K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-12-2005, 14:08   #1
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
fleksjob, førtidspension ??????

Hej
jeg er 52 år og var udsat for et biluheld i 2003, dette gav dropfod, samt at det venstre ben spjætter 8-12 gange i minuttet døgnet rundt. Det er nerverne i hoften ned til benet der er blevet "afisoleret "

blev fyret fra mit job juni 2005 ( efter 1 års sygemelding )

har gennemgået speciallæge samt været på ROVA til arbejdsprøvning, ROVA afsluttede selv mit forløb i april 2005 efter 22 dage, hvor de konkluderede at jeg ikke kunne arbejde i noget erhverv overhovedet.

Juni 2005 :Kommunen's lægekonsulent sagde at der manglede neurologudtalelse, dette fik de så fra sønderborg hvor jeg havde været til mr-scanning af hjerne samt rygsøjle, samt funktionsbedømmelse og test af venstre ben.

Sep 2005: Neurologen mente at kunne forbedre mine symptomer med benzodiazepiner, baklofen, sirdalud, carmazepiner samt saroten, så jeg måske ville kunne klare et fleksjob.
Skal lige nævnes at jeg har gjort alt for ikke at tage medicin, samt selv købt bil med automatgear, lejet hus ud og flyttet i campingvogn.

Nov 2005: sagt til kommunen at henvisning til neurolog er lavet af lægen.

Dec 2005: e-mail fra sagsbehandler

Hvordan går det med neurologen for du er kun på sygedagpenge til 31 december 2006.

Vi kan visitere til fleksjob så du kan overgå til den ydelse.

eller du kan søge pension som vi har snakket om tidligere, og derved oppebære sygedagpenge til denne er afgjort.

Mit svar til sagbehandleren var:

"sønderborg sygehus har sat mig til akut tid, men hvis ikke der kommer afbud, har XXXX først tid i januar / februar.

Fleksjob ???? arbejdsprøvning og alt har vist at ,som det er nu kan jeg ikke bestride et fleksjob.

Ansøge om pension ??? Du har selv sagt at jeg taber en pensionssag, da det med sønderborg sygehus ikke er afprøvet endnu.

Det vil sige at der er spildt 6-7 mdr. i sagsbehandlingen fra arbejdsprøvningen var afsluttet, hvorfor er det mig der økonomisk skal bøde for den lange sagsbehandlingstid ???

Jeg har godt nok brug for hjælp og vejledning i dette her, men HVOR finder man en upartisk person med indsigt ????

Mvh"

Som skrevet her er jeg nok ved at køre lidt ned rent psykisk og aner ikke hvad jeg skal, ET GODT RÅD skal være meget velkommen håber at dette forum er ovennævnte upartiske person

mvh

aap
aap er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-12-2005, 20:30   #2
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

Hej aap!!

Du må ikke se de sidste mange måneder som spildt, da du har gennemgået en udredningsproces, hvor man skal belyse om du har en funktionsevne tilbage i forhold til arbejdsmarkedet - denne vurdering baseres dels udfra arbejdsprøvningen og dels ud fra de lægelige akter. Arbejdsprøvningen alene kan ikke sige om du kan bestride et erhverv eller ej, det kan de lægelige akter alene heller ikke - derfor har man ressourceprofilen til at skabe et helhedsbillede!!

Som din situation står nu, skal du sige at du ønsker at søge pension i.h.t. Pensionslovens § 17 stk 1, 1. punktum - altså at du vil søge pension, men at du gerne vil have undersøgt din sag, på den måde, burde du ikke miste dine sygedagpenge. Hvis du siger at du ikke ønsker at søge pension og du ikke kan stå til rådighed for et fleksjob, mister du dine sygedagpenge og ryger på kontanthjælp. Kommunen skal så afvente resultatet af den neurologiske undersøgelse.

Det kan så ende med at du får et afslag på pension, hvis du gør det, og kommunen vurderer at du er fleksjobsberettiget, må du indtil videre stille dig til rådighed for at beholde din ledighedsydelse. Du kan så klage over afgørelsen og lade Ankestyrelsen tage stilling til spørgsmålet.

Håber du kan bruge svaret, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-12-2005, 21:28   #3
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

Hej PIAb

tak for dit svar

dette er hvad jeg har prøvet at skrive til sagsbehandleren.

"Hvis jeg søger pension ifølge Pensionslovens § 17 stk 1, 1. og at jeg gerne vil have undersøgt min sag. Kan undersøgelsen ved sønderborg så ikke også indgå i vurderingen ."

Håber at dette er det rigtige, så forløbig tusind tak for hjælpen

GOD JUL

m.v.h.

aap
aap er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2005, 12:05   #4
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
RE: dette var svaret :(

Hej igen piaB

dette var svaret fra min sagsbehandler:

"hvis du rejser en pension på det foreliggende, må jeg ikke indhente flere oplysninger, men vi
har tre måneder til at behandle sagen, du må godt selv komme med det der skal med i vurderingen.
Så hvis du ønsker at rejse en pensionssag på det foreliggende kan jeg forlænge dig indtil
afgørelsen er truffet.
Jeg har fuld forståelse for at det er frustrerende for dig, men jeg synes ikke det kun er os der
trækker sagen, det at du har sagt nej tak til medicinen, er også med til at trække sagen.
Jeg afventer om du vil rejse pensionssag."

Og dette svarede jeg:

"Jeg vil lige pointere, JEG HAR IKKE SAGT NEJ TIL MEDICIN.

Det jeg har gjort var at spørge hvad det var for en medicin, at i / neurologen ville give mig inden jeg traf en afgørelse om medicin. Dette tog noget tid for jer fortælle mig ,hvilken medicin der var tale om nemlig bensodiazepiner, baklofen,sirdalud,carmazepine,saroten, 3 dage efter oplysningen ved mødet med dig, var jeg ved min læge og fik en henvisning til neurologen, den modtog sønderborg d. 11-11-2005, at neurologen ikke kan tage mig her og nu / akut, men først i januar / februar kan jeg ikke se at det er min skyld.

Vil det sige at HVIS jeg søger pension, er det omsonst at jeg tager til sønderborg, eller kan den undersøgelse som I HAR ØNSKET, indgå i afgørelsen ???. Jeg tager derned alligevel, for hvis der er den mindste mulighed for at kunne forbedre min ringe livskvalitet TAGER jeg den."

piaB
jeg har åbenbart ikke lang tid til at træffe en afgørelse til spørgsmålet om pension, jeg ved at neurologen er det sidste der skulle til for at de selv kunne træffe afgørelse i en evt. pensionssag. Så derfor ønsker jeg ikke sagen afgjort uden neurologens medicinering samt udtalelse.
Kan det lade sig gøre og hvordan ??

på forhånd tak for svaret

mvh

aap
aap er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2005, 18:59   #5
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

Hej igen.

Din sagsbehandler er vist lidt galt på den.
At søge pension efter pensionslovens § 17 stk. 1, 1. punktum, er IKKE på det foreliggende grundlag.

Du skal sige til din sagsbehandler at du ønsker at søge pension, men at du ønsker sagen undersøgt, derved skal speciallægeerklæringen indgå i sagen, og de er nødt til at vente på den speciallægeerklæring før de kan tage stilling til om der kan rejses ansøgning om pension eller ej.

Du skal derfor pointere at du IKKE ønsker at søge på det foreliggende grundlag, men at du ønsker sagen undersøgt.

Forlængelsesmulighederne jf. sygedagpenge er følgende:

§ 22
Stk. 1
Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre
1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,
3) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
5) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller
6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Når man ønsker at søge pension jf. Pensionslovens § 17 stk. 1, 1. punktum (altså at sagen skal undersøges), er ikke det samme som, at der ER rejst ansøgning om pension, da det er kommunen der bestemmer hvornår man kan rejse en ansøgning om pension.
Der er derfor ikke mulighed for at forlænge dine sygedagpenge jf. dagpengelovens § 22 stk. 1 nr. 5

Hvis man ønsker at søge pension jf. Pensionslovens § 17 stk. 1, 2. punktum - altså på det foreliggende, har kommunen 3 måneder til at afgøre sagen - men der bliver ikke indhentet yderligere lægelige akter, dem skal man selv komme med. Hvis man ønsker at søge på denne måde, ER der rejst ansøgning om pension, og sygedagpengene kan forlænges.

Det er derfor ikke umiddelbart muligt for dig, at få sagen afgjort på det foreliggende grundlag og dermed kunne få din sygedagpenge forlænget jf. Dagpengelovens § 22, stk. 1 nr. 5, da der er risiko for at neurologen ikke kan nå at komme med sin udtalelse inden der bliver truffet en afgørelse i din ansøgning om pension. Sandsynligheden for at du vil få afslag er meget stor eftersom de på nuværende tidspunkt mener at du evt. kan varetage et fleksjob.

Dine muligheder for at få forlænget dine sygedagpenge er derfor jf. sygedagpengelovens § 22 stk. 1 nr. 2 - hvor de kan forlænges 2X13 uger da du er under udredning. Men efter de 2X13 uger, er der ikke yderligere mulighede for forlængelse.

Forelig ovenstående for din sagsbehandler og spørg om råd og vejledning - spørg om det er muligt at få dem forlænget jf. dagpengelovens § 22 stk. 1 nr. 2.

Hvis intet af ovenstående kan lade sig gøre, er din eneste mulighed at blive tilkendt fleksjob og så søge pension - da du beholder din ledighedsydelse under din ansøgning.

Håber du kan bruge ovenstående og det ikke er alt for forvirrende, ellers skriv igen.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2005, 19:11   #6
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

PYHA det var lidt af en mundfuld

takker af hele mit hjerte
aap er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2005, 19:16   #7
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

mener at mit firma fik refusion af sygedagpenge i 1 år fra 1-6-2204 til 1-6-2005, så de må jo så være blevet forlænget med 2x13 uger her den 31-12-05

Det vil så sige at jeg skal fortælle sagsbehandlere at de skal visitere mig til fleksjob, og når det er gjort men ikke før, ansøge om pension ifølge §17.1.1 punktum

er det rigtigt forstået ??
aap er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2005, 19:35   #8
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

Ja, hvis du er blevet forlænget 2X13 uger, har du ikke mulighed for yderligere forlængelse.
Så ja, du skal acceptere fleksjobbet og du bliver NØDT til at stille dig til rådighed for arbejdsmarkedet i form af fleksjob. Når erklæringen fra neurologen foreligger, kan du søge om pension i.h.t. § 17 stk. 1, 1. punktum.
Muligheden for at der findes et fleksjob til dig inden, er meget lille - så du skal ikke gå og være nervøs over at blive kastet ud på arbejdsmarkedet.
Hvis det så sker, vil jeg selvfølgelig råde dig til at tage fleksjobbet, og den vej eventuelt bevise, at nu har du prøvet på fleksjobsvilkår, men du kan ikke - hvilket giver gode muligheder i en pensionsansøgning for tilkendelse af en pension.
Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2005, 19:51   #9
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????


Sgu' godt der er nogle der har tid og overskud til dette

takker for dit svar, jeg vil gøre som du siger.

håber du kan holde til dette i mange år endnu, for må indrømme at dine svar har trukket mig op af en bølgedal .
aap er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-12-2005, 19:46   #10
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: fleksjob, førtidspension ??????

Det er jeg glad for at vide
Men det hjælper jo også mig i mit daglige arbejde, dels kan jeg kun blive bedre, og dels for jeg også et større og bedre indblik i menneskers situationer!
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Fleksjob/førtidspension brittelil Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 02-04-2013 21:28
Fra fleksjob til førtidspension Munter Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 12 04-08-2012 17:41
Fra førtidspension til fleksjob ? HIT Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 1 28-10-2010 09:09
Fra Fleksjob til førtidspension Ruby Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 63 16-07-2010 00:29
Fleksjob/førtidspension?? Dorthe Dit og Dat 0 23-08-2006 10:48




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension