K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-11-2023, 18:07   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

Flere og flere danske skolebørn og unge bliver udredt med Autisme og ADHD

Følgere kan være angst, skoleværing etc.

Derfor denne tråd, så vi kan blive klogere på, noget de fleste ikke forstår

Autisme er en funktionsnedsætteelse, i mange tilfælde en svært funktionsnedsættelse og har intet med dårlig intelligens at gøre.

Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 om at kende til sin sagsbehandlingstid, hvor der normalt skal falde en afgørelse, som alle andre der beder om hjælp, ved kommunen.

I denne tid 2023 er kommunerne begyndt at hjemtage børn og unge, der går i Specialskole eller Behandlingsskole i andre kommuner.

Desværre følger kommunerne KL Kommunernes Landsforenings anvisninger om ""Mellemformer"" hvor disse børn skal gå i den almindelige folkeskole.

https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

Så mange kommuner opretter deres egne Specialskoler, Behandlingsskoler i den normale Folkeskole, med ønsket om, at egne penge bliver i kommunen.

https://bedrepsykiatri.dk/raad/naar-...-nedsmeltning/

Autisme er en forkortelse for autismespektrumforstyrrelser, der dækker over flere diagnoser. Udviklingsforstyrrelsen kan vise sig forskelligt afhængigt af, hvilken type autisme barnet har og i hvilken grad. Artiklen tager udgangspunkt i typiske og tværgående udfordringer.

Læs og bliv klogere.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-11-2023, 18:13   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autisme skole paradoks

Bør ses og lyttes til, så forstår du lidt.

https://www.youtube.com/watch?v=k31qe5mexD8

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-11-2023, 18:32   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autister ser det, du ikke ser......

https://politiken.dk/indland/art9078...KZ1GkDz6b6cfN8


""Han kan tyde en skanning så detaljeret, at selv garvede fagspecialister spærrer øjnene op

Jens Haavig Thomsen havde svært ved at klare og håndtere et almindeligt arbejde på grund af sin diagnose. Nu har hans unikke visuelle talent – nærmest ved en tilfældighed – gjort ham til en vigtig og vellidt medarbejder på Nordsjællands Hospitals røntgenafdeling
.""

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-11-2023, 19:40   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL formand borgmester stævnet i Kalundborg kommune specialskoler autisme ADHD

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag.

Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine.

Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det.

Men det var slet ikke slut.

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole.

I dag har de det alle tre godt.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet.

Målet er klart.

Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103 der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til.

En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen.

»I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun.

Kanariefuglenes kvidren

Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud.

Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole.

Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000.

Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning.

Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over.

Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring.
https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en

Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte.
https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383

Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole.

På samme tid er den almene skole forandret.

Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov.

https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om


Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på.
https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383


Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt.

Det var også det, der skete med Maria Larsens børn.

»De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede.

Lysten, glæden og gnisten var bare væk.

Et kafkask forløb

Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it.

Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag.

Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn.

Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole.

»Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen.

Hun kalder forløbet »kafkask«.

»Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen.

I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp.

Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner.

»Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen.

Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt.

Advokat: Vanvid

Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel.

I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom.

På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten.

Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen.

Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven.

»Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han.

»Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten.

Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103

»Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han.

Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole.

Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen.

Men siden er intet sket.

Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej.

Vendepunktet

Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen.

Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019.

Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber.

Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag?

Derfra tog det fart.

Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i.

Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen.

Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok.

»Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun.

Hun mener, forløbet er »traumatisk«.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.


phhmw

Skolebørn med funktionsnedsættelse autisme, ADHD etc. som ikke er udredt, kan vente adskillige år på at en ansat, skoleleder giver accept på henvisning til udredning, der kan kan være 3 - 5 op til 7 år, fordi skolelederen har ansvar for sit eget budget og de andre "raske" elever, så skolelederens eget budget skal jo overholdes.

Skolebørn med funktionsnedsættelse er ikke underlagt Serviceloven, som ikke nævner diagnoser for at få hjælp. Skoleloven er de underlagt

Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 og familien kender ikke deres sagsbehandlingstid, som alle andre i samfundet. Manglende retssikkerhed.

Lad os alle håbe, at domstolene dømmer med retfærdighed, indsigt, beviser så vi ikke mere fodre børn med ødelagt barndomme. Helt bevidst.

Netop i denne tid hjemkalder kommunerne deres børn i Specialskoler, Behandlingsskoler til egne skoler, efter KL Kommunernes Landsforenings vejledninger. Mellemformer https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

VIVE: Intet om trivsel blot økonomisk råd til besparelser

https://www.vive.dk/da/udgivelser/fa...ning-3x88m4xo/

Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning



Min mening og erfaring:

Børn, skolebørn med autisme, ADHD skoleværing, angst, skoletilbud etc. har vi i dag den fulde viden om, hvordan vi skal gøre og hvad vi ikke skal gøre, i denne tid, hvor kommunerne opretter deres egne specialskoler, men desværre i den almindelige skole.

KL Kommunernes Landsforening 100% privat interesseforening, magtfuld ej lovgivende her om "Mellemformer":



""Eksempler på mellemformer
KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer.""


k10 holder øje med dommen.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-11-2023, 20:24   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En Specialskole

https://harloese.aula.dk/vores-skole...harloese-skole

Beskrivelse af Harløse Skole

Pædagogisk indhold: Formål
Harløse Skoles primære formål er, at ruste elever, med en diagnose indenfor autismespektrumsforstyrrelser (ASF)/ADHD og tilgrænsende diagnoser, til et voksenliv med så høj grad af selvstændighed og selvindsigt som muligt.
Give alle elever mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve.

Overordnede mål
Med afsæt i folkeskolens formål, arbejder skolen for at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og behov.

Ved endt skolegang er det målet for den enkelte elev, at have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte, kan:

- have en dagligdag der fungerer.

- kommunikere (socialt) med andre og indgå i sociale relationer.

- være afklaret i forhold til egne ønsker og muligheder for videre uddannelse eller arbejde.

For at nå målet vil vi:

- Give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig faglig viden svarende til folkeskolens mål og læseplaner, afhængigt af udviklingstrin.

- Undervise eleverne individuelt og i grupper.

- Give den enkelte elev en forståelse af eget handicap og derigennem sikre en høj grad af selvindsigt.

- Udvikle den enkelte elevs færdigheder til at kommunikere socialt.

- Udarbejde en uddannelsesbog for den enkelte elev.

- Aflægge besøg med den enkelte elev på værksteder, skoler etc., med henblik på afklaring af elevens senere uddannelse og/eller arbejde.

- Aftale relevante praktikker og brobygningsforløb.

Som middel til dette vil vi:

- Fortsat videreudvikle metoder og redskaber til undervisning af vores elever.

- Have et udvidet skole/hjem samarbejde.

- Sikre en dynamisk pædagogisk praksis.

- Være ajour med ny viden indenfor undervisning, specialpædagogik, autisme og behandling.

Metode
Vi anvender forskellige metoder og pædagogik, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang, neuropsykologisk viden, LowArousal/StudioIII og menneskesynet bag TEACCH-pædagogikken. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev og metoder/strategier m.v. tilpasses herefter.

Det er vigtigt for os, at:

- have et tæt forældresamarbejde

- undervisningen tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel undervisningsplan.

- tilbyde interessebaseret relevant undervisning individuelt og i grupper.

- hverdagen er struktureret og forudsigelig.

- tydeliggøre tid og rum.

- benytte visualisering.

- udvikle sociale færdigheder for den enkelte elev.

- træne selvstændighed og kommunikation.

- bruge video som arbejdsredskab i hverdagen.

Overordnede værdier for undervisningsmiljøet på Harløse Skole
Vi værdsætter det hele menneske med ASF og har fokus på elevernes kompetencer.

Vores undervisningsmiljø er kendetegnet ved, at vi:

- er engagerede og nysgerrige lærer med stor viden om ASF.

- anerkender den enkelte elevs måde at forstå verden på.

- værdsætter forskellighed og arbejder fleksibelt ift. den enkelte elevs behov.

- tror på, at eleverne altid kan udvikle sig fagligt og socialt.

- skaber en stemning af glæde og positiv tilgang i klassen.

- har tillid til, at eleverne altid gør det de kan.

- skaber tryghed ved at være troværdige.

Klassetrin: Bh.kl. - 10. klasse

Kapacitet: 81 elever i 12 klasser
= få elever i hver klasse Naturligvis.

Hilsen Peter

Bilag

https://uddannelsesstatistik.dk/Page...ns/219027.aspx

Harløse Skole
SkoletalSpecialskoler for børnHillerød
Få et overblik over centrale tal om Harløse Skole. For folkeskoler offentliggøres tal om trivsel, karakterer, fravær, elever pr. klasse med mere. For frie og private grundskoler samt efterskoler vises færre tal, da der gælder færre krav til indberetning af data for disse skoler.

Sidst redigeret af phhmw; 24-11-2023 kl. 20:30.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-11-2023, 22:32   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bog: Far til handicappet barn vil hjælpe andre forældre

https://www.sn.dk/furesoe-kommune/bo...dre-foraeldre/

Christian Holm håber, at andre forældre kan bruge deres dyrekøbte erfaringer om især skolegang og overgangen til at flytte hjemmefra. ’Det er en form for grønspættebog om, hvad vi har været udsat for i 30 år’, siger han

Bogudgivelse ’Mellem to stole’ er titlen på en bog, som Furesø-borger Christian Holm har skrevet om at være forælder til et handicappet barn. I den videregiver han alle de erfaringer, som han og hans hustru har gjort sig gennem de seneste 30 år, og den viden, som de gerne selv ville have haft. Deres datter Naja var kun halvandet år, da hun for første gang fik epilepsi, og deres hverdag som familie, der også tæller en søn, blev dermed forandret fra den ene dag til den anden.

“Vi har været igennem mange, forskellige faser, og derfor kan jeg give mange ting videre til forældre, pårørende og professionelle. Jeg tror, at forældre med børn med handicaps som epilepsi, autisme og ADHD kan genkende meget af det og vil kunne få glæde af at vide, hvad der kommer til dem om måske to eller fire år, ” siger Christian Holm.

Forfærdelig skolegang
I bogen beskriver han samarbejdet med skoler og kommunen, som har givet anledning til mange frustrationer gennem datterens skolegang, og da hun skulle flytte hjemmefra.

“Vi havde en forfærdelig skolegang, for skoletilbuddene var ikke egnet til hende. Igennem et år sad hun for eksempel hele dagen alene i en container sammen med en lærer,” siger han.

Inden da havde hun gået to år i skole i en nabokommune, da de ønskede at komme væk fra skolen i Furesø, og i de år trivedes hun, fik kammerater og udviklede sig. Det skyldtes, ifølge Christian Holm, at skolen havde en inkluderende tilgang med accept af børnenes vilkår og evner.

Men nabokommunen endte med at afbryde samarbejdet, og derfor måtte Naja tilbage på sin gamle skole, hvor der som nævnt ikke var samkvem med de andre skoleelever.

“Det var en rystende oplevelse. Hvordan i alverden kan en skole, en kommune, tillade sig at opføre sig sådan. Det var regulær mishandling af et barn. Værre mishandling end de første skoleår i denne skole,” skriver han i bogen.

Naja kom senere videre til en specialskole, der kun havde handicappede børn, og hvor hun havde det bedre end på den anden skole.

Flytte hjemmefra
Men der ventede også forældrene en sej kamp, da datteren blev ældre, for da Naja var omkring 19-20 år bad de om hjælp til at flytte hjemmefra, da hun ikke er i stand til at bo for sig selv.

“Kommunens hjælp til os som forældre til at flytte hjemmefra var helt ekstremt dårligt. Vi pressede på for, at de skulle finde et bosted, men kommunen gjorde ikke noget. De foreslog til sidst, at hun skulle flytte på plejehjem, men hun endte med at blive placeret på et psykiatrisk privathospital. Vi kunne tage det eller lade være. Hun endte med at bo der i to år, og det var helt forfejlet. De havde absolut ingen pædagogik,” siger han.

Det er dog endt godt for Naja, der er i dag bor på et bosted, hvor hun trives, og han fortæller også, at samarbejdet med kommunen i dag er blevet godt. Naja er nu 33 år, og det er ti år siden, at hun flyttede hjemmefra.

Hustru har fået førtidspension
Men der er ingen tvivl om, at de mange år, hvor de som forældre har kæmpet for bedre vilkår for deres datter, har sat sine spor.

Christian Holm har selv arbejdet 40 år i it-branchen, hvoraf de 25 år har været på lederniveau, men i dag er han stoppet på arbejdsmarkedet. Hans hustru fik i 2013 tilkendt førtidspension, og selv orker han ikke at kæmpe for at få førtidspension, men han har fået tildelt tab af erhvervsevne fra sit forsikringsselskab.

“Hvis vi havde fået anden form for hjælp under skolegangen, og da hun flyttede hjemmefra, er det sandsynligt, at hverken min kone eller jeg skulle stoppe på arbejdsmarkedet. Det har givet en langtidsvirkning, som betyder, at kommunen nu skal betale førtidspension,” siger han.

Christian Holm fortæller, at det har været en god oplevelse at skrive bogen, der udkom i foråret. På et tidspunkt har han også planer om at tage ud at holde foredrag om hele deres forløb.

“Det har været rart og helbredende i en forstand at skrive den. Men jeg er ikke begyndt at holde foredrag endnu, for det er jeg ikke klar til,” siger han.

Lyt til forældre
Han største håb er, at kommunerne og derigennem Kommunernes Landsforening, KL, bliver bedre til at lytte til forældrene og til at stole på, at de også har svarene.

“Det er som om, at KL ikke forstår tingene, men det, de kan gøre, er at lytte og tro på, hvad der bliver sagt. Vi har fået at vide af kommunen, at vi er ressourcestærke forældre, og at det er godt for vores datter. Men hvad så med alle dem, der ikke er ressourcestærke, hvordan får de håndteret det. De må se på, at at deres barn ikke har det godt i skolen, er på et forkert bosted, eller bor alene, selvom de ikke er klar til det. Det handler ikke om uvidenhed, men det evnen og viljen til at agere, der mangler rundt omkring, ”siger han.

Christian Holm har allerede modtaget mails fra forældre og professionelle, der takker ham for at have skrevet bogen.

“Man kan læse den og tænke, hvad kan vi gøre, for at det samme ikke sker, eller man kan tænke, det kan vi også gøre. Det er en form for grønspættebog om, hvad vi har været udsat for i 30 år,” siger han.

https://www.saxo.com/dk/mellem-to-st..._9788740452211

Beskrivelse

”Det er viden, som vi selv savnede, da vi stod midt i det hele, hvor alt var første gang og helt, helt uoverskueligt.”

Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn med handicap foranlediget af epilepsi, autisme og ADHD eller relaterede lidelser.

Dernæst henvender den sig til andre pårørende og til hele det professionelle segment, dvs. til lærere, til læger, til personale hos bosteder eller sagsbehandlere hos kommunerne og til andre professionelle med relationer til børn og unge med psykisk sårbarhed.

Formålet er at give dyrekøbte erfaringer, opsamlet gennem godt 30 år som forældre til et handicappet barn, videre til andre forældre.Til både nye forældre, som kæmper med sorg og accept af at have et handicappet barn og til forældre, der er længere henne i deres ”forældreliv” til et barn med handicap.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-11-2023, 22:48   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Venstre, SF og Socialdemokratiet, opsøg gerne ny viden på området – det betaler sig –

https://www.facebook.com/photo/?fbid...06625326298216

Helle Kirkegaard Bachmann

“… børn i specialklasser og specialskoler klarer sig dårligere end børn i folkeskolen. Der er jo tungtvejende grunde til at børn i dag går i specialskole. Der er ingen nem vej dertil. Vi taler altså om børn med tunge handicaps og altid med store kognitive handicaps. Havde de været placeret i folkeskolen havde vi set et helt andet resultat i den evidens der refereres til.”

At forsøge at bilde folk ind, at disse børn ville klare sig bedre i folkeskolen, vil jo være det samme som at sige en fisk ville klare sig bedre på landjord end i havet.

Tusind tak til Vinnie for at skære logik ud i pap med ti-tommer søm


https://syddjurs.lokalavisen.dk/deba...FoEwHjyRpWWPoA

Af VINNI KJÆRGAARD JØRGENSEN, KIRKESTRÆDE 8, SØBY, 8543 HORNSLET:


29/11/2023
S, SF og V's usaglige sammenligning af handicappede børn i folkeskolen med fisk på land

»Dette læserbrev er et svar på SF, Socialdemokratiet og Venstres bud på inklusion.

Når jeg læser deres læserbrev og reference til evidens, så må jeg bare sige, at den evidens der refereres til, er at børn i specialklasser og specialskoler klarer sig dårligere end børn i folkeskolen. Der er jo tungtvejende grunde til at børn i dag går i specialskole. Der er ingen nem vej dertil. Vi taler altså om børn med tunge handicaps og altid med store kognitive handicaps. Havde de været placeret i folkeskolen havde vi set et helt andet resultat i den evidens der refereres til.

At forsøge at bilde folk ind, at disse børn ville klare sig bedre i folkeskolen, vil jo være det samme som at sige en fisk ville klare sig bedre på landjord end i havet. De fleste af os kender nok den tegning med et træ og en masse forskellige dyr.

Og en norm der siger, at jo bedre dyret klarer sig i disciplinen træklatring, jo højere intelligens har dyret. Hermed er aben det klogeste dyr og fisken det dummeste. Tror vi er mange der er enige om den konsensus, at en sådan form for evidens er stiftet på falske betingelser.

Efter at have studeret inklusion, folkeskolen og specialområdet gennem mere end et årti er det i dag min påstand, at så godt som alle forældre til de børn vi her har i fokus, er fløjtende ligeglade med hvor godt deres børn klarer sig i henholdsvis folkeskolen eller specialskolen.

Forældrenes fokus ligger i højere grad på om deres børn overlever skolen med deres trivsel intakt. Lykkes vi i Syddjurs med det?

Her kunne jeg ønske mig mere fokus fra de ovennævnte partier.

For ovennævnte partier betyder økonomi stadig langt mere end børns trivsel. Det ser vi igen i det læserbrev de har skrevet. Det er trist de endnu ikke har forstået, at et barn i mistrivsel går ind i voksenlivet med en tung rygsæk i bagagen, som vil koste samfundet meget mere end at have givet dem en barndom i trivsel.

Økonomi går igen, når vi taler om den fejlslagne inklusion ikke bare i Syddjurs men på landsplan. Jeg går ind for evidens og jeg vil herfor tillade mig at refererer til to forskningsrapporter.

https://www.ucsyd.dk/forskning/tvaer...igt-samarbejde

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2...rbejde_web.pdf

Disse forskningsrapporter konkluderer begge, at det er vigtigt at der er afsat tid og økonomi til forberedelsestid til lærere og pædagoger til planlægning, opfølgning og evaluering af undervisningen. Underforstået at begge parter deltager samtidigt i såvel undervisningen som møder og forberedelse.

Forskere konkluderer på EVA undersøgelsen, at i praksis så er pædagogernes opgaver ifølge undersøgelsen at håndtere konflikter og uro samt hjælpe elever der har det svært fagligt og socialt i klassen. Dette med det formål at læreren kan få fred til at undervise. Pædagogens hjælp går ofte ud på at fjerne de urolige elever fra klassen. Der er ikke afsat tilstrækkelig tid til forberedelse.

At fjerne elever fra undervisning er jo ikke inklusion.

Disse undersøgelser viser imidlertid, at en meget større grad af eleverne ville kunne trives såfremt en pædagog deltager i undervisningen og er med til at planlægge undervisningen for disse elever. Så vil en højere grad af inklusion kunne lykkes.

Men det kræver en stor økonomisk investering. Og ikke et dogme med at folkeskolen skal betale regningen for at alle elever får et godt skoleliv.

Så kære Venstre, SF og Socialdemokratiet, opsøg gerne ny viden på området – det betaler sig – også på den lange bane.«


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-11-2023, 23:21   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
At presse børn tilbage i skolen er ikke løsningen på ufrivilligt skolefravær

Autismeforeningen: At presse børn tilbage i skolen er ikke løsningen på ufrivilligt skolefravær

https://skolemonitor.dk/debat/art960...d28EwcYpLUy1Aw

KARINA BUNDGAARD
Næstformand i Autismeforeningen

Løsningen på ufrivilligt skolefravær kan ikke simplificeres til, at skolen udpeger en tryghedsperson, der kan holde barnet i hånden, så det hurtigt kan komme tilbage i skolen, skriver Autismeforeningens næstformand i dette svar til videnscenterleder Anne Vestergaard.

Børn med autisme er i høj grad repræsenteret i statistikkerne om skolefravær, og i Autismeforeningen har vi med stor interesse fulgt debatten i Skolemonitor om ufrivilligt skolefravær.

Som det fremgår af en nylig artikel om emnet har også leder af Fonden Drives videnscenter Anne Vestergaard et indgående kendskab til den kamp, mange autister gennemgår i forbindelse med skolelivet.

Derfor har vi meget svært ved at forstå, at hun kan stå inde for den simplificering, vi mener, hun giver udtryk for i artiklen.

Set fra vores synspunkt har det at blive ramt af angst på baggrund af en enkeltstående hændelse meget lidt til fælles med de lange forløb, autistiske børn udsættes for, som fører til ufrivilligt skolefravær.

Når et barn har ufrivilligt skolefravær, udspringer det som oftest af en langvarig overbelastning, fordi man ikke har forstået, hvordan det autistiske barn oplever verden.

Barnet har dermed oplevet en stressbelastning, der opbygges gennem mange års børneliv i henholdsvis børnehave og skole, hvor tilgangen alt for sjældent matcher anderledes hjerners behov for struktur, forudsigelighed og ro.

Skal stressramte hurtigst muligt tilbage i arbejde?

Det er børn, der utallige gange har oplevet at befinde sig i situationer, hvor alting forekommer ubegribeligt og meningsløst.

De børn har nervesystemer, der er overaktiverede - på linje med voksne mennesker, der rammes af stress på baggrund af manglende overensstemmelse mellem krav og kapacitet.

Ingen ville da sige til voksne stressramte, at de bare skulle tage kollegaen i hånden og komme tilbage til jobbet hurtigst muligt.

Løsningen på ufrivilligt skolefravær kan ikke simplificeres til, at skolen udpeger en tryghedsperson, der kan holde barnet i hånden, så det hurtigt kan komme tilbage i skolen.

Man er nødt til at se på det enkelte barn og dets behov, og der er nødt til at være en forståelse for, at man ikke kan presse et autistisk barn på samme måde, som man ville gøre med et ikke-autistisk barn, der skal overkomme noget, det er angst for.

Først og fremmest finder man løsningen ved at lytte til forældrene. Det kan lyde banalt, men i Autismeforeningen savner vi opmærksomhed omkring det problem, at forældrenes oplevelse af barnet derhjemme ikke anerkendes af fagpersonerne i skolen.

Viden kræver tid og ressourcer
Når et autistisk barn mistrives i skolen, bruger det typisk alle kræfterne på at holde sammen på sig selv, mens det er afsted.

Når barnet kommer hjem, hvor det føler sig trygt, kommer reaktionen. Men den reaktion anerkendes ofte ikke, fordi skolen kun møder barnet, når det – ubevidst - holder sammen på sig selv.

Vi ser, at der opstår en barriere mellem forældre og skole. Tiden går - og ofte taler vi her om år - med at få skabt en fælles forståelse mellem skole og hjem i forhold til barnet.

Det handler i høj grad om manglende viden om autisme hos lærere, pædagoger og PPR samt hos myndigheden i skolerne. Viden, der som regel ikke er uønsket, men som kræver mere tid og flere ressourcer.

Det, vi efterlyser, er en nysgerrighed på og tid til at undersøge, hvad fraværet skyldes hos det enkelte barn. Det kan man ikke haste igennem, og hvis man gør, risikerer man at drage forkerte konklusioner og dermed forværre barnets mistrivsel.

Er der en indikation på at barnet eller den unge er autist, skal der henvises til udredning i psykiatrien. Det er altafgørende, at autistiske børn får mulighed for at forstå, hvad deres oplevelse af anderledeshed bunder i. Man har brug for hjælp til selvforståelse, og ikke mindst strategier, for igen at få en hverdag til at fungere.

Den dag, barnet føler sig trygt og forstået i relationen til den voksne, der rækker hånden ud, er der basis for kontinuerlig skolegang – hvis skoletilbuddet er afstemt efter barnets behov.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-11-2023, 23:50   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når børn visiteres til det forkerte undervisningstilbud, rammer det både elevernes tr

Når børn visiteres til det forkerte undervisningstilbud, rammer det både elevernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø

Sarah Thylgård Johansen
LÆRER PÅ SPECIALKLASSERÆKKE

Anders Kildahl Juul
KANDIDAT TIL HOVEDSTYRELSEN I DLF, MEDLEM AF KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE OG LÆRER PÅ SPECIALSKOLE

https://www.folkeskolen.dk/specialpa...MdBt8aUYoOJkxc

Det må aldrig blive et spørgsmål om held, når børn med særlige behov bliver tildelt det rigtige undervisningstilbud. Ellers skubbes konsekvenserne ind i klasselokalet og går ud over både eleven og læreren.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
‘Du har været heldig’. Sådan lyder en talemåde blandt forældre til børn, der er særligt sårbare eller har en autisme- eller ADHD-diagnose, når deres barn er blevet visiteret til det rigtige specialskoletilbud.

Vi er lærere på en specialklasserække og en specialskole med såkaldt “heldige” børn. Heldigvis har de fleste af vores elever det godt, men der er ulykkeligvis en stigende andel, som ikke har fundet skolelykken.

Vores oplevelse er, at flere børn med særlige behov bliver tildelt et specialundervisningstilbud, der ikke er specialiseret inden for deres behov.

Dette betyder i mange tilfælde, at der bliver taget ressourcer fra andre timer og dermed fra andre elever, som også har et behov for en specialpædagogisk ramme.

Når elever med særlige behov ikke visiteres til det rigtige specialundervisningstilbud, udfordrer det lærernes mulighed for at inkludere eleverne i klassefælleskabet, hvilket i værste fald ender i lange perioder med mistrivsel og skolevægring.

Imens kan eleven kun håbe på, at heldet tilsmiler dem, og at de visiteres til en skole, hvor rammerne passer til deres udfordringer.

Lærernes arbejdsmiljø presses
VIVE’s undersøgelse fra 2022 - om ’…Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand’ viser, at andelen af elever på specialskoler fra 2012 til 2020 steg med 1,8 procent, og at andelen af elever med en autisme spektrum forstyrrelse og/eller en psykisk lidelse steg markant.

Samtidig med denne stigning af elever, der har brug for specialundervisning på en specialskole, er økonomien ikke fulgt med ude i kommunerne, hvilket betyder, at der både spares på almenskoler og specialskoler.

I 2022 udarbejdede Danmarks Lærerforening undersøgelsen ’Specialskolelærernes hverdag’.

Den påviste, at lærere på specialskoler ”har et dårligere fysisk og psykisk arbejdsmiljø end øvrige medlemmer i folkeskolen."


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-11-2023, 14:05   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nyhedsbrev fra Politiken Sundhed

Af
LARS IGUM RASMUSSEN
SUNDHEDSREDAKTØR, Politiken

Hun begynder at trække sig. Er oftere på værelset, teenagedatteren. Forældrene tænker, at veninderne måske ikke er så søde, som de var. At skolen stresser. Og lader hende være på værelset.

Men datteren får det værre, isolerer sig. Vil ikke i skole, er ked af det, magter intet, dropper fritidsaktiviteter, gemmer sig bag skræmen, alene.

Uger bliver til måneder, forældrene forsøger desperat at få hjælp i skolen og fra kommunen, der ikke kan det store.

Egen læge henviser hende efter mange besøg til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der er lang ventetid.

Datterne får det fortsat værre, moderen tager orlov fra arbejdet, familien er langsomt i opløsning, fordi deres engang så glade datter mistrivses.

I Danmark går der alt lang tid, før børn og unge med psykisk mistrivsel får kvalificeret hjælp. Det sker i dag primært i børne- og ungepsykiatrien, der egentlig er skabt til at håndtere alvorligt psykisk syge børn; ikke nødvendigvis børn og unge med skoleværing og mindre mentale udfordringer.

([I]Phhmw, mon det er autisme og ADHD som menes med mindre mentale udfordringer[/I]?)

Derfor glæder landets børne- og ungdomspsykiaterne sig over, at alle kommuner nu skal opbygge et let tilgængeligt behandlingstilbud i kommunnerne, hvor der primært skal tilbydes samtaleterapi, så let psykisk mistrivsel bliver håndteret, før det bliver alvorlig sygdom.

I september indgik politikerne en bred aftale om en 10-årsplan, der skal genrejse en nødlidende psykiatri.

De to første og vigtigste områder, der skal fokuseres på, er den tunge voksenpsykiatri, altså landet mest plagede borgere, og så sikre et lettilgængeligt tilbud på børn og unge med mistrivsel.

I denne uge offentliggjorde Sundhedsstyrelsen de faglige rammer for behandlingstilbudet. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...istrivsel.ashx

""Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt i alle kommuner, og børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden henvisning. Det nye tilbud skal forkorte tiden fra, at børn og unge oplever sympto- mer på psykisk mistrivsel, til den rette behandling igangsættes""

Min gode kollega Anders Legarth Schmidt skriver i sin analyse, at »børnene er en velsignelse for tiårsplanen for psykiatrien«. https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel

Det lyder underligt, men giver god mening, hvis du læser med.

Fredag sidste uge blev politikerne også enige om en bred psykiatriaftale på 400 millioner kroner, hvor nogle af pengene skal gå til det nye tilbud.https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel

Her kan du læse, hvad alle pengene skal bruges til.https://politiken.dk/forbrugogliv/su...er_redaktionel


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension