Hvad gør jeg nu ?

[Hyanna]

På en anden tråd her i dette forum sidder der et ungt menneske, som er i NØJAGTIG den samme situation som dig .... og TRO mig, jeg forstår dig godt

Derfor vil jeg spørge dig om een ting: Har du nogen, der hvor du bor (dine forældre, en god ven eller en veninde) der kan gå med dig, og som forstår HVOR bange du er? ... FORSTÅR din angst?

Du ER ikke alene .... Der er mange der har det som dig, og det er rigtig svært, når man er oppe mod det samfund vi har i dag ..... men vil du gøre noget godt for dig selv, så skal du tage det i det tempo du kan magte ......

Så, derfor ville det være bedst for dig at der er nogen der kan gå med dig .... for du lider også af social angst, gør du ikke?

OG det er gør det hele meget svært for dig, hvis du ikke har nogen, du har tillid til, og som du kender.

Jeg kan forstå, du har influenza pt. og så ligger du jo selvfølgelig helt 'underdrejet'

Men det første du skal have fat i, er dine sagsakter; men det synes jeg du skal vente med, til du er kommet dig over din influenza .....

Bare et spørgsmål til: Bor du der hjemme hos dine forældre eller bor du alene?

Mange Hyanna ..... og rigtig god bedring

PS: du skriver når du kan. Jeg holder øje

Pt tør jeg ikke rigtigt gøre noget.... :/ Jeg er bange for at hende den nye bliver sur og at hun bare gør livet endnu mere surt for mig.. :/ Kender du/i det ? Eller er det bare mig..

Til Alle jer andre der har været så søde at svare, jeg ligger med influenza og kan ikke rigtigt magte kommentere så meget af gange

Lisa

Jeg tror at vi alle sammen har prøvet den angst på den ene eller den anden måde, men du må ikke lade dig afholde fra at holde på dine rettigheder og aktindsigt er en rettighed vi alle har i forhold til forvaltningsloven, at hun så bliver sur det er der ikke noget at gøre ved .

Der er love hun skal følge uanset hvor sur hun er, og din sag står meget bedre hvis og så frem du har din aktindsigt

God bedring til dig

[lisapigen]

Oprindeligt indsendt af Hyanna

På en anden tråd her i dette forum sidder der et ungt menneske, som er i NØJAGTIG den samme situation som dig .... og TRO mig, jeg forstår dig godt

Det gør mig sq egentligt ked af det, at høre andre sidder sådan som jeg gør... Sikke et land vi lever i .. :/ Og vi skulle være et velfærds samfund?

Derfor vil jeg spørge dig om een ting: Har du nogen, der hvor du bor (dine forældre, en god ven eller en veninde) der kan gå med dig, og som forstår HVOR bange du er? ... FORSTÅR din angst?

Jeg har min familie, de forstår mig tildels, så har jeg en kæreste som støtter mig godt, vi har kendt hinanden i 3måneder, så det er også begrænset hvor meget han er inde i det endnu Ellers har jeg mine 2 bostøtter, tilmed er jeg medlem af noget der hedder www.kildehuset-fountainhouse.dk her i Nørresundby, det er et sted for sindslidende, det er et rigtigt godt hus, det er virkelig noget folk burde vide mere om, derfor jeg sendte linket til hjemmesiden... - Altså i Kildehuset, har jeg 2 personer jeg snakker en del med som også støtter op om mig, så jeg har min baggrund af støtte og omsorg..

Du ER ikke alene .... Der er mange der har det som dig, og det er rigtig svært, når man er oppe mod det samfund vi har i dag ..... men vil du gøre noget godt for dig selv, så skal du tage det i det tempo du kan magte ......

Jeg er træt af ikke magte en skid, jeg er træt af ikke bare kunne være som "samfundet" kræver af en, så der ikke skal være alt det her DØJ! :/ ;:/

Så, derfor ville det være bedst for dig at der er nogen der kan gå med dig .... for du lider også af social angst, gør du ikke?

Ja Hyanna, Jeg lider af Socialfobi (Angst) - Det har jeg gjort i mange år, jeg har også været i terapi for det, og dengang anslog man at nu var jeg fri for lortet og det er jeg bare ikke, fordi det går godt en periode, så er man åbenbart fri for det? ... NEJ... TSSK

OG det er gør det hele meget svært for dig, hvis du ikke har nogen, du har tillid til, og som du kender.

Jeg kan forstå, du har influenza pt. og så ligger du jo selvfølgelig helt 'underdrejet'

Men det første du skal have fat i, er dine sagsakter; men det synes jeg du skal vente med, til du er kommet dig over din influenza .....

Bare et spørgsmål til: Bor du der hjemme hos dine forældre eller bor du alene?

Jeg har boet ude sidne jeg var 17, så man må vist sige jeg er udeboende, men jeg har dog et FOR tæt forhold til mine forældre, som i visse henseende helst bare vil være mine venner i stedet for forældre... Det er dog mest Moderen min der er sådan...

Mange Hyanna ..... og rigtig god bedring

PS: du skriver når du kan. Jeg holder øje

Jeg har fået det lidt bedre, så derfor jeg skriver nu, håber du kan læse mine besvarelser .. de skulle gerne være med en anden farve.. Tak for støtten og hjælpen... Lisa

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Jeg tror at vi alle sammen har prøvet den angst på den ene eller den anden måde, men du må ikke lade dig afholde fra at holde på dine rettigheder og aktindsigt er en rettighed vi alle har i forhold til forvaltningsloven, at hun så bliver sur det er der ikke noget at gøre ved .

Der er love hun skal følge uanset hvor sur hun er, og din sag står meget bedre hvis og så frem du har din aktindsigt

God bedring til dig

Det er meget muligt at folk kan se igennem fingerne med ikke at gøre folk sure.. men jeg frygter gør folk sure, jeg er bange for det, jeg gør bare hvad jeg får besked på og så siger jeg TAK .... Lidt ligesom hvis nogle pisser på min sukkermad, siger jeg bare Tak og undskyld, hvis i forstår mig ret ? Det er ikke skide godt når man er oppe mod kommunen, jeg kan kun være glad for at ha fået mine bostøtter, de hjælper mig meget med mine problemer og den slags. men de er jo heller ikke inde i loven på samme måde som flere af jer er herinde... Jeg vil stadig overveje det med mine sagsakter, indtil at min sagsbehandler i hvert fald har fået STATUSSEN fra mine bostøtter af.. også må vi tage den derfra.. Så er det også 2 måneder siden at vi har snakket sammen sidst, jeg ringede sidste gang og fik afvide hun ikke havde haft tiden til at skrive på min sag og hun manglede jo også det fra statussen af og så videre... Jeg er helt ør i hovedet nu.. heheh

Men humøret er ok højt ..

Lisa

[Hyanna]

Dejligt at høre at du har det bedre, for det hjælper jo ikke ligefrem på humøret, hvis man også slås med en influenza, vel?

Det er også rart at høre, at du HAR nogle mennesker omkring dig, der støtter op om dig, og så er der oven i købet en kæreste .... Jamen, TILLYKKE

Jeg vil dog lige spørge dig om dine bostøtter er pædagoguddannede?, for jeg var inde på den link, du så bekvemt havde sat ind; men jeg kan ikke komme ind på alle siderne .... ØV!

Nå, pyt, så spørger jeg dig bare

Det være hermed gjort

Mange Hyanna

[lisapigen]

Oprindeligt indsendt af Hyanna

Dejligt at høre at du har det bedre, for det hjælper jo ikke ligefrem på humøret, hvis man også slås med en influenza, vel?

Ja jeg har i hvert fald fået en del energi, det er rart.. bare det holder ved til i morgen jeg skal op og i Kildehuset

Det er også rart at høre, at du HAR nogle mennesker omkring dig, der støtter op om dig, og så er der oven i købet en kæreste .... Jamen, TILLYKKE

Jaaaa det er bestemt dejligt, jeg har dog aldrig haft nogen problemer med at finde kærester, det er nok mere det med at holde på dem der har været svært.

Jeg vil dog lige spørge dig om dine bostøtter er pædagoguddannede?, for jeg var inde på den link, du så bekvemt havde sat ind; men jeg kan ikke komme ind på alle siderne .... ØV!

den ene er Social og sundhedsassistent, og den anden er psykisk sygplejeske,.. eller hvad det hedder, hun har arbejde på psyk. i over jeg mener det er 20 år..

Nå, pyt, så spørger jeg dig bare

Det være hermed gjort

Mange Hyanna

Spørg alt det du har lyst til, jeg skal nok svare Med mindre det er noget jeg ikke kan svare på self..

Men nu vil jeg se film, ha det dejligt alle sammen... Store kram herfra

[Viper]

Først vil jeg lige fortælle dig at jeg har fulgt med i din historie via Hyanna som er min kæreste. Dernæst vil jeg sige til dig at det er rart at "se" dig ovensenge igen

Mit egentlige formål med at skrive til dig nu er at også JEG har været bange for at stille op for mig selv når nogen P...... på min sukkermad.

Jeg kommer til at sige til dig at du ikke får det bedre før den dag du lærer at pi... igen. Jeg siger heller ikke at det er noget du lærer på en dag, det ta´r lang tid at lære. Det gjorde det i hvert fald for mig.

Jeg kan desværre heller ikke give dig en klokkeklar recept på hvordan du skal bære dig ad med at sparke tilbage. Der skal du føle efter inde i dig selv. TRO MIG! Hvis du prøver at føle efter når nogen er efter dig kan du godt mærke at du ikke kan lide det. Det er simpelt hen et spørgsmål om at lære at turde sige fra når du får den følelse.

Har du lyst til at snakke med nogen om det vil jeg gerne stå til din disposition, om så det bare er for at få læsset galden af når nogen har trådt på dig

Mange Viper

Oprindeligt indsendt af lisapigen

Jeg har fået det lidt bedre, så derfor jeg skriver nu, håber du kan læse mine besvarelser .. de skulle gerne være med en anden farve.. Tak for støtten og hjælpen... Lisa



Det er meget muligt at folk kan se igennem fingerne med ikke at gøre folk sure.. men jeg frygter gør folk sure, jeg er bange for det, jeg gør bare hvad jeg får besked på og så siger jeg TAK .... Lidt ligesom hvis nogle pisser på min sukkermad, siger jeg bare Tak og undskyld, hvis i forstår mig ret ? Det er ikke skide godt når man er oppe mod kommunen, jeg kan kun være glad for at ha fået mine bostøtter, de hjælper mig meget med mine problemer og den slags. men de er jo heller ikke inde i loven på samme måde som flere af jer er herinde... Jeg vil stadig overveje det med mine sagsakter, indtil at min sagsbehandler i hvert fald har fået STATUSSEN fra mine bostøtter af.. også må vi tage den derfra.. Så er det også 2 måneder siden at vi har snakket sammen sidst, jeg ringede sidste gang og fik afvide hun ikke havde haft tiden til at skrive på min sag og hun manglede jo også det fra statussen af og så videre... Jeg er helt ør i hovedet nu.. heheh

Men humøret er ok højt ..

Lisa

lisapigen ikke min mening at få det til at lyde let at sige fra .. jeg kender udmærket til den problematik du omtaler

for mig tog det over et år med terapi at lære at sige fra (kommunen betalte terapien mon de fortryder )

Jeg havde jordens bedste teraput og hun kaldte det for hensynitis ...

man tager altid mere hensyn til andre end sig selv, man er bange for at gøre andre sure eller kede af det osv...

det er ikke en let proces at komme igennem og kræver benhårdt arbejde...
og tro mig i nogen situation er det håbløst (mine unger er eksemplet , jeg kan sige fra over for dem, men hold op hvor har jeg det elendigt med det )

derimod er jeg blevet rigtig god til at sige fra over for kommune, men er et kvaj på en arbejdsplads...

og pt prøver jeg at få mig selv til at sige fra og råbe op over for sundhedssystemt , det er på vej . men det tager tid ...

så jo kan godt forstå at det ikke er nemt og er en proces der ikke kommer af sig selv og slet ikke fra den ene dag til den anden...

Jeg har selv været sådan at sparkede man mig i røven vendte jeg mig om og sagde undskyld

Godt du er ovenpå igen ...

[Skovblomst]

Kære lisapigen

Jeg har i et stykke tid gået og tænkt på om jeg skulle skrive eller lade være..

Jeg har selv stået i din situation, og jeg ville ønske at jeg kunne sige noget som ville kunne hjælpe, eller lette din frustration, men det kan jeg desværre ikke Jeg kan dog fortælle, at jeg er blevet tildelt førtidspension pga. samme diagnose som du nævner

Jeg er selv blevet kastet rundt til forskellige aktiveringer som jeg ikke kunne gennemføre, imens jeg skulle til forskellige behandlere inden jeg fik en diagnose og til sidst endelig kom til behandling hos en kognitiv behandler.

Jeg har heller ikke modet/styrken til at slå i bordet eller lign. men jeg har en far og en kæreste som virkelig var min støtte og talspersoner når jeg selv havde opgivet.. Jeg havde altid min far med til sagsbehandler, og en dag hvor det virkede som om, at min sagsbehandler endnu engang bare ville bruge mere tid på ingen ting, gik jeg bare helt i sort og fortalte at jeg bare ikke kunne klare mere, og så gik jeg simpelthen derfra på grådets rand, og lod sagsbehandler og min far sidde alene tilbage imens jeg stillede mig uden for bygningen for at vente på, at min far bare kunne køre mig hjem.. Jeg kan ikke helt fortælle hvad der skete på sagsbehandlerens kontor derefter, men det havde vidst rystet min sagsbehandler at jeg var nået dertil hvor jeg ikke kunne kæmpe mere, og det samme havde det min far, og han reagerede ved at tale med store bokstaver, jeg kunne høre ham oppe fra første sal, og ja jeg troede egentligt at der ville komme en vagt, for han lød virkelig vred , men det skete ikke, der skete dog det, at hun kom ned til mig sammen med min far og at hun denne gang pludselig så mig som et menneske og ikke et nummer, jeg blev pludseligt taget seriøst, og sådan kom jeg omsider igang med at søge pension, og jeg må sige at hun virkelig blev rigtig dejlig at snakke med derefter og at hun virkelig forsøgte at gøre altverdens for mig derefter, endda selv i hendes fritid efter hvad jeg forstod på det..

Hvis du har mulighed for at kunne tage en med dig til disse samtaler, så er det guld værd, for det er som om, at det kan åbne øjnene for en sagsbehandler, når de også kan høre at det ikke kun er dig men også din familie/bekendte det slider på.

Jeg ved ikke om du kan genkende disse ting:

Men går nærmest rundt som en form for zombie, det er som om man lever i en boble/klokke.
Nogen gange farer man sammen hvis man høre den mindste lyd, eller hvis telefonen ringer.
Man bruger utrolig meget energi på at tænke og bekymre sig, så man hele tiden er træt.
Modstanden gør ikke en stærkere, men gør situationerne værre at udholde.
Man har svært ved ikke at vrisse/snerre af den mindste ting, ikke fordi man ønsker det, men nok mere fordi man er så frustreret.
Man ser folk og hører om alt det der sker i verden, men man føler sig alene netop fordi man ikke kan være en del af disse ting.
Hvis man ved at at skal noget, og er bange for det, så tænker man næsten på det dag og nat ind til det er overstået.
Man kan simpelthen ikke finde ro nogen steder.
Man kan ikke lade være med at tænke "hvad nu hvis".
Man føler bare at man er en kæmpe fiasko, og render bare trist rundt.

Hvis du kan nikke genkendene til nogle af disse ting, så kan du se at du ikke er alene i verden, der er andre som har det på samme måde... selvfølgelig er der så mange andre tanker og føelser som man går rundt med, men det var bare for at nævne nogle

Det hele ser måske håbløst ud, og det er så hamrende svært at være tålmodig, men hæng i, og som sagt ville jeg ønske at jeg kunne sige noget som kunne hjælpe.. men jeg kan kun sige at du ikke er alene

Pyhh..sikke en smøre, jeg håber ikke at det er for meget at tygge igennem


Mange

Skovblomst (som blev førtidspensionist, pga. samme diagnose som dig)

[lisapigen]

Skovblomst (som blev førtidspensionist, pga. samme diagnose som dig)

Sikke en rar fornemmelse jeg havde efter jeg havde læst dit indlæg.. Jeg kan nikke genkendelse til ALT det du skriver omkring hvordan man har det ... Det kunne ligeså godt ha været mig der havde skrevet det..

Det glæder mig at du har fået din pension, og det glæder mig at se/vide andre også har det sådan, altså glæder og glæder .. det gør det ikke, for det er et helved have det sådan her... Dag ud og dag ind... Jeg har da gode dage.. men der er lidt langt mellem dem. Selvfølgelig er man glad for sin Kæreste, Familie og lignende.. Men at være glad for sig selv, den man er blevet og så videre, det er den "lykke" jeg taler om.... Jeg tror ikke jeg har oplevet sådan en dag i mange måneder når jeg lige tænker over det... Sådan en dag kunne jeg godt bruge, for der var lidt medvind og alt det ville vise sig at ende lykkeligt.. At jeg kunne sige.... SÅ nu er der sq lidt styr på tingene og jeg kan arbejde videre med mig selv, i fred og ro, ikke noget pres eller lignende.

Man kommer til at stille sig selv det spørgsmål om den tid kommer? Jeg ved jeg skal give det tid... Jeg ved at tingene tager sin tid...

Jeg vil oplyse, at vi har bestemt at holde inde med at søge Aktindsigt, pga det sted jeg kommer nu, er på frivilligt basis og noget jeg selv har fundet og har "fået lov til" Ja det skrev min tidligere Jobkonsulent faktisk "Det har jeg givet lov til" SOM OM .... Argh de kan gøre mig så sure..
Men jah ved også godt jeg heller ikke kommer nogle vejne med at holde ind og ikke gøre nogle ting..

Og Skovblomst, har prøvet det med at tude og ikke kunne klare mere, han var pisse ligeglad, min mor og skrevet meget desperarte mails, jeg har nogle liggende, hvis du vil se hans kolde og kyniske svar i mine øjne..

Jeg må sige, jeg er igen nået der til.. HVAD MAGTER Jeg mere?... Hvis ikke jeg kan få pension, eller flex. hvad sker der så med mig? Skal jeg så bare videre ud i flere aktiveringer/Revalideringer eller på et eller andet projekt i kommunens vifte ...?

ÅHHHH GID DER VAR ET SVAR... og gerne NUUUUUUUU

Lisa

[Hyanna]

Kære Lisapigen ......... og Kære Skovblomst,

Der var engang en søster, som havde en lillebror. De to levede hos nogle forældre, som ikke havde særlig megen forældreevne. Derfor blev storesøsteren en slags reserveforælder for sin lillebror og da storesøster flyttede hjemmefra, gik der ikke lang tid inden hun gik på kommunen for at få sin lillebror fjernet hjemmefra. Hun ønskede selvfølgelig at overtage forældermyndigheden og at han skulle flytte ind hos hende og ægtefælden, som var godt og grundigt inde i forholdene, som jo også søsteren var opvokset under. Det gik bare ikke sådan ... Jo, han blev skam fjernet hjemmefra og sat i ungdomspension, og der var da også en socialpædagog, som fik særlig interesse i lillebror, og storesøster og socialpædagog havde et fortrinligt samarbejde omkring lillebror.

En dag er festen forbi og lillebror kommer til at drøne rundt i det daværende bistandssystem .... og nogen gange, er han så heldig at de glemmer ham .....men så en dag ...... kommer der brev, og så er fanden løs i Laksegade. Han bliver kastet rundt i det ene ydmygende forløb efter det andet, og lillebrors, i forvejen, skrøbelige psyke, får sig nogle flere skader, hvilket får storesøster til at fare til Kbh. den ene gang efter den anden .... Eller at have sin lillebror hos sig, for at undgå indlæggelse på psykiatrisk mm. ....
Alt ender med at lillebror får tilkendt midlertidig pension, som skulle optages efter 5 år. .... Lillebror er lykkelig, for som han sagde: Sagsbehandleren sagde: "Du skal ikke være nervøs, for de genoptager ALDRIG sagen!"

Årene gik, i medgang og modgang; men en dag smed en engel sit stjernestøv ned over lillebror .... HAN HAVDE FUNDET DEN RIGTIGE!
Ikke et øje var tørt, og endelig bliver de to enige om at flytte sammen i lillebrors lejlighed.
Som den lovlydige borger lillebror er, ringer han selvfølgelig til kommunen, for at meddele at hans elskede flytter ind ...... det står der jo noget om i hans pensionsmeddelelse .......


SÅ starter balladen .... Til alt 'held' er storesøster blevet syg og skal ind og have botoxbehandling i KBH., så da en eller anden sagsbehandler, som han har fået brev fra, og som han er klog nok til at vente med at ringe til, til søster er der, nærmest på forhånd har gjort lillebror til storforbryder med anklager om at lillebror skulle have haft pligten til at henvende sig til kommunen efter de 5 år !!!!!!?????? samt at lillebrors pension nærmest var frataget ham og at kæresten skulle forsørge ham, sidder lillebror vred og rystende og forsvarer sig. Søster bliver mildest talt rasende ..... Jeg mener, har I nogen sinde set en flodhestemor, hvis en krokodille forsøger at angribe hendes unge ..... Oboy, siger jeg bare ..... Jeg ville nødig være den krokodille .......
Men nu er storesøster jo ikke bare en krokodille, hun hører også under arten Homo Sapiens, så hun bruger sin 'sunde psykopat' ('sunde psykopat' skal jeg nok forklare en anden dag) og rejser sig, lægger hånden på sin lillebrors skulder og siger meget blidt: "Jamen bror, du ryster jo over det hele." Bror bryder sammen som søster ønsker, så den lede 'krokodille' kan høre det over hele den lede kommune
Søster tager røret og nu er det lige pludselig en meget forskrækket og anderledes myg 'krokodille' ,søster (flodhestemor ) har i røret .... "Jamen, jamen, det er jo forfærdeligt ... Jeg mente jo ikke ... Jamen, jeg kan jo ikke love noget ... Måske drejer det sig kun om en enkelt samtale på jobcenteret ....Kan du ikke berolige ham lidt .... ?

"Jo, svarer 'flodhestemor', Det er jeg jo så vant til, når kommunen IGEN ikke har fattet, hvor hårdt min bror har det!"

Der kom et brev. Samtale i jobcenteret. Bror griber 'knogle' og ringer til søster, som de har aftalt på forhånd, og søster drager atter til Kbh., for hun skal, selvfølgelig, med som bisidder.

Bliver vist ind hos en kvindelig sagsbehandler, som får sit livs chok, da jeg, uden hun bemærker det, igen bruger min 'sunde psykopat' og får min bror til at bryde totalt sammen (TRO MIG: søster HADER at gøre det); men det får den af søster ønskede effekt ..... sagsbehandler lader søster komme lige så meget til orde, som grædende bror ...... Sagsbehandler skriver og skriver på en notesblok, beder søster at gentage, lytter til grædende bror og skriver og skriver ... bl.a. om søster og hendes to, igennem livet, mænd der har måtte hjælpe og hjælpe, fordi systemet ikke slår til ... Og søster siger: "Nu må I f...'.. holde op!!!! ... For det er sq os, der må samle ham op, HVER GANG I kommer rendende med krav og hvad ved jeg. Det må bare stoppe, hvis jeg ikke ska' ende med at besøge min bror på den 'lukkede afdeling'."

Hun følger bror og søster helt ud til døren ... lover og lover .... Bror er helt vild da de går ned af Baldersgade ... Han griner og græder på en og samme gang: "Hold kæft, hvor er du go', Søster ... Du er k............'me s.... dygtig!"

Søster er knap så begejstret og spørger: "Jamen bror, VED du da ikke hvad det er jeg gør?" "Jo, svarer han, det ved jeg godt. Du manipulerer ad h...... til .... men det VIRKER sq!"

Det bliver den eneste samtale bror kommer til, trods skiftende skrivende sagsbehandlere, før han får bevilget Helbredsbetinget Førtidspension.

Det sørgelige er, at man er nødt til at gribe til så ækle yderligheder, for at forhindre yderligere overgreb på et menneske ... Det er jeg sq ikke stolt af !!!!

Jeg hved ikke helt, hvem der bør bære skammen ..... Gør I ?

Med det ville jeg sige, at du Skovblomst rammer ind i et frygtelig dillemma

Hvorfor skal det være nødvendigt at ydmyge sin egen bror, foran en p..... dårligt uddannet sagsbehandler, for at få sine ting igennem .... Det er ækelt ..... DET ER!!!!!!

De to mennesker sad som de to små børn, de engang var, og øøøste ud, for at redde den ene mod alt muligt, som han bare ikke kunne tåle ..... redningen var, at sagsbehandleren, hvad Søster, undervejs, fandt ud af, var af arten HOMO SAPIENS!

Jeg kan ikke mere lige nu, for det gør stadig frygtelig ondt; Men det jeg ville sige med mit lille eventyr, er at det som er så vigtig, er at sagsbehandleren IKKE ER HVERDAGSPSYKOPAT!!!!!!!

Han/hun kan være lige så så snot dum, som jeg er på mange områder; men er hun/han baaaare et lille smule menneske, SÅ KAN det klares med en bisidder.

Det var det der var meningen med det lille eventyr

Mange Hyanna