K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-05-2013, 22:42   #211
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller Se meddelelser
Man kunne skrive noget ala:

"I hht. retsikkerhedslovens §55 stk. 2 finder vi Rh´s sag er af principiel karakter idet både Kerteminde kommune og Statsforvaltningen tydeligvis har undladt, at tage højde for de mange lægelige anvisninger og konklusioner der fraviger al afprøvning af RH´s arbejdsevne."
Hmmm, jeg kan ikke lige se hvad dette (retssikkerhedslovens §55 stk. 2) har med René's klage at gøre :
" Kapitel 9

Ankestyrelsen

§ 50. Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov.

Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.

Stk. 3. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50 a. (Ophævet).

Sammensætning

§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes af

1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen og et antal ankechefer og

2) medlemmer, der udpeges efter § 52.

Stk. 2. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.

§ 52. Social- og integrationsministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra

1) Dansk Arbejdsgiverforening,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

4) KL (Kommunernes Landsforening) og

5) Danske Handicaporganisationer.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer,

1) der er medlem af et socialt nævn, eller

2) der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Afgørelser i de enkelte sager

§ 53. Ankestyrelsen træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde, hvori der deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes ved almindeligt flertal.

Stk. 2. Skønner Ankestyrelsen, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes et møde, sender styrelsen indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde.

Stk. 3. Formanden kan beslutte, at en afgørelse ikke skal have virkning, hvis formanden skønner, at der er tvivl om, at afgørelsen er lovlig. Sagen skal herefter behandles i et møde med udvidet votering, jf. § 55.

Stk. 4. Ankechefen i Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Ankechefen kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse skal snarest muligt behandles i et møde.5)

§ 54. Et medlem af Ankestyrelsen kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.

Afgørelser med udvidet votering

§ 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.

Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:

1) Afgørelser, som er truffet af de sociale nævn, som kan behandles, fordi de har principiel eller generel betydning, jf. § 63.

2) Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i lov om social service.

3) Sager om Ankestyrelsens samtykke til eller anmodning om adoption uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter adoptionslovens § 9 og § 10.

4) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127 og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 i lov om social service.

5) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.

6) Andre sager, som styrelseschefen beslutter har principiel eller generel betydning.

Stk. 3. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
"
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 00:26   #212
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Så har jeg rettet lidt i mit udkast til skrivelsen til Ankestyrelsen.

Hvis i kan godkende denne, så vil jeg skrive renehdal's personlige oplysninger på, og mail den til René, så den er lige til, at printe ud.

René kan så evt. vise den til sin advokat og DUKH, og høre hvad disse mener.

"RH ønsker, at klage over afgørelse truffet af Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaltningen Syddanmark.

RH har søgt om førtidspension i henhold til pensionslovens §17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag, i 2012, og har fået afslag fra Kerteminde kommune.

Afslaget har RH anket, og har for nylig fået svar fra Beskæftigelsesankenævnet.
Beskæftigelsesankenævnet stadfæster kommunens afgørelse.

Ankenævnets begrundelse er, at de vurderer, at det ikke er dokumenteret, at RH’s arbejdsevne, på tidspunktet for kommunens afgørelse, var varigt nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

De skriver bl.a.:
“Vi har lagt vægt på oplysningerne om dine helbredsmæssige forhold som beskrevet i ressourceprofilen og kommunens afgørelse.”

Og:
“Der er lagt vægt på, at der ved de lægelige undersøgelser ikke er beskrevet forhold, der stiller sig hindrende for yderligere afprøvning.”

Og denne sidste påstand stiller vi os særdeles uforstående overfor, fordi:

Af RH’s ressourceprofil fremgår følgende:
“Herfra vurderes det ikke, at RH vil kunne deltage i erhvervsafklarende tiltag - ej heller på længere sigt.
Der skønnes at være meget stor risiko for, at der igen opstår en svær forværring af hans psykiske lidelser”
Skrevet af:
Ulla Hansen, Speciallæge i almen medicin, Leder af Lægekonsulenten.dk

Og:
“Ved seneste forsøg på aktivering i foråret 2012 blev RH i tilslutning hertil indlagt i næsten en måned på psykiatrisk afdeling”
Skrevet af:
Psykiater Steffen Høy Pedersen.

