Hvor får jeg hjælp?

[Psychocowboy]

De sidste 15 år har jeg haft et meget stressende job og været alkoholiker i min fritid.
Og har de sidste 12 år haft mindst 6 depressioner med tiltagende hyppighed, og været psykotisk paranoid mindst 2 gange.

Jeg er nu ædru og i psykiatrisk behandling med antidepressiv medicin.

Diagnoser pt.:
Alkoholafhængighedssyndrom, afholdende
Periodisk depression af moderat grad
Ængstelig personlighedsstruktur

Jeg er ikke selv sikker på at disse er dækkende, jeg tror mere på noget i retning af udbrændthed og evt. hjerneskade som følge af misbrug.

Jeg er pt. aktiveret med fitness 3x ugentlig og går til psykolog 1x ugentligt, og mener faktisk ikke at jeg kan magte meget mere end det.

Jeg har iflg. kommunen været sygemeldt i over 2 år nu og min mulighed for sygedagpenge er ved at udløbe.
I den periode har jeg været i praktik/arbejdsprøvning 2 gange. I begge tilfælde måtte de stoppes efter 1,5-2 måneder med op til 25 timer/uge, da jeg blev hhv. paranoid og depressiv af det.
Kommunen vil nu have mig i endnu en praktik/arbejdsprøvning, da de ikke mener det er dokumenteret at min arbejdsevne er varigt nedsat.

Det skal tilføjes at mit psykiatriske behandlingssted indtil nu ikke har udtalt sig konkret angående min arbejdsevne.

Jeg anser det selv for urealistisk at jeg vil kunne blive selvforsørgende. Måske vil jeg kunne klare et 20 timers flexjob på sigt.

Jeg føler mig meget alene overfor kommunen og aner ikke hvordan jeg skal gribe det an. Alene tanken om endnu en arbejdsprøvning med endnu en efterfølgende nedtur og indlæggelse tærer hårdt på mig.

Hvordan kan jeg få kommunen overbevist om dette?

Kan jeg nægte endnu en praktik/arbejdsprøvning eller kræve et max. timeantal?


Jeg håber der er nogen her der kan hjælpe mig.

[Supercarla]

Træls når det er sådan, kan huske det- NOGET SÅ TYDELIGT

Hvad med et forløb på REVA, tucjob, Bomi eller hvad de nu alle sammen hedder.

De ved hvad de laver, Ved hvad de kigger efter og forstår dine behov...

Det tog mig 8 uger med et timetal på 14 timer ugentligt.

Fik også fridage ind i mellem, hvor jeg blev sendt hjem, fordi de kunne se hvor hårdt jeg havde det....

Havde endda et 'hvilerum' Et rum med en madres og et tæppe og lås på døren. Så kunne jeg lægge mig når det blev slemt...

Det var alletiders for mig, og jeg følte virkelig jeg blev lyttet til og forstået. For første gang tog de det faktisk nogle gange i opløbet, hvor en kom hen og sagde "Nu lægger du dig lidt, jeg kan se du har brug for det"

Jeg havde for første gang ikke angst om morgenen når jeg skulle afsted, selvom det var hårdt...


Lyder det som en mulighed for dig?

Jeg kan i hvert fald varmt anbefale det!

[bmdc]

Hej psychocowboy

Velkommen til

Har du talt med din psykolog omkring dit problem m.h.t. evt. arbejde.

Har kommunen indhentet oplysn. hos din læge og psykolog. Disse kan lave en status så kommunen kan se hvordan de sidste 2 år er gået og hvordan du har det nu m.h.t. praktik og arb.prøvning.

bmdc

[Psychocowboy]

Tak for jeres svar!

Supercarla: Tja måske er det sådan noget der er bedre for mig.

bmdc: Jeg skal snakke med psykologen om det imorgen. Den seneste status er et par mdr. gammel og uklar ang. tidshorisont for evt. tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Meget vil jo afhænge af hvad din psykolog siger og for mig lyder da også som om du vil have bedre af et reva sted kontra en privat arbejdsprøvning...

Jeg ved det kan være svært hvis man har de problemer som du har , men det er vitgtigt at du når/hvis du kommer i en arbejds prøvning husker at sige fra, det kunne lyde som om du går alt for højt op i tid når du falder så voldsomt tilbage , så jobdagbog og et tæt samarbejde med din læge og psykolog vil nok være at anbefale ....

Men venter med at skrive mere til du ved hvad din psykolog har sag , er der en mulighed for at undgå en arbejds prøvning så er det ved hans hjælp men vær forberedt på at det er svært ...

[Psychocowboy]

Så fik jeg snakket med psykologen om det.
Som hun ser det er flexjob nok det rigtige for mig og hun mener at min tilstand nok er varig og invaliderende. Hun vil snakke med psykiateren og en socialrådgiver i psykiatrien om det til næste uge. Endvidere vil hun skaffe mig en tid hos psykiateren, således at jeg evt. kan blive henvist til undersøgelse af de følelsesløshed symptomer jeg har.
Jeg gjorde det også klart at jeg overvejede at nægte arbejdsprøvning, hvis jeg alligevel ryger af sygedagpenge om 4 mdr. og ikke kan få kontanthjælp.

Jeg ved ikke om der er grund til jubel ligefrem endnu, men jeg håber virkeligt at de kan hjælpe.
Glæder mig stadig til næste uge, så får jeg min egen bolig