.....HJÆÆLP...!! !!

[mamahonny]

Hej.
-og jeg sender en stille tak til de højere magter fordi jeg fandt denne side!

Jeg har været syg siden september 2004, på koontanthjælp! - manglede nogle få timer i A-kassen og noget med nogle latterlige regler om 13 ugers ansættelse, -hvilket kan være svært, når man som jeg sejlede som kok/hovmester.

Der er sket meget på de 2år... mest skidt, -kommer nok ikke bag på nogen der har stiftet bekendtskab med systemet.
Seneste nyt er, og jeg skriver et uddrag fra en statusattest, skrevet af en overlæge på Århus universitetshospital.

.." Diagnoserne er F.45.0 Somatiseringstilstand, F33.1 Periodisk depression, p.t. af moderat grad (maj 2006)

Somatiseringstilstand, kan også beskrives som svær Body distress syndrome, kronisk lidelse med symptomer fra flere forskellige organsystemer samt moderat til svær påvirkning af hverdagsaktiviteter. Ubehandlet er prognosen generelt set dårlig hvad angår livskvalitet og funktionsniveau, mens der ikke er belæg for øget dødelighed af sygdommen. En del af patientgruppen modtager førtidspension og kun en lille gruppe klarer et fuldtidsarbejde uden hyppigt sygefravær.
Denne patient er svært medtaget af sin sygdom og kan risikere forværring af symptomerne såfremt hun sættes under pres. Hun vil i de kommende 4-5 år, mindst have brug for at der ikke stilles yderligere krav til hende end at klare sin hverdag og sit kommende barn. Jeg anser at forsøg på revalidereing yderligere vil forværre hendes tilstand og skønner ikke at patienten vil være i stand til selvforsørgelse de kommende mange år. Patienten er en kvinde, der har været serdeles aktiv og med mange ressourceer, som igennem alle årene har været svært overbelastet af sociale og psykiske problemer. Det har været svært for hende at måtte erkende, at hendes arbejdsevne er stærkt reduseret til i hvert fald under 1/3.

Mvh overlæge.."

- Jeg søgte for et år siden selv pension og fik afslag, bla. pga. uklar diagnose og prognose. De papirer jeg har skrevet uddrag fra modtog jeg i fredags, -hvor kommunen selvfølgelig hodt lukket pga sammenlægning, og gør iøvrigt til på torsdag...

Kan jeg forvente at min sagsbehandler starter en pensionssag på denne udtalelse, -bør jeg selv gøre det? -for ikke at trække det yderligere i langdrag?

Behandling af denne sygdom eer stadig på forskningsplan, lyder på kognitiv terapi og størst effekt er set ved tidlig behandling... jeg har kæmpet på kontanthjælp i 2år... og nærmeste mulighed er århus.. 4timers rejse hver vej fra min bopæl..

Håber nogle venlige sjæle vil hjælpe med mine spøgsmål...
På forhånd tak og glædelig jul
mamahonny

[Stella]

kære du...

Du er sygemeldt siden 2004 det er lang tid , er der nogen opfølgning på dig fra din kommune ?

Du kan søge en paragraf 18 og bede kommunen om at undersøge om du er berettiget til pension, så skal de indhente nye oplysninger om din sygdom.

Din sagsbehandler må da vide noget om den situation du er I ? Gør hun

det ?

Det er lidt uklart at forstå din situation for mig..

jeg kan ikke svare dig på om du kan forvente det...men jeg kan sige til dig at du er kommet et godt sted hvor vi kan hjælpe dig med at finde ud af regler og hvad du kan gøre i din sag..,

Først vil jeg spørge dig om den diagnose og lægeerklæring er en du har fået efter din sidste ansøgning om FP eller den er nyere ?

Ved din sagsbehandler om lægeerklæringen ? Måske er det nogle dumme spørgsmål , men jeg kender ikke nok til din historie for at kunne svare ....kom og fortæl noget mere.. jeg kan mærke du er meget nervøs , men det er man i sådanne situationer..

Jeg ville gå til min sagsbehandler og bede hende om at indhente lægeerklæring fra den læge du er undersøgt hos.

Stella.

[mamahonny]

B) Oki, prøver igen..

Jeg var hovmester ombord på en rejetrawler i Grønland, da jeg blev syg. Havde så stærke smerter at der gik det meste saf en time fra jeg stod op til jeg kunne holde på mn tandbørste... og jeg skulle lave mad til 30 mand... Efter 10 dage mere kunne jeg næsten ikke gå, havde smerter overalt! Kunne ingenting huske, ikke holde larm ud mm.
Jeg afmønstrer og rejser hjem, men da jeg efter 3 uger hjemme ikke havde væsentlige bedringer gik jeg til læge, der sygemeldte mig på ukendt tid og henviste til en reumatolog.

..opvækstmæssigt skal jeg måske her tilføje at jeg er opvolset i en stækt dysfunktionel familie. Dvs. ( i mit tilfælde ) fysisk og psykisk vold, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb i 8 år. 3 år efter overgrebene stoppede var jeg så langt ude i tovene pga psykisk terror at jeg gik til myndighederne. De lavede et forsøg på familiesammenføring.... latterligt at tro det kan lade sig gøre..
Det kunne det heller ikke og alle psykolog samtaler stoppede, bortset fra mine, men der blev ikke lavet en politianmeldelse, selvom der ikke var tvivl om at samtalerne ingen effekt havde på min krænker.

Den reumatolog jeg blev tilset af var rimelig usympatisk, og jeg bryder mig ikke meget om mandlige læger, pga min baggrund, så jeg fortalte ham ikke om min baggrund. På det rent fysiske mistænkte han et belasningssyndrom og at jeg ville have visse skånebehov, muligvis varigt.

Jeg var selv der at jeg mistænkte Fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom, jeg var aldeles overbevist om at jeg var for syg til at blive arbejdsprøvet så jeg søgte førtidspension, lavede selv min ressourceprofil... overanstrengte migselv for at komme til orde, og fik afslag..

Gik til egen læge der henviste til en reumatolog i ålborg der "tør/vil sætte diagnoserne fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, men som nyligt nævnt i nyhederne er der 12 ÅRS VENTETID !! !! !!

Til mit held dukkede der så noget forskning op på Åhus universitets hospital,vedr. kroniske smerter og funktionelle sygdomme.

Her blev jeg undersøgt og udreddet i 6 timer og fik diagnoserne somatiseringstilstand og periodisk depression -mundtligt.
Ventede 4mdr på de skriftlige papirer. Min sagsbehandler havde lovet mig at ville vente på de papirer før hun ville sende mig i arbejdsprøvning, men ved sammenlægningen af kommunerne mente en at jeg havde ventet så længe at jeg kom med i et "vend bunken" projekt, hvorefter jeg fik tilsendt et tilbud til REVA.

Det ville jeg ellers gerne, men jeg ved at bare jeg har handlet, og det sker max 2 gange på en uge så er jeg færdig, og jeg skal i hvert fald ikke hjem og lave andet end hvad der kan ske fra en sofa. Så jeg spurgte min sagsbehandler hvordan jeg var sikret ved forværring af min sygdom under et REVA-projekt... Jeg skal både med bus og tog hver dag for at komme frem og tilbage og jeg bor alene så jeg har ingen hjælp til det huslige, jeg vidste bare at REVA ville mislykkes for mig og blive endnu et nederlag og gøre min hverdag til et helvede.
Og hun vidste ikke om jeg sådan var sikret......
Jeg spurgte så min sagsbehandler om ikke det var en ide at indhente en statusattest fra overlægen på Århus uni.. og spørge om det ville være ok for mig at blive arbejdsprøvet, der fremgik nemlig ingen prognose og skånehensyn af mine diagnosepapirer.... irriterende!

Det er så den statusattest jeg skrev et uddrag af i mit første brev...
Hvor overlægen udtaler at min sygdom vil blive forværret af en arbejdsprøvning og at forsøg på revaliderering det samme i hvert fald i 4-5 år og at min arbejdsevne er reduceret til i hvert fald under 1/3 ...-og behandling af sygdommen er på forsøgsplan

( håber ikke at jeg helt har taget pusten fra dig????)
-eller i andre læsere
og mit spørgsmål gik på om ikke der er grundlag for en førtidspension om ikke andet til genoptagelse om 4-5 år

knus herfra

[Stella]

hej Jeg må indrømme at det er noget forvirrende at finde ud af hvad du spørger om ?

...jeg mener der er grundlag for at søge pension, men jeg kender ikke nok til din sag for at kunne svare ?

Jeg mener at du er berettiget til fleksjob hvis du får afslag på pension.

På Reva kan du få en afklaring af din situation og det er derfor du er sendt til Reva.

Hvis du ikke kan klare at tage på Reva så kan din kommune række sagen ud fordi der ikke en afklaring ??

Kommunen ser kun på arbejdsevnen...med mindre der er en meget alvorlig sygdom hvor det er åbenlyst uhensigtsmæssigt at sende i arbejdsprøvning.

Har du søgt pension ? eller spørger du om du skal søge pension selv ?

...og mener du at din sagsbehandler ikke vil rejse en sag om førtidspension ?

[PBC]

Hej mamahonny,

Jeg tillader mig at komme med et ret kontant bidrag her.

For mig at se, at der overhovedet ingen tvivl om, at du er klassisk træthedspatient!

Til den gruppe regner jeg (efter at have læst Henrik Isagers bog "Stress og udstødelse", så godt som jeg nu har kunnet, med mine kognitive problemer efter en whiplashskade) kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og langvarige følger efter whiplash.

Dine smerter, din udmattelse, dine støjproblemer, dine koncentrationsproblmer, dit skrantende inmmunforsvar og din livshistorie passer som fod i hose til denne kategori, som jeg altså også selv tilhører...

Måske var det endda en simpel infektion (forkølelse, halsbetændelse f.eks.) eller et forkert løft, som du har udført 100 gange før, der udløste din sygdom, mens du sejlede??
Sansynligvis er du en sej quinde, der har klaret lidt af hvert med succes, en af dem, der ikke har ladet dig knække af modgang?

Jeg forstår din frustration og tvivl i forbindelse med en pensionssag.
Der er adskillige store problemer forbundet med at være syg på den måde...

For det første er det overordentligt vanskeligt at få anerkendt en træthedssygdom og vel i sær, når den ikke som i mit tilfælde er udløst af en voldsom trafikulykke...

For det andet har Lise Ehlers forpestet hele somatiseringsbegrebet, så hendes hypoteser om "Ondt i livet = ondt i kroppen", hviler som en tung, tung skygge over hele det sociale og sundhedsfaglige område.

For det tredie styres både sundhedssystemet og det sociale system af diagnoser, og dette er endnu ikke fuldstændigt klarlagt. Når de ikke kakn putte os i "kasser der passer", bliver vi i stedet sendt fra Herodes til Pilatus.

For det fjerde har alt dette katastrofale følger for os, der er syge:
Vi tåler ikke stress og fysisk belastning!
Det giver (lang-) varige skader...!

Men hvad så?
Lad for det første ikke nogen bilde dig ind, at alt hvad du fejler er "somatisering" forstået på den måde, at vi "træthedssyge" oversætter følelsesmæssig smerte til fysisk smerte, fordi vi er en bande neurotikere, der ikke kan finde ud af andet.

(Det læser jeg nu heller ikke, at du gør, så måske er der tale om en fed projektion her )

Vi ER syge. MØGHAMRENDE SYGE! Helt ned på celleniveau!

Diabetes 2 og hjertekarsygdomme er andre eksempler på sygdomme, der er livsstils- samfunds- og kulturbetingede.

Men når lægen konstaterer sukkersyge hos en patient, sender han jo ikke vedkommende hjem med en pose slik og en henvisning til psykiatrisk afdeling, vel?
Og når der bliver ringet til alarmcentralen med smerter omkring hjertet m.m., så sender de ikke en psykolog men en AMBULANCE. Ikk´?!

Tilbage på sporet...
Hvis du ikke samarbejder og deltager på Reva, ja så mister du jo dit ekstistensgrundlag (dette er i øvrigt yderligere traumatiserende!)

Så mit kontante råd er, at du møder min. 50% af tiden i ca. 6 uger, stikker hovedet ind og PRØVER at gøre lidt af det, de beder dig om, og GÅR HJEM! Også efter 15 minutter eller ½ time. Alene turen i bus og tog, kan være til skade for dig. Få en sygemelding fra din egne læge, hvis du bliver nødt til at melde dig syg ud over det, og tag desuden alle dine papirer med på Reva, så du er sikker på, at de får dem.
En arbejdsprøvning kan blive din redning.

Du kan selv mærke, hvor slemt det er, og det skal du være tro overfor!

Herefter står du bedre i forhold til en pension, som DESVÆRRE er eneste mulighed for at komme til hægterne igen...
Det tager ÅR, men det ER muligt for de fleste af os, om end kun de allerfæreste bliver helt raske. Mere om det en anden gang. Jeg bliver klogere på min krop dag for dag...

Desuden kan du forsøge dig med at få kommunen til at betale for en udredning hos Henrik Isager, som bl.a. kan kontaktes via denne hjemmeside

http://www.eilbygaard.dk/index.php3

Jeg forstod ikke helt det med psykologhjælp?
Kunne det være muligt, at du kunne få en henvisning til én, der ikke er ansat i systemet? (Kunne du argumentere med afstanden?)

Når jeg tænker, at det ville være godt med én udenfor systemet, er det fordi, at min erfaring er at flere, der er ansat her, også ligger under for Lise Ehlers´ holdninger, og du har jo nok ikke råd til selv at betale, når du er blevet sat på kontanthjælp?

Det kan være af stor betydning for mange (inkl. mig selv) at få støtte til at modstå så stort et pres og det traumatisende i, at skulle gøre skade på sig selv for at sikre sin eksistens...

Selve sagen
Det kan sandsynligvis blive meget svært at få anerkendt din træthedssygdom (men der er jo altså også besindige menneker i systemet), så måske kan din baggrund blive en "fordel" her, forstået på den måde, at en del af kommunens indstilling kan blive betinget af psykiske og sociale årsager?

Jeg gætter bare? Og det er muligvis en led en at sluge?
Men det vigtigte er vel, at DU anerkender DIG?

Det blev langt....
Hvad hjertet er fuld af

Fortæl gerne, om dette giver mening?
Og om du kan bruge det til noget...?

Kærlig hilsen
Pia

PS:
"Distress" er langvarig ødelæggende stress, hvor, ja, bl.a. netop organerne bliver overbelastede og konstant forhøjet niveau af stresshormoner, hvor det autonome nervesystem sætter dem i lavt gear, fordi kroppen konstant er beredt til kamp/flugt, hvor vi aldrig får mulighed for HELT at restituere ved f.eks. søvn, fordi nervesystemet netop er gået i "selvsving".
Smerterne opstår BL.A. pga. selvforgiftning...

[PBC]

Mere PS:

Jeg skrev...

Hvis du ikke samarbejder og deltager på Reva, ja så mister du jo dit ekstistensgrundlag (dette er i øvrigt yderligere traumatiserende!)

... og tænker nu, at det måske er lige radikalt nok formuleret...

Det KAN selvfølgelig være, at din kommune mener, at du har været afprøvet nok? Jeg ved jo ikke, hvad de evt. ellers har sendt dig ud i.

Generelt er det bare sådan, at prøvninger vægter mindst lige så højt som lægeerklæringer o.l.

KH Pia

[mamahonny]

Hej igen.

Og 1000 tak for gode svar på mine spørgsmål og forståelsen for min situation.
Hvor grotesk det end kan lyde tror jeg at jeg er heldigt stillet... min sagsbehandler mente at der var grundlag for mig til at søge førtidspension... på trods af at jeg ikke er arbejdsprøveet af kommunen...!!!!

Jeg har netop spurgt kommunen hvordan jeg var "sikret"! -hvis jeg blev yderligere invalideret af en arbejdsprøvning... Det vidste de ikk lige om jeg var.. jeg sagde dernede at det synes jeg da var ret vigtigt at finde ud af inden man sendte mig afsted, derfor indhentede de en statusattest fra hende der har udreddet mig sygdomsmæssigt. og hun skriver at ja, jeg vil få det værre...

Jeg ved at der i loven står at det er den eneste måde man kan få pension uden en arbejdsprøvning....
jeg ved også at der står *alvorlig sygdom... JEG SYNES AT VI LIDER AF EN ALVORLIG SYGDOM !!!! og jeg mener at de funktionelle sygdomme er alvorligt underkendt. Og får jeg afslag på pensionen med begrundelsen at jeg ikke er tilstrækkeligt afprøvet går jeg til nyhederne :@

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at syge mennesker skal invalideres yderligere for at bevise sig syge nok !!
Det kan så godt være at det forsørgelsesmæssigt ikke er pension vi skal have(fordi man MULIGVIS får det bedre), men de må for min skyld godt "MIDLERTIDIGT" kalde det for noget andet.
BARE IKKE KONTANTHJÆLP !!!

KH mamahonny

[PBC]

Hej igen mammahony,

Det du skriver her, synes jeg simpelthen er eksemplarisk:

Jeg har netop spurgt kommunen hvordan jeg var "sikret"! -hvis jeg blev yderligere invalideret af en arbejdsprøvning... Det vidste de ikk lige om jeg var.. jeg sagde dernede at det synes jeg da var ret vigtigt at finde ud af inden man sendte mig afsted, derfor indhentede de en statusattest fra hende der har udreddet mig sygdomsmæssigt. og hun skriver at ja, jeg vil få det værre...

For det første fordi du har styrke og mod nok til at rejse sprøgsmålet!
Og for det andet fordi, kommunen indvilger i at få dig undersøgt, og at lægen så har tilstrækkelig indsigt til at formulere sig så klart.

Jeg håber VIRKELIG, at din sag går igennem uden prøvning!

Sker det ikke, ja så håber jeg, at du har overskud til at gå til medierne.

Der er en fuldstændig alarmerende mangel på viden om træthedssygdomme, og det er grotesk, at vi skal slæbes gennem prøvninger og trues på vores eksistens, hvis vi ikke gør skade på os selv.

Randerspigens indlæg her http://<br /> http://www.k10.dk/for...ost_4291<br />

og min historie, er blot to eksempler på, hvordan vi bliver mere og mere syge af det pres, vi bliver udsat for.

Hvis nogen havde fortalt mig, hvad jeg ved nu, efter at jeg var blevet skadet, var det ikke gået så galt.
Jeg blev skadet i oktober 2004, og siden er det bare gået ned ad bakke. Da vi gik ind i december, var jeg alvorligt bange for, at jeg skulle til at have hjemmehjælp... En aften på chatten kostede mig snildt 1 - 3 dage på sofaen

Men nu vender det - for første gang i mere end to år...!

I øvrigt synes jeg, at det lige så grotesk, absurd og samfundsøkonomisk helt til hest, at en FØP er eneste mulighed for at blive så hel som muligt :@

Jeg er fuldstændigt overbevist om, at der kunne spares mange FØP´er og mange, mange penge, hvis der kunne gives sygedagpenge i 5 - 6 år uden nogen former for fysisk belastning i flere år, tilskud til behandling, der rent faktisk virker og tilskud til sund og næringsrigtig kost og kosttilskud på linie med medicin.

Der er noget galt i Danmark!

Men fortæl, fortæl hvordan det går i din sag.
Jeg er MEGET nysgerrig

KH Pia

[mamahonny]

Kære Pia.

Tak for ros og opbakning !! -Der er sku så sjældent noget at klappe i hænderne af og det er også en lidt dobbelt følelse jeg sidder med... Jeg har mod og når jeg er vred kan jeg nærmest flytte bjerge, men det er nok medvirkende til min sygdom...
Så jeg prøver virkelig at vælge mine kampe!!
Jeg tror bare ikke jeg behøver kæmpe så meget mere, mine papirer, mine sagsakter tilbage fra jeg var 15 (ang incestsag fra jeg var 4) de taler vist for sig selv... Er bare træt af at det hele tiden dukker op og vækker ny vrede. For nok har jeg masser i rygsækken der ville få psyken til at sige *pop* hos mange, men jeg har snakket med psykologer og terapeuter on and off siden jeg var 15.
Hvis jeg må rose migselv her vil jeg kalde mig mønsterbryder af format!
Jeg er ligesom jeg har set flere andre herinde ikke særlig gammel, 31... Men jeg har oplevelser nok -også af de gode-heldigvis- til at snakke ørerne af de ældre på plejehjemmet, jeg føler mig sku gammel!!!

Og jeg vil gerne have et barn!!!
-det skaber selvfølgelig delte meninger, ikke mindst hos mig selv... For jeg bilder mig ikke ind, at det ikke bliver hårdt, at have et barn!! Og jeg tvivler selv på om ikke jeg på et tidspunkt skal bede om hjælp, evt i form af en støttefamilie.. eller en anden form for aflastning.
Men spørgsmålet om hvorvidt jeg vil kunne bestride et flexjob, eller have et barn... er IKKE svært for mig at besvare !!
Jeg havde en rådgiver i Akassen jeg spurgte mht kommunen, min sygdom og nu min graviditet og hendes tankeløse kommentar var, " Nu har du jo selv valgt at blive gravid.." hun mente simpelthen at jeg skulle have valgt at kunne passe et arbejde, at det var der min energi skulle lægges. Jeg afsluttede samtalen, sagde at hun vist ikke havde noget at sige jeg havde lyst til at høre på.
Hun og heller ingen andre! behøver fortælle mig, at mine rammer omkring det at sætte et barn i verden ikke er optimale. Slet ikke økonomisk! Men det betyder ikke at jeg ikke stadig har noget godt at give af !!! Og her er sku da kampe der er værd at kæmpe trods mit helbred, i modsætning til at skulle ofre det for en arbejdsgiver... Jeg har sku ofret nok af mit privatliv og helbred for arbejdspladser, det fortæller min krop mig 24 timer i døgnet!!

Mht videre forløb i min sag, bad jeg min sagsbehandler ringe mig op i sidste uge. Jeg var klar over de lå i flytning og sammenlægning og jeg var klar over at det resulterer i at jeg IGEN skal have ny sagsbehandler. Så jeg synes det var vigtigt lige at nå en sidste snak med hende, inden alt det nye træder i kraft... Hun havde også fået statusattesten fra Århus og gav mig ret i at det nok var en førtidspension om ikke andet så til genoptagelse.... Men hun mente også at jeg da kunne tage det helt roligt nu jeg snart skulle ppå barsel... Ingen ville presse mig i arbejdsprøvning før efter barslen... Jeg sagde til hende at hvis jeg var berettiget til førtidspension nu! Hvorfor i al verden skulle jeg så vente... PÅ KONTANTHJÆLP I ET ÅR. Så sytes hun at jeg skulle vente til man fandt ud af hvem min ny sagsbehandler blev og starte det op med hende... Jeg spurgte om jeg kunnne forvente at kommunen automatisk indstillede til FØP, med de papirer, - det kunne jeg selvfølgelig ikke, så må jeg indrømme at jeg blev lidt stram... Sagde til hende at jeg var klar over at de havde travlt med flytning osv. men at det ikke sorterede under mine problemer og at jeg synes hun skulle notere at jeg d.d. startede ansøgning om FØP, det giver 3mdr behandlingstid jeg har ikke råd til at vente!!!! Så skulle hun gøre mig opmærksom på at det blev på foreliggende grundlag...Jaa, Det var ligesom hele pointen, ikk???!!!
Jeg har en diagnose hvor behandling er på FORSØGSPLAN 4-5 timers rejse fra min bopæl ( HVER vej )og bedste resultater af kognitiv behandling er set ved tidlig start af sygdomsforløbet... desuden har jeg også arbejdet kognitivt ind imellem siden jeg var 15, jeg er sq syg alligevel, nej jeg har ikke modtaget antidepressiv!! og det vil jeg heller ikke! Min krop fortæller mig noget og nu må jeg lytte, ikke finde på ny metoder til at kunne ignorere det!! Og det er det der står sort på hvidt i min statusattest... ERGO.. behøver jeg skrive mere?

Ikke fordi jeg har et ondt ord at sige om min sagsbehandler! Hun gør sit bedste ligesom alle andre, man skal bare ikke glemme hvem de er ansat af...
-var du egentlig sagsbehandler Pia? -eller er det en anden jeg blander med ind?

Anyway er jeg træt i mit hoved

Hygge for nu
mamahonny

[PBC]

Hej igen mamahonny,

Jeg får lyst til at spørge, om du nu kan holde julefred?
Om du kan give slip lidt og anerkende dig selv for, at du nu har gjort, hvad der er muligt lige nu? Give dig selv og dit kommende barn den ro, der er så nødvendig?

Måske kunne du låne/købe Henrik Isagers bog og lægge dig på sofaen med den? Den er GULD, men svær at læse for folk, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Den fås billigt her:
http://www.naturli.dk/Default.aspx?I...9&ProductID=91

Der er ingen tvivl om, at det her er rigtigt:

Jeg har mod og når jeg er vred kan jeg nærmest flytte bjerge, men det er nok medvirkende til min sygdom...

At det er medvirkende til din sygdom altså...
Men det er jo samtidig grunden til, at du er, hvor du er i dag... B)


Jeg kender godt noget, der ligner...
Da jeg havde været i arbejdsprøvning i ca. 6 uger og blev langtidssygemeldt pr. 1/10, var jeg mere kvæstet, end jeg troede, det var muligt.
Men ikke desto mindre var jeg endnu mere ødelagt, da vi nåede 1/12?
Jeg ved nu, at det skyldes, at den forværring der opstår ved fysisk belastning kan eskalere, fordi det skaber endnu mere "udu" i kroppens kemi, og jeg ved, at det handler om, at jeg brugte mine allersidste ressourcer på at skrive på min ressourceprofil og et brev til forsikringen, som ikke ville anerkende min tabte arbejdsfortjeneste...

Men jeg havde truffet samme valg, hvis jeg havde haft min nuværende indsigt - det har været nødvendigt, for at jeg kan få RO.

Hvad er det værste, der kan ske?
Sandsynligvis, at du får afslag på din ansøgning om FØP med begrundelsen: "Der er behov for en afklaring af arbejdsevnen".
Og så må du jo KRAVLE i arbejdsprøvning på REVA og tage dine papirer med. Herefter kan der forhåbentlig næppe være tvivl om udfaldet...


Der ER meget at gøre for at få det bedre, og kognitive værktøjer er kun en del af det, men måske kunne du bruge dem du allerede har til at "stoppe blødningen/standse katastrofen" (grundreglen i førstehjælp, som en af mine bekendte gjorde mig opmærksom på ) ??

Kosttilskud og kostomlægning er en anden del af svaret, men det matcher næppe et kontanthjælpsbudget...

Elektromagnetisk resonansterapi med biofeedback er i al fald for mig nærmest mirakuløst i forhold til alle kroppens vitalfunktioner inkl. et autonomt nervesystem, der er løbet løbsk... Men dyrt og nok ikke helt godt de første tre måneder af en graviditet. Men hvem ved? Måske kunne din læge eller en anden være med på ideen engang i det nye år?

Link til det system jeg bruger her:
www.vita-life.dk

Det forholdsvis billige homøopatiske middel "Nersin" (Matas og Helsekostbutikker) har for mig en VIS virkning, om end det ikke kan sammenlignes med Vita-Lifes effekt, og den dejlige CD fra Fønix Musik "Spa og Welness 2", kan fås til 50 kr. (f.eks. på nettet eller i en boghandel) frem til nytår. Brug af den to gange om dagen vil i al fald være rigtigt, rigtigt godt for dit barn i maven

Nu vil jeg tage vare på MIT nervesystem

De allerbedste hilsner og ønsker om en god og fredfyldt jul,
Pia

PS:
Det er ikke mig, der er/har været sagsbehandler. Vi er hele tre, der hedder Pia her, så derfor mit kedelige brugernavn