K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-09-2015, 01:15   #1
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Bæredygtighed: Elbilens skæbne i DK?

Slår man det lange lys til og kikker ind i de kommende generationers mareridt med at rydde op efter nutidens svineri, skal man være ualmindelig egoistisk og snæversynet, hvis ikke man føler et incitament til at gøre noget, der kan bringe verden i en mere bæredygtig retning.

Som enkeltindivid kan man gøre en del og som Regering kan man gøre meget - spørgsmålet er blot om parterne evner opgaven.


Ser vi fx på persontransportområdet, så dominere bilismen og det i stigende grad (folket har tilsyneladende råd ... på trods af krise- og sparesnak) - typisk ekviperer de sig med larmende og forurenende benzin- og diselbiler , som herefter fylder op i gadebilledet.

En del af "køreglæden" synes tilsyneladende at være, at disse køretøjer støjer - jo mere des bedre - og oser langt væk.


En by som fx Paris lider under det ... byer som fx København og Aarhus har det heller ikke for nemt.

Sidst vi var i Århus mødte vi kun to Tesla S'er på vejene i byen og ingen af de øvrige elbiler - og når man "kommer fra landet" og selv kører elbil, så er storbyer med deres em af bilos m. tilhørende støjbillede altså bestemt ingen fornøjelse at blive budt velkommen af.


Der er medio 2015 solgt små 4500 elbiler i DK på trods af fritagelsen for registreringsafgift: http://fdel.dk/statistik og det kan man just ikke kalde en overbevisende interesse hos befolkning for at deltage i noget, der peger i en mere bæredygtig retning.

Nu bebuder den siddende regeringsmagt så, at den ønsker, at afgiftsfritagelsen for elbiler fremadrettet ophører.


Hvis ikke der kommer et politisk flertal omkring en fornuftig håndtering af den situation, så slår man ganske enkelt salget af elbiler ihjel i Danmark - så enkelt er det ... og alternativet er ikke at betale afgiften, men at købe en støj- og møgspredende benzin- eller diselbil til en femtedel. En Renault Twingo https://en.wikipedia.org/wiki/Renault_Twingo kan købes for vel lidt over 100.000 m. afgift og en tilsvarende elbil fx Reanult ZOE https://en.wikipedia.org/wiki/Renault_Zoe vil m. afgift komme til at koste i omegnen af 500.000 = NUL salg.

Hr. MF'er Brian Mikkelsen var for et par uger siden ude med den melding, at De Konservative vil støtte en forlængelse af den registreringsafgiftsfrie periode for elbiler - og jeg tænker, at når man kommer i kredse, hvor det er ganske almindeligt at tænke flere generationer ud i fremtiden, så kan De Konservative næsten heller ikke advokere for andet end en forlængelse af registreringsfritagelsen for for elbiler, som vi også så Hr. MF'er Brian Mikkelsen gøre i DR TV-avisen d. 20.-8. 2015.

Hvor han i parentes i øvrigt var inde og vende i en lille fiks elbil fra Renault, der godt kunne se ud til at dække de fleste almindelige menneskers behov for privatbilisme, lige på nær sommerturen til Italien i et stræk.


HVIS S går ind for en registreringsafgiftsfritagelse for elbiler, som de bebudede før de tabte regeringsmagten, så er der et flertal uden om Regeringen, bestående af yderlig: De Radikale, SF, EL, Alternativet, LA og De Konservative.

Spørgsmålet er om S vil udnytte den mulighed de har for sammen med andre partier at gå uden om Regeringens ønske om at bringe afgiftsfritagelsen for elbiler til ophør.


Omvendt ønsker et flertal i Folketinget at omlægge registreringsafgiften fx til en moderniseret emissionsbaseret / miljøbelastnings afgift på biler, med det sigte at opmuntre befolkningen til at træffe de rigtige og mere bæredygtige valg, så tænker jeg at det kan være en vej at gå, hvis udgangspunktet er i så høj grad som mulig at udfase benzin- og diselbiler.

Forenede Danske Elbilister (FDEL) giver her et bud på en bevægelse i den retning: http://fdel.dk/nyheder/det-er-for-ti...-paa-el-bilen/


Og hvorfor er den diskussion så interessant for brugerne af K10?

Det er den fordi en del brugere formodentlig har børn, der skal arve det fremtidige Danmark - børn der uanset hvad nærmest bliver tvunget til at vedgå arv & gæld, herunder den miljømæssige gæld og fordi de nuværende brugere af K10 får et incitament til at gøre det rigtige, herunder købe topmoderne sikkerhedsudstyr til deres biler, hvis afgidtsmodellen moderniseres (fordi i dag er selv sikkerhedsudstyr belagt med en typisk 180% afgift) og det skaber et trafikmæssigt rum, hvor sikkerhedspotentialet ikke er så optimalt som det kunne være, med den konsekvens, at der sker flere trafikskader, ligesom de emissionsbaserede helbredsskader sender nogle af de implicerede, efter en lang økonomisk nedtur, videre til K10.


En elbil som Tesla S https://www.facebook.com/alternative...4732757560942/ er født med en række ret avancerede trafiksikkerhedsindretninger, der i sin mest avancerede form, rent faktisk er en fungerende autopilot, der kan køre bilen uden at chaufføren har foden på speeder/bremse og rat, ligesom bilen vil gøre hvad den kan for at undgå en kollision med såvel hårde som bløde objekter.

Toyota siger direkte: Løsgående bilister er for farlige - vi sætter en personlig it-assistent ind.

Men det vil under den nuværende afgiftsmodel, koste køberen kassen i form af afgifter.

Dvs. mit bud er, at miljø og sikkerhed skal prioriteres positivt i en kommende modernisering af en bilafgiftsmodellen.


Og så kunne jeg jo her til slut have det forfængelige ønske, at skatter og afgifter bliver anvendt inden for de områder som de opkræves under, frem for nu at gå i "Den Sorte Gryde" til brug for ministerpensioner, minister benzin- / diselosere, IC4 diseltog der aldrig kommer til at virke fornuftig, kuldsejlede offentlige IT-projekter, diverse frås http://www.k10.dk/showthread.php?t=23486 etc.

Det hele handler om - samlet set - at gøre verden bedre at leve i for alle frem for det modsatte, både for den nuværende generation og for de fremtidige generationer!
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:05.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension