Voksen ADHD

[allofmee]

Hej Alle. Jeg vil gerne høre fra nogen der har fået tilkendt FTP pga voksen ADHD(eller fået afslag). Føler selv alle mine muligheder er udtømt. Jeg kan bare ikke passe et arbejde!. Har fået udredning ved speciallæge og fået diagnosen voksen ADHD. Har en erhvervspsykologs profil der siger at jeg er invalideret i forhold til arbejdsmarkedet. Men stadig vil min sagsbehandler bare have mig i de samme projekter igen og igen og siger jo jo du kan godt!! Orker bare ikke flere nederlag og vil gerne søge førtidspension nu.. Håber at høre fra nogen.:-)

[Trold]

Så vidt jeg husker er der ADHD'ere der har fået fp, men fp gives ikke ud fra en diagnose, men ud fra hvad man kan, arbejdsevnemetoden.

Skriv lidt mere om din situation, f.eks. hvilken ydelse du er på (kontanthjælp, sygedagpenge, eller andet??)?

Har du fået aktindsigt?

Og bliv i denne tråd, også hvis du har andre spørgsmål.

[Ragdoll]

....bruger herinde, der med sikkerhed har fået det på grund af ADHD, han havde dog også asperger syndrom, men det tog meget lang tid, men jo mere man finder ud af om sygdommen, jo mere forsvinder fordommene, så ja der er håb, men som sagt det bliver nok en lang trædemølle du skal igennem. Som skrevet før:

Skriv lidt mere om dig selv, din situation, evt hvad du selv mener du har af rest-erhvervsevne?

Det er svært at sige noget for eller imod når man ikke har flere detaljer.



Ragdoll

[Tanja]

Du føler alle behandlingsmuligheder er udtømte, men det er vigtigt
at have læge-speciallægerklæringer på at alle behandlingsmuligheder er
udtømte og at erhvervsevnen er ubetydelig, hvis du søger førtidspension.

Hvis du kun kan arbejde under 10 timer om ugen med skånebehov, vil
arbejdsevnen oftest blive betegnet som ubetydelig.

[mugge]

Jeg har voksen ADHD (men har dog også haft det som barn uden at være diagnosticeret) og har fået flere afslag på FTP.
Det er sådan at kommunen ikke rigtig forstår ADHD. Min psyk fortalte at kommunen meget bedre forstår en diagnose som f.eks Skizofreni, hvor man er næsten 100% sikker på at få FTP, så er det lang vanskeligere for os med ADHD at få tilkendt den, men jeg har hørt om flere der har fået den på en ren ADHD diagnose.
Desværre er jeg selv rendt ind i komplikationer i form af psykoser (af medicin/psykofarmaka) og paranoia. Min læge mener at jeg risikerer at få skizofreni eller borderline, hvis kommunen fortsætter med at harcelere mig.
Har endda været tvangsindlagt.

Du kan læse om min historie ved at klikke på min profil og se de indlæg jeg har lavet, hvis du vil vide mere. Men det er hårdt at have kommunen som fjende. Hjælpe vil de ikke.

[hwm]

uha jeg må lige tilføje en detalje. Men man får ikke AdHd som voksen,men det har været der siden barnsben,men er måske ikke kommet så meget til udtryk. Og AdHd er ikke en sygdom men en funktionsnedsættelse. AdHd kan ikke kureres..
Vil lige tilføje at jeg selv har adhd og jeg har 3 drenge med adhd.

[bussemanden]

Oprindeligt indsendt af hwm

uha jeg må lige tilføje en detalje. Men man får ikke AdHd som voksen,men det har været der siden barnsben,men er måske ikke kommet så meget til udtryk. Og AdHd er ikke en sygdom men en funktionsnedsættelse. AdHd kan ikke kureres..
Vil lige tilføje at jeg selv har adhd og jeg har 3 drenge med adhd.

Har lige selv fået det konstateret.Er 43 år.
43 år spildt kun med modgang

Hej ADHDer MF.

Jeg har fået diagnose, ADHD som 45 årig DVS for ca 2 månder siden, jeg har så også skæv ryg, har kæmpet med kommune i 19 månder, først med skævryg og nu ADHD, min skæve ryg er uden betydning siger kommune, med den begrundelse at ca 5 - % af mænd i DK har skæv ryg og at det er uoverkommelig økonomisk byrde.

Jeg begynder så på job prøvning onsdag 251109, et forløb på ca 2 månder, men jeg er stillet i udsigt at jeg max kan få flexjob, og at ders indstilling er fra kommunens side at der er mange med ADHD som har job på normal vis.

Ja det er ikke let at forklare hvordan man har det i hovedet, og at mit arbejds liv har været en lang tur ned af bakke, med mange job skift.

Høre gerne fra andre, som kender og ved hvordan man påvirker systemet, som jeg har plejer at gøre virker ikke, starter med at rive hovedet af folk, så er de væk og genere mig ikke mere.

hilsen sten

[Trold]

Jeg kan ikke rådgive dig ang. ADHD, men der er skrevet flere tråde herinde med gode råd til arbejdsprøvninger, dem synes jeg du skal prøve om du kan finde.

[UllaCliffShads]

Husk at man kan have ADHD på flere niveau. Og at det måske kun der de mest hård ram som kan blive førtidspensionist.

Jeg har selv en svært grad af ADHD. Også er jeg førtidspensionist. Jeg har været i arbejdesprøve hvor de vudere at jeg kan kun kan arbejde 15 minuter ud af de 3 timer som arbejdesprøven forløb. Der udover har jeg være på et kursus i Huset Venture også har min neuro-psykolog udtale at

Han skriver at min forstyrrelse i hø. hemisfæres fronto-parietale hjerneområde medfører generelt svigtende overblik, manglende mulighed for multitarskning, svigtende empati, som igen medfører, at disse personer har svært ved at indgå i social relationer p.g.a svigtende situationsfornemmelse og forståelse for egen begrænsninger., og de ville sjældent kunne tilpasse sig en arbejdsplads. Testbillede kan i øvrigt svare til diagnosen ADHD i svær grad. Hendes rige intellektuelle ressourcer, sammenholdt med ovenævnte forstyrrelserm, gør det urealistisk at forestille sig at hun ville kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dette gældende i et hvilket som helst erverv, og selv ikke under stærkt beskyttede forhold skønnes hun at have nogen reel arbejs- eller erhversevne.

Genoptrænings- eller behandlingsmæssige muligheder skønnes ikke tilstede, og tilstanden skønnes varig med mulighed for forværring ved tiltagende alder.
Finn Borregaard Eriksen Neuropsykolog.

Og Huset Venture udtagelse er:
Funktionsbeskrivelse ift. Ulla Margrethe Grønbæk Sørensen, fra Projekt for borgere på vej mod fleksjob (Huset Venture Ikast Brande), d. 14-12-2009
Indledning:

Da vi fra projektets side ikke er psykologer eller lignende og ikke har en terapeutisk tilgang til vore deltagere, vil vi derfor her udelukkende registrere hvad Ulla Margrethe (UM) har sagt, fremlægge vores observationer ift. hendes adfærd og derpå konkludere hvad vores indtryk er, i forhold til hendes aktuelle arbejdsevne.

Vi valgte at lade UM gå i et individuelt samtaleforløb, ud fra vores indtryk ved visitationssamtalen. Vi vurderede at hun var primært orienteret mod sig selv og kunne virke voldsom og potentielt voldelig på øvrige holddeltagere. På grund af UM's diagnose valgte vi ikke at lave en profil test, idet testen ikke egner sig for personer med hjerneskade eller diagnoser der adfærdsmæssigt ligger tæt op af dette.

Ulla Margrethes fremstilling:

UM er 35 år, og bor alene. Hun har familie, og en ekskæreste hun ser på vennebasis.

UM giver udtryk for at hun har brug for afklaring i forhold til hendes job fremtid. Hun mener at have hjerneskade ud fra diagnose fra neuropsykolog Finn Borregaard Eriksen (se dennes udtalelse i sagen). Men hun er ikke klar over om der findes behandlingsmuligheder, hvilket hun mener er relevant for vurdering af hendes job potentiale. Når eventuelle behandlingsmuligheder er afklaret, vil hun overveje psykologhjælp, for at afhjælpe psykiske traumer fra barndommen og senere.

UM nævner som egne kompetencer, at hun er god til håndarbejde og IT. Hun fortæller at hun aldrig kommer for sent, er pligtopfyldende, og at hun holder ekstrem orden derhjemme for blandt andet at skabe et roligt centrum midt i "kaos". Uvished og stress gør at hun mister overblikket og struktur i hverdagen. UM fortæller at hun nemt bliver stresset og deprimeret. Hendes hukommelse er ikke god. Hun fortæller, hun gerne ville have været til psykolog, da dette blev hende anbefalet i marts 2003 (se psykolog Teit Juel Jensens udtalelse i sagen), men at der ikke er sket noget angående dette siden. Det var UM's opfattelse, at hun ville blive kontaktet angående dette - hun har således ventet på dette siden. UM fortæller at hun fik en depression i 2007 og at hun fik antidepressiv medicin gennem et år.

