Hvad har givet dig PTSD?

[Sutsko]

Jeg har haft stort udbytte af, først, ugentlige samtaler med psykiater, siden hv 14 dag. Og nu skal jeg (desværre) til at stoppe.

Dernæst har jeg haft udbytte af, at følge mindfulness-kursus i samme regi. Jeg fik lov at gentage hele forløbet efter eget ønske. For virkelig - få det ind på rygmarven - og fordi jeg under de sidste par kursus timer pludselig fik det rigtig dårligt. (der var indtruffet noget værre noget i mit liv)
Jeg bruger mindfulness selv herhjemme som man også bør. Ikke hver dag; og det er dumt!

Medicin får jeg også. Har egentlig ikke syntes at det har effekt, men tør pt ikke at trappe ud. Har været stoppet nogle gange.
Senere i dette forår skal jeg deltage i Compassion meditation ( se evt. free the mind) i samme regi som mindfulness

Jeg lever med min nedsatte stress tærskel, øgede trætbarhed og hader min glemsomhed, men jeg prøver at være i det og tilgive mig selv for nu at være rigtig mindfull; men ja, jeg ER generet af det.
Jeg er blevet bedre til at sørge for geare ned - evt tage en dag i sengen. Og så ellers max skrue de dage hvor jeg kan, men hele tiden med bevidstheden om at jeg skal passe på.
I det daglige er jeg nød til at skrive lister, altså lave køreplaner, hvis jeg skal den mindste smule. Jeg kan godt droppe det, men det hævner sig nemt. Min mand kender mine signaler og kan godt finde på at tage mig i armen og spørge om vi lige skal sætte os sammen og kigge på det

Og så bruger jeg motion. Og det har jeg gjort siden min PTSD viste sig i 2006.
Først startede jeg op i cirkeltræning på psykiatrisk afdeling (var indlagt i et par måneder), fortsatte ambulant i et kvartal, mens jeg selv tjekkede motionscentre ud i min egen by.
'Man' fattede ikke, at jeg ville køre 2 gange om ugen til det ambulante, men det var på det tidspunkt uhyre vigtigt for mig, at der var en fysioterapeut der ventede på mig, samt en hold af de mennesker jeg var startet med. Og så var det ligesom tilladt at græde snot i det regi.
Jeg fik af fysioterapeuten, på stedet, udregnet den puls jeg skal træne ved, for at det hjælper på mit sind. Og ja, det tror jeg på!!
Så jeg har knoklet med motion på alle mulige planer og særligt ihærdigt da jeg var rigtig syg!!
Jeg har fandme grædt mange tårer på en spinningcykel. Og gået noget så inderligt lettet derfra. Og den 'lethed' holdt sig i et par dage, omend den var skrøbelig. Men det er jo det jeg er blevet,- skrøbelig.
Forresten er omtalte 'spinningcykel' altså foregået på et fuldt ud normalt gymnastisk hold i et center. Men jeg besluttede, at jeg kunne være lige glad med om nogen så jeg var ked af det - jeg skulle alligevel ikke noget med dem I virkeligheden er der heller ingen der der tager nævneværdig notits af en tåre eller et par forgrædte øjne - er min erfaring. Alle har travlt med at passe egen 'næringsvej' og følge med på kadencen Og bagefter var vi alle lige svedt og forpustede :-) Og i øvrigt samtalede jeg jo med holdet - om ikke andet så efter, når vi alle røg af cyklerne og gik gispende ud af lokalet

Pga af en knæskade har jeg ikke dyrket motion i ½ år - jeg er ikke psykisk knækket af det men jeg savner det Fraset 'løb i vand', som er røvsygt, når man hellere vil svømme stærkt og langt. Men er faktisk for 14 dage siden startet op i motionscenter igen, hvor jeg indtil videre kun bruger opvarmningsmaskinerne.

Jeg tror sport er den bedste hjælper for en med depression og eller PTSD - også selv om det er svært at komme af skinner.

Jeg har også under hele forløbet gået lange ture, i al slags vejr, dagligt. Særligt intensivt de første 2 år. Jeg er blevet lidt doven.

Det sociale er også vigtigt at fastholde - også selvom man ikke orker det.
For dælen hvor jeg måtte bide tænderne sammen mange gange og bare gøre ditten og deltage i datten.
Selvfølgelig har jeg også måtte give op og været underdrejet. Men jeg nægter mig selv at være kronisk underdrejet
Jeg har måttet tænke over hvad for en person jeg var før hen, og hvilke ting der var vigtige for mig - for min identitet, at bibeholde, og hvad jeg roligt kunne lade gå blaffen.
Jeg ville ikke tillade mig selv, at gå fra at være et udadvendt socialt begavet menneske, til at være indesluttet. Så det gav -også - lige noget at arbejde med
En del af mig, min store og meget fyldende arbejdsidentitet, har voldt mig store problemer ikke at kunne udfylde. Set i bakspejlet har det været en lang sej proces, fra 2006 frem til nu (og jeg er ikke færdig) at være i / arbejde med. Jeg har dælme kæmpet og slået mig i tøjret når nogen 'øffede', at jeg måske skulle stoppe med at arbejde.

Jeg tilkendt førtidspension pr 1/1 i år. Jeg har endnu ikke vænnet mig til det og alt det der. Men uanset hvad så er jeg gearet ned og har tid til mig selv. Og jeg håber jeg gradvist for bugt med de resterende stress symp. Men jeg er (til tider smerteligt) bevidst om at det er et kronisk vilkår i mit liv.

Håber du finder det der hjælper dig KNUS



@Take Care - uhh hvor jeg kan nikke genkendende til dine symptomer.
Jeg har jo så fået det bedre - men for pokker da!!

Hvor har jeg mange morgener grædt mange tårer - faktisk på daglig basis gennem et halvt år - over at jeg var her endnu når jeg vågnede om morgenen - og at tingene ikke havde rettet sig for mig.
Jeg følte at jeg var i en tidsfælde! Og var skrækslagen om jeg aldrig fandt ud af den


@ Jassie - jeg har lige en ting mere der har hjulpet mig.
Mens jeg var dårligst; men efter min indlæggelse, har jeg lagt monstermange kabaler på min computer.
Alt min uro, angst og stress kunne jeg kanalisere ned i tasterne,- det gav mig ro at rydde op i kortene gang på gang på gang på gang........Jeg kan stadig, med stor nemhed, opnå den meditative effekt, når jeg en sjælden gang gør det.
Den gang, var jeg også tilknyttet en psykolog, der rent ud sagt prøvede at latterliggøre det at 'rydde op i kortene'.
Men det var jeg lige glad med, for masser af undersøgelser viser, at det er noget af det bedste man kan gøre ved krise ofre, og det lige med det samme.
Til det formål bruger man tetris eller tilsvarende.
Og på psyk afdeling så jeg folk lægge puslespil for at opnå den eftertragtede ro. Det siger så ikke mig en dyt - der bliver jeg nok bare irriteret



Jeg håber mange flere ved bidrage med deres erfaringer i denne tråd.

[Trex]

sutsko:rigtigt dejligt indlæg! det er dejligt at se,at du virkelig kæmper og ikke bukker under.trods det,at det faktisk koster meget sved og tårer. det var meget opløftende og positivt at læse dit indlæg

[L.S.]

Årelang, ubehandlet stress og deraf afledt depression gav mig symptomerne.

Kan tilslutte mig meget i Sutsko's indlæg - dog kan heftig motion (især lige efter psykisk sammenbrud) faktisk forværre stresstilstanden i kroppen, da Adrenalin og dermed Cortisolindholdet i blodet stiger betragteligt.

Samtidig er dét, at kunne falde i søvn grundet fysisk udmattelse, dog langt at foretrække fremfor langtidsbrug af sovemedicin, så lige her er det super individuelt.

Gåture er indiskutabelt rigtig godt - venepumperne holdes i gang, og man får bedre jordforbindelse.

Afspænding er helt utroligt respektfuldt, nænsomt - og forbavsende effektivt.

En afspændingsbehandling foregår fuldt påklædt på en bred briks eller stor hynde på gulvet, og er 'opklodsning' af kroppen med benene oppe på en kuglesæk, og støtte til arme ben og nakke, så man ligger utrolig behageligt og modtager små, blide impulser fra behandleren, på ben, arme, ryg og ansigt.

De første par måneder jeg gik til behandlinger, blev jeg knusende træt, og gik direkte hjem og sov som et barn - bedre end jeg havde gjort i årevis!!
Det gav mig derefter overskuddet til at kunne kæmpe videre med systemet, og få de andre ting der var nødvendige, for at komme videre og få et liv igen.

Der bliver af og til bevilget tilskud til behandlingerne via en enkeltydelses-ansøgning, især hvis både ens læge og psykolog/psykiater vil anbefale det på skrift til dig.

Find en afspændingspædagog - eller Psykomotorisk Terapeut, som det hedder nu - her: http://www.dap.dk/

Hensigtsmæssig kost er enormt vigtigt.

Drop meget sukkerholdig føde, kaffe og sodavand/energidrikke, hvis du skulle have den slags lyster.
Det fylder simpelthen benzin direkte på dit stressbål.

Diverse kosttilskud kan hjælpe med at afbalancere dit nervesystem - især Magnesium i store doser har jeg selv haft god effekt af - og de gode fiskeolier som EyeQ eller Krill, er gunstige for hukommelse og koncentrationsevnen, som jo er påvirket kraftigt ved stress og PTSD.

Ligeledes er et langt højere indtag af Dvitamin end hidtil anerkendt, gunstige i fht depression.

Hvis du gerne vil undgå kemisk antidepressiv medicin - det er hvad man respektfuldt kalder det herinde - så findes der noget der hedder L-Tryptophan.
Det fås på recept, men uden Sygesikringstilskud, og har en rigtig god effekt på din Serotonin-balance - Serotonin er et af hjernens lykke-kemikalier.

Få taget en blodprøve ved din læge, som viser dine niveauer af de forskellige ting.
så kan vi skrive videre om dette i en tråd kun om den slags, hvis du har lyst.


Og det er ganske korrekt, at det sociale aldrig må slippes helt.
Hvis man isolerer sig og slukker for alle de kendte støjkilder højner man desværre sin sensitivitet - jeg taler af erfaring.

Så tilpas tilpas tilpas. Gå ud - og gå hjem igen, gå ud - og gå hjem igen.

Pauserne er helt ok, og vigtigere end man overhovedet kan forestille sig.

Du er ikke alene

[Sutsko]

@ L.S
jeg er vist også blevet lidt klogere - der er pt focus på meget og intensivt motion til stress ramte / PTSD
Har netop set : http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Kli...204.htm#/68145
godt 7 minutter inde i programmet. Det er interessant.

Jeg tager forøvrigt også magnesium og ekstra D og har særligt det første år været meget obs på min kost.

Det lyder vel nok godt med afspændingspædagog og det der sker der. Jeg har fortsat søvnproblemer så måske jeg skal se at få en henvisning :-)

@ Trex - tusind tak for varme ord

[Randerspigen]

Jeg kan også klart anbefale motion, det giver rigtig godt.

Der ud over har jeg nu i 3 mdr spist efter stenalderkost og paleo, hjælper mig rigtig meget. Men det bedste har været emdr behandling ved en virkelig god psykolog. Det har forandret mit liv.

Det sidste år er det stort set kun gået op af bakke. Fra virkelig at have det skidt, træt hele tiden, sov dårligt om natten, kunne ikke holde til særlig meget uden for hjemmets fire vægge. Og at være sammen med andre mennesker var bare vildt hårdt.
Men nu går det så meget bedre.

[Abraxus]

Har aldrig fået diagnosen PTSD, men har stort set alle symptomerne på det.

Har godt nok været virkeligt meget **** igennem, så ja, det er nok kun naturligt.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af L.S.

- og de gode fiskeolier som EyeQ eller Krill, er gunstige for hukommelse og koncentrationsevnen,

Jeg syntes lige, at i skal se denne, for det tilfælde, at i ikke allerede kender den: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&...,d.Yms&cad=rja

Og da magnesium virker muskelafslappende giver det jo også god mening.

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg syntes lige, at i skal se denne, for det tilfælde, at i ikke allerede kender den: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&...,d.Yms&cad=rja

Og da magnesium virker muskelafslappende giver det jo også god mening.

Jamen det lille skriv du linker til er skam inventar på mit skrivebord, og den 'Kirunalolie" der fremhæves som mest banebrydende effektiv (grundet langkædede molekyler der er mere letoptagelige end dem i almindelig fiskeolie) er netop Krill ;-)

Og ja, Magnesium 6-800 mg tages sammen med B og D-vitamin før sengetid, så det også hjælper til bedring af søvn.

Oprindeligt indsendt af Sutsko

@ L.S
Det lyder vel nok godt med afspændingspædagog og det der sker der. Jeg har fortsat søvnproblemer så måske jeg skal se at få en henvisning :-)

Man kan desværre ikke få en henvisning, på samme måde som til fysioterapeut eller andet - da Afspænding - helt urimeligt - henregnes til 'alternativ behandling'.

1.klasses dobbeltmoral, da der findes professionsbatchelor-uddannelser i det, 2 steder her i landet

Så du følger mit link, finder en i dit lokalområde, og printer vedkommendes ( forhåbentlig) hjemmesie ud, med priser osv.

Så får du din læge og/eller psykiater el. psykolog til at skrive et støttebrev, der ikke behøver at være adresseret til nogen modtager, men som du vedlægger din enkeltydelsesansøgning til at dække behandlingsudgiften - det er normalt at gå i et forløb af ca.10 gange.

Der bør bare stå i brevet:
'Navn Navnesen lider af følgende skavanker og vil have gavn af at indgå et afspændingpædagogisk behandlingsforløb, da diverse medicin er afprøvet uden større held'.
eller
'Navn Navnesen har gennem længere tid haft et stigende forbrug af (f.eksempel) sove- og angstdæmpende medicin, og det anbefales derfor at indlede et behandlingsforløb hos en afspændingspædagog, for dels at forhindre at et decideret afhængighedsforhold opstår, og dels at medicinen på sigt kan udfases'.




Lad os høre om du kan få disse breve af dine behandlere og kommer igennem med ansøgningen - det vil være en støtte for andre i samme situation.
Og jo oftere der søges - og bevilges- hjælp til disse andre typer tiltag, jo mere kan de blive anerkendte på sigt.

Medicinen er jo kun en lappeløsning, og meget ofte med grumme bivirkninger.

En dyb, lang søvn, er en bivirkning jeg i dén grad foretrækker.

[ErikD]

Jeg har også PTSD
Jeg fik det af kommunen og deres mærkelige afgørelser.
Dette har jeg papir på fra psykolog og det indgik også da jeg fik tildelt pension i 2006.
Jeg har aldrig modtaget noget behandling efterfølgende eller blevet tilbudt noget.
Jeg skulle ha været asylansøger, så havde jeg fået behandling.
Skal også lige nævne at jeg fik min pension uden nogensinde at ha været arbejdsprøvet eller været i flexjob.

[johngp]

Jeg har også ptst , og det stammer fra min barndom, hvor jeg var meget overladt til mig selv, og er meget stramt opdraget, fik aldrig tæsk, men heller aldrig et knus ,
Så jo , du kan godt hat ptst uden at have været i krig