Jobprøvning/pension... det er sq svært altså :(

[Miclona]

Hejsa
Det er dog et fantastisk forum dette her
Håber at jeg her i gennem kan få lidt råd, vejledning og opbakning.
Min historie er i grove træk således:
Jeg blev i 1996 tilkendt en revalidering pga. lavtsiddende scheyerman efter mange år inden for bygge og anlæg. Arbejdede derefter som IT konsulent til 2003. På det tidspunkt var min fysik så god at jeg valgte at komme tilbage til byggepladserne igen.
Fysikken holdt så til efteråret 2007 hvor jeg blev opereret for diskusprolaps kort før jul.
Jeg har gået sygemeldt siden og skal nu i jobprøvning.
Jeg har daglige smerter og nedsat bevægelighed i ryg og ben og de daglige gøremål må klares i små bidder. Ikke stå eller gå ret lang tid af gangen. Ikke sidde ned for længe og generelt holde mange pauser. Der er dage hvor jeg næsten ikke kan komme ud af sengen.
Forsøger at holde mig i nogenlunde form med gymnastik og små gå- og cykleture.
Jeg skal nu i jobprøvning hvor jeg skal deltage i forefaldende arbejde i et campingvognscenter.
I første omgang 20 timer om ugen og senere op på de 37 timer.......
Jeg føler at jeg bør gå efter en pension, men er meget usikker på forløbet.
Jeg har meget svært ved at sige fra mht arbejdsbyrder. Har altid gået forrest med oprejst hoved og aldrig pebet over byrderne. Det er utroligt svært for mig at skulle til at være, ja undskyld udtrykket, en anden rangs arbejder. Jeg ved godt at det er det jeg er blevet til, men det er meget svært for mig at kapere.
Jeg er bange for den jobprøvning jeg skal igennem da jeg er bange for ikke at kunne sige stop når det gør for ondt!! Men det gør jo altid ondt....Skal man afsted hver dag når man har smerter? Hvis jeg har for meget fravær falder min sag til jorden og jeg kommer på kontanthjælp fik jeg at vide!!!
Jeg vil selvfølgelig gøre hvad jeg kan for at gennemføre forløbet og heller ikke disse det før jeg er kommet igang.
Men jeg synes sq det er svært.
Ønsker mig en pension så jeg kan få noget ro på mit og familiens liv.
Det var en lang smøre men så kom jeg da af med et læs møg. Håber det er ok.
Miclona

[Trold]

Jeg kommer lige med nogle af de tanker som jeg gør mig, så undskyld hvis det bliver lidt rodet.
Jeg har selv været i arb.prøvninger, og VED, at de kan risikere at presse dig gevaldigt.
Skriv dagbog, så du kan vise, at de dage hvor du ikke får sagt fra, da har det nogle konsekvenser for det liv, som du gerne skulle have (og har ret til at have) efter arbejdstid.
Denne dagbog anbefaler flere herinde, at man sender til sagsbeh. og evt. jobkonsulent hver eller hver anden uge. Så kan de ikke senere påstå, at de ikke vidste hvad der foregik.
I en eller anden lov (husker ikke hvilken, og paragraf, men det kan findes) står der, at der SKAL være en sammenhæng mellem job og "det derhjemme". Du har RET til, at fungere efter arbejdstid, og være i stand til at have et socialt liv.
Hvis det er muligt, så undgå at sygemelde dig. Mød op så vidt du er i stand til det, også selv om det så betyder, at du kun lige kigger indenfor døren, og siger farvel igen.
Du SKAL sige fra. Tænk over konsekvenserne. Drop pokerfjæset (kender det selv).
Hvis de ser, at du "kan klare strabadserne", så er det det du bliver vurderet efter.
Sørg for at have din egen læge med på sidelinien.
Hvis der ikke foreligger nyere speciallægeerklæring, så prøv om du kan få din læge til at henvise dig til røntgen (først), og så speciallæge.
Bed om aktindsigt (formular findes under "Nyttige links", øverst på siden), så du kan se hvad de har på dig.
Sørg for, at kommunen har alle relevante lægepapirer. Du kan bede om kopi hos lægen, og selv aflevere dem på kommunen.
M.h.t. trusler om stop af sygedagpenge, er der nogle regler kommunen skal overholde. Jeg er ikke helt inde i disse. Men skriv/spørg herinde, så er jeg sikker på, at du får nogle svar, også udover mit.
Hvis du afleverer papirer på kommunen, f.eks. spec.lægeerklæring, som er indhentet af egen læge, så aflever det ved skranken og bed om at få en kvittering på, at de har modtaget det (ting har det med at forsvinde).
Der er en vis sandsynlighed for, at kommunen vil prøve at få dig visiteret til flex-job, og hvis du oplever at de vil presse dig op over 10-13 timer om ugen, så er det fordi, at hvis du ikke kan klare over 12 timer, så kan det ikke betale sig for en arb.giver at ansætte dig i flex-job.
Det var hvad jeg lige kunne komme i tanker om, udfra mine egne erfaringer.
Der kommer sikkert flere svar (og måske også spørgsmål) til dit indlæg.
Held og lykke.

[annasen]

Hejsa igen.
Lovede dig vist, at du ville få svar, og kan se at Trold har skrevet.
Hiver lige din tråd op igen.

Du har vist brug for andre råd end jeg kan give.
Hilsen Anna

[zuza]

En god ide er at skrive dagbog... både på job og derhjemme.

Beskriv smerter, hvad du kan og ikke kan, træthed, hvad når du ikke hjemme, hvad KAN du osv. osv.

Få dig en god snak med din læge og find i fællesskab en slagplan for, hvordan du kan magte flest mulige timer på arbejdsmarkedet, og hvad du gør, hvis du ikke kan sige fra osv.

Så kan din læge også bedre sygemelde dig, hvis du overskrider dine grænser.

Begynd i dag med at skrive dagbog, som du så kan vise din læge. Når du senere skal arbejde, så fortsæt med dagbogen. Den er MEGET vigtig.

Den kan du så vise din læge igen, så kan lægen bedre danne sig et overblik over, hvad du magter og ikke magter. Den kan ligeledes blive vedlagt din sag på kommunen som dokumentation i det videre forløb.

Men lad dig IKKE presse til mere, end du kan magte. Du har OGSÅ et hjemmeliv, der skal fungere, hvis du skal fungere som et helt menneske.

[Miclona]

Mange tak for råd og opbakning... Ja men så starter kampen så for alvor....Har en ide om er der er fandens lang vej hjem men jeg overlever turen så jeg kan fortælle om den bagefter
Miclona

[Trold]

Det håber jeg (vi) da sandelig.
Og som skrevet før, så pip lige herinde hvis du har noget at spørge om.
Og hvis/når du modtager besked om sygedagpengestop, så skal du anke den. Og der kan du også få nogle gode råd herinde, er jeg sikker på.

[Miclona]

Så fik jeg da startet på jobprøvning!!! 20 timer om ugen..
Har ikke haft mere end max 1½ time effektivt arbejde om dagen før fysikken har sagt stop.
Jeg har det virkelig dårligt med at skulle være på det sted jeg blev anvist.

Det er der flere årsager til:

Det er et campingvognscenter!!
Jeg kan ikke fordrage camping. Det ligger så langt fra mine interesser og hele den kultur der er omkring, hænger mig så langt ud af halsen af årsager der ligger mange år tilbage hvor jeg var gift ind i en familie der ikke havde andet i hovedet end campingvogne og campingture osv...Arrrrgggg!

Jeg har det utroligt svært ved at forholde mig til at skulle gå på arbejde hver dag og så lave noget der ikke giver mig nogen former for personlig tilfredshed.

Jo i går støvsugede jeg butikken, (ca 15 minutter) sad derefter på en stol og lagde skruetrækkere pænt i orden i værkstøsvognen. Stjerne-kærv for sig, lige-kærv for sig og så dem med torx for sig.. Svensknøgler i en anden bakke. Havde lidt problemer med at få plads til alle skruetvingerne, men det var der vist andre der også havde haft da der altså ikke var nogen plads. Fandt dog en anden bakke de kunne ligge i til sidst. Hold da kæft hvor var jeg dygtig. Sad derefter på stolen og drak kaffe til jeg skulle hjem. Nej
fejede lidt på værkstedet også, men ryggen var på det tidspunkt allerede smadret......!!!!!!

Jeg føler at jeg bliver mere og mere depri, ja også mere og mere fysisk syg, men det hænger jo nok lidt sammen.
Skal man bankes helt derned hvor man overhovedet ikke har noget livskvalitet og selvtillid tilbage? Der er sq ikke for meget i forvejen!!!!

Jeg har altid stået op og passet mit job i de sidste 30 år. Altid gået foran og sat en ære i at mit arbejde var perfekt når jeg var færdig med det.
Jeg nyder de gode dage når jeg er hjemme. Går i værkstedet og tænder op i brændeovnen og snitter piber. Drømmer om at de en dag bliver så flotte at jeg måske kan sælge nogle af dem Det er dejligt at lave noget værdifuldt og her kan jeg tage det 100% i mit eget tempo uden at skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til og ikke kunne udføre et stykke arbejde tilfredsstillende. Det gør mig heldigvis i godt humør.
Jeg jagtede rundt efter et snedkerværksted da jeg skulle finde praktikplads, men ingen var interesseret. Derfor blev det CAMPING!!!!!!!!
Jeg ville ønske jeg kunne få noget ro på livet og få tid til eventuelt at skabe en lille kreativ niche...
Men nu må vi se hvad der bliver tilbage...
Det var bare lige det.

Go weekend
Miclona

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Miclona

Så fik jeg da startet på jobprøvning!!! 20 timer om ugen..
Har ikke haft mere end max 1½ time effektivt arbejde om dagen før fysikken har sagt stop.

Hvad gør du så, når "fysikken har sagt stop" ???
Sætter du pokerfjæset på og fortsætter, så du ikke er noget som helst værd efter arbejdstid??
Eller siger du fra??

Hvis du sætter pokerfjæset på og knokler videre, uden at sige fra, så er der ikke nogen der VED, at du reelt ikke magter opgaven.
Og så tror de altså, at det går helt fint, og at du kan klare det antal timer du nu er sat til.

[Huldra]

Oprindeligt indsendt af Miclona

. Nej
fejede lidt på værkstedet også, men ryggen var på det tidspunkt allerede smadret......!!!!!!



Go weekend
Miclona

allerede der skulle du sige stop. og ikke feje noget værksted når du allerede var ødelagt i ryggen. og du skal huske at skrive dagbog om hvordan du har det, og hvad du laver i løbet af de timer du er der. også selvom det kun er at drikke kaffe..
ingen, absolut ingen kommer og takker dig, fordi du knokler videre selvom du har ondt, men jeg kender det alt for godt, at man gerne vil passe det man skal, og vise sin gode vilje. men du skal passe på ikke at lade som om de 20 timer går nogenlunde fint, for de kan finde på at mene du så er klar til ordinært arbejde måske med lidt skånehensyn ala § 56.

så lyt til din krop og sig fra.. gå hjem når du får alt for ondt, eller bare lidt ondt.. de 20 timer er det de håber du kan være der, men hvis ikke du kan er det jo det. og stopper det ved de 20 timer eller vil de så sætte dig op i tid bagefter?

god weekend til dig og alle i andre også

[Miclona]

Jeg skriver en detaljeret dagbog næsten hver dag. Med hvad jeg har lavet i løbet af dagen, smerter, effektiv arbejdstid og humør. Jeg siger fra når det gør ondt og det bliver da også rimelig accepeteret. Kører hjem når jeg ikke orker mere.. Planen er at jeg om 3 måneder skal være oppe på 37 timer!!! Meeen det kan de nu roligt glemme............ Men der er en rigtig træls situation at stå i synes jeg...
Miclona