|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
06-06-2015, 00:10 | #161 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
Kære Bette, beklager at jeg har overset dit svar, mit overskud er ikke hvad det har været.
NU sker der ihvertfald noget i min sag.. har d.d modtaget stævning fra advokat, som er sendt til Ankestyrelsen. Lyder som følger: til at møde som sagsøgt i nedenstående retssag, hvorunder jeg agter at nedlægge sålydende PÅSTAND: Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at den udbetalte efterbetaling af sygedagpenge ikke kan anses for formue efter lov om aktiv socialpolitik S 14. Denne sag drejer sig først og fremmest om fortolkningen af begrebet formue i den tidligere gældende lov om aktiv socialpolitik S 14. Sagen drejer sig om, hvorvidt Ankestyrelsen kunne tiltræde Aalborg Kommunes afgørelse af 21. november 2013 om afslag på udbetaling af KROERPRAMMING_DK KROER F)RAMMING kontanthjælp med den begrundelse, at (MIG) havde formue, som bestod af et belØb, som (MIG) havde modtaget i erstatning for uberettigede stop af sygedagpenge. Ved ansøgning om kontanthjælp betragtede kommunen erstatningen som formue i henhold til S 14 i lov om aktiv socialpolitik, og nægtede udbetaling af kontanthjælp i en periode. Det spørgsmål som der Ønskes prøvet ved denne sag er imidlertid ikke om (MIG) havde formue eller ej, men om udbetalt efterbetaling af sygedagpenge i almindelighed kan anses for at være formue i aktivlovens forstand. ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende, at efterbetaling af sygedagpenge ikke kan anses for formue efter dagældende lov om aktiv socialpolitik. Det gøres i den forbindelse gældende, at begrebet formue skal fortolkes indskrænkende, således at formue omfatter opsparede midler fra eksempelvis løn og anden indtægt og efter omstændighederne arv og gave. Det gøres særligt gældende, at formue således ikke kan anses for at være forsørgelsesydelser akkumuleret som fØlge af retsstridig adfærd fra en offentlig myndighed. 3 KROER PRAMMING *ADVOKATER I anden rækkes gøres det gældende, at såfremt det lægges til grund, at erstatningsbelØb betragtes som formue, er der tale om formue af særlig karakter, jf. lov om aktiv socialpolitik S 14, stk. 2, som der skal ses bort fra ved vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp. Det gøres særligt gældende, at det strider mod almindelige berigelsessynspunkter og rimelighedsbetragtninger, at en offentlig myndighed kan opnå en berigelse som følge af egen retsstridig adfærd. I den forbindelse gøres det endvidere gældende, at den dagældende lov må fortolkes i lyset af, at Folketinget i 2014 ændrede lov om aktiv socialpolitik S 14, med det formål at ændre den omtalte praksis på området, som aldrig havde været lovgivers intention. PROCESSUELT: Det er sagsøgers vurdering, at fortolkningen af lov om aktiv socialpolitik S 14 er af principielt karakter, og at den derfor bØr henvises til behandling hos Landsretten efter retsplejelovens S 226, stk. 1 Der gøres i denne forbindelse gældende, at lov om aktiv socialpolitik S 14 er ændret pr. 1. januar 2015, med den virkning at nærværende problemstilling er afskaffet. Afgørelsen af nærværende sag kan imidlertid for betydning for lignende sager, der er afgjort inden lovændringen. I henhold til foranstående indkaldes sagsøgte til ved Retten i Aarhus at møde og svare på den måde, som fremgår af rettens påtegning, samt fremlægge den dokumentation, der eventuelt ønskes påberåbt. Processuelle meddelelser vedrørende sagsøger kan sendes til undertegnede advokat Mads KPØger Pramming, Kroer Pramming Advokater, Thoravej II, 2400 København NV, under angivelse af sagnr. (Der er klippeklistret lidt) Sidst redigeret af Bodrum; 06-06-2015 kl. 00:14. |
28-08-2015, 10:47 | #162 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
Sagen udsættes til 26. Januar 2016 indtil Ankestyrelsen har genvurderet sagen for 3. eller 4. gang
Fandme noget svineri at de kan trække den så langt.. |
30-08-2015, 16:28 | #163 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.063
Styrke: 34 |
Op på hesten igen kære Bodrum......
.... humøret er det sidste de skal have fornøjelsen af at ødelægge.
Ingen kan spå om fremtiden. Forestil dig om føje tid du sidder med en afgørelse, som giver dig medhold? Så skal jeg sørge både for hurra og flag på din tråd. Bedste hilsner Peter |
07-09-2015, 10:09 | #164 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
Retten i Aarhus meddelte den 27. august 2015, at sagen foreløbig blev
udsat til den 27. januar 2016 på Ankestyrelsens afgørelse. På den baggrund har vi genoptaget sagen. Det bemærkes, at vi ved den nye behandling af sagen vil udvide prøvelsen til at omfatte spørgsmålet, om de efterbetalte sygedagpenge skulle have været behandlet som en indtægt – og ikke en formue – i relation til reglerne om ret til udbetaling af kontanthjælp. Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse nummer 107-12. 2 Den udvidede prøvelse vil kunne medføre en afgørelse til ugunst for Mehmet Deniz Mercan. Efter Lov om aktiv socialpolitik § 14 bortses der således fra en del af formuen, hvorimod der ikke bortses fra en del af indtægten efter Lov om aktiv socialpolitik § 30. Vi forventer at træffe ny afgørelse i sagen indenfor 2 måneder ------ Mht 107-12 så gælder det samme princip. Efterbetalte sygedagpenge kan hverken udgøre formue eller indtægt ved beregning af ansøgning om kontanthjælp. Det har Beskæftigelsesministeriet slået fast. Det har aldrig været ånden i loven. Derfor blev loven ændret. Men den principafgørelse kan ikke bruges i min sag, grundet at jeg fik forlænget sygedagpengene da efterbetalingen kom, derfor blev der set bort fra de første 20.000 Altså jeg var på sygedagpenge, fik efterbetalingen, overgik to uger efter til kontanthjælp (eller ansøgte) Henviser til ” Kun indtægter, der udbetales efter bevillingen af kontanthjælp Hvis kontanthjælpen er bevilget fra den 19. oktober, er det kun indtægter, der er udbetalt efter denne dato, der trækkes fra. Dvs. at en indtægt, f.eks. sygedagpenge, der er udbetalt den 6. oktober, ikke skal fratrækkes.” Vi venter da bare lidt endnu |
30-09-2015, 14:17 | #165 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
De hjemviser sagen til fornyet behandling, med henvisning til principafgørelse 107-12 (at efterbetalingen er en stor størrelse. og modregning krone for krone).
"Vi vurderer ved den fornyede behandling af sagen, at dine efterbetalte sygedagpenge rettelig skulle have været behandlet som en indtægt – og ikke en formue – efter reglerne om ret til udbetaling af kontanthjælp. Vi vurderer, at dette er tilfældet, selvom dine efterbetalte sygedagpenge blev udbetalt den 28. juni 2013 og dermed forud for din ansøgning om kontanthjælp af 10. juli 2013. Herved lægger vi vægt på de retningslinier, der er udmeldt ved Ankestyrelsens principafgørelse nummer 107-12, samt på at dine efterbetalte sygedagpenge måtte anses for at udgøre et større beløb. Efter reglerne skal indtægter som hovedregel fratrækkes i kontanthjælpen." Trække tiden ud.. det kan de så sandeligt.. Ankestyrelsen i en nøddeskal, der ihærdigt prøver at snige sig uden om.. Men igen, så understøtter principafgørelse 107-12 netop det de ønsker at opnå: "Kun indtægter, der udbetales efter bevillingen af kontanthjælp Hvis kontanthjælpen er bevilget fra den 19. oktober, er det kun indtægter, der er udbetalt efter denne dato, der trækkes fra. Dvs. at en indtægt, f.eks. sygedagpenge, der er udbetalt den 6. oktober, ikke skal fratrækkes. Dette princip gælder ikke, hvis der er tale om et større beløb." Bemærk den sidste sætning. Så nu tager vi da lige et år i ventestolen igen, for både Aalborg og Ankestyrelsen skal færdigbehandle sagen, før den kan komme i retten. Tid er der jo masser af |
30-09-2015, 14:31 | #166 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.063
Styrke: 34 |
Vi må konstatere, at Danmark har verdens dygtigste embedsmænd...
Kære Bodrum.
.... således at uanset hvilken vej borgerens rumpe vender, er det aldrig til borgerens fordel. Så dumme, det er de ikke. Ligger netop ligger jeg og høre samråd med Karen Ellemann om Odense kommunes bevidste ulovligheder i børnesager. Se "Statsautoriserede socialrådgiver" Triste tider, som bliver værre. Men folk må tænke før de stemmer! Bedste hilsner Peter |
30-09-2015, 15:15 | #167 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
Hahaha det er så sjovt Peter..
Nu har sagen lige taget en FULDSTÆNDIG drejning.. Aalborg Kommune sender sikkert et tilbagebetalingskrav til mig på 20.000 kroner (formuebeløbet der blev set bort fra) Sådan tror jeg det ender med afventer advokaten.. |
01-10-2015, 08:59 | #168 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Jeg mener, at du skal forlange ydelsen TILBAGEFØRT til de oprindelige mrd. hvor og som om, du har fået dem korrekt udbetalt.
Spørg evt skat, hvordan, hvis kommunen protestere! VH POpiae |
12-10-2015, 15:42 | #169 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
24.548.
Afslag på kontanthjælp i perioden 01.06.13 til 31.12.13 til Mehmet Deniz Mercan Der henvises til afgørelse fra Ankestyrelsen af 30.09.15, hvor Aalborg Kommune er anmodet om, at træffe afgørelse i sagen omkring efterbetaling af sygedagpenge, hvor disse skal betragtes som en indtægt. Afgørelse er stillet til Mehmet, men sendes til dig, som er partsrepræsentant i sagen. Afgørelsen er ikke sendt til Mehmet Deniz Mercan. Ansøgning om kontanthjælp af 10.07.13 er genbehandlet efter anmodning fra ankestyrelsen. Afgørelse I henhold til § 11 i lov om aktiv socialpolitik er der truffet afgørelse om, at du får afslag på ansøgning om kontanthjælp i perioden den 01.06.13 til 31.12.13. Begrundelse Det er vurderet, at det er dokumenteret, at du er i stand til at forsørge dig selv i henhold til § 11 i lov om aktiv socialpolitik, idet du har modtaget efterbetaling af sygedagpenge og derfor ikke er berettiget til modtagelse af kontanthjælp. Dette er begrundet i, at du har indtægter fra sygedagpenge med netto kr. 58.920,00 den 28.06.13 og brutto kr. 12.015,00 den 18.07.13, og du er således at betragte som forsørget, da indtægterne overstiger den ydelse, du ellers ville være berettiget til, jf. § 25 og §§ 30 og 31 i lov om aktiv socialpolitik i perioden. Du ville have været berettiget til følgende: · brutto kr. 34.518,00 i perioden 01.06.13 til 30.11.13 - (6 måneder x 5753,00) · brutto kr. 3.340,45 i perioden 01.12.13 til 18.12.13 (5753:31x18) · brutto kr. 4.403,22 i perioden 19.12.13 til 31.12.13 (10500:31x13) Samlet brutto ydelse i perioden brutto kr. 42.261,67. Du har således haft indtægter i form af efterbetalte sygedagpenge, der overstiger den samlede ydelse i perioden. Din ægtefælle har i perioden modtaget SU, hvorfor der ikke har været indtægter til modregning fra hende i periode. --- Aalborg Kommune har valgt ikke at følge Ankestyrelsens anvisninger, hvor de skriver at det skal anses som en indtægt. (Jeg mener at de burde komme et tilbagebetalingskrav til mig på 20.000 - Så de har være ekstremt flinke????) - fordi dette blev der set bort fra da det blev anset som formue) Aalborg Kommune har også været så flinke at skrive de præcise beløb ind. Så nu skal den tilbage til Ankestyrelsen igen igen Sidst redigeret af Bodrum; 12-10-2015 kl. 15:50. |
07-11-2015, 01:00 | #170 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 14 |
25.214
d.d sendt klage tilbage til Aalborg Kommune som AST nu skal kigge på igen Som advokat for Mehmet Deniz Mercan skal jeg hermed påklage kommunens afgørelse af 12. oktober 2015, hvor kommunen fastslår, at Mehmet Deniz Mercan efterbetalte sygedagpenge udgør en indtægt i dagældende aktivlovs forstand. Aalborg Kommune traf den 10. september 2012 afgørelse om stop af sygedagpenge for Mehmet Deniz Mercan. Ved afgørelse af 25. april 2013 omgjorde Beskæftigelsesankenævnet kommunens afgørelse med den virkning, at kommunen efterbetalte 58.920 kr. til Mehmet Deniz Mercan. Som følge af efterbetalingen meddelte Aalborg Kommune ved afgørelse af 25. juni 2013, at kommunen stoppede Mehmet Deniz Mercans kontanthjælp med virkning for perioden 31. maj til 31. december 2013, fordi han havde formue, som kunne dække hans forsørgelse. Efter Ankestyrelsen har behandles sagen har Aalborg Kommune nu ændret begrundelsen for afgørelsen til, at efterbetalte sygedagpenge udgør en indtægt – og ikke en formue, som hævdet tidligere. Det bestrides, at efterbetalte sygedagpenge udgør en indtægt. Efterbetalingen udgør derimod erstatning for akkumulerede forsørgelsesydelser (sygedagpenge), som Mehmet Deniz Mercan ikke fik udbetalt på grund af Aalborg Kommunes uretmæssige stop af sygedagpenge den 10. september 2012. Der er ikke holdepunkter i loven eller lovens forarbejder til, at en sådan erstatning kan ikke betragtes som en indtægt. Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at resultatet af at betragte erstatningen, som en indtægt medfører en urimelig retsstilling for Mehmet Deniz Mercan, der har været afskåret fra at modtage kontanthjælp i perioden efter udbetalingen. Afgørelsen har dermed den affødte virkning, at en offentlig myndighed kan opnå en berigelse som følge af egen retsstridig adfærd, hvilket på ingen måde kan have været lovgivers hensigt med reglerne i aktivloven. Resultatet af afgørelsen strider dermed mod almindelige berigelsessynspunkter og rimelighedsbetragtninger. Det er min opfattelse, at den dagældende lov burde fortolkes i lyset af, at Folketinget i 2014 ændrede lov om aktiv socialpolitik § 14, med det formål at ændre den omtalte problemstilling, som aldrig havde været lovgivers intention. På den baggrund påklages kommunens afgørelse. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Kbh tabte | Helle Smith | Politik og Samfund | 7 | 16-09-2012 14:27 |
Henrik G.J: Vandt over kommunen(Næstved) | buster | Politik og Samfund | 0 | 05-05-2011 23:19 |
Michael Nord - vandt over kommunen | Molly-1 | Skal kommuner ikke overholde loven? | 3 | 29-12-2010 21:00 |
Jeg tabte... | DaisyBoo | Spørgsmål ang fleksjob | 111 | 16-02-2010 22:10 |
Vandt kamp mod kommunen | Risa | Minimums Arbejdstidsgrænse for Fleksjob/Førtidspension | 22 | 14-11-2009 14:44 |