Når det ikke går alligevel

[Ekko]

Jeg ved, at der ikke er så mange, der læser med herinde længere, men jeg håber, at nogen alligevel kan give mig et godt råd. Jeg føler mig temmelig alene og desperat.
Jeg blev i juni tilkendt fleksjobsbevilling på 5 timer om ugen. Siden august har jeg arbejdet, der hvor jeg var i arbejdsprøvning og jeg er som sådan glad for mit job.
Problemet er bare, at jeg er så stresset, træt og ked af det (jeg græder hver dag) og har ikke rigtigt overskud til at passe min husholdning eller se venner.
Jeg har reguleret mine fritidsinteresser, og jeg ser kun mit barn hver anden weekend, så jeg synes ikke, at det er fordi jeg prioriterer noget højere end mit job. Jeg er også heldig at have en kæreste, der tager det meste af slæbet derhjemme.
Nu til mit problem. Det er som om, at jobcentret og psykiatrien (jeg er tilknyttet) simpelthen ikke forstår, at jeg ikke kan overskue at arbejde 5 timer om ugen. Og jeg har også selv svært ved at begribe det, havde troet, at jeg ville havne på endnu flere timer. Men sådan er det desværre ikke gået. I dag ligger jeg så og kan næsten ikke stå ud af sengen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for det er svært, når det professionelle netværk (jobcentret og psykiatrien) bliver ved med at sige, at jeg bare skal prioritere anderledes eller vænne mig til det.