K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 29-07-2015, 12:12   #1
pongo73
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2015
Indlæg: 1
Styrke: 0
pongo73 er ny på vejen
Gode råd om job til førtidspensionister

Gode råd om job for førtidspensionister.


Del 1 er lidt om hvordan det ser ud for førtidspensionister i løntilskudsjob i et overordnet perspektiv. Del 2 handler om hvilken beskyttelse man kan få. Del 3 handler om hvilke råd jeg vil give til sårbare arbejdstagere, baseret på mine oplevelser i løntilskudsjob.

Hvad er et skånejob?
Jeg mener et skånejob skal forstås, som et arbejde for sårbare arbejdstagere med specielle behov. I dag hedder det løntilskud for førtidspensionister, men reglerne er de samme, det er bare navnet der er fjernet. Gør det en forskel?

Førhen hed det jo skånejob?
Jeg synes bedst om betegnelsen sårbare arbejdstagere. Nu hedder det løntilskud for førtidspensionister. Ser man i sociallovgivningen og læser om løntilskud for førtidspensionister på nettet, får man det indtryk at intet er ændret sig og skånehensyn stadig står helt centralt, når man vil give et job til en sårbar arbejdstager. Officielt er betegnelsen skånejob fjernet, men man ændrer jo ikke på de behov, som sårbare arbejdstagere har, ved blot at kalde det noget andet.

Blæse og have mel i munden!
Den politiske virkelighed. Der er i dag meget stor fokus på at få så mange så muligt fra passiv offentlig forsørgelse og over i aktiv selvforsørgelse gennem deltagelse på arbejdsmarkedet. Senest er dette set i DA’s forslag om beskæring af sociale ydelser. Selvom det kan virke provokerende, så er der nok bred politisk enighed om, at Danmark har et problem med, at for mange er på passiv forsørgelse. Den måde som arbejdsmarkedets parter og kommuner ser førtidspensionister på, kunne jo nemt komme til at bære præg heraf. Det kan komme til at få betydning for hvilke krav og vilkår der stilles for jobs til førtidspensionister.

Den amts og kommunale økonomiske situation. Det er ikke nogen hemmelighed, at de offentlige ressourcer er under et gevaldigt pres. Amter og kommuner skal spare hen over de næste år. De har allerede nu svært ved at få tingene til at løbe rundt. Det er ikke risikofrit. Når serviceniveau i forhold til borger og lovgivning trækkes tilbage p.g.a. sparekrav, så efterlader det et vakuum. Når der nu ikke er nogle penge, må man jo tænke kreativt. Min pointe er, at det kan være sårbare arbejdstagere der kreativt bliver brugt til at lukke hullerne i de amts og kommunale budgetter. Da de krav der stilles i en sådan situation jo logisk nok er højere end hvad en førtidspensionist typisk kan honorerer, vil resultatet også blive derefter.

Velfærdsstaten trækkes tilbage og det efterlader et vakuum. Hvem skal erstatte de ydelser og det arbejde, forudsat at serviceniveauet ønskes fastholdt (lovgivning)? Det er ikke noget i vejen for at tænke kreativt, der skal spares hvor det giver mening, det er en god ide at staten får mest muligt ud af dets ressourcer og der må gerne stilles krav. På den anden side skal vi være ærlige og realistiske i de krav vi stiller (f.eks. førtidspensionsreformen fik ikke det ønskede resultatet).

Der er også andre grupper som bruges, hvor velfærdsstaten trækkes tilbage. Jeg bruger dem som et eksempel på den bevægelse hvor velfærdsstaten trækker sig tilbage og overlader arbejdet til grupper, som måske ikke kan honorere de krav der stilles.

Kontanthjælpsmodtagere i nyttejob, her har fagforeninger været ude og kritisere ordningen. De mangler ofte uddannelse, træning og ressourcer til at indgå i den pågældende jobfunktion.

Socialøkonomiske virksomheder og foreninger. Lidt groft forenklet kan man sige, at socialøkonomiske virksomheder driver kommunal virksomhed i privat regi, ved hjælp af ulønnet frivillig arbejdskraft og tilskud fra det offentlige. Der er tale om et ganske stort antal foreninger og virksomheder og alle danske kommuner har efterhånden en strategi hvor de ønsker at fremme disse virksomheder mest muligt. Det hedder sig,at man ønsker at “styrke det rummelige arbejdsmarked”. I en betydelig del af disse kommer ledelsen (lønnet) fra tidligere jobs i den off. adm. Tilskyndelsen til fra det offentliges side til at “udlicitere” kommunale opgaver til frivilligt ulønnet arbejde er indlysende.

Samlet set, hvad enten det drejer sig om førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere eller frivillige, så gælder det om at være ærlig og realistisk omkring de krav man stiller.

Hvad siger loven om førtidspensionisters restarbejdsevne. Som førtidspensionist og sårbar arbejdstager må man gerne arbejde på normale vilkår d.v.s. et helt normalt arbejde og overenskomstmæssig løn, men i begrænset omfang. I et løntilskudsjob oprettet af kommunen, er der ikke nogen begrænsninger på arten og omfanget af det arbejde der må udføres, så længe skånehensyn iagttages. Problemet er at de arbejdsopgaver, som sårbare arbejdstagere skal ind og erstatte, før blev udført af medarbejdere uden skånehensyn!

I lovgivningen forudsættes det ved tildeling af førtidspension, at en førtidspensionist ikke har nogen rest arbejdsevne og kun kan arbejde i beskedent omfang. Ved visitation til et løntilskudsjob forudsættes det ligeledes, at “deres arbejdsevne er så nedsat, at den løn der aftales, vil ligge et godt stykke under den overenskomstmæssige løn”.

Det er et paradoks at man på den ene side kræver at førtidspensionister ikke har nogen arbejdsevne, når pensionen skal tildeles, men på den anden side forventer at de har en arbejdsevne, hvis de skal have et arbejde ved siden af pensionen.



Del 2

Hvilken beskyttelse kan man regne med.

Hvad er kommunens pligter. Kommunen skal altid sikre, at arbejdsgiver er indforstået med at tage de nødvendige skånehensyn til ansatte i skånejob. Der er lagt vægt på, at der ved oprettelsen af ansættelsen er taget højde for skånehensyn samt, at der jf. Lov om en aktiv socialpolitik § 10 er fulgt op på ansættelsen.

(Jobcenter på den ene side og amt og kommuner på den anden aftaler i vid udstrækning løntilskudsjob til førtidspensionister. Begrundelsen er, at kommunale og amts virksomheder “frivilligt” har påtaget sig at oprette en hvis del skånejob (kvoter). Disse kvote-job er naturligvis udmøntet ganske bredt, så de i al almindelighed egner sig til førtidspensionister).

Ved oprettelsen af ansættelsen med løntilskud er udarbejdet blanketten ”Arbejdsgivertilskud om ansættelse med løntilskud”, som sikrer, at kommunen har taget stilling til rimelighedskravet (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 62), merbeskæftigelseskravet (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 60) samt høring af de ansatte omkring ansættelsen.

(Rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet, er møntet på at sikre at de eksisterende ansatte ikke bliver presset ud af jobbet, ved at løntilskudsarbejdere overtager deres jobfunktion og for at overholde EU’s regler om forbud mod statsstøttet arbejde mv. Indirekte kan bestemmelserne have den beskyttende effekt, at forhindre at førtidspensionister i for stort omfang indtræder i jobfunktioner, som ellers var tiltænkt ustøttet arbejde.

Politisk fortolkning af merbeskæftigelseskravet. Vurderingen af om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt i offentlige virksomheder, tager udgangspunkt i antallet af beskæftigede i henhold til budgettet i den enkelte offentlige virksomhed. Det betyder blot at der ikke er nogen risiko for, at førtidspensionister presser nogen ud, da de offentlige budgetter ligger fast og dermed også hvilke opgaver de skal udføre og hvor mange ansattede har. Er dette rigtigt? Ikke helt. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvordan man kan omgå dette. Dette gøres såre enkelt ved først at presse amt og kommunale opgaver ud af virksomhedens budget. Når opgaverne er ude af budgettet kan de altså lovligt varetages af støttet arbejde. (Dette kan være et overgreb mod dem der presses ud og de førtidspensionister (sårbare arbejdstagere) der “skal” erstatte dem og -ikke magter det).

Lov om en aktivsocialpolitik § 10 foreskriver, at kommunen skal sikre - at sikre, at pågældende stadig opfylder betingelserne for at modtage hjælpen, - at vurdere om der er behov for at tilbyde anden form for hjælp. Kommunen skal i forbindelse med opfølgning jf. Lov om en aktiv socialpolitik følge op på, hvorvidt de aftalte skånehensyn fortsat tilgodeses. (præcisering -) om udførelsen af arbejdsopgaverne er i overensstemmelse med de aftalte skånehensyn.

Rent praktisk foregår denne opfølgning ved, at kommunen sender en blanket ud, som udfyldes af den sårbare ansatte og attesteres af arbejdsgiver. Man skal angive to ting 1) Om der har været ændringer i arbejdstid og vilkår og 2) Om der har været øget sygefravær. Første gang efter 6 mdr., herefter senest 12 mdr. siden sidste opfølgning.

Diskussion.For at denne opfølgning kan have en effekt kræves det, at der findes velvilje og engagement hos kommunen til at skride ind og påtale overfor arbejdsgiver, hvis udførelsen af arbejdsopgaverne ikke er i overensstemmelse med skånehensyn. Det er min personlige erfaring, at det kan være endog meget svært at engagere kommunen i det projekt. Kommunernes holdning synes at være engang lovligt oprettet job er og forbliver lovligt job - og at eventuelle tvister herom er et ærinde mellem den ansatte og arbejdsgiver alene.


Af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 57 fremgår, at når kommunen har givet tilbud om ansættelse i skånejob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår ved aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte, i samarbejde med de faglige organisationer.

LAB § 57 er den helt centrale bestemmelse for sårbare arbejdstageres skånevilkår. På mødet mellem ansat og arbejdsgiver aftales der jo hvilke hensyn der skal tages!

Af Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning fremgår følgende:

§ 57 omhandler løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension (skånejob).

Når et jobcenter har givet tilbud om ansættelse med løntilskud til en person, der modtager førtidspension, og sikret, at arbejdsgiveren er indforstået med det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiver og personen i samarbejde med de faglige organisationer.

Da der er tale om personer, som modtager førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under den overenskomstmæssige løn.

Fastsættelsen og løn- og arbejdsvilkår sker i samarbejde med de faglige organisationer, som dog ikke har en egentlig vetoret over ansættelsen.

Diskussion. Skånehensyn sætter grænser for hvad der kan aftales mellem sårbar arbejdstager og arbejdsgiver. Skånehensyn er beskyttelsespræceptive d.v.s. at en førtidspensionist end ikke selv kan give afkald herpå.

Virksomhedsledelsen har pligt til at implementere/iagttage skånehensyn fra ansættelsens begyndelse og gennem hele arbejdsforløbet. Hvis virksomhedsledelsen ikke gør dette og har handlet culpøst, kan de ifalde erstatningsansvar jfr. dansk rets alm. culparegel, dersom den sårbare arbejdstager lider skade herved.

Offentlige virksomheder har notatpligt og der er et skriftlighedskrav vedrørende løn og arbejdsvilkår. Vilkår skal fremgå af et ansættelsesbrev. Skånehensyn er måske den vigtigste del af en sådan aftale og de bør derfor naturligvis fremgå af ansættelsesbrevet! eller i det mindste som et skriftligt vedlæg hertil.

At de faglige organisationer skal med, skal ikke ses som en direkte hjælp til den sårbare arbejdstager. De er der, for at sikre, at deres overenskomst ikke underbydes. Indirekte kan det være en hjælp, at der er en tredje part og at man bliver omfattet af den gældende overenskomst.

Typisk vil man som løntilskudsarbejder være omfattet af en overenskomst og dermed også de rettigheder og pligter der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Er man sårbar arbejdstager og ansat i det offentlige er man altid omfattet af en overenskomst, da stat, amt og kommuner er forpligtet til at tegne overenskomst. På det private arbejdsmarked vil det være den altovervejende hovedregel, at man også der er omfattet. En privat arbejdsgiver skal nemlig, ved ansøgningen til kommunen om at få løntilskuds støttet arbejde, angive om arbejdsforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst. Under alle omstændigheder skal en repræsentant for de relevante faglige organisation være til stede ved forhandlingen jfr. § 57.

Det er ikke altid at en repræsentant for den relevante faglige organisation er til stede. Det sker både i offentlige og private virksomheder, at repræsentation mangler.

Diskussion. Omkring kravet om faglig repræsentation. Jeg finder det diskriminerende, at sårbare arbejdstagere ikke selv kan “bestemme” hvem der skal repræsentere dem ved løn og arbejdsvilkår forhandlindlinger. Man har mulighed for at medbringe egen repræsentant og organisationerne har ingen vetoret vedrørende ansættelsen.

Er du sårbar arbejdstager er du omfattet af lovgivningen der vedrører almindelige lønmodtagere. Lov om sygedagpenge, funktionærloven, lov om ferie og arbejdsskadeloven.


Hvis du er interesseret i at læse mere om lovgrundlag og undersøgelser mv. der omhandler sårbare arbejdstagere og skånevilkår.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelsen til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkeds og rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9123 af 20/2 2015.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af virksomhedspraktik og løntilskud.

Pjece “Job med løntilskud (til førtidspensionister), udgivet af Center for ligebehandling af handicappede.



Del 3

Gode råd til sårbare arbejdstagere.

De råd jeg giver er baseret på min erfaring som sårbar arbejdstager i løntilskudsarbejde. Jeg skal være ærlig at sige at mit arbejdsforhold ikke fik en “heldig” udgang. På den anden side kan der jo også komme noget godt ud af en krise.

1) Vælg et løntilskudsjob på det private arbejdsmarked frem for i det offentlige.

2) Pas på dit helbred. Du er allerede svækket. Meld dig syg, hvis forholdene på arbejdspladsen gør dig syg (manglende skånehensyn).

3)Involver jobcenteret tidligt (før det går skævt) og kræv at de bisidder for dig ved samtale med ledelsen.

4)Det centrale er ikke arbejdsmængden eller tiden, Det centrale er at dine skånehensyn overholdes. De skal implementeres fra starten og gælde fuldt ud i hele forløbet. En kørestolsbruger har krav på lige adgang til arbejdspladsen(eks. rampe). Dine skånehensyn er din “rampe”.

5) Det bedste vil altid være at finde en mindelig løsning. Du vil gerne blive på arbejdspladsen og virksomheden vil sikkert gerne have at du bliver.

6)Under ansættelsessamtalen er det vigtigt at du angiver alle dine skånehensyn fuldt ud. Lad være at holde igen. Hvis du når til samtalen med virksomheden er du jo allerede blevet visiteret til jobbet af kommunen. Husk på, at job i det offentlige er kvote job, der er ganske bredt formuleret. De burde også kunne rumme dig -(dog skal det lige pointeres, at man ikke har krav på at blive visiteret til job, hvis det skønnes at man ikke bestride en given jobfunktion).

7)Skriftlighed. Sørg for dine skånehensyn fremgår af ansættelsesbeviset/arbejdskontrakt eller som et bilag hertil.

8) Dokumentation. Tag gerne selv notat (smartphone lydoptag) ved personalemøder. Arbejdsforhold der vedrører skånehensyn bliver ofte diskuteret.

9) Det er en dårlig ide at begynde at forhandle med ledelsen omkring skånehensyn, udgangspunktet er at de ligger fast.

10) Hvis der bliver udarbejdet en detaljeret skriftlig arbejdsanvisning, så bed om at få udleveret en kopi. Virksomheden må gerne ændre på dine arbejdsforhold, men ændringerne kan selvsagt få betydning for om de overholder dine skånehensyn!

11) Vælg en fagforening. Helst en af de frie fagforeninger. Grunden til at jeg ikke kan anbefale den fagforening der har overenskomst på området er, at de simpelt ikke er sat i verden for beskytte sårbare arbejdstagere. Deres hovedsigte er at skabe ordinære fuldtidsstillinger for deres medlemmer og ikke holde dem ude af arbejdsmarkedet. Det risikere de jo at gøre, hvis de helhjertet går ind for støttet arbejdskraft på det danske arbejdsmarked (løntilskudsarbejde).

12) Jobcenteret er som regel meget søde og rare og de er beredvillige til at skabe løsninger. En løsning kunne f.eks. være at de tilbød dig et nyt skånejob et andet sted, hvis forholdene er gået skævt. Denne løsning må anbefales frem for, at gå ind i en faglig kamp.

13)At jobcenteret kan hjælpe er ikke ensbetydende med, at de altid kan være der for dig og på den måde som du måtte ønske. Du må have en realistisk indgangsvinkel til hvad de kan hjælpe med. Det er jobcenterets holdning at arbejdsforhold i videst mulige udstrækning er et forhold mellem dig og virksomheden.

Pas godt på dig selv.
pongo73 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2015, 13:18   #2
sortepigen
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 945
Styrke: 11
sortepigen er rigtig godt på vej
Hej Pongo

jeg magtede desværre ikke , grundet min sygdom at læse dit meget lange(og helt sikkert relevante indlæg ) men har skimmet det.

lige en enkelt kommentar, til det jeg trods alt fangede.

der er forskel på at være tilkendt fp før og efter 1.1 2013, dvs efter 1.1 2013 er 0 arbejdsevne = 0 arbejdsevne. dvs. at man vel i princippet ikke kan søge job med løntilskud, idet grænsen mellem fleksjob og fp er meget flydende. altså idag bliver folk med en arbejdsevne på ned til 13 minutter 3 x om ugen, og en lang liste af skånebehov visiteret til fleks, med ankestyrelsens velsignelse.

så jeg tænker at dit indlæg er rigtig relevant for folk tilkendt fp før 1.1.2013, og hvis jeg tager fejl, er jeg sikker på at der står nogen klar til herinde, med rette, for at irettesætte mig

vh og god dag
sortepigen
sortepigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-07-2015, 13:32   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velkommen til...

Kære pongo73

Håber vi høre mere til dig her på k10.

Men sortepigen`s indlæg vil jeg supplere med oplysninger om medborgere der imod sin vilje bliver tvunget i fleksjob ned til 900 sekunder om ugen.

Så sortepigen har fat i noget der.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=3...light=minutter

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-07-2015, 08:09   #4
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Jeg vil mene, at det vil skabe problemer fra 2003, hvor man indførte arbejdsevne begrebet, idet mange er tilkendt førtidspension, med en restarbejdsevne UNDER 5 timer.

Man bør ihvertfald være opmærksom på timeantallet,(for tilkendelse imellem 2003-20012) med hvilket man er blevet tilkendt på.
Problemet kan opstå, hvis man har større arbejdsevne, da kommunen derfor kan fratage førtidspensionen ifølge begrundelserne.

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension