På gaden

[Vagabonden]

Hej.

Jeg er ny her, og glad for at der ser ud til at være mange som kender lidt til systemet. Håber mit spørgsmål falder inden for reglerne i dette forum. Jeg modtager førtidspension pga skizofreni og er flyttet utrolig mange gange de sidste 4-5 år pga lydfølsomhed, sygdom og angst. Desværre har det ikke været muligt for mig i nogle af de mange kommuner, jeg har boet i, at få hjælp til at overkomme udfordringerne og det at klare mig i egen bolig har givet mig stigende udfordringer.
Den hjælp jeg har kunnet få har hver gang været fra lokalpsykiatriens udkørende psykose team i form af nogle, som kommer ud for at snakke lidt, hvilket har været yderligere frustrerende, fordi mine problemer ikke er manglende snak men som regel praktiske truende omstændigheder, som jeg ikke kan overskue, og endnu mindre i byer, hvor jeg ingen kender. Det kan være ting som ikke fungerer og skal repareres, at finde rundt ikke bare i mit eget liv men rent fysisk, kontakt med et boligselskab eller ejendomsmægler, forsyningsselskaber, vrøvl med yousee, breve fra myndigheder og den største trussel, når jeg igen må give op og skal finde en anden bolig. At klare mig selv med denne 'hjælp' fra systemet har gjort mit liv til et spørgsmål om overlevelse efter 9 boliger på blot 4-5 år og stadig uden løsning i sigte.

Jeg er nu for få uger siden landet i Sønderjylland i en nødløsning, i et hus i en mindre by. At lave mad, gøre rent og holde en stor tilhørende have bare nogenlunde nede volder store problemer, så det hele ramler når græsslåmaskinen heller ikke magter det, når toilettet bliver ved med at stoppe til, når fryseren ikke fungerer og bænkebidderne vrimler op af gulvet. Som en start har jeg snakket med min nye læge og haft en samtale med lokalpsykiatrien og fået noget medicin, som udover flere ubehagelige bivirkninger desværre gør mig ekstremt træt, hvorfor jeg har måttet stoppe det her i påsken og nu er tæt på at opgive alt.

Jeg vil nok ikke kunne få andet hjælp end flere medicinske eksperimenter, som gør mig yderligere ude af stand til at handle og tænke klart. Eller noget samtale halløj i eget hjem, hvilket jeg slet ikke har brug for eller magter, hvis det er en sludder for en sladder. Desværre har jeg 3 måneders opsigelse i den nye bolig, som jeg ikke kan overkomme hverken psykisk eller fysisk, så jeg er nødt til at sige huset op allerede i denne første måned med fraflytning 1/8.
Det giver så nogle andre problemer, og det er her at jeg rigtigt godt kunne tænke mig at vide, hvordan jeg er stillet, når jeg ikke orker at skulle flytte til endnu en midlertidig bolig for 10. gang på 5 år. Hvis det ikke lykkes mig at finde noget nyt og mere overkommeligt at bo i, og noget som er rimeligt stille (jeg er meget lydfølsom, angst og psykisk syg), hvordan er jeg så stillet?
Jeg vil i praksis kunne opmagasinere mine møbler i et eller andet depot for 1.000 kroner månedligt eller få en vognmand til at køre alle mine ejendele på genbrug, men derfra?

Hvor kan man bo bortset fra på vandrehjem og hoteller, som begge er meget dyre. Der er næppe stille og roligt på herberger og jeg har ikke viden og ressourcer til at overleve i skoven som nogle krigsveteraner kan. Så hvilke muligheder er der tilbage, hvis jeg ikke når at finde et bedre egnet sted selv inden d. 1/8.

På forhånd tak for ideer.