puha livet kan være urimelig hårdt

[popiae]

Du skal derfor insistere på, at det ikke bliver aktivering, men en ARBEJDSPRØVNING.

Du skal da ikke spilde dine sparsomme kræfter på en aktivering.
Få din fagforening til at hjælpe med at fastholde dette krav.

Du skal på et Reva-center hvor der er fys og læge tilknyttet.

VH POpieae

[hansemand]

god dag, og kondolerer
det er da noget af en vind der blæser om dig..

Jeg har en noget firkantet måde at håndtere tingene på, fordi jeg bare ikke ønsker at se flere fladmaste mennesker blive hevet rundt i Cirkus Velfærd, for at opfylde nogle krav og regler, der er så skrigende ude af trit med den virkelighed vi lever i.

Omkring sorg virker det for nogle at handle sig ud af situationen, og så efterfølgende, når man synes det er "passende", gå ind i et konstruktivt sorgarbejde.......eller også bare blive helt overvældet, fordi man ikke har givet sig selv lov til at mærke hvad der ramte én.

Du ved bedst selv, hvordan du er indrettet, men det dummeste i verden er efter min mening, ikke at tage imod den professionelle hjælp, der kan hentes i krisetiden.

Jeg går derfor stærkt ind for, at du:

1) skaffer sygemelding, årsag: sammenbrud pga stress.

2) dernæst, fordi du har en nærtstående der lige er gået bort, kan du få henvisning til krisepsykolog - tag den!

3)Lad være med på nogen måder at spille stærkere end du er - det vil bide dig i halen senere, og nu er da det rigtige tidspunkt at erkende sin menneskelighed.

4) som nævnt af de andre - skaf dig en bisidder, som kan støtte dig i din turbulente situation - i hvert fald til diverse møder. En bisidder behøver ikke at kunne hele din situation ind og ud, men først og fremmest være et ekstra par øjne og ører til møder, hvor du helt sikkert vil blive forsøgt overtalt til dit og dat, hvilket du rent faktisk ikke har ressourcer til at gennemskue lige nu - heller ikke selv om du tror det, og gerne vil.

5) køb tid, ved aldrig at sige ja til noget med det samme eller i telefonen - forlang at al kommunikation foregår på skrift, og sørg selv for at få kvittering på de dokumenter du afleverer - enten ved at kunne bevise der er sendt mails, eller ved konkret kvittering på kontoret.

Når man er så presset som du, kører man på så meget adrenalin/kortisol i blodet, at man kan føle, man tænker knivskarpt, og har fod på situationen - det viser sig sjældent at være tilfældet.

Og det er her man skal passe rigtig meget på, fordi der kan snige sig ting ind i ens sagsmappe, som senere er stort set umulige at få ændret på.

Disse linjer på ingen måde for at skræmme dig, men for at du skal forstå vigtigheden af, IKKE at spille stærkere end man er, og at tage imod al den hjælp der overhovedet kan mobiliseres.

Alt for mange herinde, er blevet "system-invalider", af bl.a. at lade sig trække rundt for længe, og gøre sit yderste for at opfylde umulige og urimelige krav fra skrankepavernes side.

Det er IKKE i orden, og det skal du heller ikke opleve.

Bare husk at indrømme, når der er noget du ikke KAN - sig aldrig det VIL jeg ikke, så kommer du længst.

Styrke til dig og en tanke til de der er/rejser over....