Det parkerede menneske - K10

Risa · 09-12-2011, 14:24

Kommetar i Information, om "de parkerede":

Citat:

Talen om de parkerede giver imidlertid et misvisende billede af landets 250.000 førtidspensionister og deres eksistensvilkår. Den afspejler snarere en svigtende sans for både idealer og realiteter i aktuel dansk velfærdspolitik.

http://www.information.dk/287320

Hexi · 09-12-2011, 21:41

Hver gang jeg hører frasen om parkerede på førtidspension er jeg ved at brække mig...

Jeg ved ikke hvor det kommer fra... men er vel noget der er opfundet for at dem det er gået ud over skal få en form for dårlig samvittighed...eller dem der passer deres job hvor dag og betaler en høj skat skal have nogen at se ned på og foragte...

I don't give a shit... jeg føler mig på ingen måde parkeret og hvis nogen vil give forestillingen om at jeg skulle være ulykkelig eller føle mig udstødt som førtidspensionist... så er det det sku op til dem...

Jeg passede mit lønarbejde i 30 år..havde privatfirma i fritiden..betalte en megahøj skat uden at brokke mig...da det hele ramlede pga sygdom var det en stor ulykke for mig personligt... brugte 10 år af mit liv på at prøve at komme tilbage på arbejdsmarkedet...i de 10 år følte jeg mig parkeret, udstødt og foragtet...jeg følte jeg kæmpede min kamp for at komme tilbage helt alene...ingen hjælp overhovedet andet end skattevæsenet der var efter en for en megastor restskat fordi man pludselig ikke kunne tjene som før...man blev simpelthen kørt over i den grad som er helt uforklarlig for mennesker der ikke har prøvet det selv... men nope... ingen hjælp at hente ...jobcenter... en af de største jokes i nyere tid... man kunne lige så godt slikke frimærker...

på et tidspunkt må man bare indse at tiden er løbet fra en...vi har trods alt kun eet liv... søgte førtidspensionen og fik den...og det kan da godt være at nogen synes jeg skulle føle mig parkeret... men jeg følte en stor befrielse...nu var helvedet forbi og jeg var fri igen... et nyt liv uden en talentløs og uduelig sagsbehandler siddende på nakken og indkaldelse til flere idiotiske og udsigtsløse samtaler...uden flere idiotiske og intetsigende udsigtsløse kurser som alle vidste var tidsspilde og som ingen troede på alligevel...
Tak for hjælpen kære samfund...jeg var syg da i startede og var kørt helt ned i jorden da i sluttede...

I dag har jeg fået et nyt liv i en andet land...og jeg nyder det fuldt ud...skal jeg føle mig passiviseret eller parkeret eller udstødt...gu vil jeg da ej...jeg nyder livet og hvis der er nogen der mener jeg skulle have dårlig samvittighed over at modtage min førtidspension og samtidig have genfundet min livsglæde så kan de jo bare tilbagebetale mine indbetalte skattepenge så skal jeg nok klare mig selv på en noget højere ydelse end den trods alt ganske jævne førtidspension...

der er et liv efter tilkendelse af førtidspension... det gælder bare om at finde det... og at politikere og andre taler om parkering viser bare at de er alt for virkelighedsfjerne og priviligerede til at forstå en dyt af hvad man skal igennem før man havner på førtidspension... politikere og andre med snuptagsløsninger på parkeringsvanviddet... vågn op til virkeligheden og lad mig bare være i fred...mit helbred kan simpelthen ikke klare mere hjælp fra jer....

nocturne · 09-12-2011, 22:45

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hexi

Hver gang jeg hører frasen om parkerede på førtidspension er jeg ved at brække mig...

Jeg ved ikke hvor det kommer fra... men er vel noget der er opfundet for at dem det er gået ud over skal få en form for dårlig samvittighed...eller dem der passer deres job hvor dag og betaler en høj skat skal have nogen at se ned på og foragte...

I don't give a shit... jeg føler mig på ingen måde parkeret og hvis nogen vil give forestillingen om at jeg skulle være ulykkelig eller føle mig udstødt som førtidspensionist... så er det det sku op til dem...

Jeg passede mit lønarbejde i 30 år..havde privatfirma i fritiden..betalte en megahøj skat uden at brokke mig...da det hele ramlede pga sygdom var det en stor ulykke for mig personligt... brugte 10 år af mit liv på at prøve at komme tilbage på arbejdsmarkedet...i de 10 år følte jeg mig parkeret, udstødt og foragtet...jeg følte jeg kæmpede min kamp for at komme tilbage helt alene...ingen hjælp overhovedet andet end skattevæsenet der var efter en for en megastor restskat fordi man pludselig ikke kunne tjene som før...man blev simpelthen kørt over i den grad som er helt uforklarlig for mennesker der ikke har prøvet det selv... men nope... ingen hjælp at hente ...jobcenter... en af de største jokes i nyere tid... man kunne lige så godt slikke frimærker...

på et tidspunkt må man bare indse at tiden er løbet fra en...vi har trods alt kun eet liv... søgte førtidspensionen og fik den...og det kan da godt være at nogen synes jeg skulle føle mig parkeret... men jeg følte en stor befrielse...nu var helvedet forbi og jeg var fri igen... et nyt liv uden en talentløs og uduelig sagsbehandler siddende på nakken og indkaldelse til flere idiotiske og udsigtsløse samtaler...uden flere idiotiske og intetsigende udsigtsløse kurser som alle vidste var tidsspilde og som ingen troede på alligevel...
Tak for hjælpen kære samfund...jeg var syg da i startede og var kørt helt ned i jorden da i sluttede...

I dag har jeg fået et nyt liv i en andet land...og jeg nyder det fuldt ud...skal jeg føle mig passiviseret eller parkeret eller udstødt...gu vil jeg da ej...jeg nyder livet og hvis der er nogen der mener jeg skulle have dårlig samvittighed over at modtage min førtidspension og samtidig have genfundet min livsglæde så kan de jo bare tilbagebetale mine indbetalte skattepenge så skal jeg nok klare mig selv på en noget højere ydelse end den trods alt ganske jævne førtidspension...

der er et liv efter tilkendelse af førtidspension... det gælder bare om at finde det... og at politikere og andre taler om parkering viser bare at de er alt for virkelighedsfjerne og priviligerede til at forstå en dyt af hvad man skal igennem før man havner på førtidspension... politikere og andre med snuptagsløsninger på parkeringsvanviddet... vågn op til virkeligheden og lad mig bare være i fred...mit helbred kan simpelthen ikke klare mere hjælp fra jer....

- sagligt og fornuftigt sagt.

Og hvis de vil have du strækker højre arm 180 grader opad,
så fortæl at du har andre projekter, som er vigtigere for dig.

Ninja · 09-12-2011, 23:29

Hader også alt deres parkeringssnak. Gu er man da EJ parkeret. Man kan jo til enhver tid flytte sig fra stedet hvis man bliver træt af at stå stille..............

TimeGuest · 10-12-2011, 00:41

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hexi

Hver gang jeg hører frasen om parkerede på førtidspension er jeg ved at brække mig...

Jeg ved ikke hvor det kommer fra... men er vel noget der er opfundet for at dem det er gået ud over skal få en form for dårlig samvittighed...eller dem der passer deres job hvor dag og betaler en høj skat skal have nogen at se ned på og foragte...

Generelt er der gået for megen mytedannelse i dansk politik og det spin, der synes at bane afsættet ... ligesom empatien synes forsvundet ud af det politiske univers, der udklækker underlige ord og begreber med det sigte, at gennemtrumfe en bestemt politisk vilje.

Jeg mindes en gammel indianerbøn, der lyder ca.:

Citat:

Store Ånd, hjælp mig til ikke at dømme et andet menneske før jeg har gået mindst 10 mil i dets mokkasiner.

(BTW: optræder varierende versioner)

Måske den aktuelle politiske "reform"dagsorden kunne beriges af en sådan indgangsvinkel ?

Falkes · 10-12-2011, 00:49

jeg tror det er en måde at retfærdiggøre deres slet kjulte agenda, nemlig at ingen fremover skal kunne tilkendes permanent og helst slet ikke, hvis man er ung. (for det er jo endnu mere synd for os, at vi bliver "parkeret" - ingen tænker på at det er endnu mere synd for os at vi er syge i så tidlig en alder!!!)

Nej det er synd for os at vi ikke kan "få lov" at bidrage (med andre ord, det er synd for samfundet, at vi i så lang tid skal modtage forsørgelsespenge)

Jeg afskyr simpelthen den så let gennemskuelige retorik omkring parkering og "toge der kører forbi" - hvad fanden bilder de sig egentlig ind? Der er da ingen af os unge der ønsker at være så syge at vi ikke kan gøre de ting vi allerhelst vil med vores liv. Nemlig at bidrage med de ting vi er gode til (eller var gode til, eller havde potentiale til)
At blive syg lige når man står overfor sin drømmeuddannelses start eller andet i den stil, -hvem ville bytte det med sygdom og et liv på forsørgelse? Det er der sgu da ingen der vil!

Når man så tillige har mistet de bedste ungdomsår - 20'erne, til sygdom og 10 års hetz i systemet, så kan det godt være at man netop somHexi skriver, ikke har helbred til at få mere "hjælp" fra det offentlige og bare kun ønsker sig fred til overlevelse, for det ender med stille og roligt at slå én ihjel. Hvis ikke man selv gør det.

Jeg kæmper fortsat i troen på at jeg nok skal få den førtidspension (selvom mit håb forlængst har fået kæmpe store sprækker) men jeg bliver nødt til at fæste mig ved det spinkle håb, for jeg ved godt hvad alternativet bliver, hvor ubehageligt det end er at tænke på, men jeg klarer ikke 10 år mere på denne måde. Og det er også gjort med bare 5 ... nok er nok ...

Risa · 10-12-2011, 14:19

Dét jeg faldt over ved den artikel er henvisningen til den retorik, der i nu nogle år er brugt mod folk på overførselsindkomster. Og jeg undrer mig til stadighed over, hvor de vil hen med den? Andet end at skabe kløfter og fordomme. Og en mere reformvenlig holdning i samfundet og politisk, så nogle mennesker, der har det rigtigt, rigtigt dårligt i frelsens navn, kan blive jagtet endnu mere og holdt hen i uvished endnu længere tid, end det allerede sker.

Jeg hader det udtryk ”parkeret” næsten lige så meget som dét der med at være efterladt på perronen. Jeg synes, det er grimme udtryk med en negativ værdi, der er med til at skabe en forkert forståelse af, hvad det vil sige at være førtidspensionist. Det hele løber ud i, at har man arbejdsevne, har man værdi i samfundet. Har man ingen, er man parkeret og sat af ræset – altså efterladt på perronen – og har dermed ingen værdi, fordi man ikke bidrager til statsbudgettet. Og dét er da synd for os, ikke?

Nej, det er ikke synd for os, at vi er blevet førtidspensionister. Det er for mange af os en befrielse. Og en mulighed, som jeg i alt fald er taknemmelig for findes. Det kan godt være, at jeg nu ingen arbejdsevne har og kan bidrage i 37 timer om ugen. Men jeg har alligevel et job: min sygdom. Og det er ikke et 37 timers job, men et 24-7 job og dét i 365 dage om året. Jeg kan ikke lige tage 14 dage til Tenerife og efterlade sygdommen hjemme. Den er der ALTID, og jeg ser det som mit job, at tage vare på mig selv, så jeg ikke bliver endnu mere syg. Jeg har som mange andre herinde kæmpet en årelang og sej kamp for at finde min plads på arbejdsmarkedet. Enden på det blev, at DE ikke ville have mig! Til trods for et klogt hoved og en lang uddannelse, kunne jeg ikke bruges, fordi jeg er syg!

Hvis der er noget, der er synd for os, er det, at vi blev syge. At vi dermed, udover at være syge, skulle kæmpe med et behandlingssystem, der er plaget af nedskæringer og med et tungt kommunalt system, der også skal spare og laver alle mulige og umulige krumspring for at forhale vores sager, så vi hænger i limbo i årevis og bliver udsat for mistillid, mistro, trusler og hetz. I stedet for at gå efter førtidspensionisterne og nedgøre dem med en negativ retorik, så gå dog efter at forbedre systemerne, så vi får en hurtig og effektiv hjælp, og dermed måske forhindre, at havne på førtidspension. Men selvfølgelig, ord er gratis, og det er nemmere at sparke til dem, der allerede ligger ned.

Det paradoksale er, at livet skal og VIL leves. Det stopper altså ikke, bare fordi man får bevilliget førtidspension. Vi har familier, vi passer og interesser og hobbier, vi går op i, i det omfang vores sygdom tillader det, og vi opnår dermed en vis livskvalitet alligevel. Vi sidder ikke alle sammen ene og forladt foran tv’et hele dagen - parkeret og sat af ræset. Som 2. rangs mennesker uden værdi, fordi vi ikke kan bidrage til statsbudgettet. Vi er mennesker, som mennesker er flest og gør, hvad vi kan for at bidrage til samfundet, i den tempo og omfang vores respektive sygdomme nu engang tillader det. Hvorfor skal vi så høre på, at vi er parkeret, men en undertone af, at vi dermed også er mindre værd? På de få, gode dage jeg har, engagere jeg mig fx som frivillig inden for dyrebeskyttelse. Jeg prøver altså sygdom til trods at gøre en forskel, omend dén ikke lige bidrager positivt til statsbudgettet. Men er jeg så stadig mindre værd…?

Jeg er ikke parkeret på en stor parkeringsplads, hvor jeg render forvirret og demotiveret rundt blandt andre parkerede som hovedløse høns. Ej heller står jeg på en perron og tripper i kulden, alt imens andre suser forbi i højhastighedstog uden at stoppe. Jeg sidder i et bumletog! Det kan godt være, at det er på 5. klasse, at toget er godt brugt, og sæderne er lidt vel hårde. Og at vi selv skal have termokande og madpakke med. Men udsigten og selskabet fejler sgu ikke noget! Så jeg ville ønske, at de ændrede retorikken en smule, for dén, der bliver brugt lige nu er forkert og skader mere end den gavner!

Skulle lige have det ud og - puh! – det lettede!

buster · 10-12-2011, 17:21

lige præcis, hexi

og måske jeg må tilføje endnu en sigemåde:

"Misund ikke andre deres glæder, thi du kender ikke deres skjulte sorger"

(-dén tror jeg rigtig mange borgere kunne have gode af at lære betydningen af...)

NPH · 11-12-2011, 08:03

Hej

Sidder her på min "parkeringsplads" , hvor jeg har været i rigtig mange år

Vil lige slå et slag for at filmen fra 2007 "Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre "
bliver hevet frem i gen

Den burde være standard for alle der har at gøre med behandlingen af syge/handicappede mennesker

http://da.wikipedia.org/wiki/Hvordan...f_med_de_andre

Den illustrerer godt hvor vi er på vej hen

Hilsen
NPH

Karo · 11-12-2011, 09:00

Citat:

Oprindeligt indsendt af NPH

Hej

Sidder her på min "parkeringsplads" , hvor jeg har været i rigtig mange år

Vil lige slå et slag for at filmen fra 2007 "Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre "
bliver hevet frem i gen

Den burde være standard for alle der har at gøre med behandlingen af syge/handicappede mennesker

http://da.wikipedia.org/wiki/Hvordan...f_med_de_andre

Den illustrerer godt hvor vi er på vej hen

Hilsen
NPH

Det er nok at læse på K10 som illustrerer meget godt hvor vi er på vej hen.

Klip fra filmen:
http://www.youtube.com/watch?v=YV81xAQO_QI

Efter min fulde overbevisning om ikke så længe blive det livs farligt for sådan nogle som os at gå til læge eller på sygehus.

Allerede i dag tager jeg ikke nogen chancer, fordi min tillid til sundheds og socialsystem er på nul plan.

Retssystemet er hellere ikke for sådan nogle som os, som jeg også har selv oplivet på min egen krop/sag.

09-12-2011, 21:41	#2
Hexi Lever på K10 Tilmeldingsdato: 19-06 2007 Lokation: Bor i Bulgarien Indlæg: 1.821 Styrke: 19	Hver gang jeg hører frasen om parkerede på førtidspension er jeg ved at brække mig... Jeg ved ikke hvor det kommer fra... men er vel noget der er opfundet for at dem det er gået ud over skal få en form for dårlig samvittighed...eller dem der passer deres job hvor dag og betaler en høj skat skal have nogen at se ned på og foragte... I don't give a shit... jeg føler mig på ingen måde parkeret og hvis nogen vil give forestillingen om at jeg skulle være ulykkelig eller føle mig udstødt som førtidspensionist... så er det det sku op til dem... Jeg passede mit lønarbejde i 30 år..havde privatfirma i fritiden..betalte en megahøj skat uden at brokke mig...da det hele ramlede pga sygdom var det en stor ulykke for mig personligt... brugte 10 år af mit liv på at prøve at komme tilbage på arbejdsmarkedet...i de 10 år følte jeg mig parkeret, udstødt og foragtet...jeg følte jeg kæmpede min kamp for at komme tilbage helt alene...ingen hjælp overhovedet andet end skattevæsenet der var efter en for en megastor restskat fordi man pludselig ikke kunne tjene som før...man blev simpelthen kørt over i den grad som er helt uforklarlig for mennesker der ikke har prøvet det selv... men nope... ingen hjælp at hente ...jobcenter... en af de største jokes i nyere tid... man kunne lige så godt slikke frimærker... på et tidspunkt må man bare indse at tiden er løbet fra en...vi har trods alt kun eet liv... søgte førtidspensionen og fik den...og det kan da godt være at nogen synes jeg skulle føle mig parkeret... men jeg følte en stor befrielse...nu var helvedet forbi og jeg var fri igen... et nyt liv uden en talentløs og uduelig sagsbehandler siddende på nakken og indkaldelse til flere idiotiske og udsigtsløse samtaler...uden flere idiotiske og intetsigende udsigtsløse kurser som alle vidste var tidsspilde og som ingen troede på alligevel... Tak for hjælpen kære samfund...jeg var syg da i startede og var kørt helt ned i jorden da i sluttede... I dag har jeg fået et nyt liv i en andet land...og jeg nyder det fuldt ud...skal jeg føle mig passiviseret eller parkeret eller udstødt...gu vil jeg da ej...jeg nyder livet og hvis der er nogen der mener jeg skulle have dårlig samvittighed over at modtage min førtidspension og samtidig have genfundet min livsglæde så kan de jo bare tilbagebetale mine indbetalte skattepenge så skal jeg nok klare mig selv på en noget højere ydelse end den trods alt ganske jævne førtidspension... der er et liv efter tilkendelse af førtidspension... det gælder bare om at finde det... og at politikere og andre taler om parkering viser bare at de er alt for virkelighedsfjerne og priviligerede til at forstå en dyt af hvad man skal igennem før man havner på førtidspension... politikere og andre med snuptagsløsninger på parkeringsvanviddet... vågn op til virkeligheden og lad mig bare være i fred...mit helbred kan simpelthen ikke klare mere hjælp fra jer.... __________________ Bor nu i Bulgarien... Et paradis for danske fattigrøve...

10-12-2011, 14:19	#7
Risa Lever på K10 Tilmeldingsdato: 16-02 2007 Indlæg: 1.216 Styrke: 19	Dét jeg faldt over ved den artikel er henvisningen til den retorik, der i nu nogle år er brugt mod folk på overførselsindkomster. Og jeg undrer mig til stadighed over, hvor de vil hen med den? Andet end at skabe kløfter og fordomme. Og en mere reformvenlig holdning i samfundet og politisk, så nogle mennesker, der har det rigtigt, rigtigt dårligt i frelsens navn, kan blive jagtet endnu mere og holdt hen i uvished endnu længere tid, end det allerede sker. Jeg hader det udtryk ”parkeret” næsten lige så meget som dét der med at være efterladt på perronen. Jeg synes, det er grimme udtryk med en negativ værdi, der er med til at skabe en forkert forståelse af, hvad det vil sige at være førtidspensionist. Det hele løber ud i, at har man arbejdsevne, har man værdi i samfundet. Har man ingen, er man parkeret og sat af ræset – altså efterladt på perronen – og har dermed ingen værdi, fordi man ikke bidrager til statsbudgettet. Og dét er da synd for os, ikke? Nej, det er ikke synd for os, at vi er blevet førtidspensionister. Det er for mange af os en befrielse. Og en mulighed, som jeg i alt fald er taknemmelig for findes. Det kan godt være, at jeg nu ingen arbejdsevne har og kan bidrage i 37 timer om ugen. Men jeg har alligevel et job: min sygdom. Og det er ikke et 37 timers job, men et 24-7 job og dét i 365 dage om året. Jeg kan ikke lige tage 14 dage til Tenerife og efterlade sygdommen hjemme. Den er der ALTID, og jeg ser det som mit job, at tage vare på mig selv, så jeg ikke bliver endnu mere syg. Jeg har som mange andre herinde kæmpet en årelang og sej kamp for at finde min plads på arbejdsmarkedet. Enden på det blev, at DE ikke ville have mig! Til trods for et klogt hoved og en lang uddannelse, kunne jeg ikke bruges, fordi jeg er syg! Hvis der er noget, der er synd for os, er det, at vi blev syge. At vi dermed, udover at være syge, skulle kæmpe med et behandlingssystem, der er plaget af nedskæringer og med et tungt kommunalt system, der også skal spare og laver alle mulige og umulige krumspring for at forhale vores sager, så vi hænger i limbo i årevis og bliver udsat for mistillid, mistro, trusler og hetz. I stedet for at gå efter førtidspensionisterne og nedgøre dem med en negativ retorik, så gå dog efter at forbedre systemerne, så vi får en hurtig og effektiv hjælp, og dermed måske forhindre, at havne på førtidspension. Men selvfølgelig, ord er gratis, og det er nemmere at sparke til dem, der allerede ligger ned. Det paradoksale er, at livet skal og VIL leves. Det stopper altså ikke, bare fordi man får bevilliget førtidspension. Vi har familier, vi passer og interesser og hobbier, vi går op i, i det omfang vores sygdom tillader det, og vi opnår dermed en vis livskvalitet alligevel. Vi sidder ikke alle sammen ene og forladt foran tv’et hele dagen - parkeret og sat af ræset. Som 2. rangs mennesker uden værdi, fordi vi ikke kan bidrage til statsbudgettet. Vi er mennesker, som mennesker er flest og gør, hvad vi kan for at bidrage til samfundet, i den tempo og omfang vores respektive sygdomme nu engang tillader det. Hvorfor skal vi så høre på, at vi er parkeret, men en undertone af, at vi dermed også er mindre værd? På de få, gode dage jeg har, engagere jeg mig fx som frivillig inden for dyrebeskyttelse. Jeg prøver altså sygdom til trods at gøre en forskel, omend dén ikke lige bidrager positivt til statsbudgettet. Men er jeg så stadig mindre værd…? Jeg er ikke parkeret på en stor parkeringsplads, hvor jeg render forvirret og demotiveret rundt blandt andre parkerede som hovedløse høns. Ej heller står jeg på en perron og tripper i kulden, alt imens andre suser forbi i højhastighedstog uden at stoppe. Jeg sidder i et bumletog! Det kan godt være, at det er på 5. klasse, at toget er godt brugt, og sæderne er lidt vel hårde. Og at vi selv skal have termokande og madpakke med. Men udsigten og selskabet fejler sgu ikke noget! Så jeg ville ønske, at de ændrede retorikken en smule, for dén, der bliver brugt lige nu er forkert og skader mere end den gavner! Skulle lige have det ud og - puh! – det lettede! Sidst redigeret af Risa; 10-12-2011 kl. 14:44.

11-12-2011, 08:03	#9
NPH Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 10-02 2011 Lokation: Sønderjylland Alder: 71 Indlæg: 280 Styrke: 14	Det parkerede menneske! Hej Sidder her på min "parkeringsplads" , hvor jeg har været i rigtig mange år Vil lige slå et slag for at filmen fra 2007 "Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre " bliver hevet frem i gen Den burde være standard for alle der har at gøre med behandlingen af syge/handicappede mennesker http://da.wikipedia.org/wiki/Hvordan...f_med_de_andre Den illustrerer godt hvor vi er på vej hen Hilsen NPH

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Et menneske	Mileo	Alt det andet	2	21-02-2013 01:28
Menneske skæbne ....	opel	Din historie	6	21-11-2012 14:12
Det svigtede menneske	BOM	Politik og Samfund	103	24-12-2011 01:45
Et godt menneske (trafficking)	Tante Ana	Et godt link!	2	15-03-2009 17:26
Det perfekte menneske ??	annette	Dit og Dat	7	24-01-2007 19:03

09-12-2011, 23:29	#4
Ninja Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-01 2008 Indlæg: 13.654 Styrke: 33	Hader også alt deres parkeringssnak. Gu er man da EJ parkeret. Man kan jo til enhver tid flytte sig fra stedet hvis man bliver træt af at stå stille..............

10-12-2011, 00:49	#6
Falkes Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 25-05 2008 Indlæg: 118 Styrke: 16	jeg tror det er en måde at retfærdiggøre deres slet kjulte agenda, nemlig at ingen fremover skal kunne tilkendes permanent og helst slet ikke, hvis man er ung. (for det er jo endnu mere synd for os, at vi bliver "parkeret" - ingen tænker på at det er endnu mere synd for os at vi er syge i så tidlig en alder!!!) Nej det er synd for os at vi ikke kan "få lov" at bidrage (med andre ord, det er synd for samfundet, at vi i så lang tid skal modtage forsørgelsespenge) Jeg afskyr simpelthen den så let gennemskuelige retorik omkring parkering og "toge der kører forbi" - hvad fanden bilder de sig egentlig ind? Der er da ingen af os unge der ønsker at være så syge at vi ikke kan gøre de ting vi allerhelst vil med vores liv. Nemlig at bidrage med de ting vi er gode til (eller var gode til, eller havde potentiale til) At blive syg lige når man står overfor sin drømmeuddannelses start eller andet i den stil, -hvem ville bytte det med sygdom og et liv på forsørgelse? Det er der sgu da ingen der vil! Når man så tillige har mistet de bedste ungdomsår - 20'erne, til sygdom og 10 års hetz i systemet, så kan det godt være at man netop somHexi skriver, ikke har helbred til at få mere "hjælp" fra det offentlige og bare kun ønsker sig fred til overlevelse, for det ender med stille og roligt at slå én ihjel. Hvis ikke man selv gør det. Jeg kæmper fortsat i troen på at jeg nok skal få den førtidspension (selvom mit håb forlængst har fået kæmpe store sprækker) men jeg bliver nødt til at fæste mig ved det spinkle håb, for jeg ved godt hvad alternativet bliver, hvor ubehageligt det end er at tænke på, men jeg klarer ikke 10 år mere på denne måde. Og det er også gjort med bare 5 ... nok er nok ...