K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-11-2009, 22:33   #1
sane
Hjemmevant på K10
 
sanes avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2009
Indlæg: 215
Styrke: 15
sane er ny på vejen
speciallægeerklæringer...

Har I prøvet det at der ved en besøg hos en speciallæge- står i erklæringen oplysninger som ikke er sandheden/ikke passede(subjektivt) eller andet? Og hvad gjorde I ved det?
sane er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-11-2009, 00:10   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jo, vi har da hørt om, at kommuner henviser til de læger, som skriver de mest "besparende" lægeerklæringer.

Du kan evt. tage en snak med din egen læge om det.

Evt. kontakte en patientforening, som har specialet.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-11-2009, 06:05   #3
MorWettendorff
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 21-10 2009
Lokation: Fredericia, men oprindelig fynbo
Alder: 50
Indlæg: 355
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
MorWettendorff er ny på vejen
Ja det har jeg prøvet, og det var et sted kommunen sendte mig hen, med læger de brugte, men jeg sagde efterfølgende til min sagsbehandler, at de oplysninger, kunne jeg bestemt ikke godtage, for de var dirikte ukorekte, og det tog hun så til sig, og skrev det i min resourse profil, for der var jo andre læger som havde skrevet det rigtige.
MorWettendorff er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-11-2009, 14:28   #4
Havedammen
Hvor skulle jeg ellers være
 
Havedammens avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-06 2009
Lokation: Struer Kommune
Indlæg: 178
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Havedammen er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af sane Se meddelelser
Har I prøvet det at der ved en besøg hos en speciallæge- står i erklæringen oplysninger som ikke er sandheden/ikke passede(subjektivt) eller andet? Og hvad gjorde I ved det?

Du kan til enhver tid påklage de oplysninger der står i udtalelser vedrørende din person.

Du kan gøre det mundtligt og du kan gøre det skriftligt og få det kvitteret ved afleveringen, så der ikke sker misforståelser i fremtiden.

Mvh Havedammen
Havedammen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2009, 00:59   #5
sane
Hjemmevant på K10
 
sanes avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2009
Indlæg: 215
Styrke: 15
sane er ny på vejen
Se hvad jeg fandt her (har det ikke nemt med at forstå hvad det siger faktisk):


INFO
SUNDHEDSVÆSNETS PATIENTKLAGENÆVN INFORMERER

Klager over lægeerklæringer



Indledning
Lægeerklæringer benyttes i sager, hvor der er behov for helbredsmæssige oplysninger om en person. Der er tale om en lægeerklæring, når der foreligger et skriftligt udsagn om en persons sundhedstilstand eller årsagen til en persons død, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i et offentligretligt eller privatretligt retsforhold.
Følgende beskrivelse af nævnets praksis bygger på en gennemgang af 39 afgørelser, truffet i 1998 - 2001.

Nævnets kompetence
Nævnet kan behandle klager over lægeerklæringer, hvis de almindelige betingelser for nævnets kompetence er opfyldt. Klagen skal være indgivet rettidigt, og der skal være tale om sundhedsfaglig virksomhed. Desuden skal der foreligge et læge/patientforhold. Det fremgår endvidere af centralstyrelseslovens ß 12, stk. 1, at en klage over lægeerklæringer, for hvilke der er foreskrevet en særlig klageadgang, falder uden for nævnets kompetence. Som eksempel kan nævnes, at erklæringer, der eventuelt på begæring af en part er indhentet af retten, ikke er omfattet af nævnets kompetence, idet der for sådanne er foreskrevet en særlig klageadgang i retsplejelovens ß 203, stk. 3. En klage herover skal derfor fremsættes over for den ret, der behandler sagen. Bestemmelsen i retsplejeloven omfatter både civile sager og straffesager.
En klage er indgivet rettidigt, hvis den er indgivet senest 2 år efter, at patienten fik mistanke om, at lægeerklæringen ikke var korrekt udfærdiget. En sådan mistanke opstår som udgangspunkt, når patienten får kendskab til indholdet af erklæringen.

Udenfor nævnets kompetence falder som udgangspunkt erklæringer udfærdiget af læger ansat i administrative stillinger. Nævnet har således ikke kompetence til at behandle sager, hvor en læge udfærdiger en erklæring alene på baggrund af journalmateriale og andet skriftligt materiale, uden at lægen har undersøgt eller har haft en sundhedsfaglig samtale med patienten. Der er typisk tale om lægekonsulenter, som er ansat i kommuner, og som har foretaget en vurdering alene på baggrund af skriftligt materiale i forbindelse med for eksempel sager i den pågældende forvaltning vedrørende sygedagpenge eller pensionssager.

Retsgrundlaget
Lægeerklæringer skal bedømmes efter lægelovens ß 8. Ifølge denne bestemmelse skal lægen ved sin udfærdigelse af en lægeerklæring udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler ved udfærdigelse af erklæringen.

Da en overtrædelse af lægelovens ß 8 kan straffes med bøde, overgiver Patientklagenævnet sager vedrørende lægeerklæringer til politiet, hvis nævnet skønner, at der er tale om alvorlige overtrædelser.

Andre skriftlige udsagn fra en læge, for eksempel udskrivningsbreve og henvisninger, skal bedømmes efter lægelovens ß 6, stk.1, idet disse ikke er lægeerklæringer og således ikke bestemt til at finde anvendelse i retsforhold.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer fastsætter i ßß 2- 4 en række formkrav og i ßß 1 og 4 nogle indholdsmæssige krav til udfærdigelse af lægeerklæringer.

Det fremgår således, at lægens oplysninger i erklæringen skal være så fyldige og tydelige, at formålet med erklæringen opfyldes, således at den, for hvem erklæringen er bestemt, sættes i stand til selv at danne sig et skøn. Det fremgår endvidere, at erklæringen skal indeholde tilstrækkelig identifikation af patienten og lægen. Hvis der foreligger en offentligt autoriseret blanket, skal en sådan benyttes. Lægen skal benytte danske udtryk, herunder almindelige betegnelser for sygdomme, hvis modtageren af erklæringen ikke kan forudsættes at være i besiddelse af lægefaglig viden. Det skal endvidere fremgå tydeligt af erklæringen, på hvilken måde lægen har opnået sin viden, herunder om oplysningerne beror på lægens egen undersøgelse, patientens tilkendegivelser, tredjemands undersøgelse eller journaler m.v.

Nedenstående afgørelse illustrerer kravet om angivelse af, hvorfra oplysningerne stammer.

Klage over oplysningerne i psykiatrisk speciallægeerklæring (9910803B)
En 52-årig kvinde anmodede en speciallæge i psykiatri om at udfærdige en lægeerklæring vedrørende hendes sygdom og mulighed for at holde ferie. Patienten var ifølge speciallægens journal sidst blevet undersøgt knapt 3/4 år forinden med henblik på en vurdering af hendes sygemeldings varighed.

Af erklæringen fremgik det, at patientens ferie blev ødelagt på grund af et brev fra patientens arbejdsgiver, hvor han ønskede at fritstille hende, mens det ikke af erklæringen fremgik, hvorfra disse oplysninger stammede. Speciallægen oplyste til sagen, at han udfærdigede erklæringen på baggrund af patientens oplysninger og den tidligere udfærdigede erklæring, hvor det var vurderet, at der var tale om en reaktiv depression.

Der blev klaget over, at det ikke i erklæringen blev angivet, hvorfra de givne oplysninger stammede.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af, at speciallægen ikke i erklæringen angav, hvorfra de givne oplysninger stammede. Ved sin afgørelse lagde Patientklagenævnet vægt på, at speciallægen sidst havde set patienten 5-7 måneder forud for erklæringsudstedelsen. Nævnet fandt således, at speciallægen i erklæringen burde have angivet, om oplysningerne i denne stammede fra hans egen undersøgelse, fra journalen eller fra patienten selv.

Eksempler på afgørelser indenfor hovedtemaerne i klagerne

Afgørelserne kan inddeles i følgende hovedtemaer:
• manglende uhildethed
• forhaling
• urigtige oplysninger
• erklæringer udarbejdet på utilstrækkeligt grundlag
• konklusionen/skønnet

Nedenfor refereres nogle illustrative eksempler på afgørelser indenfor disse hovedtemaer.

Uhildethed
Nævnet har i nogle sager haft anledning til at tage stilling til, om lægerne i overensstemmelse med bestemmelsen i lægelovens ß 8 stk. 1 har udvist tilstrækkelig »uhildethed« i forbindelse med udstedelsen af en lægeerklæring.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at en lægeerklæring udarbejdes til brug for et retsforhold.

I nedenstående sag fandt nævnet, at lægen ved sine subjektive bemærkninger ikke havde udvist tilstrækkelig uhildethed.

Klage over subjektive bemærkninger vedrørende indvandrere (9913523B)
En praktiserende læge anførte i en statusattest til en kommune vedrørende en 29-årig kvinde af udenlandsk herkomst, at hun (lægen) » ingen speciel grund ser til betaling fra det offentliges kasser, som udefra kommende tilflyttere altid prøver at få betalt. Hvem lover dem det?????-«

Der blev klaget over indholdet af statusattesten.

Nævnet fandt, at lægen ved sine subjektive, udokumenterede bemærkninger om udefra kommende tilflyttere havde undladt at udvise den uhildethed, som lægeloven kræver ved udfærdigelsen af erklæringer.

Forhaling
Når en læge modtager en anmodning om en lægeerklæring, kan der være ventetid på undersøgelsen. Hvis det ikke er muligt at finde en tid, skal lægen normalt orientere rekvirenten herom, således at denne eventuelt kan få undersøgelsen udført hos en anden læge. Derudover stilles der som ovenfor nævnt tidsmæssige krav til lægen, blandt andet hvis han ikke ser sig i stand til at udfærdige erklæringen inden for en rimelig tid.

Klage over forhaling i 6 måneder (0017408B)
En kommune anmodede i august måned 1998 en praktiserende læge om en generel helbredserklæring på en patient til brug for afklaring af revalideringsberettigelse og sygedagpengeopfølgning.

I september undersøgte lægen patienten for rygproblemer, maveproblemer og psykiske problemer og henviste ham til nærmere undersøgelse på sygehus, hvorfra lægen afventede et udskrivningsbrev. Dette blev kommunen orienteret om telefonisk i oktober, hvor det blev aftalt, at den praktiserende læge skulle sende erklæringen til kommunen umiddelbart efter sidste ambulante kontrol af patienten på sygehuset i december. I januar 1999 lovede den praktiserende læge telefonisk kommunen at fremsende erklæringen snarest.

Patienten udeblev imidlertid fra de planlagte ambulante kontroller på sygehuset, hvilket blev meddelt den praktiserende læge i februar 1999, uden at denne foretog sig yderligere, herunder ikke orienterede kommunen. Kommunen valgte på grund af manglende svar at indhente de fornødne lægelige oplysninger andetsteds fra.

Sundhedsstyrelsen indberettede sagen til Patientklagenævnet.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at lægen havde forhalet afgivelse af helbredserklæringen i over 6 måneder. Nævnet henviste i afgørelsen til, at det af lægelovens ß 8, stk. 3, fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentlig brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Denne forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder vedrørende generelle helbredserklæringer, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid i tilfælde af, at den pågældende ikke ønsker eller har mulighed for fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget anmodningen.

Med henvisning til at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales, lagde nævnet ved sin afgørelse vægt på, at den praktiserende læge havde accepteret at udfærdige helbredserklæringen, og at kommunen ifølge oplysningerne i sagen 10 gange skriftligt rykkede for svar overfor lægen.

Patientklagenævnet fandt således, at den praktiserende læge unødigt havde forhalet erklæringen udstedelse, idet erklæringen efter 6 måneder fortsat ikke var udfærdiget.

Urigtige faktiske oplysninger i erklæringen
Klager over urigtige oplysninger i erklæringer kan behandles af nævnet, modsat klager over urigtige oplysninger i journalen, hvor klager i første omgang henvises til at rette henvendelse til den ansvarlige læge med henblik på berigtigelse. Grunden til at nævnet i erklæringssagerne umiddelbart kan behandle klagerne over urigtige oplysninger er, at de urigtige oplysninger ifølge klager ofte medvirker til, at lægens konklusion er forkert. De urigtige oplysninger hænger således sammen med lægens skøn.

Nævnet vurderer i disse sager, om der er tale om urigtige oplysninger, og om disse i givet fald har betydning for den samlede konklusion i erklæringen.

Klage over urigtige oplysninger i speciallægeerklæring (9913818B)
En 49-årig mand, der som følge af boldspil havde pådraget sig smerter i nakke og arme, opsøgte en speciallæge med henblik på udfærdigelse af en speciallægeerklæring. Speciallægen konkluderede, at tilstanden var en følge af en såkaldt piskesmældsskade, og at patienten allerede på det tidspunkt, hvor uheldet indtraf, havde en del degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen. De forøgede belastninger og problemer i forbindelse med uheldet havde således udløst symptomerne fra en i forvejen degenereret halshvirvelsøjle. Speciallægen anførte i erklæringen, at der ved test for nerverodtryk på højre side var udstrålende symptomer i 1. og 2. finger på højre hånd.

Der blev klaget over, at der fremgik urigtige oplysninger af erklæringen, bl.a., at det ikke var korrekt, at der var udstrålende symptomer til 1. og 2. finger på højre hånd.

Nævnet fandt, at det var en fejl, at det fremgik, at der var udstrålende symptomer til 1. og 2. finger på højre hånd, idet det i stedet skulle have fremgået, at der var udstrålende symptomer til 3. og 4. finger på højre hånd. Nævnet fandt imidlertid, at denne unøjagtighed ikke var væsentlig og ikke havde haft betydning for den samlede konklusion, hvorfor nævnet ikke fandt, at der var anledning til kritik.

Utilstrækkeligt grundlag
Nævnet vurderer i mange af lægeerklæringssagerne om erklæringen er udarbejdet på et tilstrækkeligt grundlag, herunder om lægen har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og indhentet tilstrækkelige oplysninger forud for afgivelsen af erklæringen. Hvilke undersøgelser mv., der skal foretages i det enkelte tilfælde, beror på en konkret vurdering. Nævnet har i den forbindelse blandt andet fastslået, at oplysninger, der ikke har betydning for den samlede vurdering og konklusion, ikke nødvendigvis skal fremgå af erklæringen. I nedenstående sag vises et eksempel, hvor nævnet fandt, at lægen ikke havde undersøgt patienten tilstrækkeligt forud for udfærdigelsen af erklæringen.

Klage over manglende undersøgelse af patients ryg (0016812B)
En praktiserende læge udfærdigede på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen en erklæring vedrørende en 55-årig mand, der havde pådraget sig en rygskade ved en arbejdsulykke. Lægen konkluderede, at han ved en undersøgelse 2 måneder efter skaden fandt samme forhold med hensyn til patientens smerter, som han havde fundet tidligere.

Der blev klaget over, at lægen ikke udviste omhu og samvittighedsfuldhed ved udarbejdelsen af erklæringen.

Nævnet fandt, at lægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu i forbindelse med udarbejdelsen af erklæringen. Nævnet lagde til grund, at lægen ikke undersøgte patientens ryg, og at han på denne baggrund ikke havde grundlag for at vurdere, at forholdene var uændrede.

Konklusionen / skønnet
I mange erklæringssager er der klaget over konklusionen. Nævnet tager stilling til, om der har været et tilstrækkeligt grundlag for udstedelse af erklæringen og tager stilling til det skøn, som lægen har udøvet.

Nedenstående sag illustrerer denne problematik.

Klage over vurdering af, at en patients erhvervsevne ikke var ophævet (99F016B)
Et forsikringsselskab anmodede en speciallæge i ortopædkirurgi om at udarbejde en erklæring vedrørende en 43-årig mand, som havde forvredet den højre ankel. Speciallægen gennemgik i erklæringen patientens tidligere sygdomme, skadesmekanismen og det hidtidige behandlingsforløb, arbejdsforhold og sociale forhold, samt de aktuelle klager. Han foretog endvidere en objektiv undersøgelse. Speciallægen konkluderede, at de subjektive gener ikke stod i forhold til de objektive fund og vurderede, at patientens erhvervsevne umiddelbart var ophævet i hans hidtidige erhverv som rengøringsmedarbejder, men at erhvervsevnen ikke var ophævet i et hvilket som helst erhverv, idet han kunne varetage almindeligt siddende arbejde.

Der blev klaget over, at speciallægen i erklæringen vurderede, at patientens erhvervsevne ikke var ophævet.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere konklusionen i erklæringen. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at speciallægen havde foretaget en relevant objektiv undersøgelse, og at der var overensstemmelse imellem fundene ved undersøgelsen, de øvrige oplysninger i sagen samt konklusionen i lægeerklæringen.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn vil efter i efteråret tage tiltag til en temadag hos nævnet for alle patientrådgivere og bistandsværger – nærmere herom i næste LPDavis. Er der emner som du ønsker at sætte fokus på – kontakt Tommy R. Andersen.
sane er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2009, 12:43   #6
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Hej Sane!
Hvis jeg var dig ville jeg tage kontakt til den læge, der har udformet den "forkerte" lægeerklæring, og bede om begrundelse for udtalelserne. Både fordi vedkommende KAN have fat i noget af det rigtige, og har observeret ting du endnu ikke selv var klar over, men især for at få noget mere stof at kunne klandre over for kommunen... Jo flere udtalelser fra lægen, des mere at sætte en finger på.
VH
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2009, 16:15   #7
Ametyst
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2009
Indlæg: 146
Styrke: 16
Ametyst er ny på vejen
helbredsattest.

Det er meget svært at få ret...hvis lægen ikke vil rette noget.

2 års sagsbehandlingstid i forbindelse med en generelhelbredserklæring hvori der var 9 fejl. Påstand mod påstand . Lægen påstod de urigtige ting var noget borgeren havde sagt. Men det hele havde taget ingen tid og de ting havde aldrig været drøftet. Hvorfor skulle borgeren have oplyst at have fået revalidering og at børnene var raske når virkeligheden er helt anderledes?

Kiropraktoren var også uenig i konklusionen - men udtalelsen blev ikke brugt.

Endte i at tingene udglattedes, selv punkter som direkte kunne dokumenteres som urigtige blev ligegyldiggjort af den overlæge der afgjorde sagen.Lægen fik ikke engang en henstilling. Forstil dig i en førtidspensionsag hvor megen skade det kan gøre...
I sagen hvor helbredserklæringen skulle bruges fandt man ikke anledning til at det var betænkeligt og sagen blev afsluttet med et afslag længe før.
Så man skal væbne sig med godt tålmodighed og det er en verden hvor man hjælper hinanden.

Kommunen ændrede intet. Selvom de urigtige ting også var i modstrid med de andre oplysninger i sagsbehandlingen.
Ametyst er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-11-2009, 03:16   #8
sane
Hjemmevant på K10
 
sanes avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2009
Indlæg: 215
Styrke: 15
sane er ny på vejen
Måske skulle vi sætte massivt ind med klager over de forkerte lægeerklæringer, da det er faktisk sådan at der findes en lov som læger skal overholde ifm lægeerklæringer.

Man har også mulighed til at klage over lægeerklæringer til patient klagenævnet- fandt jeg ud af på denne side. Der står meget klart og tydeligt at en læge ikke kan f.eks udtale sig om noget hvor han ikke er kompetent for(jeg forstår det f.eks som:du går til nyre læge,og han udtaler sig om at det er faktisk det psykiske der er problemet, eller hvad?). Det er kun ren jura som kan hjælpe os her-og ikke henvendelse til socialrådgivning.

Jeg tillader mig igen at sætte links her fra de offentliges hjemmesider (håber at dette er ok, webmaster?) :

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=46209

http://www.bmetnisk.dk/graphics/doku..._job_5_low.pdf

Hvis jeg havde vidst om disse to links inden hele min sag startede- så ville jeg møde op alle de relevante steder- med en kopi til den jeg skal møde.

Værsgo, og overhold juraen i det mindste -please!

Så er den anden del af sagen op til sagsbehandleren, arbejdsprøvningsstedet, lægekonsulenten, osv...
sane er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-11-2009, 15:11   #9
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
- Og så skal man lige huske, at der rent faktisk er nogen der får en lægeerklæring som passer, men som man kan være stærkt utilfreds med!!

Således fik jeg en rigtig modbydelig lægeerklæring tilbage i 90'erne som jeg på INGEN måde kunne genkende mig selv i og som jeg gjorde stærkt oprør over. I midlertid skulle der gå 15 år mere, før end jeg indså, at jeg altså matchede lægeerklæringen 100% - i mit tilfælde var det så nogle diagnoser som jeg ikke ville vedkende mig, da jeg vitterligt ikke kunne indse at jeg havde dem....

Så der er altså også en mindre gruppe der ikke vil accepterer deres lægeerklæringer, selvom de er ganske korrekte. Ofte drejer det som om psykisk syge.

Men det kan også gå den anden vej rundt, at fysisk syge mener de er alvorligt fysisk syge, men ikke kan få lægerne til at skrive det som de gerne vil have det, da de i virkeligheden ikke er så syge som de egentlig føler det, og der er en del psykiske problemstillinger med inde over, som patienten heller ikke vil vedkende sig....

Og så er der selvfølgelig også fejl.

Men der er også mennesker i de andre to grupper, og de KAN vitterligt IKKE selv se det.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-02-2011, 15:21   #10
træt
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 11-02 2011
Indlæg: 15
Styrke: 14
træt er ny på vejen
Question speciallægeerklæringer

Hejsa
Ja jeg står lige nu i samme situation. Har lige været hos min egen læge, som anbefaler mig at skrive til min sagsbehandler, at jeg ikke ønsker min sag vuderet efter denne usande erklæring.
er der nogen der ved om man selv kan være medestemmende om, hvilken speciallæge man vil undersøges af ?
træt er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Speciallægeerklæringer Jenzen Politik og Samfund 3 04-10-2012 22:19
Kommuner underkender speciallægeerklæringer buster Politik og Samfund 26 06-07-2011 08:58
Oversættelse af speciallægeerklæringer lena Politik og Samfund 0 14-08-2008 10:12
Speciallægeerklæringer zuza Det er da strengt ! 21 06-07-2008 18:43
Sådan skrives speciallægeerklæringer zuza Et godt link! 0 05-03-2008 01:02




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension