K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-04-2011, 19:27   #11
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej Skolekridt og gunvor!

Varme hilsner fra mig til jer begge!

Citat:
Oprindeligt indsendt af Skolekridt Se meddelelser

Nu har de så stoppet mine sygedagpenge i fredags. Fik jeg et brev om sidste mandag. At mine sygedagpenge ville ophøre i udgangen af uge 16.

Meeen, jeg afventer stadig svar på min partshøring, om hvad der skal ske, om de vil forlænge eller stoppe.

Ja - som du selv har redegjort for skal du have ressourceprofil til partshøring, inden sygedagpenge må stoppe - og det er ikke sket!

jeg har sendt et langt svar til dem, om at jeg har en arbejdsskade, og at den er hos ASK, og ikke er afgjort endnu.

Godt. For arbejdsskade under behandling i ASK er forlængelsesgrund m.h.t. sygedagpenge jf. sygedagpengelov § 27 stk. 6. Se note 1 nedenfor.

Men nu tænker jeg, har jeg ikke krav på at vide, dags dato hvad der skal ske? Så jeg evt. kan søge om kontanthjælp? Eller må de bruge alt den tid de vil?

Jf. § 7 i Retssikkerhedslov og jf. § 28 i Sygedagpengelov skal du vide, hvordan kommunen tænker sig din forsørgelse, i forlængelse af sygedagpenge: Ved ordinært arbejde, ved revalidering, ved fleksjob/ledighedsydelse. Læs herom i note 2 nedenfor.

Noget andet er, at jeg d. 13 april søgte om aktindsigt, og posten har været her i dag, og har stadig ikke modtaget noget. I onsdags, skrev min SB, ellers pr. mail at det var sendt, men modtog ikke noget lørdag og heller ikke idag.

Send mail om, at du mod forventning endnu ikke har modtaget aktindsigt som lovet!

Hvordan står jeg der, er det ikke 10 dage de har, og hvad så hvis der går over 10 dage, er det så bare ærgerligt?

Så skal de give skriftlig begrundelse for udsat aktindsigt!

Håber nogle kender svar på overstående?

Og håber alle har haft en super god påske.

Tak i lige måde!
Note 1:

Forlængelse af sygedagpengeperioden jf. sygedagpengelov:

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade

http://www.socialjura.dk/index.php?i...ash=ca99df06f1


Note 2:

Om inddragelse af borger og dennes læge og af fagforening før beslutning om sygedagpengeophør/med overgang til ny erhvervsrettet foranstaltning m.h.p. videre forsørgelse - jf. Retssikkerhedsloven:

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=132626

Denne bestemmelse i Retssikkerhedslov er videre uddybet i Sygedagpengelov § 28:

§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne (i ressourceprofil red.) med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

http://www.socialjura.dk/index.php?i...ash=ca99df06f1

Held og lykke med at få overbevist sygedagpengekontor om at dine sygedagpenge bør forlænges efter sygedagpengelov § 27 stk. 6!

Sidst redigeret af Katharina; 26-04-2011 kl. 19:41.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2011, 20:29   #12
Skolekridt
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-02 2011
Lokation: Thisted
Alder: 39
Indlæg: 68
Styrke: 14
Skolekridt er ny på vejen
Hej Katharina.

Tusind tak, for dine svar.

Det er de samme som jeg henholder mig til, og som jeg stolpe op, og stople ned har fortalt min BS om. Men han mener ikke jeg har en arbejdsskade.

Og det værste, (synes jeg selv) er at jeg stadig ikke er afklaret, eller vaæret i arbejds prøvning.

Men jo tak, håber også på det bedste og vil selvfølgelig afvente både, på partshøringen og på min aktindsigt.

Varme hilsner til dig også!
Skolekridt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2011, 21:23   #13
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej Skolekridt,

Du har jo højst sandsynligt ikke kunne komme i arbejdsprøvning, så længe din sag er i ASK !!

Kommunen har 4 uger til at behandle din klage, bibeholder de afslaget sendes sagen til beskæftigelses ankenævnet BAN, som ikke har nogle begrænsninger mht. sagsbehandlings tider, de er dog gode nok, men har bare for meget at se til.

Held og lykke med din klage. Du kan sagtens ringe til kommunen for status, så ryger du nok over til en af kommunens jurister som er dem der skal behandle din klage. Det skader jo heller ikke at spørge til status.
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2011, 22:06   #14
Skolekridt
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-02 2011
Lokation: Thisted
Alder: 39
Indlæg: 68
Styrke: 14
Skolekridt er ny på vejen
Hej Enteneller.

Nu er det jo ikke en klage, "endnu"

De har bedt mig sende papir på, hvorfor jeg f.eks. mener at jeg har ret til forlængelse inden d. 20 april. Og det fik de pr. mail d. 18 april, hvor de også bekræftede at de havde modtaget mit word dokument, hvor i jeg har skrevet, hvad jeg synes der giver mig ret til forlængelse.

Og det er her jeg mener, når de nu har stoppet mine sygedagpenge i fredags d. 22 april. Hvor længe må der så gå, før de skal oplyse mig om, om jeg har ret til forlængelse, eller at de fast holder stoppet for udbetaling.

Der stod jo dette i brevet jeg modtog d. 15 april fra min SB:

Partshøring vedrørende bred vurdering

Jobcentret har vurderet, at du ikke længere har ret til at modtage sygedagpenge.
Retten til sygedagpenge betinget af, at du er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom.
Afgørelsen om at du anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på din arbejdsevne.

Når der er tale om sygdom af en vis varigehed, må bedømmelsen ske på et bredere grundlag.
Det vil sige, at du kun kan betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærer dig fra at påtage dig et andet arbejde, som i øvrigt må anses for passende.

Det er samtidigt på farligt sparringsmøde vurderet, at på det foreliggende, ikke finder behov for, at tage ressourceprofilen i anvendelse, da det ikke vurderes, at din arbejdsevne er truet.

På denne baggrund og en samlet vurdering af din sag, har vi vurderet, at du ikke længere kan betragtes som fuld uarbejdsdygtig.
Din ydelse vil i givet fald ophøre ved udgangen af uge 16, 2011
(Lovgrundlag: Sygedagpengelovens § 7, stk 3).

Inden vi træffer endelig afgørelse, ønsker vi at partshøre dig

Sådan gør du

Hvis du har kommentarer til overstående, kan du give os dem mindtlig, i brev eller på mail.
Vi skal have dine kommentarer senest den 20-04-2011.
Har du ingen kommentarer, vil vi træffe en afgørelse alene ud fra de oplysninger vi har på nuværende tidspunkt.

Lovgrundlag: Forvaltningslovens § 19 Sygedagpengelovens §§ 7
Evt. kommentarer afventes.


Det var hvad der stod PRÆCIS i det brev jeg modtog d. 15 april.

Og når jeg ikke har været i arbejdsprøvning, eller ja alt faktisk. Så kan de da ikke skrive det som de gøre?

Min læge har også skrevet til dem, tilbage i feb md. at jeg skulle arbejdsprøves på sygedagpenge og i virksomheds praktik. Og er stadig ikke sket efter 52 uger. Og nu mener de pludselig ikke at min arbejds evne er truet??

Har prøvet at forklarer min SB mange gange, at jeg har ondt i mit håndled, og at den tit sover, og kan "svigte" hvis jeg løfter noget tungt, eller lettere tungt.

Til sidst vil jeg sige, at det er ud fra det brev jeg har sendt hvad jeg mener om det her, med princip afgørelser osv. Og afventer som sagt.

Men har de fulgt loven? Er på herrens mark.
Skolekridt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2011, 23:00   #15
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Som jeg læser problemet er det at kommunen simpelthen mener at du vil kunne finde et alm 37 timers job med de skånehensyn du har.

Derfor ville jeg, i din situation skrive til dem og spørge efter hvilke jobfunktioner de mener du kan varetage under ordinære vilkår, i det de jo må mene at du netop kan dette når nu de ikke mener at din arbejdsevne er truet.

Altså giv dem omvendt bevisførelse. I den forbindelse skal du bruge alt hvad du har af lægelig dokumentation, og finde ALT der beskriver dine skånebehov, og simpelthen lave en liste med dem og sende med.
En lille men vigtig detalje er hvilken hånd der er skadet og hvilken hånd du bruger, altså antaget at du er højrehåndet, og det er din højrehånd der er skadet, i det, det selv sagt har en ret stor betydning for dine muligheder for BARE at finde et alm job.

Jeg tænker at de tænker at fx et kontorjob vil være en glimrende mulighed for dig, fordi det ikke kræver kræfter at benytte en kopimaskine og et tastatur... kan du det, forstår jeg godt kommunens vurdering, hvor urimelig den end er... jeg om nogen ved hvor svært det er at omstille sig fra et type af jobs til en anden... men sådan ser systemet altså bare ikke på det, omstillingsparat er IKKE en del af vurderingen (med mindre man har noget psykisk der gør at man også på det punkt har nedsatte evner) vurderingen skal kun bygge på om du kan udføre et hvilket som helst arbejde uden ekstra skånehensyn, som ikke er sådan bare lige ude i erhvervslivet.

Og derfor ser jeg faktisk dine udsiger som dystre, i forhold til en afklaring i retningen af revalidering fleks/FP.
Det eneste du lige pt har er forlængelsen fordi du har din sag i ASK... det har du vel noget dokumentation på, som vel? er sendt til kommunen? men der efter, ser det meget dystert ud.
Du skal vide at ASK´s afgørelse ikke har indflydelse på kommunens afgørelse, dvs man kan sagtens opleve at ASK siger 50% erhvervsskade, og kommunen siger 100% erhvervsudlig, grunden er at det er 2 forskellige vurderings systemet ASK skal også se på hvad du har mistet, mens kommunen KUN skal se på din nuværende arbejdsevne, kommunen skal ikke kompensere for at du ikke kan det du kunne før (det gør ASK) de skal kun finde ud af om du kan arbejde, hvilket de jo så vurdere at du kan.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2011, 23:15   #16
Skolekridt
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-02 2011
Lokation: Thisted
Alder: 39
Indlæg: 68
Styrke: 14
Skolekridt er ny på vejen
Hej LUM.

Tusind tak for dit indlæg.

Altså ved godt, at det er en kringlet situation.

Men ja det er min højre hånd, og er højre håndet. Og har smerter i den. Har endda også svært ved at sidde forlænge med f.eks. en computer mus i min hånd for langtid af gangen.

Kan ikke rigtig forklare det. Men ja.

Jo har masser af papir fra ASK. Og har jeg også sendt med til kommunen, hvor der også står, at det er en arbejdsskade. Og at de inden for 1 år, det vil sige senest til nov, vil komme med en afgørelse.

Skal så til special læge i Århus, på arbejs medicinsk klinik. Om det er godt eller skidt, må tiden jo vise.

Jeg vil sige, at jeg ellers er sund og rask. Dog har det da tærret på mig, at jeg for 3 gang i mit liv, oplever at jeg skal skifte fag.

Har altid gerne ville være falck redder. Da jeg var 16 år, blev det udelukket da jeg har psykisk anstrengt astma.

Og så gik jeg efter tømrer eller smed. Men det blev også mælet til jorden. Da jeg ikke kan tåle træ støv eller metal støv.

Så opgav jeg faktisk lidt, og har egentlig arbejdet på lager og fiske industri siden. Sammenlagt 4 år i fiske industri, og 3 år på lager.

Nå men for at komme tilbage til sagen, så aner jeg bare ikke hvad jeg skal i fremtiden, da jeg ikke føler jeg bare kan vare tage et hvilket som helst job på 37 timer i ugen. Ikke lige pt. ihvertfald.

Og det er egentlig også derfor jeg ønsker at blive arbejds prøvet, så jeg selv ved hvad jeg kan og ikke kan.

Men, ja havde nok håbet på revalidering, til at komme i virksomheds praktik eller noget i den stil. Og så på den måde komme videre.
Skolekridt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2011, 02:08   #17
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Ja det er super svært at finde ud af hvad man gerne vil, især hvis man enlig heller ikke rigtigt ved hvad man kan, men igen det er systemet altså ligeglad med, der er simpelthen bare ikke indbygget medmenneskelighed.

Om revalidering er realistisk ved jeg ikke, for det er blevet sindssygt svært at få (og desuden raskmelder du dig selv, kan du ikke klare revalideringen alligevel hedder det KHJ, med mindre du fanger endnu en skavank)

I sin tid fik jeg reva på dårlige knæ, den gik meget nemt i gennem, men jeg anede heller ikke værgen fra eller til og bad om noget hjælp til det, men fik et stor fedt NEJ.
Samtidig stod jeg foran en operation mest for at finde ud af hvad der rent faktisk var galt, så jeg anede INTET om fremtidsudsigterne for mine knæ.

Den gang viste jeg ikke bedre, og blev faktisk truet til at skrive under på reva-planen (jeg fik ikke en gang lov til lige at læse den i gennem inden, og sådan har min sag så været siden,... pil hamrende rådden) Så det var noget af en satsning, eller det er nu så meget sagt, for heller ikke hvad det skulle være fik jeg lov at vælge, inden tog jeg en PGU eller også, havde jeg vist dengang hvad jeg ved i dag *suk* Men sådan kan det jo gå.

Siden er antallet af tildelte revalideringer flere gange halveret, der er blevet nærmest umuligt.

Holder man det op imod at du altså sagtens kan lære at bruge den anden hånd, så ser det noget dystert ud.

Min gemal har lært at bruge den anden hånd efter at have mistet pegefingeren og knust det yderste led af langfingeren... jeg ved godt det er lidt noget andet han har ikke noget valg, det vil være langt svære for dig at lære fordi du har alle fingere og kan bruge din hånd, man tyr jo gerne til det der er nemmest, hvilket også tydeligt ses på min mand, han har flyttet ting til den anden hånd, som han enlig godt kan udføre (fx at klippe) fordi det er nemmere og hurtigere, med den hånd hvor alle finger og nerver er intakte.

Noget lidt andet din læge skal passe på med hvilke ord denne bruger, skriver de fx at du skal arbejdsprøves (med de ord) kan kommunen vælge at se bort fra den udtalelse, lieg som lægen heller ikke må sige at din arbejdsevne er nedsat (de må gerne skrive at din funktionsevne er)
Bruger lægen de forkerte ord, går denne ind over SB´ernes kompetence... det er nemlig op til dem at vurdere om du skal arbejdsprøves det er det DE er udd´et til, det er din læge altså ikke, din læge skal holde sig det det rent lægefaglige, og langt væk fra alt hvad der har med din evne til at arbejde at gøre.

MEN bare fordi det ser dystert ud er der jo absolut ingen der beder dig om at opgive kampen på forhånd, for faktisk er jeg enig med dig i at en revalidering vil være et godt sted at placere dig, evt hvor du er i virksomhedsoplæring, frem for på skolebænken??
Jeg ved godt jeg ikke lyder til at mene det, men jeg vil heller ikke side og sige at du da bare lige og så er den i hus, når jeg ved det er møg hamrende svært og ved at der skal spares alle steder der spares kan, då det er 100 gange billigere for din kommune at sige at du sagtens kan arbejde, at du ikke behøver en reva for at kunne det... jeg er nød til at være realistisk, desværre.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2011, 03:48   #18
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Skolekridt.

Så er det lidt bedre m. mig. Ked af at læse du får sådan en dårlig sagsbehandling.

Du har fået udmærket råd fra andre her på tråden, men jeg vil tilføje flg.:

iflg. dine tidl. oplysninger er tidslinine pt. således:

13 april: du beder om aktindsigt, som du endnu ikke har fået
15 april: brev om afgørelse af stop af SDP pr. 22. april
svarfrist for dig på dette 20 april
18 april: din mail m. svar på afgørelsen

Da de åbenbart fastholder deres afgørelse vedr. stop af SDP, efter min mening uden reel sagsbehandling og vejledning, mener jeg du bør klage over såvel afgørelse som sagsbehandling.

I forhold til såvel klage over stop af SDP, mener jeg, at du har en mulighed for hjemvisning af sagen via BAN, idet de ikke har fulgt reglerne, som derfor kan have betydning for sagens afgørelsen. Dvs. de bliver bedt om at lave en reel vurdering, og derpå en fornyet afgørelse. Hent principafgørelse for dette via Ankestyrelsen.

De henvsier selv til flg. i Forvaltningslovgivningens §19, hvoraf stk. 5 netop omhandler parthøring. For at der skal være en reel partshøring, der sikrer en retssikkerheden, så skal du have de informationer, som ligger til grund for deres afgørelse, dvs. den aktindsigt du har bedt om, herunder din RP. Hvilket de endnu ikke har efterkommet trods de har allerede har truffet en afgørelse.

Ligesom Katharina helt rigtigt fremhæver retsikkerhedslovens §7a: senest 2 uger før SDP ophør, hvilket de heller ikke har overholdt, idet de sender dig brev d. 15 april m. ophør 7 dg. efter. Igen dårlig sagsbehandling.

Desuden er d. 15 april en fredag, og du får en frist til 20 april, hvilket eft. min mening er lidt kort snor, når postning af brev skal tages i betragtning, mener også der er en principafgørelse vedr. netop postgang og tidsfrist.

Katharina nævner også sygedagpengelovens § 28, hvoraf det fremgår at de skal vejlede dig i på hvilken måde de så mener du kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. LUM er også inde på netop dette aspekt via at vende argumentationen: hvilke jobfunktioner de mener, du kan bestride pt. under ordinære vilkår med din nuværende problemer m. højre hånd/arm.

Det kan virke, som om de er lidt døve for dine indsigelser. Jeg ville derfor overveje dels at skrive en klage over sagsbehandlingen selv (hvori du efterlyser netop §28 og LUMs vinkel centralt og øvrige vinkler som jeg også har nævnt) og dels få hjælp via borgerrådgiveren til klage over sagsbehandlingen (husk boregerådgiver kun tager sig af sagsbehandlingen ikke afgørelsen!)

Og så selvfølgelig rykke for aktindsigt, denne gang ´via aflvering af brev m. påstemplet dato og kvitering m. navn for modtagelse i kopi til dig selv. Hvorunder du gør opmærksom på, som Katharina skriver. Afjænigig af dit temp. kunne du evt. skrive du brude have haft denne aktindsigt før partshøring, men at du nu ihvertfald har brug for den i forhold til din klageskrivelse af såvel afgørelse som sagsbehandling.

Så snart du har modtaget denne, så klager du over afgørelsen til BAN, som skal være krydret m. principafgørelser fra Ankestyrelsen.

Mange hilsner Gunvor.
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake

Sidst redigeret af gunvor; 27-04-2011 kl. 03:50. Årsag: ord
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2011, 05:21   #19
CHL
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 21-07 2009
Indlæg: 59
Styrke: 15
CHL er ny på vejen
Hej, har selv lige prøvet det , fik annerkendt en erhvervssygdom hos ASK ,og der stod højt og tydeligt i afgørelsen at sygdommen er annerkendt som en arbejdsskade, hvis ikke den bliver det er den jo afvist.Memer ikke de kan tage sygedagpengene før de er en sfgørelse.
Mvh.
Clh
CHL er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2011, 11:18   #20
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej Skolekridt,

Jeg kan se at du er i gode hænder her på K10

Kommunen har ingen frist til at svare dig på din partshøring, men jeg tror at du vil høre fra dem ret hurtigt da jeg syntes du har et tungt kort i forhold til ASK. Dog kan du udemærket rykke dem og høre hvornår du hører fra dem.

Mht. manglende arbejdsprøvning, der må kommunen have nølet lidt eller manglet lægelig dokumentation for din helbredsmæssige tilstand i forhold hertil !!??

Held og lykke, ryk endelig din sagsbehandler så du kan få en afklaring på din forsørgelsesgrundlag. Det skader ikke at søge kontanthjælp nu og så få evt. sdp. godtgjort med tilbage virkende kraft senere hen.
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Partshøring Jasmina Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 12-12-2011 12:37
Partshøring jabma Alt det andet 1 07-06-2010 15:49
Partshøring!!??? mukke Alt det andet 4 13-03-2010 00:49
Partshøring chico Alt det andet 6 16-02-2010 19:03
Partshøring Bea Din historie 2 05-02-2007 00:48




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension