Jeg er gået helt i stå.

[annasen]

Jeg vil nu liiiige slå "et lille slav" for min lykkepille.
1998 gik jeg i "hullet" med depression. Jeg kunne sagtens selv klare det lille problem mente jeg. Jeg fik det værre og værre. Jeg sad op når jeg skulle sove, da jeg havde en følelse af at jeg "forsvandt" hvis jeg lagde mig ned. Mit hjerte hamrede så jeg troede den ville hoppe ud af halsen på mig. - Jeg blev svimmel, og følte at nu besvimede jeg.
Jeg var så bange, at jeg ikke kunne holde ud at være i min egen krop. En depression havde udviklet en panikangst.
Så, almindelig tristhed og lyst til bare at dase, er der ingen grund til at tage medicin for.

Men en depression, skal behandles på den ene eller anden måde.
Og jeg vil for alt i verden ikke undvære min lykkepille. Min angst er kommet for at blive, men jeg kan tackle den med min lille pille.

Mange hilsner
Anna.

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af annasen

Jeg vil nu liiiige slå "et lille slav" for min lykkepille.

Heeeelt enig

Men det var nu ikke en depressionssygdom jeg skrev om, da jeg anbefalede at tøve med at gå på lykkepillen. Det kunne jeg aldrig turde/vove at fraråde nogen, der lider af decideret depression.

Jeg skrev nemlig kun i forhold til nedturen i kølvandet på tilkendelse af pensionen: "Der er ingen grund til at man skal have sin debut med "nervemedicin" i anledning af tilkendelse af pensionen. Først hvis det varer over mange måneder, hvor man selv ikke kan se at noget forandres til det bedre undervejs - er der grund til at overveje terapi."

Og det er jo noget helt andet...

[annasen]

Jeg er helt med på det du skriver.
Jeg har selv suget til mig af dine vise ord, som jeg virkelig synes det er.

Jeg er blot urolig for de personer, der ikke selv er klar over om det evt er en depression de er på vej i.
Kender du det, at når man selv har oplevet noget, så tror man f..... er løs hvergang man hører om nogen der har lidt de samme problemer.

Jeg forstår dig godt - bare folk og deres omgivelser er opmærksomme hvis personen ligger på sofaen uden lyst til nogen ting ,i for lang tid.

Mange hilsner
Anna

[Aslan]

Her var noget jeg kender lidt til,altså det med at tiden er uudholdelig lang,og når man så læser om jer som har måtte slås i mange år for at få hvad der ikke kan være tvivl om, ja så tager det da både enargi og humør ,man bliver total ineffektiv og kravler ind i sig selv.
Må overbevise mig selv om at noget vil ske,ligepluslig !!!

Er selv flyttet i Oktober ,og kender ikke et øje her,så det er bare at sove ,stå op ,og få dagen til at skynde sig at gå, heldigvis jeg har mine dyr, ellers var der ikke rigtig noget at holde ud for,kan jeg tit tænke.

Selvom,jeg ikke har meget at bidrage med ang. FTP`s forløb, da jeg selv er ny i det, nyder jeg at læse når det endelig er lykkeds nogle at få noget igennem.

Hvad der kan give mig søvnløse nætter er : Når jeg kan læse om at det bliver mere almindeligt at måtte bruge en Advokat for at få lidt retfærdighed.

Der var nogen der sagde ,det skal være skidt før det bliver godt ! Mon det passer ?????

Aslan

[annasen]

Historien er.
Man bliver syg. Og ingen har vel selv bedt om det.
Man mister sit arbejde, sine kollegaer, måske sin vennekreds.

Det i sig selv er et kæmpe tab.

Så skal man gudhjælpemig også til at anskaffe advokat, sætte sig ind i alverdens §, sørge for at kommunen opfylder loven, dokumentere at man ikke er fuld af løgn,
løbe panden ind i en mur hvergang man ber om lidt forståelse.´

Nej nej og atter nej. Det må stoppes på en eller anden måde.

Og Aslan - nu kommer foråret og solen, og med det også energien og lysten til nye ting.

Måske vi herinde kunne lave en side eller gruppe med forslag til emner, der kunne give indhold og lyst til livet igen.

Mange hilsner
Anna

[Neurosmølf]

Det lyder måske banalt, men min psykiater har sagt til mig at i kreativiteten begynder meget livsglæde, så måske en kreativ hobby på et niveau der passer en ? Tegne, male, digte,skrive, synge. Der findes kreative hobbyer på mange aktivitets og kravniveauer, prøv at tænke tanken.
Jeg har selv for tiden et flip med at tegne(nærmere skitse) boligforbedringer på en blok på bordet ( ligger altid klar ) når jeg trænger til et lille boost for at få samlet energi til at få smurt noget mad eller andet trivielt. De bliver ikke til noget gr. økonomi, men drømmen er god.

mvh Nøvsen

[nielsen]

Hej jeg kommer fra Aalborg, vi har noget som hedder lejbjerg center, det er for handicappe, der er jeg blevet visiteret til fra kommunen og der kommer jeg så om onsdagen, lige for tiden går jeg til glaskunst det er skide sjov om torsdagen er der en klub som hedder D.U.H som står for det usynligehandicap hvor alle er velkommen, så det er jo også en mulighed at se om kommunen har noget man kan komme til at benytte sig af, er man fra Aalborg og har lyst til og komme med i klubben D.U.H så kan i bare skrive her så skal jeg skrive noget mere om den.

[annasen]

Så er der en gruppe under Netværk/sociale grupper.
Fortæl om de ting der gør jeres liv rigere og som kan give os andre en ide til aktivitet, og indhold i en hverdag udenfor arbejdsmarkedet.

mange hilsner
Anna

[Lars Dubo]

Oprindeligt indsendt af Dakota

Jeg fik tilkendt førtids pension d. 14/12-08 som startede fra d. 1/1-09. Jeg var ovenud lykkelig over at det lykkedes og over at der nu kunne komme mere ro på min sag og ikke minst min sygdom. Jeg så det lidt som om at jeg nu kunne starte på et nyt kapitel i mit liv. Nu skulle jeg igang med at pleje og helbrede mig selv - finde mig selv og finde ud af at leve igen.
Men af en eller anden grund er jeg gået helt i stå. Det føles som om at jeg er totalt tømt for energi. Jeg sover til 11 om formiddagen (også selv om jeg går i seng ved 21-tiden). Det eneste jeg tager mig sammen til i løbet af dagen er at tage opvasken resten af tiden ligger jeg på sofaen og bare sumper. Jeg tænder måske for tvet men spørg mig ikke hvad jeg ser. Ind imellem kan jeg også tage mig sammen til at gå på nettet men ellers ikke mere. Jeg gider ikke engang gå mig en tur og få noget frisk luft, noget der ellers gør godt for min krop.
Folk tæt på mig er begyndt at kommentere at jeg bare hænger. De kan ikke rigtig forstå at nu hvor alt skulle til at gå fremad at det hele så er gået i stå. De kan ikke forstå at jeg ikke bare kan tage mig sammen - og det kan jeg sådan set heller ikke.
Har i prøvet det? Var i også totalt lammet efter i fik tilkendt jeres pension?
Jeg ved godt at mit "blive mere rask" er noget der tager lang tid og at det ikke bare sker over natten men nu burde jeg jo ha tiden og måske også overskudet til at komme igang.

Prøv at se om du kan finde et frivilligt job på www.frivilligjob.dk

[lunamaria]

Jeg troede også at det ville blive sådan at jeg får pension...( pr 1.2.2009) og så har jeg det bare så godt og alt er lyserød......men....jeg tog fejl...

Jeg er træt. Meget træt. Ser på mit hjem som nåede at blive til et forfærdelig rod og trænger til at blive gjort godt rent..Er stædig og siger til mig selv..En lille ting hver dag. Det har taget mig en hel uge at få stuen nogenlunde pæn, mangler at støvsuge og ordne vinduerne som stadig har julesne hængende. Hver dag en lille mundfuld og lige pludselig er der ved at være en smule mere styr på det hel.

Men jeg giver mig lov til at hænge når jeg har brug for det...sover når jeg ikke kan holde mig vågen og peøver via gansek små skridt at få mig en hverdag i det omfang jeg magter..

Rom er ikke bygget på en dag...og det er jo rigtig..