Afslag på førtidspenion - hvad nu?

[Jan69]

Man kan jo ikke forsørge sig selv med 6-9 timers arbejde om ugen.

Der står da også i FP loven at hvis der ikke er udsigt til at man kan forsørge sig selv, så taler det til en tilkendelse.

Hvis man f.eks ikke har arbejdet i mange år og ingen tilknytning til arbejdsmarkedet har, så er chancen for at få arbejde man kan leve af stort set lig nul.

Du skal bare gøre hvad du kan klare, hverken mere eller mindre.
Kan du ikke klare 9 timer på flexjob om ugen, så ender det med at du intet laver, og så må de jo give dig FP.

Desværre kan det godt tage 10 år, for de lader bare en være syg og på kontanthjælp..

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Lægekonsulenten....? Det er ikke den samme som sociallægen? I så fald, så kunne det måske godt ha været lægekonsulenten der var med til mødet og så er sociallægen en jeg ikke har mødt?

hvis du har mødt nogen er det nok sociallægen.
det har nogen kommuner og de kan godt snakke med den sygemeldte

en lægekonsulent er kun ansat til at oversætte lægepapir til en sagsbehandler. at de så fejl fortolker og vender alle tingene på hovedet er en anden sag.
men de møder ikke en sygemeldt

[Løven22]

hvad betyder "ymerparagraffen" (vores kælenavn for principafgørelser A-38).
Jeg skal på arbejdsprøvning med 15 timer ugentligt, og får ingen ydelse, så jeg er meget interesseret for at høre, hvordan jeg kan får ledighedsydelsen.

[Andersine85]

A-38-02:
Det er en principafgørelse, der handlede om, at hvis man ved, at arbejdsevnen er varigt nedsat, svarende til minimum fleksjob, men muligvis helt ned til førtidspension, så skal borgeren over på ledighedsydelse, indtil det er afklaret, hvilken af dem det handler om.
Så altså, hvis man er på sygedagpenge, de udløber, og man hører under overstående, er det det man skal istedet for kontanthjælp.

Men I skal endelig huske, at det skal være dokumenteret, at det er minimum fleksjob, gennem de lægelige papirer, for uden arme, ingen kage.
Men det her er så tilgengæld et af de få steder, hvor arbejdsevnen ikke behøver være varig, den må godt blive værre, bare ikke bedre.

[popiae]

Det handler dog også om, at sagsbehandlere stiller de rigtige spørgsmål, til speciallægen;

Feks, forvendtes borger at genskabe arbejdsevne til ordinært arbejde, hvis nej,

hvordan vurdere speciallægen mulighed for at gennemfører en ravalidering, skånebehov mv,
hvis nej,
er der mulighed for at borgeren kan genskabe arbejdsevne, til minimum 12.5 timer pr uge,
hvis nej
begrundelse for ,at der er tale om at funktionsnedsættelsen forhindre genindtræden på arbejdsmarkedet.

VH Popiae

[MineBørnsMor]

Åh altså...så blev jeg lige ramt af en mavepuster i min sag endnu engang...! Sikke jeg har tudet idag!

Jeg fik en kopi af det psykologiske notat idag...resultatet af det det møde med tværfagligt team. Og for ******* da også....Jeg har tidligere brokket mig over nogle formuleringer i attesten fra den psykiatriske undersøgelse i 2009, og den rapport har fulgt mig efterfølgende, og de uheldige udtalelser der stod deri har 'generet' min sag siden da. Og det var så den samme rapport hun havde valgt at lægge vægt på i dagens notat!

Fx fremhæver hun at jeg er midt i skilsmisse....ja, det stod der i den gamle rapport. Men vi gik fra hinanden i 2008, er rigtig gode venner nu, samarbejder helt fantastisk omkring ungerne osv...hvorfor ******* skal det nu stå i det notat????

Så vælger hun at trække frem at der stod i den rapport at 'selvforsørgelse ikke er udelukket, tværtimod'.....men efterfølgende - i år! - har den sociale læge vurderet at jeg IKKE kommer tilbage til selvforsørgelse, men at den nuværende arbejdsprøvning kun er et spørgsmål om hvorvidt der er arbejdsevenerest nok til at jeg kan opnå delvis selvforsørgelse. Hvorfor er det så lige at den gamle vurdering hives frem og den nye ikke nævnes???

Og så anbefaler de mindfulness..fint nok, det har jeg hele tiden vidst ville kommer fordi det også er nævnt i den famøse rapport fra psykiateren. Men nu skriver de så at jeg skal være i et behandlingsforløb i mindst et år!!! og derefter vil de ha en ny arbejdsprøvning igang? Mit helbred bliver værre for hvert af de forløb jeg er igennem, og et års stress og uvished fremmer sgu da ikke en stressramt???

AAAAAARRRGGG! Nu har jeg skrevet mails til min vejleder fra jobprøvningen, til psykologen der skrev det osv....

har faktisk ikke haft min fagforeningsmand med mig på det seneste...det må jeg vist hellere se at få igen!

[Enteneller]

Minebørnsmor, det "psykologiske notat" er det referatet fra det møde du var til hvor du tudede det meste af tiden ?

Hvem er "hun", er det din sagsbehandler ?

Dit opråb kommer så pludseligt, er du ikke bare på ledighedsydelse og kan få noget ro ?

Undskyld, men jeg er lidt forvirret.!!!

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Minebørnsmor, det "psykologiske notat" er det referatet fra det møde du var til hvor du tudede det meste af tiden ?

Hvem er "hun", er det din sagsbehandler ?

Dit opråb kommer så pludseligt, er du ikke bare på ledighedsydelse og kan få noget ro ?

Undskyld, men jeg er lidt forvirret.!!!

Kh. EE

Ja det er fra det store tudemøde!

Hun er en psykolog der deltog ved mødet.

Jo jeg er på ledigheds, så jeg kommer ikke til at stå uden indtægt eller lign...med mindre de da finder en måde at sno sig uden om det også? Men jeg har så meget brug for at få det her afsluttet...jeg kører mig selv yderligere ned med al uvisheden....lever som under en eksamensperiode hvor man bare skal overleve indtil det er ovestået...jeg kan ikke holde til det i længden.

Og hvis de skriver det kræver minimum 1 års behandling, så kan jeg sagtens se for mig at det vil blive vendt til deres fordel. Fordi jeg måske ikke kan gennemføre (har indtil nu jo ikke kunnet gennemføre arbejdsprøvning, afklaringsforløb)...og så vil de sige at min sag ikke kan afsluttes fordi den hænger på det der års behandling som jeg muligvis ikke kan gennemføre? Det handler jo i mit tilfælde om at kunne magte at møde op...så hvis jeg ikke kan det til behandlingsforløbet, så er jeg jo ikke færdigbehandlet og så hænger sagen ligesom fast der...der har ikket idligere været krav om hvor langt det forløb skulle være, så derfor er jeg slået helt ud af det.

Jeg havde jo - sikkert temmelig naivt - troet og håbet at jeg snart kunne få ro...men uvished og krav om behandling stresser mig yderligere og forværrer min tilstand dag for dag....****esystem!

[Enteneller]

Har du ikke tidligere været i psykologisk behandling ? Og hvis ikke hvad siger din psykiater til det ? Nogle psykiatere kan jo mene at det er nyttesløs i forhold til den tilstand man er i.

Og ellers ville jeg da bare "glæde" mig over at være på ledighedsydelse indtil videre. Er det fordi at I søger afklaring i forholdtil pension at I holdte det møde ? Det er jo 100% den vej din sag skal gå, men det kræver jo at din lidelse er varig og at alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Du bliver simpelthen nødt til at sætte "ro" på dig selv, og jeg ved det er svært. Hvis din psykiater mener at psykolog behandling er nyttesløs og at du ikke må arbejdsprøves, dvs. at sidstnævnte kontra insideres, jamen så er du langt nærmere pension, men det er kun lægernes ord der holder i ens sag.

Hvad siger din sagsbehandler, hvad følger hun ?

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Har du ikke tidligere været i psykologisk behandling ? Og hvis ikke hvad siger din psykiater til det ? Nogle psykiatere kan jo mene at det er nyttesløs i forhold til den tilstand man er i.

Og ellers ville jeg da bare "glæde" mig over at være på ledighedsydelse indtil videre. Er det fordi at I søger afklaring i forholdtil pension at I holdte det møde ? Det er jo 100% den vej din sag skal gå, men det kræver jo at din lidelse er varig og at alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Du bliver simpelthen nødt til at sætte "ro" på dig selv, og jeg ved det er svært. Hvis din psykiater mener at psykolog behandling er nyttesløs og at du ikke må arbejdsprøves, dvs. at sidstnævnte kontra insideres, jamen så er du langt nærmere pension, men det er kun lægernes ord der holder i ens sag.

Hvad siger din sagsbehandler, hvad følger hun ?

Kh. EE

Jeg har gået til psykolog i lang tid. Det er en enkelt dårlig samtale med en enkelt psykiater der gør alt det her bøvl. Lægerne har netop sagt varigt. Det er denne nye psykolog der giver problemerne med sit notat.

Det ER bestemt en stor lettelse at det økonomiske er på plads. men jeg KAN ikke få ro på. Jeg ville ønske jeg kunne, men jeg kan ikke. Og hvis jeg skal i behandling i et år, jeg aner ikke om jeg kan magte det ....jeg er sÅ flad og bliver dårliger og dårlgier hver gang jeg sendes i ngoet nyt...

Min sagsbehandler er ny. Har kun mødt ham en gang. Han har påpeget at det er enten flex eller førtids. at der ikke er andre muligheder og jeg ikke skal alt muligt andet. Men nu er det jo så formuleret sådan at det her alt muligt andet er en del af flexafklaringen, så nu skal jeg alligevel en masse...

I referatet fra mødet står der ''Det vurdereres at såfremt xxxxx skal være i stand til at klare opgaverne for sig selv og børnene vil det være risikabelt at fastholde krav om aktivering''. Det er jo dejligt. Og at de anbefaler at mindfulness sættes igang og så skal mit forsørgelsgrundlag tages op igen. Og det er jo også positivt...men det er udsigten til at skulle være i den her ventetid og uvished der tærer på mig. Det er det jeg har kørt mig selv ned med tidligere...ikke at ha ro på...i mere end 10 år...og yderligere 4 år stressbelastning af at være kastebold i systemet...jeg magter bare ikke mere.

Det latterlige er jo at da jeg havde det sådan her og var i arbejde, så var læger, tillidsmand, fagforening osv enige om at jeg skulle sygemeldes øjeblikkeligt fordi jeg var så meget i fare helbredsmæssigt at det var uforsvarligt at jeg kom længere ud. For hver dag der går med behandlinger/afklaringsforløb osv får jeg det værre. Men nu er det dem der bad mig om at gå hjem dengang der tvinger mig til at fortsætte...det giver jo ingen mening.