Sagsbehandleren mener at jeg skal kontakte min læge for at få sovemedicin

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Dette var hvad Vipstøsen skrev i startindlægget (min markering):
"Herunder blev det bragt på bane af dem alle 3 om jeg ikke skulle kontakte min læge for at høre om muligheden for at få noget sovemedicin."

Uanset hvad, så er det jo ikke sb der bestemmer om borgeren skal have medicin eller ej, det er udelukkende op til lægen, og forhåbentlig besluttes det på baggrund af en dialog mellem læge og patient.

Jamen søde vovse, pointen er, at sagsbehandleren IKKE, slet IKKE, må tale med deres klienter om den slags.

Hvis de der 3 mennesker mener sovemedicin kunne være en mulighed, så skal de indhente informationen DIREKTE fra lægen. IKKE fra klienten. Klienten må ikke overbelastes med den slags byrder og indirekte skulle stå i den situation om de kan udredes eller ej.

[Lunasdatter]

Nej, vel må en sagsbehandler ikke "ord." medicin ...

Men inden alle går helt i selvsving, så kunne det jo være at en af de 3 sagsb. selv havde været i den situation med stress og så det kæmpe store problem det er ikke at få sovet mere end få timer...
Og det kunne også være sagt i en virkelig god mening .. og helt uden bagtanker..

Jeg har været der i flere år.. og når man så endelig tror at ens søvnmønster er ok igen, så skal der ikke meget mere end en forkert prut til at ødelægge det...
Pt. så er jeg der hvor jeg går rundt som en zoombie .. sover ikke mere end 2-3 timer om natten .. forsøger at holde mig vågen om dagen for på den måde at kunne blive så træt at jeg bare snorksover når jeg rammer hovedpuden..
Det har nu stået på i mere end 2 uger.. så jeg regner med at jeg skal til min læge efter en lille portion sovemedicin...
Jeg plejer at få 20 stk ... som skal vare 1 år .. så der er ingen risiko for at jeg bliver afhængig af dem...

Knus Lone

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

- for hverken min psykiater eller jeg synes nervepiller er en holdbar løsning på sigt.

Jamen så havde du og din psyk. jo allerede taget stilling til problematikken.

Jeg får ikke indtryk af, at Vipstøsen har talt med sin læge om evt. sovemedicin.

For mit vedkommende ville jeg foretrække, at sb beder mig om at drøfte det med min læge fremfor, at hun henvender sig til lægen udenom mig.

Når jeg selv skal drøfte det med min læge får jeg mulighed for, at komme med mit synspunkt, det får jeg ikke hvis sb f.eks. ringer til lægen.
Jamen så ved jeg da godt hvad en progressionsrapport er, har altid bare kaldet det en rapport.

Men jeg har nu aldrig oplevet, at min læge er blevet bedt om, at tydeliggøre noget som helst i de rapporter.

[Ingrid]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jamen søde vovse, pointen er, at sagsbehandleren IKKE, slet IKKE, må tale med deres klienter om den slags.

Hvis de der 3 mennesker mener sovemedicin kunne være en mulighed, så skal de indhente informationen DIREKTE fra lægen. IKKE fra klienten. Klienten må ikke overbelastes med den slags byrder og indirekte skulle stå i den situation om de kan udredes eller ej.

Muligvis må borgeren ikke belastes med den slags byrder, som du skriver.

Men borgeren har PLIGT til selv, at gøre hvad der er muligt for ikke selv at forværre en sygdom/tilstand - herunder at kontakte sin læge for mulig hjælp.

Borgeren har ikke selv indflydelse på om kommunen vælger at udredde dem, f.x hos en speciallæge og har aldrig et ansvar for hvad en læge måtte skrive - men for at lægen (også ens egen) overhovedet KAN skrive noget, så er det nødvendigt at lægen som minimun har set og/eller undersøgt sin patient.

En debattør her på k10, som lider af en kronisk sygdom/skade fik ørene i maskinen netop p.g.a manglende lægebesøg - og dèt selvom det er velkendt at en sygdom/skade der er erklæret varig og ubehandlelig behøver man ikke rende til læge for i tide og utide, da tilstanden jo er som den er.

Sidder der en gruppe til en tværfaglig samtale med en borger - så er det klart at bolde bliver vendt i luften, herunder et råd eller fif, om du vil - at blive bedt om at gå til relevant læge for mulig hjælp og måske få medicin eller hvad lægen nu ellers kan mene. Dét er bestemt IKKE det samme som at kræve og forlange medicinindtag - og hvordan kan et team som det beskrevne muligvis gøre det stik imod lægens anbefaling når de ALDRIG kan skrive en recept?

Det er i høj grad også muligt, at lægen går bananas og f.x sygemelder den deprimerede borger fra enhver praktik eller afprøvning - netop fordi presset er for hårdt, alvorlige søvnproblemer er bestemt ikke det optimale for deprimerede der dårligt tåler pres. Det er naturligt og forventeligt at man selvfølgelig går til lægen, når ens sygdom på en eller anden vis bliver forværret. Det er også snedigt at gøre det, at få sin læge med sig og vise at man selv gør/har gjort noget for at blive bedre, eller vise at kommunen presser for hårdt siden man er endt med alvorlige forværrede søvnproblemer oveni. Man har altså også, SELV, både ansvar og pligt i en sygedagpengesag

Og så er det altid en god idè, at være på forkant med situationen og selv have hånd i hanke med sin sag, så meget som muligt - er min erfaring, ellers kan det let ske, at kommunen kører med klatten og høvler folk af sygedagpengene så let som ingenting.

[c.l.e.o.]

Jeg syntes det fint det oppe og vende under afprøvningen ,om sove milicin er en mulighed for en bedre søvnen hvis det den manglende søvnen er gør arbejdsevnen dårliger.

Ellers hvis det kommer efter afprøvningen,kan de jo skrive om søven problemer har påvirket arbejds prøvningen og lægekonsulenten forslår måske så lige det afprøvet også,og så det jo bare afprøvning forfra igen måske.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Ingrid

Muligvis må borgeren ikke belastes med den slags byrder, som du skriver.

Men borgeren har PLIGT til selv, at gøre hvad der er muligt for ikke selv at forværre en sygdom/tilstand - herunder at kontakte sin læge for mulig hjælp.

Borgeren har ikke selv indflydelse på om kommunen vælger at udredde dem, f.x hos en speciallæge og har aldrig et ansvar for hvad en læge måtte skrive - men for at lægen (også ens egen) overhovedet KAN skrive noget, så er det nødvendigt at lægen som minimun har set og/eller undersøgt sin patient.

En debattør her på k10, som lider af en kronisk sygdom/skade fik ørene i maskinen netop p.g.a manglende lægebesøg - og dèt selvom det er velkendt at en sygdom/skade der er erklæret varig og ubehandlelig behøver man ikke rende til læge for i tide og utide, da tilstanden jo er som den er.

Sidder der en gruppe til en tværfaglig samtale med en borger - så er det klart at bolde bliver vendt i luften, herunder et råd eller fif, om du vil - at blive bedt om at gå til relevant læge for mulig hjælp og måske få medicin eller hvad lægen nu ellers kan mene. Dét er bestemt IKKE det samme som at kræve og forlange medicinindtag - og hvordan kan et team som det beskrevne muligvis gøre det stik imod lægens anbefaling når de ALDRIG kan skrive en recept?

Det er i høj grad også muligt, at lægen går bananas og f.x sygemelder den deprimerede borger fra enhver praktik eller afprøvning - netop fordi presset er for hårdt, alvorlige søvnproblemer er bestemt ikke det optimale for deprimerede der dårligt tåler pres. Det er naturligt og forventeligt at man selvfølgelig går til lægen, når ens sygdom på en eller anden vis bliver forværret. Det er også snedigt at gøre det, at få sin læge med sig og vise at man selv gør/har gjort noget for at blive bedre, eller vise at kommunen presser for hårdt siden man er endt med alvorlige forværrede søvnproblemer oveni. Man har altså også, SELV, både ansvar og pligt i en sygedagpengesag

Og så er det altid en god idè, at være på forkant med situationen og selv have hånd i hanke med sin sag, så meget som muligt - er min erfaring, ellers kan det let ske, at kommunen kører med klatten og høvler folk af sygedagpengene så let som ingenting.

Det er jeg enig i! Men det er også fordi jeg selv har brugt min læge og psykiatere MEGET, og har altid været velforberedt, og jeg har måske nok også set hele sagsbehandlingen som ét stort spik skak hvor det gjaldt om at være så mange træk forud som muligt så jeg ikke pludselig var den der stod skak-mat. Herunder har jeg også bluffet, for da jeg sagde at min psykiater og jeg ikke mente at nervepiller var i orden, så kendte jeg faktisk ikke min psykiaters holdning til pillerne, for vi havde aldrig talt om det - men for mig gjaldt det bare om at pointerer overfor sagsbehandleren, at jeg kunne være lige så snedig og ikke røg på hvad som helst.


En sagsbehandler kan meget meget nemt sende et papir op til lægen med div spørgsmål angående behandling. Så får klienten/patienten en tid hos lægen og så drøfter de sammen mulighederne for behandling, hvor efter lægen sender statusprofilen tilbage til sagsbehandleren. Det er SÅDAN de SKAL gøre! På den måde bliver klienten ikke belastet, og sagsbehandleren sikre sig at klienten kommer til lægen, og sagsbehandleren får svaret i takt med at læge og patient finder en løsning - så fremt den findes.
Sagsbehandleren skal fortælle klienten at de vil indhente informationen, lige som klienten skal underskrive en samtykkeerklæring. Let og smertefrit. Og HELT efter bogen.

Når en sag er under udredning, så er det alt det på skrift der gælder, alt skal dokumenteres.

Ved at sende en klient til lægen, mister de dokumentationen og klienten mister sin retssikkerhed. Hvis klientens læge nu siger ''de piller er ikke en god ide'', så skal klienten selv gå tilbage til sagsbehandleren og fortælle at det ville lægen så ikke være med til. For lægen kan ikke uopfordret skrive til sagsbehandleren at det må patienten ikke - de må kun udtale sig ved direkte henvendelser fra kommunen med bilag af samtykkeerklæringen vedlagt, ellers bryder de tavshedspligen.
Og så skal kommunen ALLIGEVEL indhente informationen - denne gang for at finde ud af om klienten nu også HAR været hos lægen, og om klienten nu også taler sandt.

Altså en fandens masse bøvl, fordi sagsbehandleren trækker tid ud, velvidene at en borger KUN kan udredes på baggrund af dokumentaion.

Så hvis nogen herinde oplever en sagsbehandler udtale sig om medicin og som har en masse skide gode ideer mht behandling, SÅ LAD VÆRE MED SELV AT GÅ TIL LÆGEN. Få sagsbehandleren til at indhente informationenerne hos lægen, så dokumentationen er i orden. Man skal have ALT på skrift!!!

[popiae]

Man kan altid gå til lægen, og få journaludskrift af det talte med hjem.

Dette er især nyttigt, hvis kommunen IKKE vil indhendte relevant, eller her i denne sag, hvor lægen måske kan støtte i at kravet i arbejdsprøvningen er for høj, og sandsynligvis derfor søvnproblemer.

VH popiae

[extra]

Herunder blev det bragt på bane af dem alle 3 om jeg ikke skulle kontakte min læge for at høre om muligheden for at få noget sovemedicin."

nu er det jo heldigvis kun en ide de kommer med. så sagt på god gammel dansk hvad fanden er problemet endeligt at de kommer med die når personen selv siger ikkek an sove.jeg ville da være gæad for ide indput osv.
og tja sagsbehandler må ikke så burte mange her inde endeligt også ladevære emd at tro de er læger osv.man kan læsem ange steder så er din krop osv nok ikke klar til arbejdprøvning osv.det er jo det samme bare at SBer kun en person.og her kun et brugernavn. ik.
det er jo godt hun siger kan ikke sove.men ok sove kan jo være smerter osv jo.men stadig jeg vill få snakket med lægen .og høre om det er en ide at få slumre piller eller sovepiller osv.

heldigvis tvinger de jo ikke personen til det de kommer med input til hvordan personon måske kan løse ens søvnproblem ved at snakke med læge.

så skulle vi måske ikke ladevære med at male fanden på vægen og rende og være så små borgerlige

Så hvis nogen herinde oplever en sagsbehandler udtale sig om medicin og som har en masse skide gode ideer mht behandling, SÅ LAD VÆRE MED SELV AT GÅ TIL LÆGEN. Få sagsbehandleren til at indhente informationenerne hos lægen, så dokumentationen er i orden. Man skal have ALT på skrift!!!

Hehe min SB var ved at falde ned af stolen da hun fik navn dosig osv på det ejg tager troede jeg tog livet af hende lol så kan hun lære det med at høre hvad man tager lol

[stampe]

Fint de giver dig et hint om at kontakte en læge. Det er jo netop fagmanden.
Men du har vel også selv tænkt i de baner.
En lægekonsulent kan jo ikke komme ind i billedet - det er slet ikke dennes opgave at stille diagnoser.

[Ingrid]

Til Helene.

Jeg har faktisk undersøgt på det, og en borger må IKKE være budbringer - forstået på den måde, at systemet ikke må bede folk om at gå til læge for at få stillet en diagnose, systemet kan mene borgeren lider af. Systemet må ikke hæfte diagnoser på folk, men skal naturligvis indhente dokumentation fra en læge.

Men det er der jo heller ikke tale om her, at trådstarter bliver bedt om at gå til læge for at få stillet diagnosen søvnløshed, det team har ikke af sig selv og ud af ingenting ment at borger har en diagnose - borger har selv oplyst, at alvorlig søvnløshed er et problem for en afklaring/praktik og at teamet (der sagsopfølger) mener udvejen muligvis er et lægebesøg og medicin. I min verden, en enorm forskel.

Skakspil, ja for filen da - og det handler jo om at kende spillereglerne og måske være modtagelig for andres råd og fif Især måske, når man søger hjælp på k10.