Hun fortæller, hun siden den tidlige barndom har følt sig anderledes og ofte er blevet moppet og chikaneret af andre børn. Som voksen er hun også opmærksom på at hun "skiller sig ud". Hun har haft vanskeligt ved at fungere med andre mennesker, både privat og jobmæssigt. Dette gælder også i forhold til autoriteter, fortæller hun.

Som barn blev hun ikke "set" angående hendes psykiske handikap - besøg hos skolepsykologen samt specialundervisning gjorde ikke den store forskel, og man satte aldrig en diagnose på, ifølge UM. Hendes adfærd medførte udtalt mobning og chikane ifølge UM.

UM holder sig, ifølge eget udsagn, ofte for sig selv. Hun gør det for at undgå gnidninger (og hermed et potentielt tab af kontrol) med andre. Hun ønsker at undgå smerte ved at blive mobbet og chikaneret. Hun har efter eget udsagn svært ved at sige fra - hun reagerer ofte meget voldsomt, hvis hendes grænser overskrides for at få folk til at gå væk, inden hun eventuelt kan "komme til" at reagere med vold. Dette signal forstår andre ofte ikke, fortæller hun. Hun nævner en situation fra hendes arbejdsplads, hvor 2 gæster udefra skændtes. Hun ville have dem til at stoppe - og reagerede kraftigt verbalt for at få dem til det - hvorefter hendes chef blev sur. Hun havde forventet, han ville stoppe de to gæsters skænderi, hvilket han ikke gjorde.

Hun fortæller dertil at hun på et tidspunkt forsøgte at advare en jobkonsulent om at denne skulle passe på ikke at overskride hendes grænser (så UM ikke risikerede at blive voldelig overfor jobkonsulenten). UM ledsagede dette med en reelt velment advarsel til jobkonsulenten, om at denne var udsat i forhold til eventuelle reaktioner fra utilfredse klienter (idet jobkonsulenten arbejdede under eget navn i Ikast). Dette blev af jobkonsulenten opfattet som en trussel, men var ikke ment sådan. Hun føler sig ofte misforstået af andre, som ikke forstår hendes signaler.

Hun indgår helst i en tryg sammenhæng, uden for mange mennesker der "dropper ind". Derudover er det i det hele taget vigtigt for hende med klare retningslinjer.

UM har oplevet situationer med manglende kontrol over egen adfærd. Hun nævner for eksempel at hun som barn slog en anden pige oven i hovedet med en jernskovl. Her fortæller hun, at hun ikke i situationen har empati. Hun fortæller, at hun her "bliver kold". Hun har i det hele taget ofte i sit liv oplevet egen manglende indlevelse i andres følelser, hvorved hun har været opmærksom på at hun adskiller sig fra andre. Hun nævner hendes reaktion ved synet af bygningen der blev ramt af et fly i forbindelse med terroren d. 11. september. Her begyndte flere andre der så det på fjernsynet at græde - hun selv følte ingenting. Dette er et mønster der ikke er begrænset til den ene situation, fortæller hun.

Fysisk set har UM lav blodprocent og har i år fået en blodtransfusion. Hun er overvægtig, kan ikke klare tunge løft, og har muskelspændinger i skulder og lænd. Hun fortæller at hun har svært ved at række armene op over hovedet. Hun oplever sig selv som ikke særlig udholdende - hun skal ofte hvile sig, for ikke at blive meget træt og "udflydende". Hun udtrykker dertil bekymring angående at hun nogen gange opmærksomhedsmæssigt "bliver væk" - og dermed måske kan komme til at være til fare for sig selv og andre. (For eksempel når hun krydser en vej eller som i et tidligere job; kører gaffeltruck).

Hun har altid haft svært ved at stave, og har svært ved at koncentrere sig i ret lang tid af gangen. For eksempel kan hun højest arbejde to timer om dagen ved computer

UM vil gerne arbejde hjemme med lettere gentagende arbejde, suppleret med 1-2 dage om ugen på en arbejdsplads med de ovennævnte forudsætninger opfyldt (rolige omgivelser, forstående medarbejdere og så videre).

Profil testens resultater:

Profil testen er som nævnt i indledningen, ikke anvendelig for UM.

Vores observationer ift. Ulla Margrethes adfærd:

UM er mødt til tiden, og har gjort en indsats i vejledningen og angående hjemmearbejde.

UM virker i starten verbalt grænseoverskridende og potentielt aggressiv og muligvis fysisk voldelig. Med tiden slapper hun af. Indtrykket af potentiel aggression/voldelighed forlader dog aldrig fuldstændig sessionerne.

UM fremstår dertil som en normalbegavet og humoristisk ung kvinde. Hun evner at vedligeholde egen hjemmeside, samt at bage, holde orden i eget hjem og sørge for husholdningen. Under forløbet producerer hun svar på en hjemmeopgave om egne styrker og begrænsninger, samt kompetencer. Derudover vedlægger hun udførligt CV. UM har indsigt i egen situation og formåen, og er logisk tænkende.

UM virker som et menneske der har gode hensigter, men som socialt set kan være så "krøllet", at hun ikke evner at indgå i almindelige sociale relationer. De allerede af hende nævnte eksempler, fortæller om dette. Det er vores vurdering, at det sjældent lader sig gøre at kommunikere UM's sande hensigter og gode vilje. Et eksempel er en situation hvor hun af anden offentlig instans blev bedt om at give sit samtykke til aktindsigt. Der var tale om en udelukkende klinisk vurdering af, om man mente hun var i målgruppen (som formodet hjerneskadet) til en indsats. UM vedlagde 10 siders beskrivelse af eget liv, inklusiv negative meninger om navngivne jobkonsulenter. Disse papirer er efter vores mening ikke hensigtsmæssige her. Dette fremstår for os, som et eksempel på hvor besværlig UM's kommunikation med omverdenen kan være.

I den tidligere indhentede psykologerklæring, blev UM beskrevet ud fra psykologiske overvejelser. Som led i en opklaring af, om UM kunne have gavn af behandling i forhold til den formodede hjerneskade, blev henholdsvis Center for Kommunikation og den lokale Ikast-koordinator i forhold til hjerneskader kontaktet af os. Begge instanser satte spørgsmålstegn ved, om dét neuropsykologen beskrev, var en hjerneskade. (Se udtalelse fra neuropsykolog Finn Borregaard Eriksen, s. 3, afsnittet fremhævet med "fed"). Neuropsykologen beskrev "en forstyrrelse", hvilket hidtil som nævnt er blevet tolket til at betyde en hjerneskade.

Med jobkonsulentens og UM's accept har vi kontaktet neuropsykologen, som har uddybet sin formulering (hvilket snart foreligger på skrift fra ham). Han konkluderer således, at det ikke er muligt at sige om UM's situation skyldes en medfødt tilstand, eller en tidligt erhvervet hjerneskade. Hans diagnose er, på basis af de udførte tests, at UM har ADHD. Dette gør, som vi hørte det, at hun socialt set ikke vil kunne komme til at fungere hensigtsmæssigt på en arbejdsplads. Endvidere er der, som vi hørte det, ikke nogen mulighed for behandling, eller reel grund til optræning (idet hun selv vil kunne opnå det samme via simpel gentagelse af opgaver). Vi afventer en skriftlig erklæring omkring emnet fra neuropsykolog.

Vores vurdering:

UM har gode hensigter, men er efter vores vurdering så "krøllet" socialt set, at det ikke er realistisk at hun vil kunne indgå i normale sociale sammenhænge på arbejdsmarkedet. Hun har efter vores opfattelse en begrænset evne til at afkode sociale signaler, samt til at indgå konstruktivt i social interaktion.

Samtidig evner hun ofte ikke at styre egne impulser. Hun er udafreagerende og efter vores opfattelse og eget udsagn potentielt voldelig.

Til trods for at UM i en én-til-én kommunikation har udvist gode intentioner i forhold til at få hendes situation belyst og åbenhed omkring hendes vanskeligheder, er det vores vurdering at hun ikke evner at omsætte disse gode intentioner til praktiske strategier.

Det er vores vurdering, at den manglende evne til at håndtere sociale relationer - herunder nok især uenigheder og konfliktsituationer - er af en så svær karakter, at det ikke er realistisk at forestille sig at hun vil kunne opnå at fastholde et fleksjob, hverken nu eller senere.

Hendes hidtidige sporadiske tilknytning til arbejdsmarkedet, de beskrevne sociale spændinger og konfliktsituationer blandt andet i forbindelse med arbejdsophør (samt måske hendes ordblindhed) er for os med til at underbygge, at hun ikke vurderes til at kunne blive selvforsynende i et fleksjob.

Disse to udtagelser plus min egen beskrivelse af skole og arbejdesliv. Var grund lag nok til at jeg er tilkendt førtidspension, jævnfør pargraf 16 og 20, stk. 1 i lov om social pension fra den 1 Juli 2010.