For at gøre en lang historie kort...eller lang...

[chico]

Jeg er en kvinde på 33 år. D. 4. januar 2008, kørte min bil galt, fordi håndbremsen ikke var trukket ordentligt, min søn var i bilen, og jeg var ved at poste breve for mit arbejde. Jeg hørte ham skrige om hjælp, vendte mig om og forsøgte at stoppe bilen, først forfra, og bagefter i førersiden, fordi jeg troede jeg kunne hoppe ind i farten. I stedet hang jeg fast i håndtaget, og blev trukket hen ad vejen. Jeg var nødt til at give slip, og se på ,at bilen bragede ind over en hovedvej, og derefter ind i et jernhegn.

Heldigvis var min søn spændt fast, og der skete intet fysisk med ham. Jeg havde ondt i min højre arm. Vi tog på skadestuen, hvor de mente at jeg var kommet til skade i håden, at der kunne være en lille kompliceret knogle der var brækket. Jeg var i gips i 7 uger, i mellemtiden tog jeg det første modul af den lederuddannelse, jeg gerne ville have. Jeg blev sendt til genoptræning af min hånd, som ingen effekt havde. Så var der en læge der mente at jeg havde seneskedebetændelse, og så blev jeg skrevet op til operation. Den blev aflyst pga strejke. Jeg ventede på, at falde for grænsen så jeg kunne blive behandlet privat, og blev opreret i slutningen af maj 2008. Under min genoptræning og daglige virke, kunne jeg igen mærke at operationen ikke havde virket. Jeg havde voldsomme smerter, og svært ved at bevæge hånden.

Jeg kontaktede egen læge, som sendte mig tilbage på sygehuset, altså jeg var hos lægen i august og fik tid på sygehuset i november....
På sygehuset mente de nu at jeg havde lavet en forstrækning af tommelfingeren, og at jeg skulle købe en skinne og gå med. Og at jeg var nødt til at sygemelde mig igen. Det gjorde jeg, men havde voldsomme smerter og kontaktede igen sygehuset. De kiggede mine scanningsbilleder iegnnem, men kunne ikke finde noget, så de sendte mig til Slagelse Sygehus i december 2008.

På Slagelse Sygehus mente de at en kapsel-plastik måske kunne hjælpe mig. Det skal lige tilføjes at jeg i løbet af december måned var begyndt at få tiltagende smerter i min højre skulder, lægerne mente at det var fordi jeg spændte nede hånden. Jeg blev opereret i slutningen af januar 2009.

Mit job var begyndt at "rasle lidt med sablerne", spurgte til hvornår jeg forventede at komme tilbage osv. Jeg valgte i frustration, at fratræde min stilling som souschef i en daginstitution d. 4 februar 2009. Jeg orkede ikke at kæmpe, og måske havde jeg på fornemmelsen at denne operation heller ikke var lykkedes. Efter min genoptræning stod det klart, at jeg stadig havde voldsomme smerter i hånden, og i min skulder. Ved en kontrol på Slagelse Sygehus får jeg at vide, at operationen i er lykkedes fordi jeg har hypermobilitetssyndrom, og at der ikke er nogle andre behandligsmuligheder. Lægen henviser mig til en skulderspecialist på Næstved Sygehus. Hun mener ikke, at jeg vil kunne arbejde som pædagog mere.

Jeg kontakter jobcenteret i min kommune, for at få sat gang i tingene. De kan imidlertid ikke finde ud af hvem der er min sagbehandler, fordi der ikke har været opfølgning på mig.
Da de har fundet ud af dette, bliver jeg i maj 2009 sat i et ressourceprofilforløb. Jeg modtager imellemtiden brev fra Næstved Sygehus som, har en tid til mig i august...jeg bliver tosset og ringer derned og fortæller hvor mange smerter jeg har, og jeg får en tid dagen efter. Lægen fortæller mig, at det er en uopretlig skade, jeg pådrog min i forbindelse med uheldet, og at behandlingsmulighederne, er smertestillende piller og udstrækning af skulderen.

Jeg kontakter min sagsbehandler, som siger, at jeg skal i arbejdsprøvning. Hun vil ikke revilidere mig, ved efteruddannelse, fordi jeg selv har meget i forvejen. Hun mener at det nok bliver fleksjob. Jeg kommer i arbejdsprøvning på en skole starter i august 2009, og slutter 18 november 2009. Et godt forløb, men med rigtig mange smerter og søvnløse nætter. Inden jeg slutter på skolen spørger jeg til om der ikke skal være et afsluttende møde, det bliver undersøgt hos min jobkonsulent, som siger at jeg har fået bevilliget fleksjob. Det blev jeg jo rigtig glad for, men tænkte at det var underligt at jeg ikke havde hørt det fra min sagsbehandler.

Jeg ringede til hende, og hun sagde at det ikke var afgjort endnu, men at hun ville færdiggøre min sag hurtigst muligt. Jeg venter og venter, en øvelse jeg er blevet ret god til. Jeg skriver mails og ringer og lægger beskeder på svarer, men hører ikke noget før to dage før juleferien. Hun siger at hun har trukket mig, fordi hun har hørt at den skole jeg var på, ville ansætte mig i fleksjob i det nye år, så jeg skulle bare holde juleferie.

Da vi nåede d. 11. Januar, ringede jeg på skolen for at høre om de havde fundet ud af noget, det havde de. De havde ikke råd til at ansætte mig. Så forsøgte jeg at kontakte sagsbehandler på mail, men hørte ikke fra hende. Jeg ringede til jobcenteret for at spørge om hun var der, det var hun ikke, hun var syg. Så mailede jeg til afdeligslederen på jobcenteret, hun ringede tilbage og sagde, at ud fra det hun havde læst kunne det ikke komme på tale med et fleksjob. I øvrigt undrede hun sig over, at jeg ikke har været til opfølgning, det undrer jeg mig også over. Efter snakken med hende var jeg helt nede i kulkælderen, og kontaktede fagforeningen, som ville udbe sig aktinsigt. Dette var om torsdagen, mandagen efter fik jeg omsider en mail fra min sagsbehandler om, hun ikke kunne gøre min sag færdi i den uge, da hun skulle til eksamen om fredagen. Men at hun nok skulle gøre det færdigt så hurtigst som muligt. Det er ikke sket endnu, og jeg har intet hørt fra hende. Jeg ved ikke om jeg skal ringe eller hvad jeg skal gøre.
Hvis jeg henvender mig for meget, vil det så forværre min sag?

Jeg har bare brug for at nogen kan hjælpe mig. D. 28-2-2010, udløber min forlængede sygedagpengeperiode på 26uger, hvad skal vi så leve af?

Der er mange spørgsmål og tanker i min hoved, og jeg føler at jeg ikke selv kan handle på hvordan min fremtid skal være. Samtidig har jeg rigtig mange smerter at kæmpe med, og det går ud over min familie.
Hvis der er slåfejl skyldes det, at jeg ikke har så mange kræfter til at sidde og skrive.
Tak til dig som havde overskud og energi til at læse dette, det betyder meget for mig.

[jomfruen]

Hvor har du været igennem meget...her lige et

Jeg fik min fp 1 maj sidste år og min mand var rigtig god til at hjælpe mig igennem forløbet ...blev sygemeldt januar 2008 ...men det var fordi min mand hele tiden fulgte op, ringede, mailede....bad om aktindsigt løbende, forlangte møde der stod jeg skulle til men som jeg aldrig blev indkaldt til han blev bare ved og kontakte dem og holde dem til ilden
så jeg blev inden for de 52 uger...men ved godt jeg havde ingen andre udveje end fp da min speciallægeerklæring sagde at jeg overhovedet ikke måtte arbejde mere...men ligegyldig om det er fp, fleks eller hvad tror jeg det er vigtig at være meget vedholdende selv.

Men ved jo ikke om det hjælper i alle kommuner....
håber der kommer nogle af de andre på banen som ved en helt del mere end mig

[Chin]

jeg ved ikke hvad du skal leve af, men umiddelbart kontanthjælp som du skal søge nu...

Mht til din sag synes jeg det lyder meget mystisk? Din jobkonsulent siger du har fået flexjob uden sagsbehanlder har afslutttet R prpfil? Måske du har misforstået, og han mente han ville instille dig til flex.....
Det lyder meget mystisk din sagsbehandler(eller afdelingsleder?) siger du IKKE er berettiget til flex? For som jeg ser det, så er det det eneste du er el FP..... har du mon skiftet sagsbehandler i løbet af din tid i kommunen?

Hvilke læge udtalelser har du, og hvilke oplysninger har de indhentet? De skal jo vourdere din sag ud fra dine lægepapire og har du medhold så skal de da også tage stilling til dem!

Jeg ved ikke om du har fået aktindsigt, men det ville jeg kræve ASAP! Sagsbehandlere kan være sjusket mht til at fylde sagen med noter, og glipper vigtige informationer, så kan det påvirke HELE din sag, så få aktindsig nu, og bed om løbende aktindsigt for HVERGANG der sker noget i din sag, hvadend det er indhentning af lægeoplysning eller samtaler med sagsbehandler den på den ene el anden måde...

[Ragdoll]

....udtrykke min empati for dig og din sag.

Det er tydeligt at du ser fremad og gerne vil finde en fremadrettet løsning på situationen, og så er det trist at se hvorledes systemet fastholder dig i en uholdbar situation. Det er helt gak.

Jeg kan dog ikke sige meget for at hjælpe dig, andet end at det er bedre at få dem til at skrive til dig så du har alt på skrift.

Også når jeg taler med sagsbehandler på telefon, insistere jeg altid på at hun skal bekræfte det vi har talt om på skrift, og jeg lader mig ikke spise af med at hun har skrevet det ind i mine papirer.

Jeg vil råde dig til at du gør det samme. Ellers ved jeg ikke rigtig noget om det med flexjob men der skal nok komme nogen på, der ved noget om det også.



Ragdoll

[olsen72]

Oprindeligt indsendt af chico

Jeg er en kvinde på 33 år. D. 4. januar 2008, kørte min bil galt, fordi håndbremsen ikke var trukket ordentligt, min søn var i bilen, og jeg var ved at poste breve for mit arbejde. Jeg hørte ham skrige om hjælp, vendte mig om og forsøgte at stoppe bilen, først forfra, og bagefter i førersiden, fordi jeg troede jeg kunne hoppe ind i farten. I stedet hang jeg fast i håndtaget, og blev trukket hen ad vejen. Jeg var nødt til at give slip, og se på ,at bilen bragede ind over en hovedvej, og derefter ind i et jernhegn.

Heldigvis var min søn spændt fast, og der skete intet fysisk med ham. Jeg havde ondt i min højre arm. Vi tog på skadestuen, hvor de mente at jeg var kommet til skade i håden, at der kunne være en lille kompliceret knogle der var brækket. Jeg var i gips i 7 uger, i mellemtiden tog jeg det første modul af den lederuddannelse, jeg gerne ville have. Jeg blev sendt til genoptræning af min hånd, som ingen effekt havde. Så var der en læge der mente at jeg havde seneskedebetændelse, og så blev jeg skrevet op til operation. Den blev aflyst pga strejke. Jeg ventede på, at falde for grænsen så jeg kunne blive behandlet privat, og blev opreret i slutningen af maj 2008. Under min genoptræning og daglige virke, kunne jeg igen mærke at operationen ikke havde virket. Jeg havde voldsomme smerter, og svært ved at bevæge hånden.

Jeg kontaktede egen læge, som sendte mig tilbage på sygehuset, altså jeg var hos lægen i august og fik tid på sygehuset i november....
På sygehuset mente de nu at jeg havde lavet en forstrækning af tommelfingeren, og at jeg skulle købe en skinne og gå med. Og at jeg var nødt til at sygemelde mig igen. Det gjorde jeg, men havde voldsomme smerter og kontaktede igen sygehuset. De kiggede mine scanningsbilleder iegnnem, men kunne ikke finde noget, så de sendte mig til Slagelse Sygehus i december 2008.

På Slagelse Sygehus mente de at en kapsel-plastik måske kunne hjælpe mig. Det skal lige tilføjes at jeg i løbet af december måned var begyndt at få tiltagende smerter i min højre skulder, lægerne mente at det var fordi jeg spændte nede hånden. Jeg blev opereret i slutningen af januar 2009.

Mit job var begyndt at "rasle lidt med sablerne", spurgte til hvornår jeg forventede at komme tilbage osv. Jeg valgte i frustration, at fratræde min stilling som souschef i en daginstitution d. 4 februar 2009. Jeg orkede ikke at kæmpe, og måske havde jeg på fornemmelsen at denne operation heller ikke var lykkedes. Efter min genoptræning stod det klart, at jeg stadig havde voldsomme smerter i hånden, og i min skulder. Ved en kontrol på Slagelse Sygehus får jeg at vide, at operationen i er lykkedes fordi jeg har hypermobilitetssyndrom, og at der ikke er nogle andre behandligsmuligheder. Lægen henviser mig til en skulderspecialist på Næstved Sygehus. Hun mener ikke, at jeg vil kunne arbejde som pædagog mere.

Jeg kontakter jobcenteret i min kommune, for at få sat gang i tingene. De kan imidlertid ikke finde ud af hvem der er min sagbehandler, fordi der ikke har været opfølgning på mig.
Da de har fundet ud af dette, bliver jeg i maj 2009 sat i et ressourceprofilforløb. Jeg modtager imellemtiden brev fra Næstved Sygehus som, har en tid til mig i august...jeg bliver tosset og ringer derned og fortæller hvor mange smerter jeg har, og jeg får en tid dagen efter. Lægen fortæller mig, at det er en uopretlig skade, jeg pådrog min i forbindelse med uheldet, og at behandlingsmulighederne, er smertestillende piller og udstrækning af skulderen.

Jeg kontakter min sagsbehandler, som siger, at jeg skal i arbejdsprøvning. Hun vil ikke revilidere mig, ved efteruddannelse, fordi jeg selv har meget i forvejen. Hun mener at det nok bliver fleksjob. Jeg kommer i arbejdsprøvning på en skole starter i august 2009, og slutter 18 november 2009. Et godt forløb, men med rigtig mange smerter og søvnløse nætter. Inden jeg slutter på skolen spørger jeg til om der ikke skal være et afsluttende møde, det bliver undersøgt hos min jobkonsulent, som siger at jeg har fået bevilliget fleksjob. Det blev jeg jo rigtig glad for, men tænkte at det var underligt at jeg ikke havde hørt det fra min sagsbehandler.

Jeg ringede til hende, og hun sagde at det ikke var afgjort endnu, men at hun ville færdiggøre min sag hurtigst muligt. Jeg venter og venter, en øvelse jeg er blevet ret god til. Jeg skriver mails og ringer og lægger beskeder på svarer, men hører ikke noget før to dage før juleferien. Hun siger at hun har trukket mig, fordi hun har hørt at den skole jeg var på, ville ansætte mig i fleksjob i det nye år, så jeg skulle bare holde juleferie.

Da vi nåede d. 11. Januar, ringede jeg på skolen for at høre om de havde fundet ud af noget, det havde de. De havde ikke råd til at ansætte mig. Så forsøgte jeg at kontakte sagsbehandler på mail, men hørte ikke fra hende. Jeg ringede til jobcenteret for at spørge om hun var der, det var hun ikke, hun var syg. Så mailede jeg til afdeligslederen på jobcenteret, hun ringede tilbage og sagde, at ud fra det hun havde læst kunne det ikke komme på tale med et fleksjob. I øvrigt undrede hun sig over, at jeg ikke har været til opfølgning, det undrer jeg mig også over. Efter snakken med hende var jeg helt nede i kulkælderen, og kontaktede fagforeningen, som ville udbe sig aktinsigt. Dette var om torsdagen, mandagen efter fik jeg omsider en mail fra min sagsbehandler om, hun ikke kunne gøre min sag færdi i den uge, da hun skulle til eksamen om fredagen. Men at hun nok skulle gøre det færdigt så hurtigst som muligt. Det er ikke sket endnu, og jeg har intet hørt fra hende. Jeg ved ikke om jeg skal ringe eller hvad jeg skal gøre.
Hvis jeg henvender mig for meget, vil det så forværre min sag?

Jeg har bare brug for at nogen kan hjælpe mig. D. 28-2-2010, udløber min forlængede sygedagpengeperiode på 26uger, hvad skal vi så leve af?

Der er mange spørgsmål og tanker i min hoved, og jeg føler at jeg ikke selv kan handle på hvordan min fremtid skal være. Samtidig har jeg rigtig mange smerter at kæmpe med, og det går ud over min familie.
Hvis der er slåfejl skyldes det, at jeg ikke har så mange kræfter til at sidde og skrive.
Tak til dig som havde overskud og energi til at læse dette, det betyder meget for mig.

Sender et stort

Føler virkelig med dig, du skal bare vide du ikke er alene.
Har ikke lige overskud til at skrive en masse.
Så du får bare de bedste og varmeste tanker fra mig i denne tid.
Knus Olsen72

[chico]

Har jeg misforstået noget, jeg troede at det var sagsbehandleren der er øverste myndighed i den slags sager?
Ja jeg ved heller ikke hvad sagsbehandleren mente, så idag har jeg skrevet til hende , og så for at få noget på skrift fra hende. Det med afdeligslederen, tror jeg handler om, at hun troede, at hun kunne komme ind fra sidelinien og finde ud af noget, men jeg mener, når det nu har taget min sagsbehandler 3 måneder at finde ud af hvad der skal ske med mig, så kan hun vel ikke lige løse det på 10 min.
Jeg har alle lægepapirer fra alle de steder jeg har været. Faktisk har jeg selv kopiret dem, og aflevet dem i jobcenteret, netop for, at arbejdsgangen ikke skulle blive så lang!!!
Iøvrigt: tusind tak til jer der har læst mit indlæg og især tak til jer der har givet repons på det. Jeg kan mærke at det er lidt nemmere, når man ved at andre her det meget sværere end mig. Knus til jer alle.