K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-07-2010, 07:48   #1
Sillah
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 01-07 2010
Alder: 40
Indlæg: 8
Styrke: 0
Sillah er ny på vejen
Ny speciallæge erklæring?

Hej alle.

Jeg er helt ny på denne side, men efter at have læst/søgt en masse på nettet fandt jeg denne side, og mente det ville være rart med andres synspunkter, erfaringer osv.

Kort fortalt om min sag:

Jeg er 27år, har en kronisk lidelse : bækkendysfunktion + ekstrem hybermobil = konstante smerter m.m.

Jeg har været i systemet i over 7 år nu og føler kommunen forsøger at blive ved med at udskyde afgørelsen om fleksjob.

I december 2009 indhenter de igen status fra min egen læge samt kommunens lægekonsulent.

Han (fra kommunen) skriver lidelsen er klart stationær (varig) og at der ikke vil komme nye oplysninger eller forbedringer ved indhentning af flere attester eller ved flere behandlinger.

Nu beder de mig så om en ny speciallæge-erklæring da den der ligger i sagen er mere end 2 år gammel!?
Hende fra fleks siger hun ikke kan gå videre med sagen før den ligger med en ny dato på.
Det skal lige siges kommunen sendte mig i en ny arbejdsprøvning i Januar (4. arbejdsprøvning) da jeg skulle afprøves med fuld skånehensyn samt hjælpemidler.
Efter 3 mdr. kontakter jeg dem igen for at sige det ikke har hjulpet så mit timeantal er ikke kommet længere op og får den besked at man vil forlænge mig 3 mdr. så man kan samle sagen og få skrevet det sidste ind i den så den kan blive afgjort.
(Her tænker jeg så: kunne man ikke have bedt om en ny dato på lægeerklæringen meget tidligere? For da jeg spurgte om det var en ny lov var svaret nej!)
Da de sidste 3 mdr gik (nu) beder man om den lægeerklæring.

De har ikke bestilt andet end at sylte mig sag i de 7 der nu er gået og jeg har snart fået nok.
Hver gang sagen er lige ved at blive afgjort, finder de lige på noget nyt de skal prøve/indhente!
Skal lige siges jeg har været i dialog med Jobcenter chefen og har på skrift at de ikke sender mig i flere arbejsprøvninger, meeeen man ved jo aldrig hvad det næste bliver...

En noget langt indlæg.
Sillah er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-07-2010, 11:04   #2
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Sillah velkommen til

Lang sagsbehandling den er så lang at jeg formoder at kommunen har gjort alt hvad de skal sådan at du har en opdateret ressourceprofil ?

Det første jeg ville gøre hvis jeg var dig var at sende et brev til sagsbehandler hvor du skriver kritik punkter ned , du skriver hvor mange gange du har været i arbejdsprøvning, hvor mange timer du har været på hvad de indtil nu har indhentet af lægepapir hvad de har sagt til dig og hvad de reelt har gjort, at de nu har lovet (på skrift) at det er slut med arbejdsprøvninger at du stiller dig uforstående overfor at de ikke indhenter div papir i god tid men kun gør en ting af gangen osv ..

Så skriver du i skrivelsen at du gør opmærksom på retssikkerhedsloven § 4 som siger

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.


Samt at du gør opmærksom på sammen lov §3 som siger

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.


Og at du gerne nu vil vide

1 hvad mangler de helt præcist for at afslutte din sag
2 hvornår formoder de at din sag er færdig


Sammen med den skrivelse vedlægger du en aktindsigts erklæring (findes under nyttige link ) sådan at du kan få et overblik over hvad der sker i din sag og hvorfor , det lyder som en ordentligt gang smøl og med den tid de allerede har brugt kunne det godt lyde som om de måske kunne finde på at trække den yderligt i langdrag i håb om at der kommer en ny flekslov der bliver til deres fordel og så bliver det jo ikke i dette år din sag bliver færdig

Der findes noget om at man ikke må overbelyse en sag håber at en af de andre kan finde det *kalder blidt på Zuza* for jeg kan ikke finde det lige nu men det kunne måske være en god ide at få det med...

Hvis du er nervøs for at give dig i kast med et brev så prøv evt at skrive det her (i annonym form ) så kan vi andre se om du har det hele med og om det er til at forstå

Held og lykke

Hejdien

PS mit indlæg blev længere end dit he he
  Besvar med citat
Gammel 01-07-2010, 11:17   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.747
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lyt til Hejdien.....

Kære Sillah
Velkommen til.

Søg på din kommunes hjemmeside om sagsbehandlingsfrister fordi mange kommuner har vedtaget sagsbehandlingsfrist netop op flexjob.

Læs lidt her om emnet http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616 og her http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

ellers vender du bare tilbage.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-07-2010, 01:15   #4
Sillah
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 01-07 2010
Alder: 40
Indlæg: 8
Styrke: 0
Sillah er ny på vejen
Tusind tak for svar :-)

Jeg har sendt brev til Jobcenterchefen da de sendte mig ud i nr. 4 arbejdsprøvning og han skrev tilbage at grunden til jeg skulle gennem en til var at jeg kun havde været på maks skånehensyn men at jeg denne gang også skulle på maks hjælpemiddel.
Desuden skrev han at efter de 3-6 mdr. ville min sag blive behandlet, og så sker dette at de beder om en ny erklæring da den gamle er for gammel. Fair nok og de får den også ingen problemer i det ud over den laaange ventetid der er hos speciallæger, samt frygten for hvad de så finder på af ting for at sylte sagen igen...

De påstår det eneste der mangler er denne opdateret speciallæge erklæring men tror bare ikke på dem for hver gang jeg er ved at nå "målet" finder de på noget nyt som mangler.

(Ringede og snakkede med hende der skal behandle min sag i fleks og hun siger at så snart sagen ligger på hendes bord går der maks en mdr. så skulle jeg have et svar)

Det skal dog siges at de har overholdt deres lovning på at jeg ikke skulle ud i yderligere arbejdsprøvning efter denne, men nu skal jeg så gå hjemme og afvente til sagen er færdig.
Fair nok men havde da regnet med sagen var færdig da min arbejdsprøvning sluttede.
desuden er jeg meget undrende overfor at de ikke noget tidligere har "opdaget" at speciallæge erklæringen er for gammel.

Mange solskins hilsner :-)

PS. Jeg har forresten sendt mail med alle spørgsmål osv. fordi jeg netop vil have alt sort på hvidt fra dem...
Sillah er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-07-2010, 01:21   #5
Sillah
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 01-07 2010
Alder: 40
Indlæg: 8
Styrke: 0
Sillah er ny på vejen
ØV!!! Bor desværre i Slagelse kommune og de har ikke lagt deres ud på nettet...
Den værste kommune som en advokat fra retshjælpen sagde.
Man skal have et godt helbred i den kommune!
Min læge sagde den anden dag at man som hovedregel siger at 2 år væk fra arbejdsmarkedet er lig med man ikke kommer tilbage?!
Forstår bare ikke de trækker min sag ud...
Jeg kan ikke gøre for jeg har den lidelse men jeg VIL virkelig gerne arbejde de timer jeg kan klare men kan ikke få lov? Det er da alt mærkeligt...
Sillah er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-07-2010, 03:27   #6
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Her er noget om overoplysning.

Citat:
Udarbejdelse af ressourceprofilen

Den samlede ressourceprofil danner grundlaget for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Kommunen kan først foretage den endelige vurdering af arbejdsevnen, når borgerens ressourceprofil er grundigt beskrevet og vurderet.

Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer. Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan medføre, at der ske en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug.
http://www.socialjura.dk/index.php?id=1173

Citat:
§ 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=105127

Citat:
Hvilke oplysninger skal myndigheden indhente?

66. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger, myndigheden skal indhente. Dette vil ofte kunne udledes af de sociale love, der indeholder betingelserne for, hvornår borgeren er berettiget til at modtage hjælp. Officialprincippet indebærer også, at det er myndighedens ansvar at afklare bevismæssige uklarheder.

SM A-56-02: Kommunens og nævnets afgørelser om hjælp til et billigere brillestel end det ansøgte anses for ugyldige på grund af utilstrækkelig sagsoplysning. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet vurdering i kommunen. Myndigheden havde ikke undersøgt tilstrækkeligt grundigt, om det brillestel, som borgeren havde søgt om, var nødvendigt og helbredsmæssigt velbegrundet. Selv om det er ansøgeren, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for hjælp er opfyldt, er det kommunens forpligtelse at sørge for en tilstrækkelig sagsoplysning. Denne forpligtelse omfatter også afklaring af en eventuel bevistvivl.

SM P-20-05: Kommunen havde pligt til at iværksætte arbejdsprøvning eller lignende med henblik på udredning af arbejdsevnen, da pensionsansøgeren kun havde haft ganske sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet de sidste 38 år.

FOB 97.273: En kvinde klagede over, at myndighederne ikke mente, hun var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud eller boligstøtte. Kommunen lagde til grund, at kvinden boede sammen med en mand.

Afgørelsen byggede på en anonym henvendelse og oplysninger om elforbruget på mandens folkeregisteradresse. Kvinden afviste at der var tale om et egentligt samlivsforhold og klagede over afgørelsen til det sociale ankenævn, men det sociale ankenævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Ombudsmanden mente, at kommunen havde truffet afgørelse på et spinkelt bevismæssigt grundlag. Endvidere var der ikke foretaget partshøring i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven, hvorefter kvinden skulle have haft lejlighed til at udtale sig om den anonyme henvendelse og om de oplysninger kommunen i den anledning havde indhentet. Kommunen og det sociale ankenævns afgørelser opfyldte heller ikke kravene i forvaltningsloven om en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen.

Se også FOB 98.260, FOB 97.219, FOB 97.256.
http://www.socialjura.dk/index.php?i...ash=c5a6b65009

For få og for mange oplysninger er ikke godt.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-07-2010, 07:14   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.747
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Slagelse kommune.........

Kære alle og Sillah.

ATT.: Sillah læs følgende http://www.slagelse.dk/Uddannelse+og...ndlingstid.htm hvor du kan se en sagsbehandlingsfrist på 4 mdr for ansøgning om flexjob. En frist der er besluttet af kommunalpolitikerne. Print dette ud og udlever til din sagsbehandler og forlang en forklaring.

Slagelse kommune har tidligere være i fokus på uheldige måder. Jeg har via Statsforvaltningen for 4 år siden kørt en sag om deres lange sagsbehandlingstider og kan nu se at de er "smarte" med følgende tekst og "forståelse" af lovgivningen:

"Sagsbehandlingsfrist betyder at Slagelse Kommune sikrer, at sagsbehandlingen er påbegyndt
inden fristens udløb."


Smart med ganske ulovligt at snyde på vægten. Det tager jeg mig af.

Hilsen

Sidst redigeret af phhmw; 02-07-2010 kl. 07:58.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-07-2010, 13:58   #8
Sillah
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 01-07 2010
Alder: 40
Indlæg: 8
Styrke: 0
Sillah er ny på vejen
Endnu en gang mange tak...

Jeg skal være ærlig og sige at medier samt advokat snart kommer på banen.

7 år og stadig ingen afgørrelse!

Man føler sig bare så magtesløs, for jeg kan umuligt kende alle deres love osv men at behandle folk som især Slagelse kommune gør syntes jeg man skulle kunne gøre noget ved.

Ressourceprofilen er lavet for mange år siden og er løbende blevet opdateret, men kun pga jeg selv har sagt at dette skulle gøres!
Sillah er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Eftersendelse af spl erklæring til BAN MLT Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 13 18-07-2013 08:42
Funktionsattest/ speciallæge-erklæring mortilm Alt det andet 1 07-02-2012 21:15
Erklæring om oplysningspligt Den smukke vej Alt det andet 10 19-09-2011 11:12
erstatningsansvars erklæring kandelsdorff Alt det andet 3 02-11-2010 06:33
Erklæring om oplysningspligt UllaCliffShads Spørgsmål ang fleksjob 17 20-12-2009 23:12




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:53.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension