selvfølelse, selvtillid, dating, som syg

[Pip]

Du er præcis den samme som du altid har været fra du var barn - og lige så meget værd som alle andre.
Når du gerne vil have en kæreste, er det vigtigt ikke at ville det så meget at du bøjer af for at please.. og det lyder lidt til at du slår krøller på dig selv for at han, eller en anden, skal føle sig tiltrukket af dig.

Og det er der den knækker, for det vil føre til at du risikerer at ende med en kæreste, som forventer noget andet af dig end det du egentligt har mest lyst til selv.

Du har kun et liv, og det skal du ikke give til andre. Det er dit liv, som du kan dele med en anden, der deler samme holdning til livet som du selv, og som ønsker at være sammen med lige netop dig, fordi du er sød og klog og alt det der..

Du vil opdage at hvis du drosler lidt ned i forhold til selv at lede, så ender du pludseligt med at blive fundet.. netop fordi du er mere afslappet og dig selv.

Ham du dater nu.. lær ham at kende, se på om han har vennepotentiale - for uden vennepotentiale går forelskelsen næppe over i en varig kærlighed. Der skal være nogle grundlæggende værdier I har fælles.

Fører det nogle steder, jamen så er det da fint, og gør det ikke, så var det ikke ment to be. Ingen grund til at please og ende som trophy-wife/dørmåtte, hvor alt ender med at du skal støtte og tage hensyn til ham, når den slags helst skal gå begge veje.

Men måske er han faktisk en god fyr, der tænker at du er interessant, og har potentiale til mere.. men det finder du helt sikkert ud af.

Men skal det holde, skal du vise dig selv, så det er dig han falder for, og ikke det som du tror han falder for.

Jeg er også førtidspensionist, og det stikker da lidt, når folk spørger til hvad jeg arbejder med, så jeg plejer bare at svare at jeg arbejder ikke så meget mere, og så lade samtalen falde på noget af alt det andet jeg er god til, eller som er mere interessante samtaleemner.

I forhold til evt kæresterelationer, foretrækker jeg rimeligt hurtigt at fortælle om det der er vigtigt, for der er ingen grund til at spilde sin tid, hvis det viser sig at der er ting man ikke kan gå på kompromis med hos hinanden.

Man skal ikke hitte en kæreste når man ikke er klar.. og det kræver overskud at have en kæreste.
Finder man en før man egentligt er klar til det, er der større risiko for at man vælger ud fra kriterier, der ikke holder når man først er kommet helt oven på igen.

[nensypigen]

du har helt ret pip, gør netop alt for bare at please ham, og føler måske ikke rigtig jeg får den samme omsorg retur, han kan skrive sødt over sms men når vi ses er han ekstremt "cool", sidder man på cafe fx sidder han jo med armene hvilende på ryglænet og ser mere afslappet ud end nogen anden i lokalet, oser af selvtillid, og jeg sidder og kæmper for at skjule min angst, usikkerhed og lave selvværd, lykkedes mig dog ikke så godt. havde der nok bare brug for en der tog min hånd og sagde noget beroligende, frem for en blæremås der kun snakker om sin fame and fortune, som jo kun understreger at jeg er en fattiglus

jeg har også rigtig svært ved at tage initiativ, hvis han spørger hvad jeg har lyst til tør jeg ikke sige noget, har det bedst med andre bare styrer showet, og som chef af flere virksomhedder er han vant til at styrer meget men tror der er lidt en fare for jeg bliver den ydmyg "tjener" og han bliver bossen.

men samtidig er jeg ikke tiltrukket af svage eller alt for bløde mænd så er som om jeg er dooomed til at havne i en sådan fælde, og har jo desværre også svært ved at sige fra.... hvis jeg finder ud af han ikke er noget for mig tør jeg faktisk ikke sige det, og nærmest kun vente på han evt gør det forbi er så ynkeligt jeg ikke har flere ben i næsen altså!!!!!! har været sådan fra helt lille...

[Pip]

Det kan være super svært at sige fra..

Tænker at din base skal være i orden. Du skal sørge for at skabe dig en hverdag for dig selv, som du trives i alene.
Når du ved at du kan klare dig selv, så behøver du ikke være bange for at miste en kæreste alene af den grund at du er bange for at stå alene med alting..

Når du ved at du kan trække dig tilbage til et godt liv med en hobby osv og have det fint alene, vil det give dig en styrke som gør det lettere at sige fra.

Gennem en hobby, vil du også finde venner, hvor det er den fælles interesse der driver det, og ikke social eller erhvervsmæssig baggrund. Det vil styrke selvværdet.

F.eks kan man finde en lokal fotoklub eller en facebookgruppe for ligesindede, og så begynde at fotografere. Det er en hobby man kan vælge til og fra i gode og dårlige perioder, og hvor man blot kan mødes når man har lyst, og ellers skrive i grupper på nettet.
Hvis man først har lært nogle at kende via gruppen online, føles det mindre angstfremkaldende at mødes til et fælles arrangement, hvor man f.eks følges på en byvandring eller skovvandring eller whatever. Der vil også være masser af hjælp at hente til at komme i gang, og man behøver ikke fancy udstyr for at være med..

Når du har fundet den styrke, vil dit selvværd øges.. og med den selvtilliden.

Og dermed er vejen også banet for et ligeværdigt forhold.

Det er helt ok at være til stærke mænd.. og det er helt ok, at kunne lide at læne sig lidt tilbage og lade sig guide.
Det basale er at kunne sige fra, hvis ens personlige grænser overskrides.

[jjsonn]

min mand har samme problem, han går hjeme uden en indtægt,min løn trækkes fra hans kh, så han får meget lidt.

I går sad vi og snakket om vores børn og de ting de mangler og de problemer vi har med vores økonomi,hvor han udbryder,jeg forstår godt hvis du finder en anden

så kan den store komme retur til sin privat skole, hvor hun trives osv.

prøves at slå det hen i sjov, der er ingen der vil have mig

nej men selv alene,ville du have flere penge og det er rigtigt, hvis jeg var alene, ville jeg havde 2500mere om mdr.

og må også indrømme jeg har dage hvor jeg ovevejer det, fordi det her system bare er hårdt for en familie