Medicintilskud?

[Krammemusen]

Hejsa

Jeg er en pige på 24 år der netop har fået tilkendt førtidspension pr. 1/12-06. Jeg har hørt at man kan få tilskud til medicin og få et medicinkort, men er det kun for dem der fik pension FØR 2003?

Hvad kan man ellers få tilskud til når man har fået tilkendt pension EFTER 2003?

[mulle]

kun dsb , og boligsikring , nogle forsikringer giver osse lidt , det er hvad jeg ved

[Borroe]

Hejsa Krammemusen

Det skulle også være mulig at få tilskud til nogen slags medicin, briller, tandlæge , men det er igen uden at være helt sikker har ikke helt styr på lovgivningen og hvordan og hvornår man kan få de forskellige ting men kender da en som har fået tilkendt førtids efter 2003 og hun får til noget af hendes medicin osv.... såå håber svaret hjalp lidt eller må du blive ved at spørge for der er nok en eller to som har mere kendskab til disse regler end jeg!!!

Knus Borroe

[Horbelev]

Hej Krammemusen
Dækning af nødvendige merudgifter som følge af varig nedsat funktionsevne (§84-ydelsen)

Gigtforeningen har længe efterlyst bedre retningslinier for udbetaling af den såkaldte "§84-ydelse" - også kaldet merudgiftsydelsen. Der er brug for bedre retningslinjer, fordi det desværre viser sig, at praksis er meget forskellig kommunerne imellem. I juni måned kunne Gigtforeningen afsløre, at flere kommuner giver afslag til mennesker, der rent faktisk er berettiget til en §84-ydelse.

Her kan du få et overblik over de vigtigste elementer i lovgivningen. Og derudover kan du lære mere om, hvordan loven bør og skal administreres.

Lovtekst

Sådan er ordlyden i lovgivningen:

Lovens formål er at yde dækning af nødvendige merudgifter således, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Er du omfattet af loven?

Betydelige hjælpeforanstaltninger
For at komme i betragtning til §84-ydelsen skal din funktionsevne være så nedsat, at du har brug for betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Derudover skal du være mellem 18 og 65 år (dog 67 år for personer født før 1939). Det kan være svært at vide, om man selv har brug for "betydelige hjælpeforanstaltninger". Men hvis du er afhængig af medicin for at kunne fungere i dagligdagen, så er der tale om en betydelig hjælpeforanstaltning. Hvis medicinen gør, at du kan leve et rimelig normalt og ugeneret liv, så er det værd at bemærke, at det er din tilstand uden denne medicin, der afgør, om din funktionsevne er nedsat.

Funktionsevnemetoden
Når kommunen skal vurdere, om du har nedsat funktionsevne, bruger de den såkaldte "funktionsevnemetode". Metoden er et værktøj, som er udviklet med det formål at kunne vurdere nedsættelsen i din funktionsevne på grundlag af samtaler med dig.

Læs mere på www.funktionsevne.dk

Du kan ikke komme i betragtning til ydelsen, hvis du er blevet tilkendt en førtidspension efter de gamle regler (indtil 1. januar 2003) - med mindre du også har fået bevilliget en hjælperordning efter servicelovens §77.

Hvilken type udgifter dækker loven?

§84-ydelsen dækker sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsevnenedsættelsen. Det er din kommune, der afgør, om dine merudgifter kan dækkes af §84-ydelsen, og der er altid tale om en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.

Som det er tilfældet med de "betydelige hjælpeforanstaltninger" (se ovenfor), så er det svært at tolke, hvad der menes med "sandsynliggjorte merudgifter". Men følgende skal som et minimum være opfyldt:

Der skal være tale om udgifter, som ikke kan dækkes af andre tilskudsordninger.
Der skal, som navnet indikerer, være tale om merudgifter, hvilket vil sige udgifter, som man ikke ville have haft, hvis man ikke havde den varige sygdom.
Mergifterne skal være sandsynliggjorte, og det betyder, at der ikke kræves egentlig dokumentation (f.eks. i form af fakturaer eller lignende). Der kræves heller ikke dokumentation for anvendelsen. Gigtforeningen anbefaler dog, at du forsøger at dokumentere dine merudgifter, hvis det er muligt.
Eksempler på merudgifter

Her kan du se en liste med eksempler på merudgifter, der kan være omfattet af ordningen:

Egenbetaling til lægeordineret medicin
Befordring i fritiden
Befordring til og fra arbejde eller uddannelse
Handicaprettede kurser
Beklædning
Daglige og nødvendige håndsrækninger
Beregning af merudgiftsydelsen

For at gøre ordningen nemmere at administrere er der fastlagt en række satser for, hvad du kan få - afhængig af merudgifternes størrelse. Først og fremmest er det påkrævet, at du samlet set har årlige merudgifter for over 6.000 kr.- svarende til 500 kr. pr. måned.

Hvis de kan sandsynliggøre merudgifter på over 6.000 kr. om året, får du et basisbeløb på 1.500 kr. om måneden. Dette er et fast standardbeløb - med mindre du kan påvise merudgifter på over 21.000 kr. om året (svarende til 1.750 kr. pr. måned). Er det tilfældet, bliver du kompenseret med et beløb på 2.000 kr. om måneden. Alle sandsynliggjorte merudgifter over 21.000 kr. bliver kompenseret med 500 kr. om måneden for hver 6.000 kr.

Du kan se princippet i dette skema:

Sandsynliggjorte årlige merudgifter: Svarende til månedligt beløb på: Merudgiftsydelse pr. måned:
6.000 - 21.000 kr. 500 - 1.750 kr. 1.500 kr.
21.000 - 27.000 kr. 1.750 - 2.250 kr. 2.000 kr.
27.000 - 33.000 kr. 2.250 - 2.750 kr. 2.500 kr.
33.000 - 39.000 kr. 2.750 - 3.250 kr. 3.000 kr.
etc. etc. etc.



Sandsynliggjorte merudgifter for mennesker med gigt

Her kan du se en række eksempler på, hvordan du beregner dine merudgifter. Eksemplerne er hentet fra mennesker med gigt. Listen er langt fra udtømmende, men den kan være en rettesnor, fordi den beskriver situationer, som Gigtforeningen ofte får indberettet.

Udgifter til lægeordineret medicin kompenseres
Mange gigtpatienter får et såkaldt kronikertilskud, fordi de lider af en kronisk sygdom, der skal behandles med medicin. Hvis du får kronikertilskud, kan du selv maksimalt komme til at betale 3.805 kr. om året til medicin. Dette beløb bør indgå i beregningen af merudgiftsydelsen.

Merudgifter til varme og varmt vand
Mennesker med gigt har brug for at få varmet leddene op når de skal i gang om morgenen. Gigtforeningen har i samarbejde med NESA beregnet den typiske merudgift til dette formål:

Ekstra vandforbrug: 100 liter vand opvarmes fra 10 til 50 grader, hvilket svarer til 4,651 KWT, når der varmes op med el. Prisen på en 1 KWT er 1,49 kr. (priser fra september 2004), hvilket betyder en merudgift på 6,93 kr. pr. bad eller 211 kr. om måneden. Ved brug af olie eller naturgas er udgiften cirka det halve.
Ekstra varmeforbrug: Hvis man øger rumtemperaturen med 10%, hvilket svarer til cirka 2 grader i en 100 km2 lejlighed, medfører det et merforbrug på 800 KWT om året. Det giver en daglig merudgift på 3,27 kr. eller 99 kr. om måneden. Ved brug af olie eller naturgas er udgiften cirka det halve.
Udgifter til varmtvandstræning
Egenbetalingen ved eksempelvis ugentlig træning i varmt vand

Læs mere om varmtvandstræning

Udgifter til fodterapi
Dette er relevant for leddegigtpatienter med dårlig håndfunktion og dårlig sårheling på fødder.

Ekstra transportudgifter
For eksempel til arbejde eller fritidsaktiviteter som følge af nedsat mobilitet.

Udgifter til beklædning
Dette omfatter ekstra varmt tøj (f.eks. merprisen på uldent undertøj og bomuldsundertøj) etc.

Hjælp til huslige opgaver
For eksempel rengøring, snerydning og havearbejde. Vær dog opmærksom på, at man forventer, at en eventuel rask ægtefælle udfører opgaverne.

Udgifter til handicapbil
Hvis man har en handicapbil - og sandsynligvis ikke ville have haft bilen, såfremt ens funktionsevne ikke var nedsat, er der tale om merudgifter, som man kan søge dækket.

Læs mere om handicap-/invalidebil

Forskel i praksis i landets kommuner

Som nævnt ovenfor, er det kommunerne, der skønner, om du kan få godtgjort dine merudgifter. Og fordi der er tale om et skøn, så kan praksis variere fra sted til sted og fra sagsbehandler til sagsbehandler. Det kan dog være svært at undgå en vis forskel, men det er utilfredsstillende, at der kan være tale om vidt forskellig praksis fra den ene kommune til den anden.

Vi håber, at ovenstående gennemgang kan hjælpe dig til at vurdere, hvad du kan få dækket af udgifter. Hvis du ikke mener, at du er blevet behandlet fair, har du mulighed for anke afgørelsen til det sociale nævn i dit amt.

Mvh. Horbelev