K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-01-2015, 18:13   #1
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
På vej mod fleksjob - Gode råd modtages med kyshånd :D

hmmm synes jeg støder panden mod en mur igen igen... og vil meget gerne høre om nogen har ideer til hvad jeg kan gøre for at "lette" dette forløb, uden for mange "knuder" undervejs

baggrund:
49år, sygemeldt på kontanthjælp siden juni 14.

Egen læge blev bedt om status og "kom i tanke" om noget ekstra der liige skulle undersøges! Er nu færdig undersøgt og ikke behandlingskrævende.

Diagnose: Fibromyalgi (Hans-Jakob Haga - reumaklinik Danmark i Esbjerg stillede denne diagnose i 2009!)

Smerteklinik - 2010... langt forløb med psykolog og fysioterapeut. Meget givende i forhold til at lære at acceptere og håndtere smerter.
Slutstatus: skal fortsætte aktivitetsregulering i forhold til smerterniveau.

Smerteklinik - 2012/13 - langt forløb med afprøvning af ALLE relevante medicinske muligheder for smertelindring. Ingen løsning, bivirkninger i forhold til effekt var for store (smertelægens ord!)
Slutstatus: skal fortsætte aktivitetsregulering i forhold til smerteniveau, ingen yderligere behandlingsmuligheder.

Og nu vil jeg så bare gerne bevilges et fleksjob, så jeg kan komme igang med at arbejde.
Jeg har fundet et praktiksted der gerne vil have mig, og der er store muligheder for at få arbejde efterfølgende.

MEN - jeg kan ikke tage bussen frem og tilbage, det trigger mine smerter i voldsom grad.

Jeg er bevilget flexkørsel, men det er 52 ture sammenlagt på et år og må kun bruges til fritidskørsel. (har jeg så ikke råd til, men rart at have muligheden)

Jeg har for flere år siden fået tildelt det blå handicapskilt, så min datter (der ofte kører for mig) kan parkere tæt på indgangen til feks lægehuset - når jeg er med.

Jeg har tidligere søgt om tilskud til handicapbil, fik afslag, klagede, og fik efter 14 md i ankestyrelsen delvist ret, idet kommunen blev pålagt at afklare sagen yderligere! Er i mellemtiden flyttet til ny kommune og har ikke her søgt om tilskud til handicapbil, da jeg jo nu er på kontanthjælp - dvs uden arbejde og derfor ikke er berettiget til dette tilskud.

Desværre har jeg ikke økonomi til og heller ikke mulighed for at låne til at købe en lille gammel eller ny bil... ej heller råd til at holde den så længe jeg er på KH (er ikke forsørger og derfor på den "lave takst")!

Derfor skal jeg have bevilget taxikørsel til afklaring - men det "er ikke en mulighed" i følge den faglige koordinator her i kommunen!

(jeg ved godt at jeg rent juridisk har krav på dette, men vil så gerne prøve at undgå at "kæmpe" på § da jeg ikke ønsker kamp, men samarbejde)

Jeg har fået lov til !!! at starte på et afklaringssted en dag om ugen her fra Januar - et sted hvor man afklares ved let fysisk arbejde. De har en lille bus der kører rundt og henter om morgenen og hjem igen om eftermiddagen. Jeg har fået lov til at sidde foran i bussen og chaufføren er god til at køre "stille" når jeg er med. Det trigger også mine smerter, men er til at holde ud trods alt.

Problemet her er at hvis jeg skal afklares på dette sted, hvor arbejdet er let fysisk arbejde, så vil min arbejdsevne være meget lille og blive mindre hen ad vejen. Denne ene dag om ugen "koster" en/to dage i meget nedsat tempo hjemme... og på de to gange jeg har været derude - og ja det er kun to dage endnu - har jeg to gange fået "smidt i hovedet" om jeg slet ikke kunne forestille mig at FP var en mulighed for mig... !!!!

Og nej - det er ikke en mulighed, det VIL jeg ikke, jeg vil ud og arbejde og bruge mit hoved og min hjerne og være social i et arbejdsfællesskab... jeg har brug for at have en arbejdsidentitet, jeg vil tjene mine egne penge, og ud og være noget for nogen. Jeg vil gøre en forskel, for det ved jeg at jeg kan... ikke på fuld tid nej - men de timer jeg nu kan klare..

Har skrevet og spurgt min SB hvordan jeg nu lige kommer videre herfra... ikke fået svar endnu, men jeg ved fra tidligere at hun vil svare bla bla bla ting tager tid og bla bla bla det ved jeg ikke....

Er der mon nogen af jer - der kan vende det her på hovedet og se en vinkel/mulighed jeg ikke har fået øje på? ideer til at komme videre?

Jeg er næsten villig til at gøre hvad som helst, kan bare ikke finde "vejen"...

Tak fordi du læste så langt
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-01-2015, 18:35   #2
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
har ingen gode råd men hvis turen tager dine krafter, så skulle du måske kikke efetr noget tætter på.

Men nu ved jeg jo ikke, hvor langt der er, men hvis der er alt for langt giver det jo ikke et rigtigt resultat og så vil kommunen måske have dig ud i en ny afprøvnig der er tætter på
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-01-2015, 21:18   #3
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
ja men uanset hvad får jeg noget transport tid, bla fordi jeg bor i et villakvarter i en lille by. dvs der er ikke noget inden for gåafstand, og gåafstand for mig er lig med hvor langt min gamle elscooter kan køre, for jeg kan ikke gå mere end 50 - 100m og det vil også trigge mine smerter. Så transport er mit helt store altoverskyggende problem...
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-01-2015, 21:26   #4
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Har du overvejet at få et job du kan udføre derhjemme?
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-01-2015, 21:31   #5
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
ja - men sådan kan man ikke blive arbejdsprøvet jo...

og det er en arbejdsprøvning der skal til, før jeg kan blive visiteret til fleksjob
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-01-2015, 22:43   #6
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Jo det har jeg læst nogle her på K10 er blevet (arbejdsprøvet hjemme). Også en hvor en ergoterapeut var hjemme og se hvordan vedkommende klarede dagligdagens opgaver og ud fra den bedømmelse fik hun førtidspension.

Håber vedkommende kommer forbi dit indlæg og fortæller hvordan det gik til.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-01-2015, 23:36   #7
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
Tak for dine input det betyder meget at få lidt sparring - rigtig meget

Kan godt være at jeg skal lade være med at fokusere så meget på den praktik og efterfølgende arbejde jeg selv har fundet.

Synes bare det er svært, fordi jeg jo uanset hvad og hvor (lige på nær i hjemmet) vil få et transportproblem, som der jo skal findes en løsning på.
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-01-2015, 07:45   #8
gisne
Har ikke tid til andet end K10
 
gisnes avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15
gisne er ved at flytte ind på K10gisne er ved at flytte ind på K10
Jeg fik lavet det der hedder en funktionsevnebeskrivelse istedet for en arbejdsprøvning.

Der kom en ergoterapeut hjem til mig, vi havde en samtale på ca. En times tid hvor hun stillede en masse spørgsmål om hvordan jeg klarede gøremål hjemme.

Så skulle hun se mig udføre to ting efter eget valg - skrælle kartofler og rede seng.

Hun skrev herefter er lang rapport om hvordan jeg bevægede mig, kompenserede med venstre side af kroppen (min skade sidder i højre side), hvilke hjælpemidler jeg brugte.

Til sidst konkluderede hun at hun ikke kunne pege på hverken flere hjælpemidler, end dem jeg selv har anskaffet mig og ingen jobfunktioner kunne hun pege på som ville være realistiske for mig at blive sendt ud i.

Denne rapport erstattede en ny arbejdsprøvning (havde en arbejdsprøvning, der var nogle år gammel, som blev foretaget på den arbejdsplads jeg i forvejen var ansat på, inden min skade blev så slem, at jeg ikke kunne arbejde på alm. Vilkår)

Og funktionsevnebeskrivelsen blev så brugt på rehabiliteringsteammødet - men sammen med en rapport fra klinisk funktion, som var den der gjorde udslaget ifht førtidspension iflg min sagsbehandler
__________________
Er på K10 pga fysisk arbejdsskade i ryg/skulder. Indstillet af rehabiliteringsteam til førtidspension uden ressourceforløb. Tilkendt førtidspension med virkning pr. 1. april 2014.
gisne er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-01-2015, 12:12   #9
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
Tak for input - faktisk dejligt at høre at noget åbenbart virker. Jeg går ud fra at du gerne ville have FP

Men - jeg vil ikke have FP og skal arbejdsprøves for at blive visiteret til fleks, så det vil ikke være nok for mig med en funktionsevnevurdering...
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-01-2015, 11:42   #10
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
hmmmm ingen penge til mig i dag

Kommunen påstår, at de har sendt "opfølgningsskrivelse" til mig via E-boks, men er dog selv klar over at noget er galt - da også andre borgere ikke har modtaget det der er sendt via E-boks.... !

Ringede så til morgen, snakkede med en rigtig venlig dame, hun sørger for at der går penge ind på mandag - OG sender opfølgningsskrivelse med sneglepost i dag...

Heldigvis er det så weekend, så husleje og andre faste udgifter bliver først trukket på mandag og heldigvis er jeg alene og har dermed ikke børn, der nu kommer til at mangle hen over weekenden, men øv hvor er det bare "nedværdigende" og stigmatiserende på den måde igen igen igen at opleve at være fattig og på kanten og udenfor.

Jeg skal nok klare mig og skal også nok få humøret igen, men har også lige brug for at "pive" lidt.

Har gået tiggergang og lånt penge af min voksne datter!!! - så jeg ikke skulle aflyse/ændre aftalen om kørsel til og fra supermarked i dag.

Men fornøjelsen ved og glæden over at kunne fylde køleskab og køkkenskabe op igen, til denne mds minimale forbrug - er blandet med frygten og angsten, for tænk nu hvis der alligevel ikke går penge ind på mandag......

hmm det hører vel egentlig slet ikke til her i tråden - undskyld
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension