K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-11-2020, 17:44   #771
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmanden taler meget om sagsbehandlingstider.....

....... og det gør Ombudsmanden sikkert også om 20 år.

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ndingenaevnet/

Sagsbehandlingstiden i Udlændingenævnet har de seneste par år været stigende. I hver anden afgørelse fra første halvår 2020 har borgeren således ventet i over et år på svar. I nogle tilfælde over to år.

Hilsen Peter

313.533
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-11-2020, 14:33   #772
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Offentliggjort på FB. Hjemvisninger vs RSL § 3 stk.2

En privat socialrådgiver skriver på Facebook:

Privat Socialrådgiver - Social Praksis v/Gitte Kongsbak


TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste – hvorfor?

I 2019 hjemviste Ankestyrelsen 30-40 pct. af alle sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til fornyet behandling i kommunen. Disse sager handler ofte om, hvorvidt forældrene er omfattet af den personkreds, der kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Når kommunen skal tage stilling til, om forældre kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, skal kommunen se på, om en række betingelser er opfyldt. Den første betingelse er, at forældrene skal være omfattet af personkredsen.

For at være omfattet af personkredsen, er det et krav, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Derudover er der en række øvrige betingelser, der skal være opfyldt.

Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen, fordi kommunen ikke har foretaget en samlet vurdering af, hvordan barnet er påvirket i hverdagen, eller fordi kommunen ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger om, hvordan barnet for eksempel fungerer uden medicinsk behandling.

Det er helt afgørende for, om Ankestyrelsen hjemviser en sag, at kommunens vurdering er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Det er ofte de samme mangler, Ankestyrelsen støder på ved behandlingen af disse sager.

Har du brug for hjælp til at få beskrevet en korrekt ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, så sagen ikke skal hjemvises og sagsbehandlingstiden ikke skal forlænges med over et ½ år - OG har du brug for hjælp til en ansøgning, som beskriver dit barns faktiske funktionsevne, så tag kontakt til www.Socialpraksis.dk




phhmw skriver på Facebook



Kære alle medlemmer af #enmillionstemmer og andre syge og handicappede.



Netop i disse timer beretter en del, at sagsbehandlerne opfordre til at anke deres afgørelser til Ankestyrelsen.

Dette har de 98 kommuner gjort i 22 år, helt bevidst.

Kommunerne har i 22 år udvist en stor grad af kreativitet for ikke at du skal forstå spillet regler.

Folketinget vedtog i juli 1998 Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som er skærpet adskillige gange siden.

Omhandlende de 98 kommunalbestyrelsers pligt til at vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

DU skal kende til din sagsbehandlingstid, FØR du afsender en given ansøgning, eksempelvis:

Tabt arbejdsfortjeneste.
Invalidebil.
Toiletstol.
Blindestok
Etc.

Kommunerne har sjældent overhold denne lov, vedtaget af Folketinget, men derimod brugt deres kreativitet på at du ikke kender til din afgørelsedato.

Fordi kommunerne har interesse i at du anker kommunens afgørelse.

Fordi Ankestyrelsen har lange sagsbehandlingstider, som juristerne ved Ankestyrelsen selv lovligt vedtager, alt efter hvor travlt de har.

Fordi kommunerne ønsker, at få sagen HJEMVIST, således at sagen begynder forfra. TIK TAK Tiden går.

Fordi kommunerne bevidst lave småfejl i deres afgørelser, som er nok til en HJEMVISNING af sagen.

Folketinget kender til disse kreativeteter og iht RSL § 3 stk.2 skal kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre, på kommunens hjemmeside, sagsbehandlingstider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse

Det ønsker de 98 kommuner ikke at følge, helt bevidst misfortolker de kommunale embedsmandsledelser og accepterer ikke at offentliggøre sagsbehandlingsfrister inden for ALLE områder.

EKSEMPEL på kommunernes anden kreativitet, hvor de oplyser på kommunens hjemmeside, her fra en tilfældig kommune Viborg, som netop er meldt til Tilsynet:

“"""Tidsfristerne gælder fra det tidspunkt, hvor al nødvendig dokumentation foreligger. Det gælder de områder, hvor borgere/virksomheder ligger inde med dokumentation og dermed forsinker sagsbehandlingen. Lovgivningsmæssige frister vil være gældende uanset dokumentation. Såfremt kommunen ikke modtager nødvendig dokumentation, kan det være nødvendigt at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.”"

Som nu er fjernet pga min anmeldelse til Tilsynet formoder jeg.


Folketinget kender til alle fiduserne og har vedtaget:

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13

Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

Men det bliver vanskeligt at overholde, hvis en kommunalbestyrelse IKKE har vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingstider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.


Så følg spillets regler og kend til din sagsbehandlingstid, til afgørelsen normalt skal falde, FØR du afsender en ansøgning om hjælp.

Gør du ikke det, overtager din sagsbehandler sagens gang, hvilket kan omgås politikerne fastsatte serviceniveau, som aldrig må fastsættes af ansatte.

Med venlig hilsen

Bilag

Kalundborg kommune, som der er klaget over i årevis uden korrekt afgørelse eller afvisning fra Ankestyrelsens Tilsyn, men som endelig er fremkommet med en korrekt afgørelse:

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf


Hilsen Peter

314.007

Sidst redigeret af phhmw; 30-11-2020 kl. 14:36.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-11-2020, 17:53   #773
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Aktindsigt Ankestyrelsen Tilsynet modtaget ref 769

Anmodning om aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn her:

http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769

Svar fra Ankestyrelsens Tilsyn:

Kære Peter

26. november 2020 J.nr. 20-49708

Ankestyrelsen 7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

ast@ast.dk sikkermail@ast.dk

EAN-nr:
57 98 000 35 48 21

Afgørelse om aktindsigt

Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”.

Vi har nu taget stilling til din anmodning:

 Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem.
Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i.

Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Venlig hilsen

XXXXXX XXXX

Begrundelse for afslag på aktindsigt

Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013
. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist.

Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne.

Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug.

Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug.

Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten:


https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm

Bilag

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf

Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne.

Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444.

Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente.

Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

Regler

Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter.


Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

 § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed

 § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug.

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.

§ 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal
1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og
2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang
1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.


phhmw bemærkninger

KONKLUSION.

Ankestyrelsens Tilsyn har ikke gjort brug af deres sanktionsret i sociale sager i tidsrummet 2013 -2020.

Ankestyrelsen sandsynliggøre at trusler om sanktioner ikke er taget i brug.


Men mere interessant er oplysningerne i Bilag, som muligvis vil give større retssikkerhed for borgerne.

https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm

Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf

Følgende forhold taler ifølge forarbejderne og Ankestyrelsens udviklede praksis som udgangspunkt for, at Ankestyrelsen rejser en sag:
 At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune
 At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller
undladelse
 At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den
økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og
antallet af omfattede kommuner)
 At sagen har aktuel betydning pga. bevågenhed fra
medier, borgere og politikere
 At der er behov for at afklare retstilstanden på et
bestemt område
 At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ
betydning for en gruppe af myndigheder eller borgere eller for den enkelte borger eller myndighed


EKSEMPEL PÅ REJSTE SAGER AF BETYDNING FOR FLERE KOMMUNER

På baggrund af henvendelser fra borgere rejste Ankestyrelsen sager om to kommuners beregning og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Ankestyrelsen udtalte i begge sager, at kommunens praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister var eller havde været i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum.

Den ene kommune bragte sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på baggrund af Ankestyrelsens høring. Den anden kommune bragte sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på baggrund af Ankestyrelsens udtalelse.

EKSEMPEL PÅ AT TVANGSBØDER ER NÆVNT OVER FOR KOMMUNEN

En kommune havde truffet afgørelse om, at en borger ikke havde ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen traf afgørelse om, at borgeren var uarbejdsdygtig og ændrede derved kommunens afgørelse. Kommunen mente fortsat, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig og traf afgørelse om ikke at udbetale sygedagpenge.
Ankestyrelsen gjorde kommunen opmærksom på, at den skulle efterleve styrelsens afgørelse, og at vi i modsat fald havde mulighed for at anvende fogedfunktionen og udstede tvangsbøder.
Kommunen udbetalte derefter sygedagpenge til borgeren.


EKSEMPEL PÅ, AT EN KOMMUNE IKKE VILLE EFTERLEVE ANKESTYRELSENS PÅLÆG

Ankestyrelsen afgjorde, at en kommune skulle opdatere en børneundersøgelse med en undersøgelse af morens forældreevne. Kommunen mente ikke, at der var hjemmel til at opdatere børneundersøgelsen.
Ankestyrelsen skrev til kommunen, at den var forpligtet til at efterleve et pålæg efter servicelovens § 65, stk. 1, og at kommunen ikke selv skulle vurdere, om pålægget var hensigtsmæssigt eller relevant. Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at hvis kommunen ikke fulgte pålægget, kunne det være en sag for tilsynet.
Derefter efterlevede kommunen Ankestyrelsens afgørelse.


https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf

Formålet med lovændringen var bl.a. at give Ankestyrelsen mulighed at spille en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter, at forbedre Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på området, at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at prioritere blandt sagerne og at understøtte synergieffekter mellem Ankestyrelsen som klagemyndighed og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn.

Som det bl.a. fremgår af Ankestyrelsens evaluering, herunder navnlig kapitel 1 og 6, vurderer Ankestyrelsen, at lovændringen i overensstemmelse med sit formål har haft den effekt, at sagsbehandlingstiden siden ændringen har været faldende, at Ankestyrelsen har fået mulighed for at rejse flere tilsynssager uden forudgående henvendelser, herunder på baggrund af viden fra Ankestyrelsen som klagemyndighed, samt at Ankestyrelsen har fået mulighed for at målrette tilsynet mod de sager, som ud fra det overordnede formål med tilsynet har størst betydning for kommuner og regioner. Endelig har overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen medvirket til et øget fokus på anvendelsen af tilsynets fogedfunktion på styrelsens øvrige fagområder.

Med venlig hilsen
Astrid Krag


ASLUTNING fra min side.

Når vi høre politikere, vicdirektører, embedsmænd/kvinder rose Tilsynets sanktionsret, dagbøder etc, skal vi være bevidst om, at disse indtil nu aldrig er brugt, uagtet at borgerne gentagne gang klager til Tilsynet over dokumenterbare ulovligheder og hvor kommunerne IKKE indordner sig hverken Folketinget eller Ankestyrelsens anbefalinger eller Tilsynets afgørelser.

Derfor er påstanden om den manglende retssikkerhed ganske aktuel anno 2020.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 30-11-2020 kl. 18:07.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-11-2020, 18:11   #774
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn offentliggjort på Facebook

Ankestyrelsens Tilsyn har sanktionsret, dagbøder etc, hvis de møder ulovligheder eller hvis en kommunalbestyrelse ikke følger Tilsynets anbefalinger

Jeg har søgt aktindsigt ved Ankestyrelsens Tilsyn

Hvorfor?

Fordi mange politikere og embedsmænd påstår ofte at vi har Verdens bedste ankesystem, som borgerne bedes bruge.

Seneste hørte vi Jakob Hess`s tale, vicedirektør Tilsynet, på "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” den 11 -11-2020

Spol frem til 24:24 her:


https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...7RjX2rGWELXInk

Som bla handlede om at rose Ankestyrelsens medarbejdere, som efter hans mening udførte et fortræffeligt arbejde.

Afsluttede med at beskrive Tilsynets sanktionsmuligheder, dagbøder, som sjældent blev brugt, i tilfælde en kommunalbestyrelse ikke følger Ankestyrelsen og Tilsynets anbefalinger.

Fordi, at henvendelser fra Tilsynet fik stort set alle kommunerne til at rette ind.

Punktum.

Den påstand har fået mig til at søge aktindsigt for at få belyst følgende:

….hvor Tilsynet har gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder, til kommunerne, som ikke følger dansk lovgivning og Tilsynets anbefalinger.

….eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013, hvor “Fleksjob og førtidspensions reformerne" blev vedtaget af tidligere beskæftigelseminister Mette Frederiksen, S.

Baggrunden kan læses her
: http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769

Aktindsigt modtaget:

Ankestyrelsen Tilsynet har ikke gjort brug af deres sanktionsret, dagbøder etc, i perioden 2013 - 2020

Med venlig hilsen

Bilag

Baggrund.

http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769

Aktindsigt fra Ankestyrelsens Tilsyn.
http://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773

“"Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i.””

Når vi høre politikere, vicdirektører, embedsmænd/kvinder rose Tilsynets sanktionsret, dagbøder etc, skal vi være bevidst om, at disse indtil nu aldrig er brugt, uagtet at borgerne gentagne gang klager til Tilsynet over dokumenterbare ulovligheder og hvor kommunerne IKKE indordner sig hverken Folketinget eller Ankestyrelsens anbefalinger eller Tilsynets afgørelser.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-12-2020, 14:12   #775
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ulf Harbo, politiker, oplyser på Facebook Vejle kommune

Overholder din kommune retssikkerhedsloven ved at have fastsat og offentliggjort frister for behandling af ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag?

Jeg har senest fået Vejle kommune til at gøre dette med Ankestyrelsens hjælp, hvilket da er ret sejt 😃

Læg mærke til at fristen begynder at løbe fra den dag man søger og ikke når kommunen synes der er nok oplysninger i sagen.

Brev fra Ankestyrelsen til Vejle kommune;

"Vejle Kommune
Skolegade 17100
Vejle

Vejle Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2(kommunens sagsnr.27.69.04-K00-1-19)

Ankestyrelsen afviste den 7. maj 2019 at rejse en tilsynssag vedrørende Vejle Kommunes manglende fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob.

Vi bad dog kommunen om at sende os en kopi af referatet af mødet i arbejdsmarkedsudvalget den 20. juni 2019.

Vejle Kommune har den 2. juli 2019 fremsendt referat, hvor det fremgår, at kommunen har fastsat sagsbehandlingstider for ansøgninger om ressourceforløb og fleksjob, og at sagsbehandlingsfristen for sager på arbejdsmarkedsområdet regnes fra det tidspunkt, hvor jobcentret/ydelsescentret har modtaget borgerens ansøgning.

På den baggrund gør Ankestyrelsen ikke mere i sagen.

Venlig hilsen
Nanna Borggaard Rasmussen
Kopi er sendt til: Ulf Harbo"


phhmw

Her ser vi igen og igen at 22 år efter Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens § 3 st.2 stadigvæk ser stor kreativitet for ikke at overholde Retssikkerhedsloven.

Det vil naturligvis fortsætte, indtil disse ulovligheder følges op med konsekvenser


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-01-2021, 20:30   #776
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kend din retssikkerhed § 3 stk.2

Folketinget har vedtaget ved lov, at borgerne skal modtage retssikkerhed.

Juli 1998 vedtog Folketinget Retssikkerhedsloven, herunder § 3 st.2

I de 22 år har de 98 kommuner sammen med deres rådgivningsfirma Kommunernes Landsforening bevidst modarbejdet denne retssikkerhed til borgerne.

I 2009 skærpede, på min foranledning, Folketinget RSL § 3 stk.2 ved at udskifte et ord: “Kommune” blev udskiftet med “Kommunalbestyrelse

Således, at den bevidste misfortolkning af loven blev umulig.

Det er din kommunalbestyrelse, som vedtager og offentliggøre sagsbehandlingstider, på kommunens hjemmeside. Aldrig din sagsbehandler.

Inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Disse vigtige frister, skal du kende FØR du ansøger din kommunen om en given hjælp.

Derfor sæt dig ind i den første lov§, som kommunen ikke har interesse i, at du kender til.

Derfor skal din sociale sag, starte korrekt. Kend din normale sagsbehandlingstid.

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2:

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse
.

Med venlig hilsen
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-01-2021, 23:33   #777
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.215
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvorfor har jeg meldt Ulrik Wilbek, Vordingborg kommune til Tilsynet?

DEL, gerne, jeg står ved mine ord

Hvorfor har jeg meldt Ulrik Wilbek, Venstre, Borgmester i Viborg kommune, nu Socialudvalgsformand i den private konsulent - og interesseforening Kommunernes Landsforening.

Jeg læser, hvad Ulrik Wilbek, Kommunernes Landsforening offentliggøre til mig, som borger. Der gennem 16 år har forsøgt at få de 98 kommuner til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Ulrik Wilbek, Venstre:
“"Borgere med handicap eller psykiske vanskeligheder skal for enhver pris føle sig trygge i mødet med kommunen, og de skal altid opleve, at kommunen træffer de rigtige afgørelser.

Det er helt afgørende for retssikkerheden. Men vi har et problem, når Ankestyrelsen i de første kvartaler af 2020 har omgjort 1.813 klagesager inden for serviceloven.

Bag hver eneste sag er et menneske eller en familie, der har alvorlige problemer. I alt for mange tilfælde skal de vente længe på at få afklaret, hvilken hjælp de kan få.
”"


Rutinemæssig går jeg ind på Ulrik Wilbek Viborg kommunes hjemmeside og ser at borgmesteren ikke overholder lovgivningen

Trods det er 22 år siden, at Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven og skærpede den i 2009.

22 år skrev jeg

Borgmesteren har aleneansvaret for, at hans kommunalbestyrelse, vedtager og offentliggøre, på kommunens hjemmeside, disse vigtige frister, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Men Ulrik Wilbek bruger samme metode, som en anden fremtrædende Borgmester Martin Damm, Venstre, Kalundborg kommune, som der i årevis er klaget over.

Ankestyrelsen har tidligere udsendt ulovlige afgørelser, til stor glæde for Martin Damm og Kalundborg kommune, som har kunne fortsætte med sin manglende retssikkerhed for de svageste borgere.

Ankestyrelsen har tilfældigvis, i denne periode, udsendt en ny og lovlig afgørelse, hvor Kalundborg kommune nu bliver tvunget til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

De samme ulovlige metoder bruger nu Ulrik Wilbek, Venstre, Viborg kommune, Socialudvalgsformand i Kommunernes Landsforening.

Ud fra devisen “Går den, så går den”

Derfor klager jeg til Tilsynet, fordi Ulrik Wilbek ikke overholder loven.

Dette oplyser jeg på #enmillionstemmer som Ulrik Wilbek eller hans embedsmænd følger nøje.

Pudsigt nok, 2 døgn efter min indsendelse af min klage, fjerne Viborg kommune sine ulovlige oplysninger, fra deres hjemmeside.

Efterfølgende udmelder Ulrik Wilbek sine meninger, nu i Politiken som viser, at Ulrik Wilbek KL, udviser en ringe dømmekraft og taler nu, som de fugle han er sat sammen med.

Det er umoralsk og sølle.

Respekt, er ikke noget man kan skrive sig til. Det er ens handlinger, som muligvis udmunder i respekt.

Med venlig hilsen #enmillionstemmer

Bilag

Ulrik Wilbek: Sådan vil vi rette op på borgernes retssikkerhed

https://www.altinget.dk/kommunal/art...-retssikkerhed



Ankestyrelsen Tilsynet afgørelse over Kalundborg kommune, som nødvendigvis må udmunde i samme afgørelse over Viborg kommune.
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf


https://politiken.dk/del/vvHti0AAYkg...AtK0EW0J6oM724

Ulrik Wilbek KL og borgmester i Viborg kommune
»Borgeren skal føle sig hørt, respekteret og anerkendt. Det står i min lov om dialog. Vi skal være sikre på en god dialog, så vi formindsker sagerne, der skal klages over i Ankestyrelsen eller i pressen. Det er klart, at kritikken gør indtryk, og vi vil godt kigge indad og gå forrest. Vi vil etablere alliancer med bl.a. brugerorganisationer og sikre retssikkerheden«.

http://www.k10.dk/showpost.php?p=371869&postcount=760

Klage over Ulrik Wilbek, Venstre, Kommunernes Landsforening borgmester i Viborg kommune


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Fejl i statusrapport Daffodill Hjælpemidler til handicappede 4 08-10-2010 00:08
statusrapport/ journalnotater mor2 Spørgsmål ang fleksjob 2 01-03-2010 00:52
svarfrister CHNEVIDE Alt det andet 3 25-08-2009 16:54
Statusrapport egen læge! iben Spørgsmål ang fleksjob 1 17-11-2008 11:54
Vedr.Statusrapport fra kommunen mus0025 Din historie 5 16-10-2008 18:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension