|
Accept fra vores omgivelser Jeg vil gerne høre lidt om hvordan i andre oplever,at blive accepteret af jeres omgivelser, familie , venner og bekendte og evt kollegaer. Jeg spørger selvfølgelig fordi, jeg selv har oplevet at det er svært, at blive accepteret når man ikke virker 100 procent i erhvervslivet, på grund af sygdom. jeg håber vi kan få en god debat i gang om dette, jeg tror der er mange der tumler med det. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
08-01-2009, 04:01 | #21 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 28-12 2008
Lokation: Roskilde Kommune
Indlæg: 45
Styrke: 16 |
GODT EMNE!
Puh, jeg står også i den saks... Jeg har egentlig gjort det i mange år, fordi jeg har været på kontanthjælp i hele mit voksne liv, men der var mit problem at jeg "flød" - "Nå, okay, tough luck! Jamen hvad lavede du så før? Hvad er du uddannet som? Blahblahblah..." Og så stod jeg dér og skulle enten forklare, at jeg var på kontanthjælp på 4./7./12. år fordi jeg har uspecificerede hæklefejl i kysen, eller tage flugten...og havde ikke lyst til nogle af delene. Nu er jeg så nyudklækket ftp'er, så nu har jeg da et fast "stempel i røven", men det giver nogle andre problemstillinger i det sociale spil. I kender jo folks forskellige reaktioner, og det er blevet et stort nummer inde i mit hovede, ikke bare på grund af andres potentielle reaktion, men også min egen selvfordømmelse. Uuh, det var ikke hér, jeg skulle være i mit liv. Lutter røde tal på samfundets bundlinie. Puuuuha... Jeg har haft et utal af "panikanfald" og en angst for at møde nye mennesker i mange år nu alene af angsten for spørgsmålet: "Hvad laver du så?" og de evt. efterfølgende spørgsmål, de værende forstående, uddybende, fordømmende, bedrevidende...whatever...og for pokker, hvor jeg hader det - for jeg er faktisk virkelig en festkanin af rang! Jeg ELSKER at møde nye mennesker, men jeg har det som om min sygdom og min status i det danske samfund går ved siden af mig som en stor, pustende drage. Den er ikke til at komme udenom ligemeget, hvor meget jeg og/eller andre prøver at ignorere den eller lade som om, den er mindre end den er. Den tager supermeget opmærksomhed og nogle gange sætter den sig sgu også lige oven på mig, og jeg føler, jeg slet ikke kan få luft. Den fylder bare det hele lige nu. Jeg kan ikke lyve og jeg orker ikke at fortælle sandheden... Men...sidst jeg var ude til fest med en masse nye mennesker, der sagde jeg: "Jeg er lige blevet tilkendt førtidspension, og jeg har egentlig ikke ret meget lyst til at snakke om det, for det fylder så meget, og det er sgu ikke festsnak. Jeg håber det er okay at jeg meget hellere vil snakke om, hvad DU laver, eller måske noget helt andet?" ...og det gik faktisk okay, synes jeg. Der var sådan en begyndende tavshed som regel, men jeg skyndte mig at snakke videre, fx. ved at stille et spørgsmål eller snakke om hobbies og sådan, og på den måde kom vi rimelig okay videre. Nogle var lidt akavede med det, mens andre lynhurtigt kom videre, og ikke tog afstand eller noget, men alle undtaget en enkelt respekterede grænsen, og hende den sidste overskred den først ret sent på aftenen i en ordentlig brandert. Hun fik historien i en ultra-lyn-kort version, og stillede sig heldigvis umiddelbart bare forstående og tilfreds. ...Så det er min foreløbige plan. Sandheden, og så en lynhurtig tilbagedribling. Det, jeg stadig er angst over er skammen og evt. fordømmelse eller følelsen af, at folk umiddelbart vælger mig fra - og så scenariet, at folk ikke respekterer den grænse, jeg sætter. Løsningen på dét mangler jeg stadig at have på plads, men det arbejder jeg på. Jeg er temmelig velfungerende socialt, hvilket både kan være en fordel og en ulempe for mig i den situation jeg er i, men denne problemstilling har virkelig haft stækket mine vinger, så det er dejligt at se emnet bragt op og at se andre FPere besvare det!
__________________
Lise ~ Stemplet som professionel tosse fra 1/12-2008
|
08-01-2009, 09:17 | #22 | |
Elsker at være her på K10
Tilmeldingsdato: 12-03 2008
Indlæg: 81
Styrke: 17 |
Citat:
Jeg ved ikke hvad du skal svare når folk spørger dig, men hvis du kan så tro på at du er god nok som du er mens du svarer, for det er du! |
|
08-01-2009, 09:33 | #23 | |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 21-02 2008
Lokation: solsystemet
Indlæg: 213
Styrke: 17 |
Citat:
Og hvor er jeg lykkelig for ikke at skulle jage ud af døren om morgenen i denne kolde og mørke tid. Tænk her sidder jeg med min morgenthe, i morgenkåbe og skriver og læser lidt her og der...jeg kan pusle omkring, sladre i telefon, gå i bad, gå en tur, se tv, hygge med mine katte, køre til byen...jeg er selvstændig livsbestemmer...oh hvilken glæde at være ftpér. Min datter på 15 har lært mig at grine af at jeg er pensionist...fordi en pensionist i hendes øjne er en gammel gråhåret dame med stok og blåt hår. Så skid hul i betegnelsen...nyd istedet de positive ting der følger med og kald jer lige hvad i vil. |
|
08-01-2009, 13:08 | #24 |
Elsker at være her på K10
Tilmeldingsdato: 30-05 2008
Lokation: Frederikshavn
Indlæg: 80
Styrke: 17 |
Har også været på kontanthjælp i stort set hele mit voksne liv. Er nu endelig kommet på førtidspension, så slipper man da for spørgsmålene om ens videre planer.
Plejer, at melde rent ud eller sige, at jeg laver rigeligt, bare ikke noget, der giver specielt mange penge. Vi har løjet og sagt, at vi var grafikere engang for, at leje et hus. Fortsatte med løgnen til børnenes skole, lavede deres hjemmeside osv. Der var ingen grænser for, hvor godt vores børn passede ind på den skole, indtil vi fortalte dem sandheden. Så var vores børn pludselig ikke fine nok mere. Jeg er nu helt og aldeles ligeglad, hvad folk mener om os og den fact, at vi ikke har og aldrig får et arbejde, men bliver harm, når folks fordomme går ud over ens børn, som forøvrigt klare sig godt i skolen... |
08-01-2009, 14:57 | #25 |
Har ikke tid til andet end K10
|
Jeg kan ikke lyve om den slags, der til er min holdning at det eneste der virker positivt, og har en effekt er sandheden og kun sandheden.
Jeg vil 100 gange hellere at folk spørger til de segner, og bliver klogere, end de fortsat tænker deres fordomfulde tanker, ikke ALLE ændre syn, og langt de fleste ændrer kun syn på lige nøjagtigt mig, mens alle andre stadig bare er en flok dovne samfunds nassere, men kan jeg får bare en, en eneste til at se tingene fra en lidt anden vinkel har jeg været med til at gøre en forskæl ikke kun for mig selv, men også for andre mennesker. Jeg ved jeg har gjort en forskæld over for en del mennesker efterhånden, og jeg må indrømme at jeg syntes at det er dejligt at de spørger til hvad der er foregået siden sidst, eller spørger fordi der er dukket et spørgsmål op (fx omkring ADHD) fordi de for hver spørgsmål bliver klogere, og netop fordi det er dem selv der spørger er de mere modtaglige. Jeg fortæller ikke folk hele min historie, det er den ALT for lang til, men jeg har en kort udgave, og i den får jeg ligegyldigt altid stoppet noget ind, omkring det kommunale system, og de meget meget rådne ting der foregår, langt de fleste tror ikke på det, men det gør umiddelbart heller ikke noget, for bliver der støttet op om at oplyse OGSÅ omkring det, vil jeg gennem tiden ikke være den eneste de hører det fra, og pludselig en dag har de hørt det fra så mange at de begynder at tro på det. thlaursen har en emsig nabo... det har jeg også, en rigtig sladder tante, som bestemt tror at hver mand lyver stjæler bedrager og er dovne, det eneste der tæller i hendes verden er penge, og at gøre sig interessant. Jeg taler i nutid, hvilket faktisk er forkert, for hun mærker slev systemet, hun tror stadig at jeg er ude af stand til at være kone og mor fordi jeg har ADHD (fordi hun sammenligner med hendes egen mor, som var meget meget psykisk syg) men hun oplever systemet på egen krop pga alvorlig sygdom. Jeg har aller mest lyst til at sige, "så kan hun lære det" men inderst inde, har jeg det slet ikke sådan, inderst inde har jeg ondt af hende hendes datter og ikke mindst hendes ægtefælde, det er ikke rimeligt at de som familie, skal stå i den situration de står i, ligegyldigt hvad hun så end er/var for et menneske over for de svageste mennesker i samfundet, ligegyldigt hendes holdning til os. Min pointe er at man skal passe på med hvad man ønsker for den slags mennesker, for ligegyldigt har INGEN fortjent at havne i k10 - gruppen. |
09-01-2009, 00:29 | #26 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 25-02 2008
Lokation: Næstved
Alder: 61
Indlæg: 45
Styrke: 17 |
I forlængelse af det der er skrevet i denne her tråd faldt jeg lige over denne Facebook-gruppe: http://www.facebook.com/home.php#/gr...id=40317332087
Jeg må undres over folks uvidenhed. For det er vel tegn på uvidenhed - det bilder jeg mig i hvert fald selv ind. Navnet på gruppen er: F*** hvor er jeg træt af folk der har ondt i røven over sig selv! - Så er linien vist lagt...
__________________
"Didn't we have a lovely time the day we went to Brighton" - Citat: Erasure. |
09-01-2009, 01:06 | #27 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 22-02 2008
Lokation: kolding kommune
Indlæg: 259
Styrke: 17 |
Det er rigtig træls at nogen ikke aner noget som helst om andres "problemstillinger" og selvom de evt gør så er der absolut ingen forståelse fra dem , som har sat sig i hovedet at kun den arbejdende befolkning er noget værd...meget sørgeligt...
__________________
Selvom det kan være svært- så tro alligevel altid på at alt bliver som det skal være |
09-01-2009, 01:21 | #28 |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 01-04 2008
Alder: 38
Indlæg: 390
Styrke: 17 |
Jeg svarer ærligt som det er, jeg er godt nok ikke førtidspensionist, jeg er stadig "bare" sygemeldt.
Men jeg er sådan set ligeglad med hvad folk tænker om mig, for jeg kan jo ikke gøre for at jeg er kommet ud for en ulykke, som gør at jeg ikke har eller kan magte et arbejde (at være syg, kan jo faktisk næsten godt være et fuldtidsarbejde, med den regering og de tungnemme sagsbehandlere vi har idag) Mange spørger så "hvorfor" og jeg giver dem bare en kort version af hvad der skete. Folk reagere forskelligt, men ærligt talt så kan jeg virkelig ikke sidde og gruble over om de vrænger næse af mig, eller de har medlidenhed med mig. I skal tænke på, at der er IKKE jeres egen skyld i sidder i den situation som i gør. Jeg ville da have værre smag i munden, hvis jeg var en af dem der bare sad på bistand, fordi de simpelthen ikke gad lette måsen (for dem er der altså mange af) Cheer up, lad være med at tænke på hvad andre tænker, de kan passe dem selv kan de!
__________________
A wise girl kisses, but doesn't love, listen but doesn't believe, and leaves before she's left.. - Marilyn Monroe |
09-01-2009, 07:36 | #29 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 20-12 2008
Indlæg: 31
Styrke: 16 |
Kender det alt for godt,med at folk spørger"Hva laver du så?" Jeg fik pension sidste år,og før det var jeg i flex job,som jeg desværre ikke kunne klare pga angst og stress lidelse.
Jeg lever en stille og rolig tilværelse idag,og grundet min angst og stresslidelse,har jeg ikke den store kontakt til andre mennesker,har kun nogle få,men meget nære venner som kender til min sittion. Jeg har også en dating profil på nettet,og da jeg udaftil en en ganske pæn fyr i slutningen af 30èrne og man ikke kan se på mig at jeg har angst og stresslidelse,er det ofte svært for mig at fortælle nye mennesker om min sittion,også pga jeg ikke vil sættes i bås,for er jo så meget andet,min psykiske lidelse er jo kun en del af mig. Så jeg har valgt at sige at jeg jeg er i flex/skånejob pga stress,det kan folk bedre forholde sig til,og hvis det så er en person som jeg har besluttet mig for at se mere til,så fortæller jeg selvfølgelig sandheden,men så har denne person også set at jeg er så meget andet,og ikke er så dømmende,og kan de så ikke acceptere mig som den jeg nu engang er,ja så er det ikke en person for mig alligevel.... Måske en dag får jeg mere mod til at fortælle sandheden med det samme,men handler nok også i bund og grund at man skal lære at acceptere sig selv og ens sittion,før man tør stå ved den 100%-Det er stadig nyt for mig med fp,så er stadig i en fase hvor jeg skal vænne mig til det,fik den i 2008. Knus |
09-01-2009, 23:11 | #30 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 11-05 2008
Indlæg: 128
Styrke: 17 |
Jeg kender også godt problematikken - for man "laver" jo ikke noget når man er FTP.
Når jeg bliver spurgt om hvad jeg beskæftiger mig med svarer jeg oftest: "Jeg lever af mine penge, men jeg har masser af fritidsinteresser har du lyst til at høre om dem?". Når det første chok har lagt sig, svarer de fleste Ja og så er isen brudt. Nogle få personer der viser medmenneskelig interesse får lov til at høre min historie om hvorfor jeg lever af mine penge -og er FTP. Trine |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Hvad laver borgerrådgiver | Toxic | Alt det andet | 2 | 23-02-2012 23:10 |
Hvad laver i andre? | Klund | De Unge | 7 | 25-01-2011 20:57 |
Hvad laver du? ;) | Trold | Dit og Dat | 45 | 31-12-2009 12:01 |