Og:
“Pt. har en svær psykopatologi. Alle former for krav og forventninger forværrer pt.s psykiske lidelser.”
Skrevet af: Psykiater Steffen Høy Pedersen

Og:
“Journaloplysninger fra Psykiatrisk afd., Odense Hospital, periode19.04.2012 - 16.05.2012 Pt. indlægges grundet tiltagende psykisk forværring med psykosenære symptomer og suicidale tanker formentlig belastningsudløst i forbindelse med aktivering.”
Skrevet af: Psykiater Steffen Høy Pedersen

Og:
“Eliminering af ydre pres er den egentlige behandling.”
Skrevet af: Psykiater Steffen Høy Pedersen
Også skrevet af: Annemarie Overgaard, Psykolog

Og:
“Der har været mange kuldsejlede forsøg på jobs, jobtilbud, uddannelse og aktivering. Det vil således ikke give mening at forsøge yderligere tiltag i den retning, der vil derimod være risiko for forværring, som det er set ved sidste erhvervsrettede aktivitet.”
Skrevet af: Jette Bang Støvring, speciallæge, Lægekonsulenten.dk

Og:
“For patienten vil ro og stabilitet være påkrævet. At de mange (velmenende) tiltag i normalt kommunalt regi ophører, vil være en stor lettelse for patienten.”
Skrevet af: Annemarie Overgaard, Psykolog


Beskæftigelsesankenævnet skriver også i deres afgørelse:
“Vi har lagt vægt på, at der ikke har været foretaget tilstrækkelig afprøvning af din arbejdsevne ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige og andre foranstaltninger. Du har deltaget i afprøvninger, men vi vurderer, at afprøvningerne ikke giver et dækkende billede af din fremtidige arbejdsevne.”

Her må vi endnu engang henvise til RH’s ressourceprofil. De citater, som vi har listet højere oppe i denne klage godtgør, at uanset hvor mange gange der foretages afprøvning af RH’s arbejdsevne, så vil resultatet med meget stor sandsynlighed blive det samme, nemlig, at RH’s psykiske lidelser forværres.

RH’s sidste aktivering endte ud i en indlæggelse på Odense Hospitals psykiatriske afdeling. Her var RH indlagt i næsten en måned p.g.a. psykosenære symptomer og suicidale tanker.

Beskæftigelsesankenævnet skriver i afgørelsen:
“Der er også lagt vægt på din unge alder.”
Her må vi gøre opmærksom på, at RH’s ansøgning om førtidspension skal behandles på baggrund af reglerne om førtidspension, som var gældende indtil 31/12-2012.
Af den daværende lov om pension fremgik følgende:
“§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen.
Stk. 2. Det er betingelse for at få tilkendt førtidspension,
1. at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2. at nedsættelsen er af et sådant omfang at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.”

Når vi læser Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, og sammenholder det med de helbredsmæssige forhold, som er beskrevet RH’s ressourceprofil, undrer vi os over, om beskæftigelsesankenævnets formand overhovedet har læst de forhold, som er beskrevet i RH’s ressourceprofil under “Helbredsmæssige forhold” eller, om vedkommende kun har læst den allerførste linie i ressourceprofilen, som indeholder RH’s cpr-nummer.

Af Ankestyrelsens hjemmeside fremgår det, at borgernes retssikkerhed er omdrejningspunktet, og vi finder, at RH’s retssikkerhed er trådt kraftigt under fode i og med, at Beskæftigelsesankenævnets formand påstår, at der ved RH’s lægelige undersøgelser ikke er beskrevet forhold, der stiller sig hindrende for yderligere afprøvning.
Eftersom flere læger, herunder speciallæger, i RH’s ressourceprofil er citeret for, at have skrevet, at erhvervsafklarende tiltag vil medføre forværring af RH’s psykiske lidelser, er dette jo i direkte modstrid med sandheden.

Vi mener, at det må være af både generel og principiel karakter, at få belyst, om en kommune må iværksætte erhvervsafklarende tiltag, når flere speciallæger har vurderet, at dette med meget stor risiko vil medføre forværring af borgerens lidelser, herunder forværring med suicidale tanker og psykotisk gennembrud.

Denne klage er skrevet af nogle brugere på internetforummet K10.dk, som finder det fuldstændig absurd, at flere sociale instanser, som forventes, at hjælpe syge og svage personer gør hvad de kan for, at skubbe et menneske ud over afgrunden.


Navn (på renehdal)
Adresse
Tlf.nr.
E-mail adresse
Cpr.nr.


Bilag:
Kerteminde kommunes afslag på førtidspension
Beskæftigelsesnævnets afgørelse
Mail med tilføjelse til lægeskøn, af Ulla Hansen, Speciallæge i almen medicin, Leder af Lægekonsulenten.dk
Statusattest 12/06-2012, af Psykiater Steffen Høy Pedersen
Statusattest 26/11-2012, af Psykiater Steffen Høy Pedersen
Lægeskøn 17/6-2012, af Jette Bang Støvring, speciallæge, Lægekonsulenten.dk
Psykologisk undersøgelse, af Annemarie Overgaard, Psykolog
Ressourceprofil
"
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 01:27   #213
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Den er super god Vovse...jeg har intet jeg kan bidrage med...for du har fint fået det hele med...

Tommelfinger op herfra..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 02:03   #214
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Også tommelfingeren op herfra - der er intet yderligere at tilføje!! Flot vovse!!
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 10:05   #215
Mumrik
Ved at flytte ind på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 543
Blog Indlæg: 1
Styrke: 13
Mumrik er ny på vejen
Må lige give mit besyv med her!
Hvor er det bare en god og velformulerende klage, du har skrevet vovse!!!
Mumrik er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 10:17   #216
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Takker for de rosende ord.

Jeg venter lige til senere på dagen, for at se om nogen skulle have noget, at tilføje.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 10:19   #217
jasch
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 27-05 2011
Indlæg: 1.457
Styrke: 14
jasch er ny på vejen
Super flot arbejde Vovse
jasch er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 10:31   #218
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af jasch Se meddelelser
Super flot arbejde Vovse
Mange tak.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 10:52   #219
tumnus
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2007
Indlæg: 696
Styrke: 18
tumnus er ny på vejen
Hvor er dat bare stort af dig Vovse - det er en rigtig flot stykke arbejde du har lavet.

Skal vi alle ikke krydse finger for at Renes sag går igennem - forhåbentlig lidt hurtigt.
tumnus er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-05-2013, 10:58   #220
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af tumnus Se meddelelser
Hvor er dat bare stort af dig Vovse - det er en rigtig flot stykke arbejde du har lavet.

Skal vi alle ikke krydse finger for at Renes sag går igennem - forhåbentlig lidt hurtigt.
Tak.

Denne sag burde aldrig være kommet uden for kommunens regi.

Den er så oplagt som en sag kan blive.

Og hvis man har læst hele renehdal's sag, som han i korte træk har beskrevet her på K10, så kan enhver idiot s'g* da sige selv, at det er de færreste mennesker, som kommer gennem sådan en barndom uden, at udvikle alvorlige ar på sjælen.

Efter at have kigget nærmere på nogle af renehdal's papirer syntes jeg, at denne skulle tilføjes:
"Annemarie Overgaard, Klinisk psykolog, Psykiatrisk Afdeling, OUH skriver også, i psykologisk undersøgelse af 15-05-2012 (også citeret i RH's ressourceprofil):
“Ved mental retardering af lettere grad kan nogle voksne (med den diagnose) finde ud af at arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. For denne patients vedkommende ser det ud til, at de tre diagnoser sammenlagt er så belastende, at han ikke tilhører denne patientgruppe.
Patienten har ikke tidligere kunnet profitere af diverse behandlingstilbud, hvorfor terapi er kontraindiceret. Eliminering af ydre pres vil være den egentlige behandling.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.

Sidst redigeret af Vovse; 10-05-2013 kl. 11:21.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hjælp hjælp hjælp. kommunen stopper min sdp pga. manglende motivation NannaA Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 20 14-09-2012 08:46
ankesag muren65 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 25-01-2012 08:50
svar fra statsforvaltningen ang ankesag,ftp. Leduce Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 03-01-2011 19:25
Midt i en ankesag Carmen Spørgsmål ang fleksjob 17 20-09-2010 14:11
Ankesag - Advokat? Eller? Element Spørgsmål ang fleksjob 3 16-11-2009 11:32




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:20.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension