K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-12-2006, 14:07   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Det skal lige med.

Vigtig information til Førtidspensionister og Fleksjobbere !!!

Jeg ved det er lidt kedeligt, men det er ikke sikkert I ved det her ?

Fra HKs hjemmeside.


Kend dine rettigheder: Først fyreseddel, så førtidspension

Arbejdsgiveren har pligt til at afskedige en medarbejder, der bliver førtidspensioneret. Det viser en faglig sag, som HK/Stat har forhandlet med Personalestyrelsen. Her fik en førtidspensioneret medarbejder både løn i seks måneder og fratrædelsesgodtgørelse.

Rosa Abildtrup Middelboe

Da en medarbejder, som var ansat i fleksjob ved et AMU-center, blev tilkendt førtidspension, fortalte hun det i et brev til sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren valgte at betragte meddelelsen som en opsigelse, efter at han havde rådført sig med Personalestyrelsen. Dermed undgik han i første omgang at betale medarbejderen løn i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelse.

Men da HK tog sagen op med Personalestyrelsen, viste det sig, at tilkendelse af førtidspension juridisk set ikke kan sidestilles med en opsigelse. Derfor har Personalestyrelsen efter forhandlingerne med HK anbefalet arbejdsgiveren at afskedige medarbejderen efter normal procedure. Medarbejderen vil nu både få fratrædelsesgodtgørelse og seks måneders løn i fratrædelsesperioden.

Uklar lovgivning

Forvirringen i den konkrete sag skyldes, at lovgivningen på området er uklar. Der står intet sted præcis, hvilke forpligtelser arbejdsgiver og medarbejder har i forbindelse med førtidspensionering.

Retspraksis viser imidlertid, at når man holder op med at arbejde for at gå på førtidspension, har man ret til fratrædelsesgodtgørelse. Hvis man er i fleksjob og bliver førtidspensioneret, er man nemlig ikke forpligtet til at sige op. Man har tværtimod den samme ret til både opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse som medarbejdere, der er ansat på almindelige vilkår.

Vær bevidst om dine rettigheder

Sagen viser, at førtidspensionister kan risikere at miste deres retmæssige fratrædelsesgodtgørelse, hvis de ikke er bevidste om deres rettigheder. Derfor lyder rådet fra faglig sekretær i HK/Stat Hans-Henrik Nielsen:

Hvis du får tilkendt førtidspension, skal du absolut ikke sige op. Din arbejdsgiver kan heller ikke betragte en meddelelse fra dig, om at du er blevet tilkendt førtidspension, som en opsigelse. Det er derimod arbejdsgiverens pligt at opsige en medarbejder, der skal på førtidspension, så vedkommende kan få sin fratrædelsesgodtgørelse.

Ifølge HKs oplysninger er 237 medlemmer blevet tilkendt førtidspension i 2005. Tallet skal tages med forbehold, da kommunerne ikke altid husker at orientere HK. Det reelle tal er altså større.

Personalestyrelsen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

Har du brug for hjælp til en konkret sag, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er bare sur gal ked af det, så skal lige af med dette Smidt Alt det andet 70 24-02-2011 10:31
Skal bare lige have luft... Antoniette Dit og Dat 18 08-12-2010 08:58
Skal lige bruge et par §er Maj-Britt Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 08-01-2010 18:25
Skal lige have den ind med skeer lena Politik og Samfund 1 01-06-2008 19:29




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:23.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension