K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-01-2009, 04:37   #1
Bissen
Føler sig hjemme på K10
 
Bissens avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-12 2008
Lokation: Roskilde Kommune
Indlæg: 45
Styrke: 16
Bissen er ny på vejen
To spørgsmål - om opsparing på FP og om udbetaling og evt. anke...

Hej folkens!

Ja, som flere af jer ved er jeg nyligt blevet førtidspensionist - mere nøjagtigt per 1/12 '08, og i denne forbindelse har jeg nogle spørgsmål:

Det første, rimelig hurtigt:
Nu regner jeg ikke med at jeg bliver så rig, så jeg kan spare op af min pension, men for en sikkerheds skyld:
Er det "farligt"?
Altså risikerer jeg at blive "straffet" økonomisk for det, hvis jeg fx. har sparet 3400kr op igennem en masse tid og så får en tandlægeregning på 6000kr - vil de så fra kommunen give et mindre tilskud fordi jeg har de penge stående, end hvis jeg havde "frådset" dem op?
Spørger, fordi jeg har haft den oplevelse på kontanthjælp, og jeg vil ikke have den igen, det er simpelthen for uretfærdigt...jeg ved godt, jeg lyder som en snyder, en nasser og en social bedrager hér, og det må I undskylde, men...

Nummer to, lidt mere indviklet, tror jeg...:

Jeg fik som sagt min FP, men efter et langt slid, og efter at den én gang havde været sendt i samråd med en ressourceprofil som ikke var underskrevet af mig og af en sagsbehandler, jeg aldrig havde mødt.
Den blev afvist, men jeg kan godt se, at bl.a. lægekonsulentens udtalelser ikke var vedlagt (han støttede mig faktisk fra begyndelsen - noget, jeg kan førstå er lidt af et særsyn). De besluttede, at jeg skulle igennem arbejdsprøvning, hvilket jeg også kom med hiv og slæb og drama, og i forbindelse med denne beslutning skrev mine forældre og en af mine veninder og jeg selv et "vredt"/fortvivlet brev hver til min (nye) sagsbehandler. Dele af disse blev senere inkluderet i min nye ressourceprofil, samt min ressourceprofil blev udbygget af REVA, der også indstillede til førtidspension og lægekonsulentens udtalelser, der gjorde det samme.
Nu til humlen:
Jeg kan ikke huske, om sådan en afvisning fra et samråd bliver betragtet som en afgørelse og dermed kan ankes (mhp at få tilkendt pensionen med tilbagevirkende kraft) eller hvordan...?

Er der nogle der ved det?

Eller skulle jeg mon have haft søgt på §17 alligevel og måske have sluppet for en unødvendig, tidskrævende og opslidende arbejdsprøvning?
Ville de have været en reel mulighed, eller ville jeg bare have været f**cked?
__________________
Lise ~ Stemplet som professionel tosse fra 1/12-2008
Bissen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2009, 05:29   #2
superhoax
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 13-06 2008
Lokation: København
Indlæg: 472
Styrke: 16
superhoax er ny på vejen
Hej Lise,

Dette er lidt "off topic";

men du bør huske at tilmelde dig ordningen til pensionsopsparing når du er førtidspensionist. Det er vist et par 100 kroner om måneden. Kommunen betaler den største del af gildet - og derfor er de ikke altid lige gode til at oplyse om ordningen, når du overgår til førtidspension.
superhoax er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2009, 14:06   #3
inger
Lukket Konto
 
Tilmeldingsdato: 19-10 2006
Alder: 57
Indlæg: 167
Styrke: 18
inger er ny på vejen
Det første kan jeg svare på. Som førtidspensionist skal du søge om tandlægehjælp under samme paragraf som kontanthjælpsmodtagere. Så ja selv en lille opsparing bliver regnet med i din egen betaling, når du har udfyldt ansøgningsskemaet og hentet bankens engagementsoversigt.
Jeg stod selv for et år siden og skulle søge kommunen om hjælp til tandlægehjælp, hvor kommunen kun gav tilskud til en del af behandlingen pga mit rådighedsbeløb og min mindre formue.
inger er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2009, 20:46   #4
Bissen
Føler sig hjemme på K10
 
Bissens avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-12 2008
Lokation: Roskilde Kommune
Indlæg: 45
Styrke: 16
Bissen er ny på vejen
Tak skal I have begge to!
Superhoax: Det er rigtig fint, du lige siger det, for jeg kunne jo have været én af dem, der ikke var blevet oplyst. Det er jeg heldigvis ikke - jeg havde mit allerførste møde med min nye sagsbehandler ovre på pensionskontoret i torsdags, og det var faktisk en god oplevelse! Jeg var nær et nervesammenbrud på vej derhen pga. af tidligere oplevelser med sagsbehandlere, men det var sørme en ny verden!
Hun udyldte økonomipapirerne for mig og oplyste mig om ATP og et par andre ting.
Meget effektiv, ingen skelen over til mig og følelsen af at blive målt og vejet på alle leder var der slet ikke - ikke så meget drama, og det var jo rart nok.

Tænk, at man er kommet dertil, hvor man sætter så stor pris pris på bare at blive behandlet iflg. almindelig ordentlig opdragelse...det er egentlig lidt flovt, men jeg kan jo håbe, lidt af mit selvværd stabiliserer sig på et højere niveau nu, hvor der er ro fra arbejdsmarkedsafdelingen...

Inger: Tak - det havde jeg altså lidt frygtet.
Nåmmen så må jeg jo til at drikke nogle guldbajere og spille noget énarmet, så jeg kan få lidt fornøjelse ud af at være pensionist OG få hjælp til tandlægen.
Nej, jeg ved ikke rigtigt...det må jeg se på henad vejen.
Jeg ved godt, det burde give noget stolthed og følelse af værdighed "selv" at spare sammen og betale til den slags, hvis det overhovedet er muligt istedet for at nasse yderligere, men...hvordan i alverden skal jeg så nogensinde få råd til indskud til ny lejlighed eller en tiltrængt ny seng eller til for en gangs skyld at tage mine forældre med på restaurant istedet for omvendt?
Jeg ved godt, det ikke bliver regnet som "rimelige" udgifter fra kommunens side, men... *SUK* Øv, jeg synes bare hellere, jeg vil nasse på staten end fx på mine forældre, der har arbejdet og betalt skat hele deres voksne liv og lidt til uden pause.
Jeg synes, de har betalt nok ud af egen lomme til min hjælp, behandling, regninger og velvære igennem de sidste tolv år...

Undskyld jeg piver!
Jeg er bare så *ØV* for tiden, men jeg skal nok bare lige have styr på de nye grænser i mit liv, mon så ikke jeg kommer lidt i ro igen.

Tak for hjælpen!
__________________
Lise ~ Stemplet som professionel tosse fra 1/12-2008
Bissen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2009, 22:16   #5
Suncil
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
Suncils avatar
 
Tilmeldingsdato: 03-07 2008
Lokation: midtjylland
Indlæg: 889
Styrke: 16
Suncil er ny på vejen
Hej Bissen

Tror det er meget naturligt, at man har perioder hvor alt er "ØV" som du skriver.

Det hele er nyt og du skal til at vende dig til ikke at blive checket/ undersøgt hele tiden. Der skal nok komme ro på. Nu går vi heldigvis også mod lysere tider. Og glæd dig over din FTP.

Dejligt du fik en god oplevelse på kommunen, så det kan også lade sig gøre


Suncil
Suncil er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2009, 23:53   #6
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Hmmmm, som kontanthjælpsmodtager må man vist højest have en opsparing i banken på 10.000 kr.
Ved desværre ikke så meget om førtidspension, andet end min veninde - på de gamle regler, altså har en pæn sum stående på kontoenn, som ikke udgør nogen yderligere farer.
Det var en bankdame der fortalte hende det, da hun havde arvet penge fra sin Mor. Bankdamen foreslog min veninde, at enten lægge pengene i en bankboks eller hæve beløbet, så kun max grænsen stod tilbage på kontoen. Hun har stadig det beløb på kontoen, men har da lige fået hjælp til en omfattende tandrodsrensning grundet paradentose - og hun betalte næsten intet selv.
Er det så fordi hun er på de gamle FTP regler?

Der burde da næsten være et skel et sted, noget som kan tilskrives almindelig opsparing (til Feks komfur, køleskab, vaskemaskine - dårlige tider), og så et beløb der direkte går over i formue lignende beløb??
Det er jo en grim ting, at man så aldrig kan spare noget op, fordi man kan risikere at det skal gå til tandlægeregninger!?

Så får man da hurtigt en gruppe førtidspensionister med rådne tænder - og nyt køleskab.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2009, 00:39   #7
inger
Lukket Konto
 
Tilmeldingsdato: 19-10 2006
Alder: 57
Indlæg: 167
Styrke: 18
inger er ny på vejen
Ja Helenekr mange af de ting som førtidspensionister på den gamle ordning før 1.1.2003 kan få hjælp til er udelukket for os førtidspensionister på den nye ordning.

Og lidt bittert vil jeg nok indrømme at det er.
inger er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2009, 00:59   #8
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Ja, det er det da Inger! For selvom førtidspensionister på de nye regler få et større beløb om måenden end dem på de gamle regler, så kan det jo hurtigt blive til et ordenligt minus!! En enkelt tandlægeregning kan jo SAGTENS vippe hele budgettet omkuld i flere måneder efter.....og på en måde kan det jo være en stress-factor, hver gang man skal til tandlægen.
Og mange førtidspensionister tager jo medicin, og de fleste former for medicin gør altså noget ved tænderne! Både fordi medicinen indeholder nogle ting, men også fordi medicin ofte giver mundtørhed, som så igen kan give karies og mere udsatte tænder og mundhygiejne....
Man BURDE få en betydenlig dækning til tandbehandling, da det ofte er pga medicinindtagelse at de værste tilfælde opstår.

Gudved om man kan bruge sin medicin i en evt klage over et afslag?
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-01-2009, 15:44   #9
Bissen
Føler sig hjemme på K10
 
Bissens avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-12 2008
Lokation: Roskilde Kommune
Indlæg: 45
Styrke: 16
Bissen er ny på vejen
Jeg ved det ikke, Helene, og jeg er ikke medicineret og har ikke været det det meste af tiden, fordi jeg, som de siger "ikke responderer" på de typer medicin jeg har fået "tilbudt" igennem tiden indtil nu.

Det med tandlægen fylder bare stadig meget, fordi jeg har utrolig svært ved at få børstet tænder, og det gør jo, at mine tænder bliver meget hurtigt ødelagte, og tandlægebesøg en skamfuld, skræmmende og dyr oplevelse hver gang.
Det er faktisk en ganske stor hurdle i mit liv, og derfor fylder det meget for mig, både psykisk og økonomisk. Det har også gjort, at jeg nogle gange har tænkt, at fordi mine store tandlægeregninger så tydeligt hænger sammen med min sygdom, så synes jeg et eller andet sted at det faktum burde "tælle med", når jeg søger den økonomiske hjælp.
Men på den anden side....ja, jeg ved det ikke...

I skal ihvertfald have mange tak for svarene indtil videre!
__________________
Lise ~ Stemplet som professionel tosse fra 1/12-2008
Bissen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-01-2009, 22:10   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hej Bissen.
Læs følgende indlæg.: http://www.k10.dk/showthread.php?t=1380&highlight=supp
Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Udbetaling af Ld-opsparing asti Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 07-07-2012 12:34
Spørgsmål vedr. gæld og udbetaling af penge fra pensionsselskab mams Dit og Dat 24 01-02-2011 19:08
Udbetaling af LD-opsparing. Hammershus Nyttigt at vide for Førtidspensionister 19 05-03-2009 23:58
Opsparing... Silke Alt det andet 25 27-05-2008 15:59




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension