Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

HVORNÅR MODTAGER BORGERNE I DRAGØR DERES RET TIL AT KENDE DERES SAGSBEHANDLINGTI iht RSL § 3 stk.2?



Folketinget vedtog loven i 1998 og dd ved borgerne ikke, fra vugge til grav, hvornår de får en afgørelse på ansøgning om hjælp, inden for alle områder.



Dragørs kommunalbestyrelse godkendte 24. august 2023 de årlige 4 x økonomiaftaler —(referat punkt 5, 6, 7 og 8) om forpligtende samarbejde med Tårnby, oprindelig aftale indgået 1.1.2007.



4 dage før dette kommunalbestyrelsesmøde og på dagen, advarede vi Borgmester Kenneth Gøtterup og Velfærdsdirektør Asger Villemoes Nielsen, at vedtagelse af punkterne indebar, at der også blev vedtaget Bilag, som har været ulovlige siden 1.1.2007.



Dragør kommune skal have deres eget serviceniveau , vedtaget og offentliggjort af borgmesteren og flertallet i kommunalbestyrelsen (sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 hvor Tårnbys sagsbehandlere skal arbejde efter Dragørs egne sagsbehandlingstider.


WEB TV af kommunalbestyrelsemøde 24 august 2023

https://dragoer.kommune-tv.dk/watch/7584/145


PKT 5 Beslutning - Delaftale 4 - Det specialiserede børne- og ungeområde 2024

Bilag 2 ide 6

5. Serviceniveau

Serviceniveauet følger det af Tårnby fastsatte niveau på området for børneområdet. ( Indført: omhandlende Sagsbehandlingsfrister)



Svar fra Ministeriet via DUKH:

Tilsendt Dragør kommunalbestyrelse og Forvaltning første gang 2013


CITAT”” Kommune A skal anvende kommune B sagsbehandlingsfrister, når kommune A behandler sager vedrørende kommune B borgere””CITAT slut pga "Det forpligtende samarbejde"


Med venlig hilsen

På vegne af #enmillionstemmer & k10

Elizabeth Christensen

Peter Hansen

[phhmw]

.... i denne tråd.

Ca 1200 klik pr dag den sidste sidste uge.......

..efter at vi har indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet.

.. efter at vi har indklaget Ankestyrelsen for Ombudsmanden, for deres adfærd.

.. efter at have stillet spørgsmål direkte til Ankestyrelsens ledelse

Den store aktivitet er glædelig men overraskende.

MEN,............

Vi tager det roligt fordi, hverken jurister, Ombudsmanden, Folketinget, Ankestyrelsen med Tilsyn kommunalbestyrelser, forvaltninger kan finde et eneste klagepunkt på vores påstand om, at samtlige 98 kommunalbestyrelser overholder ikke lovgivningen.....

.... og har ikke overholdt lovgivningen over 25 år, siden Folketinget vedtog loven i 1998

Derfor de mange klik i denne tråd.

Ingen kan finde et modargument imod vores veldokumenterede påstande.


Derfor ser det ud til at vi vinder denne sag i 2024

Hilsen Peter og Elizabeth #enmillionstemmer og k10.

[phhmw]

Vi har foranlediget at Ankestyrelsen har udsendt en udtalelse, som er tilsendt samtlige 98 kommunalbestyrelser, KL Kommunernes Landsforening, #enmillionstemmer, k10, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet

"Tilsynsudtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område"

Vi er i gang med at nærlæse de 34 sider og fortolkninger.

Men fremadrette er de 98 kommunalbestyrelser og KL Kommunernes Landsforening tvunget til at følge RSL § 3 stk.2

Vi kommer tilbage når vi har fortolket færdig, men kan tillades os at påstå, at vi har vundet kampen for ordentlighed og retssikkerhed.

Vi vender tilbage med flere oplysninger.

Hilsen Elizabeth, tidligere kredsformand for Autismeforeningen Nordsjælland og Peter fra k10

[phhmw]

Her findes alt, om problemstilling kommunale sagsbehandlingsfrister.

Vi har valgt at lægge alt ud på k10 nu og så efterfølgende går vi i gang med en fortolkning og nye spørgsmål til Ankestyrelsen og Tilsynet, fordi der findes en dele punkter, hvor der er modsætninger i de forskellige love vs Ankestyrelsen fortolkning, som vi ikke er enige i.

Vi arbejder på, at få vores spørgsmål til Folketingets Socialudvalg

Der er søgt aktindsigt i hvilke kommuner Ankestyrelsen har tilsendt "Høringsbrev om mulig Tilsynssag"

Vi vender tilbage til Jer.

Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår

God læsning til den, der har overskud.

Elizabeth Christensen, Hillerød

Hilsen Peter Dragør

Begge på vegne af #enmillionstemmer.

--------------------------§------------------------------

Sendt til samtlige kommunalbestyrelser og KL

15. december 2023

J.nr.. 23-9578


https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...et_00KOc2C.pdf

Tilsynsudtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har modtaget flere henvendelser om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

På den baggrund har vi udarbejdet denne generelle udtalelse om kommunalbestyrelsernes forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vi har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har vi gennemgået de henvendelser, vi har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som vi på et tidligere tidspunkt har været i dialog med, om sagsbehandlingsfrister.

Det har ført til, at vi på nuværende tidspunkt foretager en høring af 15 kommuner om, hvordan kommunerne vil bringe deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderer vi, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gælder fx kommuner, som har offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede intervaller. Derfor har vi udarbejdet denne generelle udtalelse.

I 2. halvår 2024 vil Ankestyrelsen på baggrund af denne udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Konklusion

På baggrund af gennemgangen nedenfor i punkt 3, finder Ankestyrelsen:

 At forpligtelsen efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, betyder, at kommunen i ansøgningssager skal offentliggøre en frist for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen har modtaget en ansøgning, til kommunen skal have truffet en afgørelse på baggrund af ansøgningen.

Forpligtelsen omfatter dermed ikke sager, hvor en kommune uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) behandler spørgsmålet om en borgers behov og træffer afgørelse om at bevilge hjælp og støtte til en borger.

Forpligtelsen gælder inden for de lovgivninger, som er nævnt i
§ 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område, fx serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven. Forpligtelsen gælder dog ikke, hvis der er en lovbestemt frist for sagsbehandlingen, eller kompetencen til at behandle ansøgningen ligger hos en anden myndighed end kommunerne.

 At beregningen af fristen for sagsbehandlingen starter, når kommunen modtager en ansøgning fra en borger, og slutter, når kommunen har truffet en afgørelse på baggrund af ansøgningen. Kommunen skal derfor indregne den tid, der går til eventuel oplysning af sagen i den offentliggjorte frist for sagsbehandlingen.

 At det ikke er et krav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at den enkelte kommune skal offentliggøre en frist for sagsbehandlingen for hver enkelt lovbestemmelse. Der er dermed ikke noget til hinder for, at kommunen vælger at offentliggøre frister for sagsbehandlingen, som dækker flere lovbestemmelser eller sagsområder.

2

Det afgørende er, at borgeren kan orientere sig om den forventede sagsbehandlingstid i forhold til sin ansøgning om hjælp.

 At kommunen skal offentliggøre fristerne for sagsbehandlingen på kommunens hjemmeside.

 At de frister for sagsbehandlingen, som kommunen har offentliggjort efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også gælder for kommunens behandling af sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen.

Det forhold, at de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen også gælder for sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen, indebærer ikke, at kommunen har pligt til at offentliggøre særskilte frister for behandlingen af hjemviste sager, ligesom der ikke gælder en pligt for kommunerne til at oplyse på kommunens hjemmeside, at de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen også gælder for hjemviste sager.

 At det som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvis kommunes offentliggjorte frister for sagsbehandlingen angives med meget brede intervaller.

 At kommunen har pligt til at revidere de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid. Hvis det viser sig, at kommunen efter iværksættelse af tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden ikke over en vis periode, kan få rettet op på forholdene, vil kommunen derfor skulle offentliggøre nye frister for sagsbehandlingen.

 At kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at fastsætte frister for sagsbehandlingen til såvel et stående udvalg som forvaltningen.

Ankestyrelsens gennemgang
1. Baggrund og Ankestyrelsens kompetence 1.1 Sagens baggrund

3

Ankestyrelsen har over en periode modtaget henvendelser fra forskellige borgere om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Ankestyrelsen modtog endvidere den 28. december 2022 en henvendelse fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen på vegne af #enmillionstemmer, som omhandlede samtlige 98 kommuners overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Følgende fremgår bl.a. af henvendelsen:

”Vi henvender os på vegne af folkebevægelsen #enmillionstemmer, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet.

Den 5. december 2022 har vi skrevet til samtlige 98 kommuner og har anmodet om at hver borgmester, kommunalbestyrelse og evt. borgerrådgiver skulle modtage mailen. Vi efterspurgte en dato for revision og vedtagelse af frister for de ansøgnings§§, der mangler på det sociale område, herunder beskæftigelsesområdet, jf. RSL § 3, stk. 2. Desværre er der p.t. mangler hos samtlige 98 kommuner.

Som bilag vedlagde vi en oversigt med omfattede lovgivninger og forslag til ansøgnings§§, samt vores anbefalinger (vedhæftes denne mail). Supplerende til denne SEL §§ 11, stk. 8, samt brev til alle kommuner 2005 om frist for reparation af særlig indretning i (handicap)bil 200684_1 (ft.dk).

I en oversigt (vedhæftet) er link til kommunernes sagsbehandlingsfrister (som vi har kunnet finde).

Tilsynet anmodes om at undersøge hver enkelt af de 98 kommuner. Vi vedhæfter oversigt på kommunerne i alfabetisk rækkefølge, hvor det fremgår hvilke borgmestre der har besvaret vores spørgsmål om en dato for, hvornår fristerne er vedtaget.

For hver kommune vil Tilsynet efter denne mail modtage korrespondance med hver enkelt kommune (98).

Vi er bevidst om at nogle kommuner allerede har modtaget brev fra jer med ”Høring om mulig Tilsynssag”. Evt. kan de enkelte kommuners vedtagne frister sammenlignes med vores oversigt, om


4

I vurderer at kommunalbestyrelsen efterlever Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Umiddelbart mangler hver eneste af kommunerne frister på en eller flere ansøgnings§§ i Serviceloven, fx § 13.”

1.2 Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen fører et retligt tilsyn og kan derfor ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunale dispositioner, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse, hvis ikke det er reguleret i lovgivningen.

2. Regler, praksis og andre fortolkningsbidrag

Regler

Reglen om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister fremgår af § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedslovens § 3 lyder:

”§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3 a, at reglen om frister for sagsbehandlingen i § 3, stk. 2, også gælder for hjemviste sager. Bestemmelsen lyder:

”§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens

5

hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 1085 af 14. august 2023, hvilke retsområder, retssikkerhedsloven gælder for. Bestemmelsen lyder:

”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog § 22, behandler og afgør sager efter:
1) Lov om social pension.
2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
3) Lov om individuel boligstøtte.
4) Lov om sygedagpenge.
5) Lov om aktiv socialpolitik.
6) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7) Lov om social service, jf. dog § 7.
8) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
9) Dagtilbudsloven.
10) Lov om seniorjob.
11) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
12) Kapitel 2 i lov om friplejeboliger.
13) Lov om forsøg med et socialt frikort.
14) Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
15) Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
16) Lov om Udbetaling Danmark.
17) Lov om Seniorpensionsenheden.”

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, blev indsat i 1997 som en del af det første forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997). Med dette lovforslag fik bestemmelsen følgende ordlyd:

Ӥ 3. [...]

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

6

Om forslaget til retssikkerhedslovens § 3 fremgår følgende af lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997 om forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

”3. Regler om borgernes indflydelse, tidlig helhedsindsats m.v.

3.1. Krav om hurtig behandling

Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, jf. forslaget til § 3. Dette svarer til god forvaltningsskik, som det er fundet hensigtsmæssigt at lovfæste.

I en del sager kan der imidlertid være brug for at få omfattende og tidskrævende oplysninger og vurderinger frem for at kunne træffe en afgørelse. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes en generel frist for, hvornår der skal foreligge en afgørelse.

Men borgerne har et rimeligt krav om at få besked, hvis det trækker ud med en afgørelse.

Det foreslås derfor, at kommuner eller amtskommuner får pligt til at give borgeren besked, hvis der ikke kan træffes en afgørelse inden for en generel frist, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet selv fastsætter. Det er således en lokal politisk afgørelse at fastsætte fristen.

Reglen i § 3 gælder i de tilfælde, hvor resultatet af myndighedens behandling vil munde ud i en afgørelse, som kan indbringes for de sociale nævn.

Fristen - og dermed kravet om at give skriftlig besked, hvis fristen ikke kan overholdes - gælder således ikke ved beslutninger om faktisk forvaltningsvirksomhed også kaldet bistandsudøvelsen, jf. herom i bemærkningerne til § 3.

Det betyder, at § 3 ikke regulerer den hjælp, som en person fx modtager i et botilbud efter lov om social service (tidligere § 112- institutioner i bistandsloven). Den dagligt udførte hjælp i form af omsorg, pleje m.v. i disse botilbud har således karakter af beslutninger, og der er ikke tale om afgørelser, der kan efterprøves af det sociale nævn.

Men hvis en sådan beboer søger om en konkret form for hjælp, fx om at flytte til et botilbud i en anden kommune, vil behandlingen af ansøgningen munde ud i en afgørelse, som beboeren i givet fald kan få efterprøvet i det sociale nævn; derfor gælder reglen i § 3, d.v.s at beboeren skal have besked, hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden for den frist, som den selv har fastsat.

7

[...]

[...]

Til § 3

Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvorlænge der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.

Det er hensigten med bestemmelsen, at borgeren hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen.

Fristen har den virkning, at hvis kommunens eller amtskommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse. Som et eksempel fra gældende lovgivning kan nævnes fristen for aktindsigt i forvaltningsloven, der er fastsat til 10 dage. Hvis myndigheden ikke kan opfylde fristen, skal ansøgeren have besked inden 10 dage med oplysning om det forventede tidspunkt for aktindsigten.

Hvis fx en kommune mangler dokumentation om økonomiske oplysninger for at afgøre, om en person har ret til hjælp til forsørgelse, skal kommunen kontakte vedkommende for at oplyse, at den først kan afgøre sagen, når ansøgeren har skaffet den fornødne dokumentation.

Et andet eksempel kan være en person, der søger om at få plads i et plejehjem eller en beskyttet bolig. I disse sager er det typisk sådan, at kommunen skal foretage en række undersøgelser og vurderinger, før den kan tage stilling til, om ansøgeren opfylder de kriterier, som kommunen anvender ved visitation til disse boformer.

Kommunen kan opfylde sin pligt om information over for borgeren ved straks - eller inden den fastsatte frist - at give ansøgeren en generel information om kommunens kriterier for at visitere til disse bolig-former og oplyse om, hvorledes proceduren

8

forventes at blive med hensyn til at få de nødvendige oplysninger frem i den konkrete sag. Kommunen skal endvidere oplyse om, hvor lang tid den skønner, at der vil gå, inden den har de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til ansøgningen.

Det er ikke et krav, at myndigheden skal kunne opliste enhver oplysning eller erklæring, der er behov for, inden sagen kan afgøres. Ofte vil det i praksis være således, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at der måske er brug for andre typer af oplysninger end dem, som kommunen umiddelbart skønnede, at der ville blive brug for.

Det er forudsat, at kommunerne og amtskommunerne i forhold til typiske ansøgninger om hjælp i vidt omfang benytter standardiserede skriftlige informationer, som tilpasses i forhold til den konkrete ansøgning. Det er altså ikke et krav, at kommunen eller amskommunen i hvert enkelt tilfælde udformer en helt individuel information.

Det skal fremhæves, at § 3 alene gælder for henvendelser fra borgere, som vil munde ud i en afgørelse, dvs. når beslutningen kan indbringes for de sociale ankemyndigheder. Det gælder også for ansøgninger om pleje og personlig bistand m.v. efter servicelovens § 69, hvor klagerådet er kompetent.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på beslutninger, der falder ind under begrebet bistandsudøvelse eller faktisk forvaltningsvirksomhed. Bistandsudøvelsen er de beslutninger, en myndighed træffer i forbindelse med at udføre en afgørelse efter den sociale lovgivning. Bistandsudøvelsen kan ikke indbringes for klagemyndighederne, men den enkelte beslutning kan være af så indgribende betydning for den enkelte, at der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. I et sådant tilfælde er bistandsudøvelsen undergivet Socialministeriets almindelige ressortilsyn. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.

Som eksempler på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes pasning og pleje i et plejehjem, § 112-institution eller eget hjem, hvordan et konkret aktiveringstilbud skal tilrettelægges, og drift af en pasningsordning for børn. I forbindelse med disse former for hjælp træffes der tit løbende en række beslutninger, men der er ikke tale om afgørelser, som ankemyndighederne kan efterprøve.

Men § 3 gælder, hvis der fx er tale om en ansøgning om hjemmehjælp, en plads i et plejehjem eller en børnehave. Så har borgerne her et krav på at få hurtigt besked og krav på, at myndigheden inden for egne fastsatte frister giver skriftlig besked, hvis fristerne ikke kan overholdes.

9

Der er ikke særlige sanktions-regler knyttet til § 3. Det er oplagt, at hvis en kommune eller en amtskommune ikke fastsætter en frist, vil dette være i strid med loven. Hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har fastsat, og hvis den ansvarlige myndighed undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange, eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om et lovbrud.

De almindelige kommunale tilsynsmyndigheder vil derfor kunne gå ind i en bedømmelse af en overtrædelse af bestemmelsen.”

Med lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om sociale service blev retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, præciseret. Af lovforslaget fremgår følgende om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2:

”2.1.4. Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige sagsområder

Efter den gældende retssikkerhedslovs § 3, stk. 1, skal kommunerne behandle spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Efter § 3, stk. 2, skal kommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Bestemmelsen har været gældende siden retssikkerhedslovens ikrafttræden den 1. juli 1998, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag L 228, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A s. 4855).

Det er imidlertid efter den gældende bestemmelse ikke helt klart, om kommunerne skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, om der skal fastsættes én eller flere frister for samtlige sociale sagsområder, og om sagsbehandlingsfristerne skal offentliggøres.

Fastlæggelse og overholdelse af kommunens sagsbehandlingsfrister er et væsentligt element i den kommunale opgavevaretagelse på det sociale område. Det er derfor væsentligt, at lovens regler herom er så klare som muligt, så tvivl om kommunalbestyrelsernes forpligtelser undgås.

10

Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Bestemmelsen indebærer således, at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen.

[...]
Til nr. 3

Det foreslås at præcisere lovens § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende § 3, stk. 2, så det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om en eller flere ydelser på det pågældende område, til der er truffet afgørelse i sagen. Den foreslåede bestemmelse præciserer således indholdet i kommunalbestyrelsens eksisterende forpligtelse til at fastsætte et serviceniveau for sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsbehandlingsområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.

En kommunalbestyrelse skal efter bestemmelsen fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristernes skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under et fastsætte én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en

11

kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder.

Herudover præciseres, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det overlades til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes dog, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig gjort bekendt med fristerne.

Der ændres ikke i kommunalbestyrelsens adgang til at delegere sine opgaver til et udvalg eller forvaltningen.

Ændringen af ordlyden i den foreslåede bestemmelses 3. pkt. er af ren sproglig karakter.

Der er i øvrigt tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse. Der henvises til bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for den gældende § 3 i retssikkerhedsloven, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag nr. L 228 Folketingstidende 1996- 97, tillæg A s. 4883 f).”

Med lovforslag nr. L 162 af 28. februar 2018 om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale området, blev det indført, at fristerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 også gælder for behandlingen af afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herudover blev der indført en pligt for kommune til at offentliggøre sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Af lovforslaget fremgår følgende om den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2:

”Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunerne fastsætter efter retssikkerhedslovens § 3, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Det foreslås også, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for

12

behandlingen af sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængelig.

[...]

2.1. Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager

[...]

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også gælder for behandlingen af afgørelser, som Ankestyrelsen har hjemvist.

Det har været anført, at sagsbehandlingstiderne i hjemviste sager på servicelovens område kan være meget lange. Det bør derfor fremgå af retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også gælder for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Herved gøres det i retssikkerhedsloven klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også vil gælde for hjemviste sager. Kommunens behandling af disse sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold til behandlingen af førstegangsansøgninger om hjælp og støtte, som det har været anført i kritikken af sagsbehandlingen efter de nugældende regler.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det fastsættes i retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager

13

Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan behandle disse sager hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt.

[...]

2.2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside

[...]

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det forekommer i dag naturligt, at borgere kan søge information om kommunale forhold, herunder information om sagsbehandlingsfristerne for behandling af ansøgninger om hjælp på det sociale område, på kommunens hjemmeside. Borgerne bør derfor i alle kommuner kunne finde oplysninger om kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid på kommunens hjemmeside. Dette vurderes at sikre borgerne lettere adgang til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne bør derfor også fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelserne til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside på en sådan måde, at fristerne fremgår tydeligt. Forslaget skal lette adgangen for borgerne til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister

[...]
Til nr. 1

Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der skal være truffet en afgørelse. Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen

14

offentliggøre disse frister. Der er ikke i loven krav om, at dette skal ske på en bestemt måde.

Da de fleste borgere i dag søger efter sådanne oplysninger på internettet, foreslås det i det foreslåede § 3 a, 1. pkt., at fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for afgørelser efter serviceloven skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen skal fremgå tydeligt på hjemmesiden, hvilket skal forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder således ikke nødvendigvis, at sagsbehandlingsfristerne skal være på hjemmesidens forside. Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt ved siden af den foreslåede offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Det følger af § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp på det sociale område så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftlig have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Kommunalbestyrelserne skal således fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen ved ansøgninger om hjælp efter serviceloven. Det fremgår ikke af loven, om disse sagsbehandlingsfrister også gælder for behandling af sager, som hjemvises af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen.

Det foreslås derfor i det foreslåede § 3 a, 2. pkt., at fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også skal gælde ved

15

kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter serviceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen.

En afgørelse om hjemvisning betyder, at kommunalbestyrelsen skal genoptage behandlingen af sagen og afgøre den på ny. Ankestyrelsen kan for eksempel hjemvise en sag, fordi der mangler væsentlige oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen. Her kan styrelsen hjemvise sagen til kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen indhenter de manglende oplysninger og derefter træffer en ny afgørelse. Ved hjemvisning er udgangspunktet, at den afgørelse, der klages over, ophæves. I sager om frakendelse af ydelser, hvor Ankestyrelsen har hjemvist en sag, fordi Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, betyder hjemvisningen som udgangspunkt, at kommunen skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakendte ydelserne. Udbetalingen skal fortsætte, indtil kommunen har truffet ny afgørelse i den hjemviste sag.

Den foreslåede ændring vil ikke indebære en pligt for kommunalbestyrelsen til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager, men der vil ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen behandler disse sager langt hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Det kan f.eks. dreje sig om sager, hvor den mangel, der har ført til hjemvisning, forholdsvist enkelt vil kunne udbedres.

Det foreslås i det foreslåede § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisningen. Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig for kommunen.

Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren efter lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., have skriftlig besked om, hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.”

Vi henviser endvidere til punkt 36, 38, 39 og 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019, hvor følgende fremgår:

”36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. [...]

16

[...]

38. Hvis der i lovgivningen er fastsat en frist for et område, gælder denne frist. F.eks. fastsætter pensionslovens § 21, stk. 1, at kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

39. Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.
[...]

”41. [...] Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. I så fald gælder denne frist. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under ét fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder.

Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Se også punkt 46 om overholdelse af frister.”

Praksis

Vi henviser også til, at Folketingets Ombudsmand i FOB 2015-10 om overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister blandt andet har udtalt følgende:

”3. Revision af frister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

17

[...] formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenter.”

Derudover henviser vi til FOB 2018-11, som handler om det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid og underretning om forventet sagsbehandlingstid i en konkret sag. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

”4.2. Underretning

[...]
4.2.5. [...]
Jeg er enig med Ankestyrelsen i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår afgørelsen kan foreligge, hvis dette ikke er muligt.

Myndigheden bør imidlertid efter min opfattelse oplyse, hvad sagens afgørelse venter på, herunder f.eks. hvorfor det ikke har været muligt at træffe afgørelsen inden for de mål, som myndigheden har offentliggjort.

Jeg mener også, at det må følge af god forvaltningsskik – som bl.a. udmøntet i vejledningen til forvaltningsloven og cirkulæreskrivelsen om mål for sagsbehandlingstid – at der bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår sagen ud fra de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type mv. kan forventes færdigbehandlet. Dette kan f.eks. være ved at angive et tidspunkt for, hvornår afgørelsen senest forventes truffet, eller et rimeligt interval, inden for hvilket afgørelsen forventes truffet.

[...]”

Vi henviser herudover til udtalelsen af 7. juli 2011 fra den daværende Statsforvaltningen Midtjylland, om delegation af kompetence til at fastsætte frister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og om hvor specificerede fristerne skal være. Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen:

18

”Når lovgivningen pålægger eller bemyndiger kommunerne til at administrere et område, henlægger den ofte kompetencen til ”kommunalbestyrelsen”.

Det kan fremgå af lovens tekst eller være forudsat, at kommunalbestyrelsen skal træffe de pågældende afgørelser i møder. Så kan den ikke delegere kompetencen til et udvalg eller til forvaltningen.

Men som hovedregel kan kommunalbestyrelsen delegere sine kompetencer til andre dele af kommunens organisation. Den kan gøre det udtrykkeligt, eller delegationen kan bero på sædvane i den pågældende kommunalbestyrelse. Delegeret kompetence udøves på kommunalbestyrelsens vegne og ansvar.

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, foreskriver ikke, at kommunalbestyrelsen skal fastsættet fristerne i et møde. Der er heller ikke på andet grundlag noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan overlade til et udvalg eller forvaltningen at fastsætte fristerne.

[...]

Til lovforslaget afgav Danske Handicaporganisationer en udtalelse. Udtalelsen medførte bl.a. følgende bemærkning om lovforslagets § 3, stk. 2, fra velfærdsministeren til Folketingets Socialudvalg:

Hensynet bag bestemmelsen og den foreslåede præcisering er således netop, at det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid ...

Sagsbehandlingen vil være forskellig fra sagsområde til sagsområde, men kan også variere fra sag til sag inden for samme område bl.a. efter det konkrete behov for nærmere undersøgelser....

Bestemmelsen har altså til formål at give borgeren den retssikkerhed, der består i at kunne opnå en omtrentlig forventning om, hvor lang behandlingstid en sag som netop hans i almindelighed vil have. Statsforvaltningen mener, at denne forudsætning er forpligtende for en kommunalbestyrelse, når den fastsætter frister efter § 3, stk. 2.

19

Kommunalbestyrelsen kan derfor efter statsforvaltningens opfattelse ikke lovligt fastsætte frister for så store sagsområder en bloc, at de ikke i almindelighed er retvisende for den, der søger viden om sin sags forventelige behandlingstid.”

Vi kan endelig henvise til Ankestyrelsens udtalelse af 18. december 2018, om beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område og Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen:

”Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet.

Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden.

En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe.

[...]

Det er som følge heraf Ankestyrelsens vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes.

Det er ligeledes vores vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom kommunen mener, at det henset til forløbet i den konkrete sag må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes.

Endvidere er det vores vurdering, at borger skal modtage den skriftlige besked om forlængelse af fristen inden fristens udløb.”

20

Andre fortolkningsbidrag

Ankestyrelsen spurgte den 14. august 2023 Social-, Bolig- og Ældreministeriet om følgende:

”Vi skal bede ministeriet om at oplyse, hvorvidt forpligtelsen for kommunerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister - efter ministerets opfattelse – også omfatter de sager, hvor der ikke foreligger en konkret ansøgning om hjælp eller støtte. Det vil betyde, at kommunerne også skal offentliggøre sagsbehandlingsfrister på de område, hvor kommunen af egen drift bevilger den nødvendige hjælp til borgeren, herunder følger op på den bevilgede hjælp eller indsatsen efter den sociale lovgivning.”

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyste den 23. august 2023 følgende:

”Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil oplyse, at det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, ikke omfatter sager, hvor kommunalbestyrelsen uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) behandler spørgsmålet om hjælp og støtte til en borger.

Ministeriet har i denne vurdering lagt afgørende vægt på ordlyden af § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven, hvoraf fremgår, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget en ansøgning. I forarbejderne til bestemmelsen, herunder bemærkningerne til lov nr. 453 af 10. juni 1997, henvises endvidere konsekvent til ”ansøgninger” og ”ansøgeren”.

Hertil kommer, at ministeriet vurderer, at det vil være vanskeligt for kommunen i sager, der ikke er startet ved en ansøgning, at fastlægge, hvornår ”sagen” er påbegyndt, dvs. hvornår fristen skal regnes fra.

Endelig kan ministeriet henvise til, at det af pkt. 36 i vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 fremgår:

”§ 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) rejser

21

spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp. Det sker f.eks. i visse sager efter servicelovens kapitel 11 om foranstaltninger af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.”

Justitsministeriet har i cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. b.la. skrevet følgende:

1. Det er et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

[...]

Det kan næppe lade sig gøre at opstille absolutte regler om, hvor hurtigt en myndighed skal behandle sine sager. Selv inden for de enkelte typer af sager, som en myndighed beskæftiger sig med, vil der kunne være forhold, der gør, at en sag trækker ud. Det kan f.eks. skyldes, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser.

Efter regeringens opfattelse vil det imidlertid generelt set være hensigtsmæssigt, at en myndighed opstiller nærmere målsætninger for, hvor hurtigt man tilstræber at kunne behandle sine sager. Selv om sådanne målsætninger som nævnt næppe kan være absolutte, kan de virke som en yderligere ansporing og inspiration til at imødekomme kravet om hurtig sagsbehandling.

2. På den baggrund skal Justitsministeriet efter beslutning i regeringen henstille, at de enkelte ministerier, styrelser m.v. opstiller målsætninger for, hvor hurtigt man vil tilstræbe at behandle sager, hvor forvaltningen skal træffe afgørelser i forhold til borgerne. For sagstyper, der sjældent forekommer, eller hvor der gør sig særlige forhold gældende, kan man undlade at opstille mål for sagsbehandlingstider.

De målsætninger, de opstilles, skal på samme tid være forsvarlige og realistiske. På den ene side bør målsætningerne således være udtryk for sagsbehandlingstider, der er acceptable for borgerne, og i sager, der efter deres karakter kræver en særlig hurtig behandling. På den anden side må målsætningerne også være afpasset efter, hvad myndighederne selv anser for realistisk. Kræver visse sager af den pågældende type mere

22

sagsbehandlingstid end andre, kan der opstille forskellige mål for undergrupper inden for samme sagstype.

[...]

Borgeren bør under alle omstændigheder – hvor der ikke er fastsat særlige frister f.eks. i vejledninger – have et svar fra myndigheden inden 1 måned efter sagens modtagelse. Træffer myndigheden afgørelse i sagen inden 1 måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe afgørelse inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i, at myndigheden bekræfter at have modtaget sagen og oplyser, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

På områder, hvor der er gennemført særlige lovregler om spørgsmål, der er omfattet af denne cirkulæreskrivelse, gælder henstillingerne i tilsvarende omfang ikke. Som eksempel kan nævnes lovgivningens frister for svar i sager om aktindsigt.”

3. Ankestyrelsens vurdering

3.1 Ansøgningssager

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration (retssikkerhedsbekendtgørelsen) på det sociale område, inden for hvilke lovgivninger kommunen er forpligtet til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister. Vi henviser desuden til det under afsnit 3.3 beskrevne om, når kompetencen til at træffe afgørelse ligger hos en anden myndighed end kommunen.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at det fremgår af ordlyden af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at bestemmelsen alene omfatter sager, hvor der foreligger en ansøgning fra borgeren. Det betyder, at forpligtelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ikke omfatter sager, hvor en kommune uden en ansøgning fra en borger (ikke- ansøgningssager) behandler spørgsmålet om borgers behov og på den baggrund træffer afgørelse om at bevilge hjælp og støtte til en borger.

23

Dette understøttes yderligere af, at der i lovbemærkningerne i lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997, hvor retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 blev indsat, henvises til ”ansøgninger” og ”ansøgeren”.

Det understøttes endvidere af lovbemærkninger til lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009, hvor det præciseres, at sagsbehandlingsfristen regnes fra kommunen modtager borgerens ansøgning.

3.2 Fristen gælder fra ansøgningstidspunkt til afgørelse

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.

Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om en eller flere ydelser på de pågældende område, til der er truffet afgørelse i sagen.

Det er – i overensstemmelse med Ankestyrelsens udtalelse af 18. december 2018 - fortsat Ankestyrelsens opfattelse, at fristerne for sagsbehandlingen skal beregnes sådan, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet.

Det er desuden fortsat Ankestyrelsens opfattelse, at kommunens sagsoplysning skal indgå i den offentliggjorte frist for sagsbehandlingen. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, eller at ansøgningen skal være korrekt udfyldt, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe.

3.3 Frister for de enkelte sagsområder

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder på det sociale område skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.

Vi bemærker, at der i de lovgivninger, der er oplistede i § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen i forhold til nogle bestemmelser er fastsat lovbestemte frister. Desuden er der i bestemmelsen i

24

retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, også oplistet lovgivninger, hvor kompetencen til at behandle en ansøgning efter den pågældende lov ligger hos en anden myndighed. Dette er fx tilfældet med lov om Udbetaling Danmark og lov om Seniorpensionsenheden.

Det betyder, at kommunalbestyrelsens forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ikke omfatter særligt lovbestemte frister, eller områder, hvor en anden myndighed har afgørelseskompetencen i forhold til borgerens konkrete ansøgning.

Det fremgår også af bemærkningerne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service, at kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det også, at fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder under ét, fx en sagsbehandlingsfrist, som gælder for alle ansøgninger efter serviceloven eller beskæftigelsesindsatsloven. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder.

Endelig fremgår det, at de enkelte kommunalbestyrelser har ansvar for at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder.

Det er på denne baggrund – i overensstemmelse med udtalelse af 7. juli 2011 fra den daværende Statsforvaltningen Midtjylland – Ankestyrelsens opfattelse, at kommunalbestyrelsen ikke lovligt kan fastsætte frister for så store sagsområder, at det vil være vanskeligt for den enkelte borger at finde oplysninger om, hvilken sagsbehandlingsfrist der er gældende for borgerens konkrete ansøgningssag.

Det er dog også Ankestyrelsen opfattelse, at en kommune kan fastsætte én sagsbehandlingsfrist for et sagsområde, hvor flere relevante lovbestemmelser har sammenhæng med hinanden. Det skal dog fortsat være muligt for borgeren at finde oplysninger om, hvilken

25

sagsbehandlingsfrist, der er gældende for borgerens konkrete ansøgningssag.

Det er på denne baggrund Ankestyrelsens vurdering, at der ikke er et krav i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om, at kommunen fastsætter sagsbehandlingsfrister for hver enkelt lovbestemmelse i de lovgivninger, der er omfattet retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

3.4 Offentliggørelse af fristerne

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 162 af 28. februar 2018 om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at der med forslaget til ændring af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængelig.

Offentliggørelsen skal fremgå tydeligt af hjemmesiden, hvilket skal forstås som et sted på hjemmesiden, hvor det er logisk for borgeren at lede efter sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder således ikke nødvendigvis, at offentliggørelsen af sagsbehandlingsfristerne skal fremgå af hjemmesidens forside.

På baggrund af lovbemærkningerne er det Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke er et lovbestemt krav om, at sagsbehandlingsfristerne er samlet på en side eller i et samlet dokument på hjemmesiden. Det forudsættes alene, at sagsbehandlingsfristerne skal fremgå tydeligt og let tilgængeligt, hvilket skal forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter sagsbehandlingsfristerne.

3.5 Frister for hjemviste sager (retssikkerhedslovens § 3 a)

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3 a, 2. pkt., at fristerne efter § 3, stk. 2, også gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

26

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 162 af 28. februar 2018 om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at formålet med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3 a er at sikre, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gælde for kommunens behandling af afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen. Det fremgår videre, at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager.

Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan behandle hjemviste sager hurtigere end den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist, hvis dette er muligt.

Det er på den baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke er et lovbestemt krav om, at kommunen er forpligtet til at offentliggøre en særskilt sagsbehandlingsfrist for kommunens behandling af hjemviste sager efter serviceloven, ligesom kommunen ikke efter lovgivningen er forpligtet til på sin hjemmeside at oplyse, at sagsbehandlingsfristerne også gælder for hjemviste sager. Om en kommune af hensyn til, at borgerne kan forstå, at fristerne for sagsbehandlingen også omfatter hjemviste sager, bør offentliggøre en særskilt sagsbehandlingsfrist for disse sager eller oplyse om dette på hjemmesiden, er et spørgsmål om god forvaltningsskik. Ankestyrelsen har ikke kompetence til at påse god forvaltningsskik.

3.6 Brug af intervaller i sagsbehandlingsfristerne

Det fremgår af pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997 om forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, jf. det foreslåede § 3, og at dette svarer til god forvaltningsskik, som det blev fundet hensigtsmæssigt at lovfæste. Reglen om, at kommunen skulle fastsætte sagsbehandlingsfrister, blev ikke omtalt i lovbemærkningerne som en lovfæstelse af god forvaltningsskik.

Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, eller lovforarbejderne, om en frist kan angives med brug af intervaller.

27

Nogle af bemærkningerne til lovforslag nr. L 228 kan indikere, at der skal angives en præcis frist, som det er muligt for borgerne direkte at indrette sig efter, fx ”8 uger”. Der kan fx peges på de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, om, at hensigten med bestemmelsen er, at borgerne hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen. Fristen har den virkning, at hvis kommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse.

Der kan også peges på, at fristen i forvaltningsloven for svar på anmodninger om aktindsigt (som dengang var 10 dage) er nævnt som et eksempel på en frist i lovbemærkningerne. Der henvises i lovbemærkningerne til, at hvis myndigheden ikke kan opfylde fristen for svar på aktindsigten, skal ansøgeren have besked inden for fristen med oplysning om det forventede tidspunkt for svar på anmodningen om aktindsigt.

På den anden side udelukkes brug af frister med intervalangivelser ikke, og det anføres i lovbemærkningerne til § 3, stk. 2, jf. lovforslag nr. L 228, at det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Her tales om et ”niveau” for sagsbehandlingstiden, hvilket kan tale for, at det ikke er udelukket med en intervalangivelse i stedet for et præcist estimat.

Med lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 blev kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på forskellige sagsområder præciseret. Præciseringen handlede om, at det ikke var helt klart, om kommunerne skulle fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, om der skulle fastsættes én eller flere frister for samtlige sociale sagsområder, og om sagsbehandlingsfristerne skulle offentliggøres. Derfor blev ordlyden af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, præciseret i overensstemmelse med forarbejderne til den hidtil gældende ordlyd. Også i bemærkningerne til dette lovforslag blev det gentaget, at bestemmelsen således indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen.

Betegnelsen ”niveau” synes begrebsmæssigt at harmonere med cirkulæreskrivelse om mål for hurtig sagsbehandling m.v., hvor Justitsministeriet har henstillet til, at der opstilles ”målsætninger” for, hvor hurtigt forvaltningen tilstræber at behandle afgørelsessager. Det

28

bemærkes, at cirkulæreskrivelsen er rettet mod ministerier, styrelser m.v. (og ikke kommuner) – og at den i det hele taget ikke gælder på områder, hvor der er gennemført særlige lovregler om spørgsmål omfattet af skrivelsen.

Folketingets Ombudsmand har i FOB 2018-11 bl.a. udtalt sig om nogle konkrete underretninger om sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at det må følge af god forvaltningsskik – som bl.a. udmøntet i cirkulæreskrivelsen – at der bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår sagen ud fra de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type mv. kan forventes færdigbehandlet. Dette kan f.eks. være ved at angive et tidspunkt for, hvornår afgørelsen senest forventes truffet, eller et rimeligt interval, inden for hvilket afgørelsen kan forventes truffet.

Det bemærkes, at den refererede del af ombudsmandens udtalelse handler om nogle konkrete underretninger, når en udmeldt frist ikke har kunnet overholdes. Dette kan tale for, at adgangen til at fastsætte ”rimelige intervaller” så meget desto mere gælder for de generelle målsætninger om sagsbehandlingstiden.

På denne baggrund er det Ankestyrelsens opfattelse, at formålet, med kravet om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område, er, at borgeren kan orientere sig om, hvornår borgeren kan forvente at modtage svar på sin ansøgning, og at dette kan ske ved brug af intervaller.

Det er dog samtidig Ankestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvis kommunens offentliggjorte frister for sagsbehandlingen angives med meget brede intervaller.

Sagsbehandlingsfrister, der angiver meget brede intervaller, giver efter Ankestyrelsens opfattelse ikke borgeren et reelt billede af, hvornår borgeren kan forvente svar på sin ansøgning. Det bemærkes, at det fremgår af punkt 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019, at fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.

Korte intervaller i sagsbehandlingsfristen vil i visse situationer kunne anvendes, hvis borgeren – uanset intervallet – kan orientere sig om, hvornår borgeren kan forvente et svar i sin ansøgningssag.

29

Ankestyrelsen bemærker hertil, at hvis der anvendes korte intervaller for sagsbehandlingsfristen, er det sluttidspunktet for intervallet, der angiver, hvornår borgeren kan regne med at få en afgørelse eller en skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes, hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse inden for den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Det betyder, at kommunen inden sluttidspunktet for intervallet skal skrive til borgeren om, hvornår der kan forventes en afgørelse, hvis kommunen ikke kan nå at træffe en afgørelse inden for sluttidspunktet for intervallet.

3.7 Revision af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997 om forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, blev indført, at fristen har den virkning, at hvis kommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse.

Det fremgår også, at hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og hvis den ansvarlige myndighed undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om et lovbrud.

Det fremgår af pkt. 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019, at fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.

Endelig fremgår det af FOB 2015-10 fra Folketingets Ombudsmand, at formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenter.

30

Det betyder, at hvis en kommune ikke kan overholde de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, og fristerne således ikke længere er realistiske, så er kommunen forpligtet til at revidere fristerne, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid. Kommunen skal dog forinden have forsøgt at rette op på sagsbehandlingen med henblik på at overholde de vedtagne sagsbehandlingsfrister.

Det er desuden Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen skal opgøre fristerne, så den udmeldte sagsbehandlingstid er den tid, der går med at behandle 80-90 % af den pågældende sagstype. Der er altså tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype.

Det betyder, at der kan være mellem 10-20% af ansøgningssagerne, hvor sagsbehandlingstiden er længere end den udmeldte sagsbehandlingsfrist, uden at det betyder, at kommunen er forpligtet til at revidere de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister.

3.8 Delegation af kompetence til at fastsætte fristerne

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om sociale service, at der med forslaget om præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige sagsområder ikke ændres i kommunalbestyrelsens adgang til at delegere sine opgaver til et udvalg eller forvaltningen.

Det er derfor – i overensstemmelse med udtalelse af 7. juli 2011 fra den daværende Statsforvaltningen Midtjylland – Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et forbud for kommunalbestyrelsen til at delegere kompetencen til at fastsætte frister for sagsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen kan derfor delegere fastsættelsen af frister for sagsbehandlingen til et stående udvalg eller til forvaltningen.

Vi bemærker i den forbindelse, at udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen kan delegere sine kompetencer til andre dele af kommunens organisation. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence udtrykkeligt, eller delegationen kan bero på sædvane i den pågældende kommunalbestyrelse. Delegeret kompetence udøves på kommunalbestyrelsens vegne og ansvar. Der kan alene antages at være forbud mod delegation af kommunalbestyrelsens kompetence, hvis det

31

fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal træffe den pågældende beslutning i et møde.

3.9 Fristernes længde

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet ikke kan tage stilling til længde af den fastsatte sagsbehandlingsfrist, men alene kan tage stilling til, om der er fastsat en frist.

Det følger af Folketingets Ombudsmands praksis, at længden af den fastsatte sagsbehandlingsfrist er udtryk for god forvaltningsskik. God forvaltningsskik kan påses af ombudsmanden.

Vi bemærker i den forbindelse, at en kommunens udmeldte sagsbehandlingsfrister kan være så lange, at de i sig selv kan sidestilles med et afslag. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingsfristens længde i et sådan tilfælde vil kunne påses af Ankestyrelsen som klageinstans.

Ankestyrelsen har med denne udtalelse ikke forholdt sig til, hvornår en sagsbehandlingsfrist er så lang, at den kan sidestilles med et afslag. Det fremgår i øvrigt af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

4. Den videre proces

Ankestyrelsen har gennemgået tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har vi gennemgået de henvendelser, vi har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som vi på et tidligere tidspunkt har været i dialog med, om sagsbehandlingsfrister. Vi har på dette grundlag valgt, hvilke kommuner, der på nuværende tidspunkt, modtager en høring.

Det har ført til, at vi på nuværende tidspunkt foretager en høring af 15 kommuner om, hvordan kommunerne vil bringe deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

32

I 2. halvår 2024 vil Ankestyrelsen på baggrund af denne udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om kommunen til den tid lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Venlig hilsen Linda Christensen

Kopi er sendt til:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Elizabeth Trøstrup Christensen (#enmillionstemmer) Peter Harald Hansen (#enmillionstemmer)

Vi har anvendt:

Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47

——————————————————————————§-------------------------------

NYHEDSBREV fra Ankestyrelsen 15.december 2023

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...sociale-omrade

Kommunerne skal offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har udarbejdet en generel udtalelse om kommunernes pligt til at offentliggøre frister for behandlingen af ansøgninger på det sociale område. Baggrunden for udtalelsen er, at tilsynet har modtaget flere henvendelser fra blandt andet borgere, som mener, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse efter retssikkerhedsloven.

Kommunerne skal offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen har modtaget en ansøgning, til kommunen har truffet afgørelse i sagen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kravet omfatter ansøgninger efter en række forskellige lovgivninger på det sociale område, fx serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven.

Det kommunale tilsyn har nu udarbejdet en generel udtalelse om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Med udtalelsen kan kommunerne orientere sig om de gældende krav til deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Den generelle udtalelse bliver sendt til alle landets kommuner.

Læs udtalelsen se ovenstående

Tilsynet har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har tilsynet gennemgået de henvendelser, tilsynet har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som tilsynet på et tidligere tidspunkt har været i dialog med om sagsbehandlingsfrister.

Dette har ført til, at tilsynet på nuværende tidspunkt beder 15 kommuner om en udtalelse om, hvordan kommunerne vil bringe de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderer tilsynet, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gælder fx kommuner, som har offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede intervaller. Derfor har vi udarbejdet den generelle udtalelse.

I 2. halvår 2024 vil tilsynet på baggrund af den generelle udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmesider for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til reglerne.

Om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen:

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at regioner og kommuner generelt overholder de regler, der gælder for offentlige myndigheder. Her trækker tilsynet blandt andet på Ankestyrelsens erfaringer fra klagesagerne, når tilsynet skal identificere områder i kommunerne, hvor der kunne være behov for en tilsynsindsats. Tilsynet bruger også viden fra Ankestyrelsens undersøgelser som fx Børnesagsbarometret og Handicapbarometeret.

Tilsynet prioriterer sager ud fra deres væsentlighed, og anser vejledning af kommuner og regioner i korrekt administration for en vigtig del af tilsynsopgaven.

Tilsynet afgiver:

udtalelser om, hvorvidt kommunen eller regionen har administreret i overensstemmelse med lovgivningen.
forhåndsudtalelser til kommuner og regioner om juridiske spørgsmål, så de kan sikre, at deres fremtidige dispositioner holder sig inden for lovens rammer.
vejledning om tilsynets praksis gennem nyhedsbreve og artikler om tværgående kommunalretlige problematikker.
Tilsynets fogedfunktion

Ankestyrelsen har ikke mulighed for at straffe en kommune/region, der træffer en forkert afgørelse, herunder at pålægge dem bøder som straf. Det er der ikke hjemmel til i lovgivningen. Men følger kommuner eller regioner ikke afgørelser fra Ankestyrelsen som klage- eller tilsynsmyndighed, kan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed tvinge afgørelserne igennem.

Dette sker gennem tilsynets fogedfunktion, hvor Ankestyrelsen om nødvendigt kan give tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtil de har efterlevet afgørelsen. Tvangsbøderne er ikke en straf men et middel til at få kommuner/regioner til at efterleve en afgørelse.

Sidst opdateret 15.12.2023


—————————————§———————————————————————


5.december 2023

Mail til Ankestyrelsen og Tilsynet ledelse:

Kære Ingeborg Gade, Direktør for Ankestyrelsen

Kære Jacob Hess, Vicedirektør Ankestyrelsens Tilsyn



c.c. offentliggørelse og kopi til andre interessenter, herunder Folketingets politikere og udvalgsformænd, handicaporganisationer samt pressen



Et forsinket tillykke med Ankestyrelsens 50 års jubilæum, skal lyde herfra, på vegne af folkebevægelsen#enmillionstemmer.



VEDR.: SPØRGSMÅL TIL BESVARELSE VEDR. RSL § 3, STK. 2 samt Ankestyrelsens sanktionsret, fogedforretning,dagbøder.


SPØRGSMÅL til ledelsen af Ankestyrelsen og Tilsynet ved Ingeborg Gade og Jacob Hess



Via aktindsigt er det blevet oplyst, af Ankestyrelsen ikke har, hverken truet eller brugt, jeres sanktioneret, dagbøder etc. siden 2013.

Se bilag nederst i denne mail.



SPØRGSMÅL:



Er det ledelsen, som har foranlediget at sanktionsretten dagbøder etc. ikke bruges mere af Ankestyrelsens Tilsyn? S.U.



Vil ledelsen af Ankestyrelsen igen, påbegynde jeres sanktionsret, dagbøder etc. fremadrettet? S.U.



Hvis nej, med hvilken begrundelse ønsker ledelsen ikke mere at gøre brug jeres sanktionsret? S.U.



Vurderer Tilsynets ledelse, når Folketingets garantiforskrift fra 1998, RSL § 3, stk. 2, ikke overholdes af én eneste af landets 98 kommunalbestyrelser på 26. år, at Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 er rimelig for borgernes retssikkerhed?



Bør alle borgere iht. Folketingets intentioner med retssikkerhedsloven kunne klage, uden en konkret, personlig klagesag, til Tilsynet over hver eneste ansøgnings§ på det sociale område, som mangler jf. Tilsynets udtalelse 6. marts 2020 til Høje-Taastrup kommune på kommunalbestyrelsens offentliggjorte oversigt med sagsbehandlingsfrister på socialområdet, iht. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1-18?


BAGGRUND

Ref. Kommunestyrelsesloven § 50 b. CITAT "Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for undladelsen, tvangsbøder.” CITAT slut

Denne bemyndigelse bliver så fint nævnt, både af dig Ingeborg Gade, Direktør Ankestyrelsen og Jacob Hess Vicedirektør, Tilsynet.

Både i skrift og verbalt i Folketinget, under "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” er disse oplysninger videregivet til offentligheden, af ledelsen af Ankestyrelsen.

ANKESTYRELSEN

Hvor Ingeborg Gade bl.a. skriver og fremhæver i dette nyhedsbrev 50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed:

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed

Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed.

CITAT "Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.).

Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område.

Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet.

Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere.

For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen.

Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne. ”CITAT slut


TILSYNET

Jacob Hess Vicedirektør Tilsynet udtaler i Folketinget under ”Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap”:

TV fra Folketinget 11. november 2020 kl. 9.00-12.00
https://mobiltv.ft.dk/embed/20201/SO...87?autostart=1

Spol frem til 24:55 og LYT: CITAT ”Vi kan udstede tvangsbøder.” CITAT slut.


FOLKETINGET

I 1998 vedtog Folketinget ved lov Retssikkerhedsloven, herunder § 3, stk. 2 omhandlende sociale sagsbehandlingstider.


I 2009 vedtog Folketinget en skærpelse af RSL § 3, stk. 2 med retsvirkning fra 1. april 2010, efter 8 års hårdt arbejde med Folketinget, af borgerne.

Lovskærpelsen bestod af, at man udskiftede ordet ”Kommunen” med ordet ”Kommunalbestyrelsen”, som nu havde ansvaret for at vedtage og offentliggøre alle sagsbehandlingsfrister for ansøgnings§§, hvor der falder en kommunal afgørelse.


HJEMVISTE sociale sager for serviceloven tilbage til kommunen fra Ankestyrelsen, LOV nr 703 af 08/06/2018 Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...l117/index.htm.

Resume af lovforslaget:

Forslaget skal styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på det sociale område og medvirke til at nedbringe de store forskelle mellem kommunerne i antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen.


Forslaget indebærer bl.a., at kommunernes sagsbehandlingsfrister også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre kommunens sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven tydeligt på kommunens hjemmeside.


Forslaget indebærer også, at kommunalbestyrelsen hvert år på et kommunalbestyrelsesmøde skal behandle danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen.


Loven skal træde i kraft den 1. juli 2018.


DUKH (Den Uvildige Handicap Konsulentordning på Handicapområdet)oplyser i Praksisnyt 10 - Hjemvisning:


CITAT ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” CITAT slut.

Gordisk knude

MEN…. det bliver også her vanskeligt, umuligt at overholde, når en kommunalbestyrelse ikke har vedtaget frister, inden for alle §§.

Det kaldes en ”gordisk knude”, samt manglende retssikkerhed for borgerne.


Lovskærpelse 3 x i 2018, samt én gang i 2022

KL, Kommunernes Landsforening, privat interesse- og medlemsorganisation afviste lovskærpelsen 2010 i deres høringssvar til Folketinget, bilag nr. 1 side 13-15, ved behandling af lov L 117 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service.


Borgernes retssikkerhed blev devalueret af Ankestyrelsen i 2016

Alle borgere har ret til at klage til Ankestyrelsens Tilsyn, ved observation af kommunale ulovligheder, uden at være part i sagen.

34 tidligere vundne sager ved det gamle ”Statsforvaltningen” vedr. RSL § 3, stk. 2, uden at sagerne blev en ”Tilsynssag”, hvor kommunerne rettede ind. Men efter få måneder skiftede kommunerne platform, så borgerneikke kunne finde deres lovkrævede sagsbehandlingsfrister iht. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Nu er vi i gang med det 26. år med bevidste ulovligheder, og tiden må være til, at Ankestyrelsens Tilsyn begynder at reagere på disse bevidste ulovligheder, med de udtalelser, der er fremkommet fra ledelsen, samt agere som den styrelse, der fører tilsyn med kommunerne.

Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, men førstnår der er truffet afgørelse i den konkrete sag.

Ankestyrelsen kan alene efterprøve, om der i en konkret klage fra en borger er offentliggjort en sagsbehandlingsfrist, da Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 skulle afklare spørgsmålet.

KLAGER

På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer har undertegnede indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet mellem jul og nytår 2022, og i skrivende stund findes der fortsat ikke én eneste kommunalbestyrelse, som100% overholder RSL § 3, stk. 2.

Nu et år efter vi første gang skrev en mail til alle 98 kommuner, att: kommunalbestyrelsen og evt. borgerrådgiver, møder vi stadig utilstedelig modstand fra en del kommuner, hvor især forvaltningerne ikke ønsker at efterleve RSL § 3, stk. 2, ja selv det at overdrage vores klage til lokalpolitikerne kan sjældent imødeses.


Enkelte kommuner, Holbæk kommune, agere proaktivt, top professionelt og har orden i sagerne, med lidt skønhedsfejl.



Det vil sige, at RSL § 3, stk. 2 vedtaget ved lov af Folketinget, efterleves ikke, hvor borgerne skal have mulighed for at orientere sig (for serviceloven offentliggjort) på kommunens hjemmeside, og finde lovpligtige ansøgnings§§ offentliggjort (de fleste kommuner har på en samlet oversigt sammen med serviceloven), hvor ens sag normalt skal afsluttes med en afgørelse.

Det kaldes retssikkerhed.

Kommunalpolitikernes vedtagne sagsbehandlingsfrister findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis.

Vi har utilstedelige afvisninger af Ankestyrelsen, hvis en kommune fastholder sin uskyld til Ankestyrelsen.


EKSEMPEL

Kalundborg kommune, borgmester Martin Damm (V) og formand for KL, Kommunernes Landsforening:


Tilsynets 1ste afvisning.

"Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område.
Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af"

Tilsynets 2den afvisning:

"da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af."

Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme, hvad de gider at have med at gøre.



Først 3die klage ved Tilsynet over Kalundborg kommunes manglende overholdelse af RSL § 3, stk. 2 agerede Ankestyrelsens Tilsyn korrekt:

Tilsynsudtalelse den 20. september 2019 om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf


KLAGE til Folketingets Ombudsmand over Ankestyrelsens adfærd.

Undertegnede har klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns adfærd.

En adfærd, hvor der først klages ca. 2018, over en kommunes manglende overholdelse af RSL § 3, stk. 2, Gribskov kommune.

Borgeren modtager adskillige udsættelser hver 6. måneder, for en afgørelse af Tilsynet.

Borgeren modtager - 3,2 år efter klagens begyndelse - afslag fra Tilsynet, som meddeler at de ikke går ind i sagen.

Ombudsmanden kræver, at hvis der stadig er fejl i Gribskov kommunes sagsbehandlingsfrister, har Ombudsmanden på forhånd givet os 8 ugers ekstra klagefrist, når vi modtager den nye afgørelse fra Tilsynet.


Vi har endnu ikke modtaget en afgørelse fra Ankestyrelsens Tilsyn, trods klagen over Gribskov kommune er fra 2018 ca.

37 SEKUNDER

Ankestyrelsens Tilsyn bruger ikke 37 SEKUNDER på at gå ind på kommunens hjemmeside for at kontrollere, om borgerens klage er berettiget, men bruger tid på mange udsættelser hver 6. måned, for til sidst efter 3,2 år at afvise sagen.

37 SEKUNDER nægter Ankestyrelsens Tilsyn at bruge på retssikkerheden, over for en kommune, som beviseligt ikkeoverholder loven.

37 SEKUNDER er, hvad borgerne beder om, for at få de 98 kommunalbestyrelser til at overholde loven.

Den adfærd er nu indklaget for Ombudsmanden.


Vi ser frem til snarest at modtage svar på vores henvendelse fra Ankestyrelsens og Tilsynets ledelse, Ingeborg Gade og Jacob Hess.

Med venlig hilsen

På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer > 39.000 medlemmer

Elizabeth Trøstrup Christensen

Hillerød #enmillionstemmer

og

Peter Hansen

Dragør #enmillionstemmer & k10.dk



Bilag Aktindsigt ved Ankestyrelsen.



Svar fra Ankestyrelsen:


Kære Peter

26. november 2020 J.nr. 20-49708

Ankestyrelsen 7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected] [email protected]

EAN-nr: 57 98 000 35 48 21

Afgørelse om aktindsigt

Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”.

Vi har nu taget stilling til din anmodning:

· Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem.



Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i.

· Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner.



Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Venlig hilsen

XXXXXX XXXX

Begrundelse for afslag på aktindsigt

Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013.



Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist.

Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner.


Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne.

Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug.

Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug.

Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten:

bilag 334 Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og indenrigsministeren

Juni 2020 Evaluering af Tilsynet

Lovændringens betydning for Social- og Indenrigsministeriet

Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen

Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne.

Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444.

Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente.

Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

Regler

Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter.

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

· § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed

· § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug.

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.

§ 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal
1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og
2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang
1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.


————————————————————§———————————————————


Forpligtende samarbejde mellem kommune “A” og kommune “B”


Fra: Peter Hansen
Emne: Svar fra DUKH

Juristen har nu talt med ministeriet.

Svaret er at kommune A skal anvende kommune B´s sagsbehandlingsfrister, når kommune A behandler sager vedrørende kommune B´s borgere.

Det fremgår af forslaget til lov om forpligtende kommunale samarbejder (LBK nr. 50 af 15.1.10)

- https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=126091



Nedenfor er indsat uddrag af lovforslaget (DUKH´s understregninger)

– https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=89064

"Til § 1

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fastslår de af lovforslaget omfattede kommunalbestyrelsers pligt til at samarbejde inden for de opgaveområder, som er nævnt i stk. 2. Det forpligtende samarbejde omfatter alle kommunens opgaver efter den nævnte lovgivning.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 fastlægger de sagsområder, som de forpligtende samarbejder skal omfatte.

Det fremgår af aftalen om en strukturreform, at de forpligtende samarbejder som minimum skal omfatte: Beskæftigelsesområdet, visitationsfunktioner på socialområdet, den samlede specialundervisning i specialklasser m.v., specialundervisningen for voksne, al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, samt de opgaver på natur og miljøområdet, som kommunerne overtager fra de nuværende amter.

Ansvaret for varetagelsen af de kommunale opgaver, som er omfattet af bestemmelsen, vil uanset delegation i henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1, påhvile den delegerende kommunalbestyrelse. Denne kommunalbestyrelse kan således fastsætte overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til § 2

Til stk. 1

Når den bemyndigede kommunalbestyrelse i et forpligtende kommunalt samarbejde udøver opgaverne på vegne de delegerende kommunalbestyrelser, er den forpligtet til at overholde den lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen. Dette omfatter både materielle regler for indholdet af opgavevaretagelsen og processuelle regler for sagsbehandlingen inden for det pågældende opgaveområde, herunder eksempelvis sagsbehandlingsregler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i sager, for hvilke denne lov gælder. Det gælder også generel materiel lovgivning, herunder eksempelvis almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, og generelle sagsbehandlingsregler i f.eks. forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse i det forpligtende samarbejde, som efter stk. 1 er bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaver på vegne af de øvrige kommunalbestyrelser i samarbejdet, overlader udøvelse af opgaver, som den udøver i henhold til denne bemyndigelse, til andre uden for samarbejdet. Dette vil kunne ske efter de almindelige regler herom.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse kan således overlade udøvelsen af opgaver, som den udøver efter bemyndigelse, til andre kommunalbestyrelser, til kommunale fællesskaber, som den ikke selv deltager i, og til private i det omfang, der i lovgivningen er hjemmel hertil. Overladelse af udøvelsen af opgaverne til andre kommunalbestyrelser eller til kommunale fællesskaber forudsætter endvidere, at der i den generelle lovgivning om kommunernes muligheder for at udføre opgaver, herunder i kommunalfuldmagtsreglerne og i lovregler om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, er hjemmel til, at kommuner og kommunale fællesskaber kan udføre disse opgaver for hinanden.

Lovforslagets § 13 indeholder dog en bestemmelse, hvorefter adgangen efter integrationslovens § 5, stk. 2, til at delegere kommunale myndighedsopgaver på integrationsområdet afskæres for så vidt angår opgaver omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Der henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil.

Det tilføjes, at den delegerende kommunalbestyrelse, idet den bevarer ansvaret for opgavevaretagelsen, ved at fastsætte retningslinier herom, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge, vil kunne hindre, at den bemyndigede kommunalbestyrelse overlader udøvelsen af en opgave til andre. Den delegerende kommunalbestyrelse vil tillige kunne kræve, at den bemyndigede kommunalbestyrelse overlader opgaven til en bestemt udfører.

Det følger af stk. 1, 1. pkt., at kun én kommune inden for hver gruppe af kommuner kan bemyndiges til at varetage opgaver inden for hvert af de områder, der er nævnt i ét nummer i § 1, stk. 2. Det er således den samme kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage udøvelsen af alle opgaverne på hvert opgaveområde for alle kommunerne i gruppen.

Der er ikke i øvrigt i forslaget sat begrænsninger for, hvorledes opgaverne fordeles mellem kommunalbestyrelserne. Det er således ikke et krav, at alle kommunalbestyrelser i gruppen gives bemyndigelse til at varetage udøvelsen af opgaver på de andres vegne, og der er intet til hinder for, at én kommunalbestyrelse kan bemyndiges til at varetage udøvelsen af opgaverne inden for flere eller alle de af loven omfattede opgaveområder.

Den bemyndigede kommunalbestyrelse har, medmindre andet følger af anden lovgivning, mulighed for efter almindelige principper om delegation i kommunestyret at delegere udøvelsen af kompetencen videre til udvalg og til den kommunale administration. Det følger af delegationen, at det skal være ansatte i den bemyndigede – og ikke i den delegerende – kommune, som skal udføre de opgaver, som er omfattet af § 1, stk. 2. Vedrørende overførsel af personale som led i et forpligtende kommunalt samarbejde henvises til §§ 8-10 med bemærkninger.


Der gælder ikke, medmindre andet følger af anden lovgivning, nogen begrænsning i den bemyndigede kommunalbestyrelses adgang til tilsyn og kontrol med udvalg og den kommunale administration og til at tage enhver sag op, som vedrører udøvelsen af opgaverne.

Delegation mellem kommunalbestyrelserne indebærer ikke etablering af en ny myndighed. Det overordnede ansvar for udførelsen af opgaverne forbliver hos den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kommunalbestyrelse udfører opgaverne, handler den på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse. Dette gælder uanset, på hvilket niveau i den bemyndigede kommunale organisation sagen behandles.

Dette betyder bl.a., at den delegerende kommunalbestyrelse fortsat vil være ansvarlig for de afgørelser på de omhandlede områder, som kommunen efter den omhandlede lovgivning skal træffe. Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel det politiske som det økonomiske ansvar for de afgørelser, der træffes.


Som følge af, at den delegerende kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for afgørelserne, har den delegerende kommunalbestyrelse adgang til at fastsætte overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge. Retningslinierne for behandlingen af sager inden for de enkelte opgaveområder vil således ikke nødvendigvis være ens for de forskellige kommuner i et samarbejde, uanset at én kommune som følge af delegationen varetager udøvelsen af opgaverne for alle kommunerne på det pågældende opgaveområde.

Som følge af sit ansvar for varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af det forpligtende samarbejde, har den delegerende kommunalbestyrelse endvidere efter almindelige retsgrundsætninger en pligt – og dermed også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaverne varetages i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten svarer til den tilsynspligt, der gælder for kommunalbestyrelser uden for forpligtende samarbejder i forhold til kommunens egen opgavevaretagelse.

Tilsynspligten omfatter såvel overholdelsen af lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen, som overholdelsen af eventuelle retningslinier for opgavevaretagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres, herunder hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsynet.

Tilsynet kan inden for forpligtende kommunale samarbejder eksempelvis ske ved generel instruktion og/eller ved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den delegerende kommunalbestyrelse løbende skal modtage på forhånd fastlagte typer af oplysninger om den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne. For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem den delegerende og den bemyndigede kommune henvises til lovforslagets § 7.


Der gælder ikke, medmindre andet følger af anden lovgivning, nogen begrænsning i den delegerende kommunalbestyrelses mulighed for efter almindelige principper om delegation i kommunestyret at delegere udøvelsen af ansvaret til udvalg eller den kommunale forvaltning. "

Med venlig hilsen

Birte Olsen

Socialfaglig konsulent

DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 - 6000 Kolding | Tlf. 76 30 19 30 |



Læs mere om os på: www.dukh.dk eller på facebook www.facebook.com/uvildig

Abonner på "Praksisnyt fra DUKH" - tilmeld dig her: http://www.dukh.dk/nyheder/temahefte..._subscribeForm

[phhmw]

HVORFOR er alle 98 kommunalbestyrelser meldt til Ankestyrelsen Tilsynet, incl Dragør kommunalbestyrelse?


Alt har en konsekvens, når politikerne ikke ønsker at overholde Dansk lov.


“"Ventetider på op til otte år, forkerte faglige vurderinger, manglende inddragelse, dårlig kommunikation og sagsbehandlingstider, der ikke overholdes.
Sådan har forholdene set ud de seneste år i Nyborg for en del udsatte børn og deres forældre.””

https://www.tv2fyn.dk/nyborg/venteti...FKYLzTL2knYBlQ

Ventetider på otte år: Kommune bryder loven i børnesager - borgmester var advaret

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) var ifølge borgerrådgiveren advaret om ulovlige forhold på børneområdet. Længe ventet rapport er lagt frem for offentligheden tirsdag klokken 12.

Ventetider på op til otte år, forkerte faglige vurderinger, manglende inddragelse, dårlig kommunikation og sagsbehandlingstider, der ikke overholdes.

Sådan har forholdene set ud de seneste år i Nyborg for en del udsatte børn og deres forældre.

Fredag sætter BDO over for offentligheden ord på de oplevelser, som firmaets konsulenter har afdækket på en bestillingsopgave fra Nyborg Kommune. Det sker klokken 12 på Nyborg Rådhus, og TV 2 Fyn følger sagen tæt.

Det samlede byråd i Nyborg fik revisionsfirmaet BDO's konklusioner præsenteret mandag. TV 2 Fyn kan nu løfte noget af sløret for indholdet. Blandt andet konkluderer BDO, at lovgivningen ikke er blevet overholdt, og at borgere ikke har fået den nødvendige hjælp.

Både borgmester Kenneth Muhs (V) og byrådet har i flere år været orienteret om de kritisable forhold via den såkaldte borgerrådgiver, kan TV 2 Fyn afsløre.

"Bekymrende"
Meget af rapportens indhold har været afsløret i de årsrapporter, som kommunens egen borgerrådgiver har offentliggjort i 2021 og 2022.

Som rådgiver for mange af de sårbare familier har borgerrådgiver Bjørn Brøndum Pedersen haft problemerne helt inde på livet, og han udtrykker forståelse for borgernes frustrationer langt hen ad vejen.

Ordet ”bekymrende” gentages flere gange i den seneste årsrapport.

Ud over at han har sat sig ind i borgernes situation, har han også foretaget egne undersøgelse med det samme resultat: bekymrende.

"I langt over halvdelen af alle sagstyper findes ingen styringsværktøj eller manuelle styringer af overholdelse af sagsbehandlingsfrister, der er lovpligtige på det sociale område. Der føres heller ikke statistik med, om fristerne overholdes på størstedelen af alle sagstyper," fremgår det af Bjørn Brøndum Pedersens konklusioner.

"En af mine opgaver i rollen som borgerrådgiver er at sige det højt, som jeg ser. Og jeg må desværre sige, at jeg stort set ser det samme som borgerne. Og det er bekymrende set i lyset af, at børnene i denne sagstype ofte er udsatte og skrøbelige børn, og at forældrene, når de kontakter mig, giver udtryk for at være ”slidte”. Med slidte mener de, at de har kæmpet med og mod ”systemet” igennem lang tid – i flere sager op til flere år - og der er endnu ikke afklaring på deres sag i kommunen," skriver Bjørn Brøndum Pedersen.

Allerede i årsberetningen for 2021 råbte Bjørn Brøndum Pedersen vagt i gevær.

"Det år var der 66 sager om børnefaglige undersøgelser, der overholdt sagsbehandlingsfristerne ud af 148 sager i 2021. Det betyder, at over halvdelen af alle sager i denne kategori ikke behandles af administrationen inden for den lokalt politiske tidsfrist. De øvrige tre fagområder kunne forvaltningen ikke give svar på om sagsbehandlingsfristerne var overholdt, da der ikke er etableret styringsværktøj på disse, hverken manuelt eller digitalt."

Har henvendt sig til borgmesteren
I årsrapporten fra 2022, der udkom i år, oplyser Bjørn Brøndum Pedersen, at han oplever politisk og ledelsesmæssigt fokus på problemerne.

"Men jeg oplever stadig, at sagsbehandlingsfrister ikke overholdes, at der i en større del af sagerne er store overskridelser, at egne indgåede aftaler om tidsperspektiv ikke overholdes. Flere af ovenstående sager er kørt så meget fast, at de fleste af borgerne har henvendt sig til ledelsen, til borgmesteren og til mig."

Siden 2022 er direktør for området Marianne Stentebjerg blevet afløst af Lone G. Lorenzen, og ved udgangen af oktober i år ansatte kommunen Iben Hansen som social- og familiechef til at rydde op på området med direkte reference til dagens hemmelige BDO-rapport.

I jobopslaget til stillingen stod blandt andet:

"I slutningen af året afleverer BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børn, familie og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten kommer til at være bagtæppe for den strategi det samlede område under social- og familiechefen skal stå i spidsen for. Du vil, sammen med og igennem dine afdelingsledere, sikre rettidig implementering af lovgivningsændringer og sikre, at kommunens myndighedsopgaver udføres i overensstemmelse med gældende love og regler."

Borgmester Kenneth Muhs kalder forholdene "uacceptable".

Download rapporten her

Hilsen Peter

[phhmw]

26. december 2023

Klage til Ombudsmanden, Tilsynets adfærd ATT Karsten Loiborg, Kommitteret

Til Ombudsmanden ATT. Karsten Loiborg, Kommitteret.

CC.: Offentliggørelse samt til udvalgte interessenter.

KLAGE

Ombudsmandens dokumentnummer 22/04429-3/HSI af 24. marts 2023.
Ref Tilsynets J.nr. 23-447 og 22-20424 af 18. december 2023, samt 19-33925 af 12. september 2022.

Klage over Ankestyrelsen, Tilsynets adfærd
.
Tak, for Ombudsmandens tilbud, om ekstra 8 ugers klagemulighed, efter modtagelse af Tilsynets nye afgørelsesbrev af 18. december 2023, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som hermed udnyttes.

Folketinget har pålagt kommunalbestyrelsen at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område, så borger før indgivelse af sin ansøgning kan orientere sig på kommunens hjemmeside om, hvor lang tid man skal vente på at modtage en afgørelse fra kommunen.

Klagepunkter:

1) Gribskov kommune, en ud af mange, mangler fortsat frister på ansøgnings§§ på hjemmesiden.

2) Tilsynets adfærd
a) Første afvisning af Tilsynssag, klage indgivet sommer 2019
b) Høringsbrevet 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§
c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023
d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere

RSL blev vedtaget gældende fra 1. juli 1998, er skærpet fra 2010, 3 x i 2018 og i 2022, og kommunalbestyrelsen efterlever fortsat ikke lovbestemmelsen.
Ad 1) Gribskov kommune pr. 18. december 2023

Hjemmesiden mangler for socialområdet, fastsættelse af ansøgnings§§
Serviceloven: 13, 32 a mangler stk. 1, 32 a, stk. 6, 79, 101 a, 117 (hvis den anvendes af kommunalbestyrelsen) og 122 mangler frist.
Dagtilbudsloven: 16 a stk.3, 63, 76, 85 og 85 a mangler “a”
Lov om seniorjob: § 5.
Tilbageholdelsesloven: § 1
Lov om Seniorpensionsenheden: § 4

Ad 2) Tilsynets adfærd

a) Første afvisning af klage indgivet sommer 2019
Klageren modtager adskillige udsættelsesbreve hver 6. måned for en afgørelse, grundet travlhed.

3,2 år efter klagens indberetning, afvises klagen og sagen lukkes.

Dette klages der over til Ombudsmanden, som sender klagen tilbage til Tilsynet.

Dette i strid med Ombudsmandens tidligere udtalelse i FOB 2018-11
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/

CITAT” Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. “CITAT slut.

b) Høringsbrevet af 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ (som en række andre kommunalbestyrelser har modtaget for 1 år siden)

Vi bemærker at Ankestyrelsen Tilsynet, af egen drift, fastslår at frister skal være alle "ansøgning§§”, men i deres generelle “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” forsøger at gå tilbage til den tidligere formulering “sagsområder” til skade for borgernes retssikkerhed.

c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023

Hvor kommunalbestyrelsen lover Tilsynet at udvalget 7.februar 2023 behandler revisionen af frister, som er tæt på at være afsluttet.

Hvor vi konstaterer, at RSL § 3 stk.2 ej heller på daværende tidspunkt blev overholdt.

Vi har efterfølgende tilsendt både kommunalbestyrelsen og Tilsynet oversigter med sagsbehandlingsfrister der mangler, primært på socialområdet. Vores ressourcer har ikke været til at kontrollere beskæftigelsesområdet.

d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere

Tilsynet agerer, som sædvanlig, med at være tilfreds med kommunens svar, uden at bruge 37 SEKUNDER på at scanne kommunernes hjemmesider igennem. 98 i antal. For at verificere om borgernes klager er relevante.

Konklusion:

Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023

Vi erfarer, at Ankestyrelsen Tilsynet med deres “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” på 33 sider, igen og igen devaluerer borgernes retssikkerhed, ved at oplyse, at først i 2. halvår 2024 vil Tilsynet foretage stikprøver af udvalgte kommunernes hjemmesider.

Som bekendt har en borger mulighed for i op til 1 år, at klage til Ombudsmanden, efter Ankestyrelsen/Tilsynet har truffet afgørelse.

Dette indebærer, at hvis Ombudsmanden vælger ikke at iværksætte en undersøgelse efter denne klage over Tilsynets adfærd, har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage over 98 kommuners manglende overholdelse af lovbestemmelsen, til og med hele år 2024.

Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998, for 26 år siden, skærpet i 2009, 3 x i 2018 samt 1 x i 2022, ved Tilsynets adfærd kommer vi nu op på 28 år før, bare en mulighed for at loven kan blive overholdt.

Det kan vi tillade os, at kalde for “den cirkulære ansvarsfraskrivelse”, som betyder: “"at frigøre sig på forhånd, helt eller delvis”” hvor konsekvensen bliver, at kommunalbestyrelserne er fredet minimum de næste 2 år, Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat.

Det beskrevne i denne klage over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD er ikke et retssamfund værdigt.

Dels er Folketingets love ikke efterkommet og mange familier med sygdom, handicaps, børn som voksne, lider ondt, meget ondt, under denne manglende ordentlighed og retssikkerhed.

Vi ser frem til, at Ombudsmanden tager stilling, til ovenstående.

Med dette ønsker vi Ombudsmanden et Lykkebringende Nytår.

Med venlig hilsen

Elizabeth Christensen på vegne af
#enmillionstemmer
&
Peter Hansen på vegne af k10.dk
Bilag. 3 stk.

Hilsen Peter

[phhmw]

Efter, at der er klaget til Ankestyrelsen Tilsyn over samtlige 98 kommunalbestyrelser har der været en voldsom aktivitet på denne tråd

https://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=86

Den 6. december 2023 var der 500.000 klik

Den 7.januar 2024 har der været 541.060.

Antal klik: 41.006 på få dage, efter vi har indklaget 98 kommunalbestyrelser

Forestil dig en sommerdag, hvor du i skoven møder en stor myretue.

Hvis du stikker en pind ind i myretuen, så kender du resultatet, der møder dig.

Det samme er sket med denne tråd, hvor vi kæmper for din retssikkerhed.

Men du må ikke være naiv, de mange, som nu undersøger, Ankestyrelsen Tilsynet der skriver 33 sider til kommunerne leder IKKE efter LØSNINGER, så Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov, herunder § 3 stk.2 kommer til at blive overholdt.

Ankestyrelsen Tilsynets brev til samtlige 98 kommunalbestyrelser, prøv at forstå hvad der IKKE nævnes.

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...et_00KOc2C.pdf

Først når raske familier rammes af sygdom, begynder de at forstå.

Med venlig hilsen �� på vegne af k10 og #enmillionstemmer Elizabeth Trøstrup Christensen og Peter Hansen

[phhmw]

Hvilket flertal?

https://politiken.dk/debat/debatindl...Q7IGTTs22uwwII

S-ordfører afviser kritisk embedsmand: Hendes politiske overbevisning skal ikke kunne tromle demokratisk flertal
Jura er ikke en eksakt videnskab, hvor man kan slå op i en tabel, om noget er mildt eller skrapt. Derfor kan politik ikke altid bero på skønnet hos embedsværket.

For nylig beskrev Natasia Nielsen, som er embedsmand i staten, hvordan hun føler, at man i centraladministrationen fører uacceptable beslutninger ud i livet for Folketinget.

Natasia Nielsen er i sin gode ret til at finde den lovgivning, som vi i Folketinget vedtager, usympatisk. Det kan hun i øvrigt finde mange folketingsmedlemmer, som også mener. Det er til gengæld problematisk, når Natasia Nielsen forsøger at iklæde sin politiske kritik en dragt af jura, fordi hun er uenig med et flertal i Folketinget. Hvor politisk uenighed er enhver borgers ret, så vidner det efter min mening om manglende respekt for demokratiet, hvis man forsøger at vride armen om på folkestyret ved at henvise til abstrakte juridiske principper, ens egne holdninger og organisationer, man er enig med, når man ikke får sin vilje.

I sit indlæg lægger Natasia Nielsen end ikke skjul på, at hendes kritik i høj grad er politisk. Hun skriver eksempelvis, at der er problemer med udlændingeloven: »Ikke kun i forhold til forvaltningen af loven, men også i forhold til loven i sig selv. Den var i min faglige og personlige optik for skrap«.

Det er Natasia Nielsen velkommen til at mene, men jura er ikke en eksakt videnskab, hvor man kan slå op i en tabel, om noget er mildt eller skrapt. Og når Natasia Nielsen henviser til sin »personlige optik«, så har hun forladt den faglige diskussion for at udtrykke sit politiske synspunkt.

https://politiken.dk/debat/debatindl...-professionelt

Embedsmand: Jeg ved godt, at den kritik, jeg nu vil fremsætte, kan få store konsekvenser for mig professionelt

Som embedsmand bliver man opdraget til at tie, når politikernes ideer er på kant med retssikkerheden. At sige fra er ikke karrierefremmende.

Jeg har tænkt enormt meget over, om jeg skulle skrive dette indlæg, for det vil formentlig få konsekvenser for mig professionelt. Sådan er det, når en embedsmand kritiserer den offentlige forvaltning og mangel på retssikkerheden i Danmark. Til trods for denne potentielle risiko har jeg besluttet mig for at gøre det. Det er for vigtigt til, at jeg kan lade være. Jeg udtaler mig i sagens natur som privatperson og udelukkende på egne vegne.

Allerede under min studietid, hvor jeg var ansat hos udlændingemyndighederne, oplevede jeg udfordringer. Ikke kun i forhold til forvaltningen af loven, men også i forhold til loven i sig selv. Den var i min faglige og personlige optik for skrap.

F.eks. havde Danmark vedtaget lovgivning, som stred med vores internationale forpligtelser, idet man krævede, at personer, der havde opnået asyl under henvisning til de generelle forhold i deres hjemland, skulle vente i tre år, før de blev berettiget til familiesammenføring.

Den beslutning blev staten senere dømt for ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, men inden det skete, sad embedsmænd og skulle forvalte en lov, som mange havde betænkeligheder ved. Det sled på mig, retsområdet var simpelthen for hårdt at arbejde med, fordi dele af de politiske tiltag og beslutninger stred med internationale konventioner.

phhmw

Ja, den retssikkerhed er en besværlig størrelse, inden for alle områder.

Danmark skulle være en retsstat, men resultaterne i forsøget på at bevare en retsstat, er i dag 2024 noget blakket i sit omdømme.

Ansvaret kan kun placeres ved poltikerne, kommunalt, regionalt og statsligt.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...sociale-omrade

Kommunerne skal offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område
Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har udarbejdet en generel udtalelse om kommunernes pligt til at offentliggøre frister for behandlingen af ansøgninger på det sociale område. Baggrunden for udtalelsen er, at tilsynet har modtaget flere henvendelser fra blandt andet borgere, som mener, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse efter retssikkerhedsloven.

Kommunerne skal offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen har modtaget en ansøgning, til kommunen har truffet afgørelse i sagen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kravet omfatter ansøgninger efter en række forskellige lovgivninger på det sociale område, fx serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven.

Det kommunale tilsyn har nu udarbejdet en generel udtalelse om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Med udtalelsen kan kommunerne orientere sig om de gældende krav til deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Den generelle udtalelse bliver sendt til alle landets kommuner.

Læs udtalelsen
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...et_00KOc2C.pdf

Tilsynet har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har tilsynet gennemgået de henvendelser, tilsynet har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som tilsynet på et tidligere tidspunkt har været i dialog med om sagsbehandlingsfrister.

Dette har ført til, at tilsynet på nuværende tidspunkt beder 15 kommuner om en udtalelse om, hvordan kommunerne vil bringe de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderer tilsynet, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gælder fx kommuner, som har offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede intervaller. Derfor har vi udarbejdet den generelle udtalelse.

I 2. halvår 2024 vil tilsynet på baggrund af den generelle udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmesider for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til reglerne.

Om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen:
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at regioner og kommuner generelt overholder de regler, der gælder for offentlige myndigheder. Her trækker tilsynet blandt andet på Ankestyrelsens erfaringer fra klagesagerne, når tilsynet skal identificere områder i kommunerne, hvor der kunne være behov for en tilsynsindsats. Tilsynet bruger også viden fra Ankestyrelsens undersøgelser som fx Børnesagsbarometret og Handicapbarometeret.

Tilsynet prioriterer sager ud fra deres væsentlighed, og anser vejledning af kommuner og regioner i korrekt administration for en vigtig del af tilsynsopgaven.

Tilsynet afgiver:

udtalelser om, hvorvidt kommunen eller regionen har administreret i overensstemmelse med lovgivningen.
forhåndsudtalelser til kommuner og regioner om juridiske spørgsmål, så de kan sikre, at deres fremtidige dispositioner holder sig inden for lovens rammer.
vejledning om tilsynets praksis gennem nyhedsbreve og artikler om tværgående kommunalretlige problematikker.
Tilsynets fogedfunktion

Ankestyrelsen har ikke mulighed for at straffe en kommune/region, der træffer en forkert afgørelse, herunder at pålægge dem bøder som straf. Det er der ikke hjemmel til i lovgivningen. Men følger kommuner eller regioner ikke afgørelser fra Ankestyrelsen som klage- eller tilsynsmyndighed, kan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed tvinge afgørelserne igennem.

Dette sker gennem tilsynets fogedfunktion, hvor Ankestyrelsen om nødvendigt kan give tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtil de har efterlevet afgørelsen. Tvangsbøderne er ikke en straf men et middel til at få kommuner/regioner til at efterleve en afgørelse.

phhmw
Som ikke er brugt siden 2013

Sidst opdateret 15.12.2023

Hilsen Peter

[phhmw]

...samme kommune som i 2023 endnu engang har modtaget et Tilsynsbrev, hvor afgørelsen falder i 2024.

Derfor har k10 & #enmillionstemmer indklaget alle 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet og klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD.

Fordi Tilsynet ikke fører Tilsyn, når kommunen skriver et høringssvar der er i overensstemmelse med lovgivningen.

Sagen lukkes nu og så fortsætter kommunen med ikke at følge RSL § 3 stk.2.

Så starter vanviddet op og går i ring.

Den nævnte kommune har endnu ikke overholdt RSL § 3 stk.2 i 2024.

BEMÆRK, at det er Ankestyrelsens Tilsyn, ikke Statsforvaltningen, som har skrevet denne afgørelse


https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ss-3-stk-2.pdf

[B]Ankestyrelsens brev til Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

[A] har den 17. januar 2017 og 24. januar 2017 skrevet til Statsforvaltningen om Nordfyns Kommunes manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid i hendes ansøgningssag om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1.

Det er derfor Ankestyrelsen, der nu behandler sagen.

På baggrund af henvendelserne fra [A] samt Nordfyns Kommunes redegørelser om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, har Ankestyrelsen fundet grundlag for at udtale sig om Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vi har endvidere fundet grundlag for at udtale os om kommunens praksis vedrørende fremsendelse af skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist.

Resumé
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum.

Det er også vores opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum.

Ankestyrelsen beder på den baggrund kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til.

Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse.

Sagens baggrund

På baggrund af [A]s klage til Nordfyns Kommune over sagsbehandlingstiden i hendes konkrete ansøgningssag har kommunen den 19. december 2016 blandt andet skrevet følgende til hende:

”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen. Forvaltningen har pligt til at indhente relevante oplysninger for at kunne behandle din ansøgning.”

På borgmesterens vegne har forvaltningen endvidere svaret følgende til [A] den 2. januar 2017:

”Nordfyns Kommune bestræber sig på at behandle henvendelser fra borgerne, herunder ansøgninger om merudgiftsydelse, så hurtigt som muligt under hensyntagen til de ressourcer, som kommunen har til rådighed.

Sagsbehandlingen vil dog altid medføre et vist tidsforbrug, blandt andet fordi det er vigtigt at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, forinden afgørelse træffes.

I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser.

Afgørelsen af den 27. oktober 2016 vedrørende merudgiftsydelsen er desuden truffet kort tid efter modtagelsen af den sidste dokumentation fra dig.

Samlet set er det borgmester s opfattelse, at tidsforbruget forbundet med behandlingen af din sag ikke har været urimeligt.”


På baggrund af [A]s henvendelse til Statsforvaltningen har Statsforvaltningen den 14. februar 2017 anmodet Nordfyns Kommune om en redegørelse vedrørende kommunens overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Kommunen har herefter i redegørelse af 17. februar 2017 til Statsforvaltningen blandt andet anført følgende om forløbet i den konkrete sag:

”Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes og offentliggøres frister for sagsbehandlingstiden, og at ansøgeren skal have skriftlig besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes.
Nordfyns Kommunes frister for sagsbehandlingstiden er i overensstemmelse hermed offentliggjort på hjemmesiden, jf. følgende link: https://www.nordfynskommune.dk/~/media/Hjemmeside/Topm enu/Omkommunen/Generelinformation/Sagsbehandlingstider/Sa gsbehandlingsfrister.pdf?la=da
Af dette dokument fremgår, at fristen vedrørende merudgiftsydelse er 4 uger.
[...]
Baggrunden for, at fristen på 4 uger ikke har kunnet overholdes i den konkrete sag, er at der ikke inden for denne frist var tilvejebragt de informationer og vurderinger, som var nødvendige for at kunne træffe endelig afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
[...]
Formålet med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. pkt. er at sikre, at en borger får besked, hvis den normale sagsbehandlingstid viser sig at blive overskredet. I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.”


Kommunen har i sin redegørelse endvidere anført følgende om kommunens generelle praksis:

”Overordnet kan det oplyses, at Nordfyns Kommune tilstræber at overholde de fastsatte sagsbehandlingstider, i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
I de tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere end den relevante frist, kan ansøgeren forvente at modtage skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Dette gælder både overordnet – altså for alle de forskellige sagstyper og frister – og specifikt i relation til ansøgninger om merudgiftsydelse.
Nordfyns Kommune er således opmærksom på retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og overholder denne.”

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Dette fremgår af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1.

Ankestyrelsen kan som tilsynsmyndighed udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens § 50.

Ankestyrelsens udtalelse
Beregning af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
I § 3 i retssikkerhedsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 med senere ændringer om retssikkerhed og administration på det sociale område) er der regler om sagsbehandlingstid og sagsbehandlingsfrister for sager på det sociale område:

”§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Det følger endvidere af lovens § 10, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Af Børne- og Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (vejledning nr. 10283 af 7. december 2017) fremgår det, at § 3, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse.

Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger rejser spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp.

Det fremgår også af vejledningen, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.

Vi henviser herved til vejledningens punkt 36 og 39.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 3 (lovforslag nr. L228 af 16. april 1997) fremgår blandt andet følgende:

”Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.”


Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet.

Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden.

En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe.

Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen har beregnet sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst.

Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]:
”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen.”

og

”I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser.”

Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunkt, er det Ankestyrelsens vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum.

Skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af fristen

Af vejledningens punkt 40 fremgår det, at hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse inden for den frist, som myndigheden har fastsat, skal ansøgeren skriftligt have dette at vide, og myndigheden skal oplyse, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der vil gå, før myndigheden kan træffe en afgørelse.

Hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse, f.eks. fordi der mangler visse lægelige oplysninger, kan myndigheden opfylde kravet ved at oplyse borgeren om, at der vil blive truffet afgørelse, når ansøgeren eller myndigheden har fremskaffet de manglende lægelige oplysninger.

Det fremgår også af vejledningen, at i nogle tilfælde kan man forudse, at der skal fremskaffes en del oplysninger, inden sagen er klar til afgørelse.

I sådanne tilfælde er det ofte umuligt at sige noget præcist om, hvor lang tid der vil gå, før der kan træffes en afgørelse. Myndigheden kan i disse tilfælde oplyse borgeren om, hvor langt sagen er, og at afgørelsen ikke kan træffes, før oplysningerne er fremskaffet.

Af lovforslag nr. L117 af 16. april 1997 fremgår blandt andet følgende:

”Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Det er som følge heraf Ankestyrelsens vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes.

Det er ligeledes vores vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom kommunen mener, at det henset til forløbet i den konkrete sag må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes.

Endvidere er det vores vurdering, at borger skal modtage den skriftlige besked om forlængelse af fristen inden fristens udløb.

Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen ikke altid har givet skriftlig besked om forlænget sagsbehandlingstid, når sagsbehandlingstiden har trukket ud over den efter § 3, stk. 2, fastsatte frist.

Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]:

”I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.”

Da kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden – også selvom kommunen mener, at det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes – er det vores vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum.

Ankestyrelsen anmoder om en redegørelse fra kommunalbestyrelsen

Ankestyrelsen skal anmode kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen har sendt en kopi af dette brev til [A].


Venlig hilsen

Hanne Villumsen Kontorchef
Nadia Pedersen

18. december 2018
J.nr. 2017-4819
Ankestyrelsen 7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected] [email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00

Hilsen Peter

Når der er noget nyt om klagen til Ombudsmanden og de 98 kommunalbestyrelsers klage, vil vi oplyse videre her på tråden


BILAG

Besvarelse på klage til borgmesteren af den 4. september 2019, hvor både Borgmesteren og Kommunaldirektøren skriftlig skriver under på at de følger loven, helt i strid med virkeligheden og Tilsynets afgørelse

VENLIGST BEMÆRK at omtalte kommune i 2024 endnu ikke følger RSL § 3 stk.2


Kære Xxxxxxxxc
.
Tak for din henvendelse af 4. september 2019, hvori du klager over Nordfyns Kommunes oplysning af sagsbehandlingstider.

I forlængelse af din henvendelse, har Nordfyns Kommune den 11. september
2019 modtaget brev fra Ankestyrelsen hvori Ankestyrelsen beder om en
redegørelse om Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister.

Nordfyns Kommune har oplyst Ankestyrelsen, at Nordfyns Kommune fortsat har en praksis omkring beregning af sagsbehandlingsfristen, som gør, at denne er i fuld overensstemmelse med retssikkerhedslovens anvisninger.

Men i den konkrete sag, som du har klaget over til Nordfyns Kommune, har
Nordfyns Kommune lavet en klar formuleringsfejl, som vi beklager.

Sagsbehandlingstiden opgøres fortsat, hvilket også skulle have været anført i
skrivelsen til dig i den konkrete sag, fra det tidspunkt hvor ansøgningen er modtaget til det tidspunkt hvor der er truffet afgørelse i sagen.

Det kan oplyses, at Nordfyns Kommune har brugt anledningen til drøfte og præcisere formuleringer og procedurer i Nordfyns Kommune generelt.


Venlig hilsen

Morten Andersen
Borgmester

Direkte tlf. 64828001




Nordfyns kommune
Voksen Myndighed

28. januar 2019



Ankestyrelsen


Redegørelse til Ankestyrelsen vedrørende sagsbehandlingsfrister og praksis i Nordfyns kommune (Ankestyrelsens j.nr. 2017-4819)

Nordfyns kommune har den 18. december modtaget en udtalelse fra Ankestyrelsen omkring kommunens beregning af sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen påpeger fejl og mangler i kommunens beregning, håndtering og praksis omkring sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen har på den baggrund anmodet om en redegørelse fra Nordfyns kommune.

Nordfyns kommune kan oplyse at kommunen har ændret sin praksis således, at den nu er i fuld overensstemmelse med retssikkerhedslovens anvisninger.

Sagsbehandlingstiden opgøres således fra det tidspunkt hvor ansøgningen er modtaget til det tidspunkt hvor der er truffet afgørelse i sagen.

Ansøgere orienteres skriftligt om forventede sagsbehandlingstider og i de tilfælde hvor der ikke kan træffes afgørelse inden for den fastsatte frist, fremsendes der skriftlig besked til ansøgeren. I beskeden til ansøgeren fremgår det, at sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes samt en begrundelse hvorfor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Det vil ligeledes fremgå hvornår ansøgeren kan forvente at få en afgørelse.

Ændringerne er implementeret januar 2019.


Med venlig hilsen


Morten Andersen
Borgmester

Morten V. Pedersen
Kommunaldirektør

Vi bemærker endnu engang at denne kommune i 2024 endnu ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

At ulovlighederne kan fortsætte bevidst, skyldes at når kommunerne, politikerne eller forvaltningerne, skriftligt oplyser Tilsynet, at nu vil kommunen bringe orden i lovliggørelsen, LUKKER Tilsynet sagen, uden at følge op på deres tilsynspligt, så kommunerne tvinges til at overholde loven.

Derved kan sagen eventuelle klager, kan nu begynde forfra.

Det kaldes "Den cirkulære ansvarsfraskrivelse"

Samtidig med at ledelsen i Ankestyrelsen og ledelsen i Tilsynet i det offentlige rum, roser deres sanktioneret, dagbøder, som er stoppet og ikke brugt siden 2013.

Derfor kan bevidste ulovligheder fortsætte fra Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven, herunder § 3 stk.2 i 1998, skærpede loven i 2009 samt 3 x i 2018 og 1x i 2022.... og frem til nu 2024 hvor alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Tilsynet og Ombudsmanden for Tilsynets ADFÆRD: