K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-04-2012, 08:50   #1
heidilis
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 31-08 2011
Lokation: brøndby
Indlæg: 4
Styrke: 0
heidilis er ny på vejen
Sygedagpenge

Er der nogle der kender reglerne?

Jeg har før skrevet om min situation.
Meget kort: Sygemeldt april 2007 af psykiske årsager.
Rask meldt p.g.a. periodens udløb, ikke fordi jeg var klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Jeg fik ingen hjælp, ingen ressourceprofil, ingen arbejdsevnemetode taget i brug.

Nu sidder jeg her og føler at jeg har tabt stort i forhold til kommunens behov for at spare på ressourcerne.

Jeg blev sendt ud i en tvungen raskmelding, uden kræfter til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

I april 2010 tog a-kassen mine dagpenge fra mig, på grund af få lidt aktiv jobsøging, hvilket jeg ankede, og heldigvis vandt.

Mens min anke blev behandlet, var der kun udsigt til kontanthjælp.
Derfor søgte jeg i desperation et vikariat på et fritidshjem, og fik det.

Det hører med til historien at jeg er uddannet pædagog, men har ikke overskud til jobbet, og derfor af bla special læge blev rådet fra at vende tilbage til mit fag.

Jeg holdt 3 uger til jobbet, hvorefter jeg sygemeldte mig igen, jeg havde jo stadig de vanskeligheder jeg havde mens jeg var sygemeldt, dem har jeg jo ikke fået hjælp til.

Efter de berømte 8 uger kontaktede jeg kommunen for en opfølgnings samtale.
Jeg endte med et møde hvor både a-kasse og fagforening deltog.
A-kassen mente at jeg ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet da jeg havde så mange forbehold for arbejde, og fagforeningen havde ikke vilje til at gå ind i min situation.

Jeg havde kun et valg, at raskmelde mig omgående for at opretholde min dagpengeret.

Nu sidder jeg her igen.
Jeg sidder fast, fordi mine psykiske vanskeligheder kun er blevet værre efter 5 års fravær fra arbejdsmarkedet, og en skilsmisse oveni.
Jeg har ud af egen lomme brugt omkring 10.000 kroner på terapi, som jeg måtte afslutte fordi opsparingen var tømt.

Mine dagpenge udløber til marts 2013.
I de 5 år jeg har været væk fra arbejdsmarkedet, er mine muligheder for at komme tilbage bare blevet forringet for hvert år der er gået, og sandsynligheden for et regulært job, er for mig lig nul.

Jeg har som andre mulighed for at tage 4 ugers virksomheds praktik, med efterfølgende løntilskudsjob.

Hvordan er jeg stillet hvis jeg sygemelder i de 4 ugers praktik, eller under løntilskusjob?

Kan jeg så holde kommunen fast i at jeg stadig ikke er blevet rask, da jeg i sin tid havnede i syltekrukken og ingen hjælp fik?

Skal de tage min sag op igen?

Og kan jeg få sygedagpenge fra kommunen når mine dagpenge udløber?
i fald at jeg er blevet sygemeldt mens jeg var dagpengeberretiget?
eller ryger jeg på kontanthjælp når mine dagpenge udløber?

Jeg har været ledig uden sygdom i halvandet år nu.
Starter min sygedagpenge periode forfra med 2 nye år, eller hvordan forholder det sig?

Venlig hilsen Heidi.
heidilis er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-04-2012, 09:04   #2
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Kære heidilis

Jeg har ikke nogen råd til dig, udover at du nok bør fortsætte i din første tråd :
http://www.k10.dk/showthread.php?t=19136

Dels slipper du for at ridse hele din situation op igen,
dels kan de brugere, der har svaret dig tidligere, meget nemmere "følge med".

Vi er jo selv syge herinde, så der er ikke for meget overskud til at lede i gamle tråde
Det er bare et godt råd, som du ikke nødvendigvis skal følge.
__________________
Der er SÅ mange SØDE mennesker på K10
Obesa cantavit, den fede kvinde har udtalt sig (frit oversat af Florken)
Førtidspensionist pr. 01/01/-2011
Der er ingen FREMTID i at bruge NUTIDEN til at ærgre sig over FORTIDEN
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-04-2012, 11:57   #3
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Sygedagpengeloven:
Citat:
§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Du opfylder altså ikke kravene i det du ikke har de 120 timer du skal have.

Man kan alt tid se tilbage i bakspejlet, og her er det meget tydeligt at du ikke skulle have raskmeldt dig, men i stedet klaget over forhaling af din sag fra kommunens side af.

Det ville sikkert ikke have forhindret dig i at ryge på KHJ før eller siden for som udgangspunkt har man kun ret til sygedagpenge i 52 uger, og for hovedparten tager tingene langt over 52 uger i det syge system, en 5-7 år er meget normalt.

Det betyder også at du endnu har yderlig 5-7 år foran dig, dvs du har reelt spildt 5 år ved at du urigtigt raskmeldte dig (og faktisk også ulovligt, men skidt nu med det, om end du skal være opmærksom på at du risikere ballade hvis det opdages og derfor vil det være dumt at starte i noget du ved du ikke kan magte og så sygemelde dig inden lige inden start eller kort tid efter)

Nå men det nytter ikke at græde over en spildt finger (som vi siger her i hytten efter manden savede hans finger af) du er nød til at se frem af.

Du kan lige så godt først som sidst gå til din læge og blive (langtids) sygemeldt og via din læge komme i kig med behandling (det er det mest fornuftige) en hver tænkelig behandling der findes for hver en lille ting du kløjs med (for i systemet skal ALT være afklaret, før du får din hylde) Jo før du selv går i krig med at få behandlet dine "ting" jo hurtigere kommer du i gennem systemet.

Hvis du ikke har hørt fra din kommune inden for 4 uger efter du har besøgt din læge, kontakter du dem selv og beder om at få en tid til et møde, så du kan få opstartet en syge-sag jo før, jo før kan din sag afsluttes, det er op til dig om du vil trække det yderligt eller ej.

Så vit muligt bør du holde tingene på skrift i forhold til din kommune, og det er en smart ide at tage en ven din gamle oldemor eller hvem nu, med dig til møder.
Lige så gør du et fornuftigt træk i at kontakte din fagforening, er din lokale ikke liiige, så kontakt naboen, der er (desværre) stor forskel på de enkelte og deres vilje og evner til at gå ind i syge-sager, men for de flestes vedkommende er det noget af den bedste hjælp man kan få.
Lige så bør du hele vejen i gennem have tæt kontakt til din egen læge, også selv om at det virker tosset, for hvem går til læge med en blå negl, en alm forkølelse ol, men det er desværre erfaringsmæssigt en god ting at gøre når man er i det her system, især når man er i arbejdsprøvning er egen læge VIGTIG!

Samtidig er du altså NØD til at glemme din første syge periode i systemet, du kan ikke bruge det til en døjt, den tæller ikke med tidsmæssigt, fordi du har været raskmeldt, om end du nu vil ryge på KHJ pga manglende beskæftigelse (men det vil du uanset hvad du gør, spørgsmålet er KUN hvor hurtigt du vil i gang med en sygesag, for den skal startes før eller siden jo længere tid du venter jo længere tid forhaler du selv tingene)
Du skal naturligvis oplyse din sagsbehandler om at du pga sygdom siden 07 ikke har været i beskæftigelse og at det aktivering du har været i, har du måtte sygemelde dig fra fordi du ikke kunne klare det pga sygdom, så din sagsbehandler ved at der altså skal startes en sygesag og at det her ikke bare lige er en måned så er du fit for fight igen.
Er det dig der kontakter kommunen skriver du et brev hvor du beder om møde ifb langtidssygdom, og skriver at du den og den dag var ved xxx (navn) læge og blev sygemeldt, samt at du forventer at høre fra en sagsbehandler snarest muligt, så du kan få afklaret din situation hurtigst muligt, i same brev kan du evt fortælle hvilken form for behandling din egen læge har iværksat, samt hvor og hvornår du skal i gang med det.

Jo mere du gør selv (og det er især i forhold til behandling du kan gøre noget) jo hurtigere går det.

At du har været i behandling er rigtig fint, og det bør du også oplyse både læge (hvis denne ikke ved det) og kommune om, men du er nød til at få fingre i de sagsakter din tidligere behandler måske har liggende på dig, (bed om aktindsigt) så din egen læge og kommunen kan se hvad der har været afprøvet og hvad af det der virker. Det er meget muligt at du vil blive bedt om at afprøve noget du allerede har afprøvet uden effekt, men du gør klogt i IKKE! at sige nej, med et nej risikere du at forhale din sag unødigt. (i det hele taget er nej et forbudt ord i systemet, kun et eneste nej er lovligt, og det er hvis ens læge siger det)

I forhold til egen læge, hvis du ikke har en diagnose eller ikke er sikker på at den du har er korrekt, skal du bede din læge om at blive udredt så der kan sættes navn på det du fejler, og behandlingen kan stiles ordentligt imod det.
Her skal det siges at din læge muligvis vil forsøge at få dig til at betale selv, men det er altså muligt at få tingene på det offentliges regning, så hold du bare fast i at du SKAL i behandling og at du ikke har råd til selv at betale (klart det er s q de færreste der har det på en KHJ) dog skal du selv punge ud til evt medicin, men der er så muligheder for at søge økonomisk bistand til div ting som KHJ´er, et område jeg så ikke er inde i *ss*

Jo før du kommer i krig jo før kan du sige: ENDELIG! afsluttet, der er lang vej til afsluttet sag, men sådan er tingene nu en gang her i lille DK, tingene tager tid, det gode ved det er så at man selv kan gøre noget (lidt) for at skubbe på ind i mellem
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
sygedagpenge, raskmeldt - sygedagpenge igen? lomus Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 1 20-02-2012 01:05




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension