|
Accept fra vores omgivelser Jeg vil gerne høre lidt om hvordan i andre oplever,at blive accepteret af jeres omgivelser, familie , venner og bekendte og evt kollegaer. Jeg spørger selvfølgelig fordi, jeg selv har oplevet at det er svært, at blive accepteret når man ikke virker 100 procent i erhvervslivet, på grund af sygdom. jeg håber vi kan få en god debat i gang om dette, jeg tror der er mange der tumler med det. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
17-01-2011, 12:17 | #11 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 02-06 2010
Indlæg: 244
Styrke: 15 |
jeg har også en mor, som for år tilbage ikke forstod mine smerter- lige indtil hun fik et alvorligt hold i nakken. så forstod hun pludseligt hvad det vile sige at have ondt 24/7.
desværre har hun siden troet at jeg ikke kan klare mig selv på nogen mulig måde- så hun har ageret hjælper til rengøring,tøjvask,og afhentning af ungerne i dagpleje og børnehave- og bebrejdet mig det hele, med negative indstillinger. heldigvis for mig, har jeg nu fået en aftale ved kommunen med at jeg skal have en ergotearpeut ud og se hvad der kan laves af ændringer i mit hjem. så jeg selv kan klare mere eller find ud af hvad jeg eventuelt skal have hjælp til og få lidt mere livskvalitet. og på den måde få min mor ud af billedet. for hun hverken skal eller kan blive ved. så jeg håber på lidt positivitet i fremtiden |
17-01-2011, 12:43 | #12 |
Afhængigheds tegn af K10
|
Der er ikke mange der ved at jeg har fået ftp i 1 helt år nu.
Jeg har med vilje ikke fortalt det til ret mange. Den nærmeste voksne familie ved det, men ikke engang mine børn ved det. Jeg har en mega emsig og underlig nabo, og finder hun ud af det, ja så vil hun stå og tage billeder af mig hver eneste gang hun ser mig ude i haven, eller på ryggen af hesten, for at sende det til kommunen, og det gider jeg simpelthen ikke at skulle forsvare mig imod. haha det lyder som om jeg har forfølgelsesvanvid, men det har jeg altså ikke bare en underlig nabo Kommunen ved godt jeg rider, i samråd med min fysioterapeut for at holde muskler og led igang, men alligevel, jeg orker ikke at skal forsvare mig selv og de få ting jeg finder overskud til at lave i hverdagene, så derfor holde rjeg det for mig selv. Når folk spørger så er jeg bare sygemeldt, og har været det i 2½ år nu heldigvis er der ikke mange der kender reglerne for sygedagpengeloven at man er sygemeldt accepterer folk uden at spørger mere ind til det, er min oplevelse, så jeg tager nok lige en 10 år mere på "sygedagpenge" |
17-01-2011, 13:32 | #13 |
Ved at flytte ind på K10
|
Jeg har kun lige fået tilkendt ftp, og har indtil nu ikke fortalt nogen det.
Jo, min mand selvfølgelig - men ellers ikke. Jeg ved, at der er flere i min familie, der vil få ondt i r.... over, at jeg har fået det i så ung en alder (38), og jeg har bare ikke lyst til, at skulle stå model til sådan en diskussion, hver gang vi er sammen. Så de ved, at jeg går hjemme - og længere er den ikke. Om mine forældre skal have det at vide på et tidspunkt, det ved jeg ikke. De har en del af skylden for min psykiske problemer pga. min opvækst, så jeg ved ikke, om de vil kunne forstå det. Så foreløbig holder jeg min mund. Og det samme gør jeg overfor alle andre, jeg møder, når man får de traditionelle spørgsmål: "Hvad laver du så??" |
17-01-2011, 18:13 | #14 | |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 07-09 2010
Lokation: København
Indlæg: 157
Styrke: 15 |
Citat:
Nu ER sclerose ikke lige noget, der går væk. Det er en kronisk sygdom, der i bedste fald er status quo - i værste fald forværres. Og jeg lider under rigtig mange af de usynlige symptomer, som sygdommen kan indeholde. Var hos neuropsykolog på Riget for at afdækket præcis, hvordan det egentlig stod til, og jeg tror hendes rapport har hjulpet i hvert fald nogle sagsbehandlere med at forstå, at der bag det pæne og tilsyneladende velfungerende ydre foregår en daglig kamp. - og ja, vi bærer fint over. Det er jo bl.a. det, stedet her er til |
|
17-01-2011, 20:42 | #15 | |
Jeg bor her på K10
|
Citat:
Ikke så nemt endda, måske skulle man svarer når folk - ikke mindst dem man bare lige møder en gang i mellem - spørger hvad man laver: Ikke noget pt. ?? EE |
|
20-01-2011, 18:07 | #16 |
This is my happy face
Tilmeldingsdato: 12-07 2010
Indlæg: 131
Styrke: 15 |
Jeg har altså valgt, helt bevidst, at være åben og ærlig med mine lidelser, til alle. Dem jeg ikke lige fortæller det til, kommer til at kunne se det på min Facebook side.
Dem der ikke kan tage det, det er deres problem. Og den energi jeg skulle bruge på at skjule det, og huske hvem der må vide det, og hvem der ikke må, ja den sparer jeg nu. Jeg er den jeg altid har været, hvis noget, bliver jeg bare bedre og bedre :-) De må sladre lige så meget de vil... dem der kender mig, ved jeg er et anstændigt menneske, selv om jeg har en personlighedsforstyrrelse. Jeg står ved, at jeg ikke orker at holde en børnefødselsdag, og at min eksmand bliver nødt til at tage ungerne hele weekenden op til, og komme med kagemanden... sådan er det bare... Jeg har så heller ikke mødt noget negativt, jeg synes folk er meget forstående. Jo der var en fyr der ikke ville date mig, da han var blevet forfulgt af sin borderline-eks-kæreste... Jo, den sved lidt. Men hva... der er masser af ponyer på prærien. KH mig...( der er usædvanligt kæk i dag ) |
20-01-2011, 18:33 | #17 |
Afhængigheds tegn af K10
|
Kender du typen
Det kunne næsten være dagens spg
Jeg er langtidssyg fordi jeg aldrig bliver rask igen og langtidssygemeldt fordi den mdr. check skal kommet et sted fra Men når folk spg. hvad laver du så, svare jeg at jeg er arbejdsleder i Danmarks største virksomhed,(overdrivelse fremmer forståelsen) for jeg kan dælme dylme holde en hel del Sbér i arbejde : M2y som lder og fordeler arbejdet
__________________
"En person, som kan drive sig selv videre, når anstrengelserne bliver smertefulde, er den person, som vinder." @R Billedet skal ses som en protest. Jeg er ikke "den lykkelige ejer" af en pitbull terrier, men jeg kan godt gå fra venlig skødehund til Aggrasiv Pitbull Terrier, på 0,5 og bide fra mig |
20-01-2011, 21:18 | #18 |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 18-05 2010
Indlæg: 394
Styrke: 15 |
"Jeg har en rygsygdom som gør, at jeg desværre ikke længere kan være på arbejdsmarkedet". Så er der som regel ro, med mindre spørgeren er empatisk nok til at spørge til, hvad det er for noget og hvordan jeg så faktisk har det... Tit spørger de, hvad jeg har lavet før, og så får vi en god snak om arbejde. Om jeg er sygemeldt, på fp eller hvad er jo fløjtende ligegyldigt. Og jeg mener at begrebet førtidspensionist henviser til, hvordan min status i samfundet er og hvordan jeg bliver forsørget (hvilket mit pensionsselskab faktisk sørger for), og det rager ikke nogen andre end mig. Hvis folk spørger hvad man så lever af, kunne man jo overveje at stille et modspørgsmål: "og hvad får du så i løn..."
Ja, mødre... det kan godt være svært. Min mor gik indtil for ½ år siden i konkurrence hver gang der var noget med mig - det gælder jo om at få det værst hurtigst muligt, så man kan få den støtte man synes, man fortjener... Ikke så meget som en banal forkølelse har jeg kunnet have i fred uden at hun næsten var ved at dø af bihulebetændelse... Efter et opgør, mens jeg var på monster meget morfin (joh, det blev højlydt ), gik hun ind på nettet for at læse om den diagnose (modic), som jeg havde fået 2 år tidligere. Og så skal jeg ellers love for at hun har oppet sig! Der er ikke mere klynkeri og jamren fra hendes side. Hun har endelig forstået, at det faktisk er meget smertefuldt for mig - hendes eneste nulevende barn - og hun støtter mig. Dejligt, men hold da fast hvor tog det mange år. Nu kan vi snakke balanceret om, når hun er syg, og jeg kan have det som jeg nu har det, uden at hun skynder sig at få det værre.... |
20-01-2011, 23:14 | #19 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 05-10 2010
Indlæg: 247
Styrke: 14 |
hej
Forstår dig rigtig godt. jeg er selv sygemeldt med udbrændthed. Det kan ikke ses men absolut mærkes. Min meget nysgerrige nabo kom og spurgte hvorfor jeg dog havde gået hjemme i så lang tid - og jeg fortalte ham så at jeg var langtidssygemeldt p.g.a. stress og udbrændthed. Han reaktion var et fnys og et hånligt grin hvorefter han gik. Det er så dejligt med lidt forståelse i hverdagen |
21-01-2011, 01:09 | #20 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-03 2009
Indlæg: 117
Styrke: 16 |
Tillader mig at melde ind her, selvom jeg ikke har læst tråden minutiøst til at jeg kan "nikke" til hvert enkelt udsagn.
Men jeg er også en af dem hvor man absolut ikke kan se, at jeg har varigt men af noget som helst. Som oftets. Jeg har PTSD og jeg øver mig til stadighed i, ikke at føle mig forpligtet til at argumentere / forklare og få folk til at forstå. Trods flere års øvelse er jeg stadig ringe til det. I virkeligheden gør jeg mit liv ekstra svært på den konto. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
hjertekar sygdomme og skitzofreni | hejhejhej | Et godt link! | 3 | 02-03-2013 12:48 |
11 sygdomme fritager for ? | Aorta | Alt det andet | 2 | 16-06-2011 21:26 |
Sygdomme med varig nedsættelse | TylerGirl | Hjælpemidler til handicappede | 7 | 06-03-2010 20:29 |