K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-10-2018, 13:33   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Her er seneste praksis om aktindsigt – oktober 2018

https://www.jurainfo.dk/her-er-senes...-oktober-2018/

Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nye relevante udtalelser med særlig fokus på det kommunale område.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...maj-2018/9.pdf

https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...uni-2018/6.pdf

https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...aktindsigt.pdf

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...om_aktindsigt/

https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...pristilbud.pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-10-2018, 19:41   #12
mazda323
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 05-05 2015
Indlæg: 9
Blog Indlæg: 1
Styrke: 0
mazda323 er ny på vejen
LInket virker ikke
mazda323 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-10-2018, 21:28   #13
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Hvis det er de links som er i #11 så virker de allesammen.
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2018, 12:41   #14
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Journalliste vs Ombudsmanden udtaler

https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...MI0FNe_euTyWSI

Forvaltningsmyndigheder har journaliseringspligt. Pligten gælder for dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Journaliseringspligten gælder dog kun for dokumenter, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Også interne dokumenter i endelig form er omfattet.

Formålet med journalisering er bl.a. at understøtte adgangen til aktindsigt og at sikre nødvendig dokumentation i de enkelte sager. Korrekt journalisering giver desuden overblik over sagens dokumenter, letter sagsbehandlingen og understøtter kvalitet og effektivitet i myndighedens sagsbehandling.

Mangelfuld journalisering indebærer risiko for, at myndigheden skal bruge ekstra ressourcer f.eks. på at genskabe bortkomne eller slettede dokumenter. Samtidig forringer det sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-12-2019, 10:16   #15
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Journalisering Ombudsmanden

Læs alt.

https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...iseringspligt/

Forvaltningsmyndigheder har journaliseringspligt. Pligten gælder for dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Journaliseringspligten gælder dog kun for dokumenter, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Også interne dokumenter i endelig form er omfattet.

Formålet med journalisering er bl.a. at understøtte adgangen til aktindsigt og at sikre nødvendig dokumentation i de enkelte sager. Korrekt journalisering giver desuden overblik over sagens dokumenter, letter sagsbehandlingen og understøtter kvalitet og effektivitet i myndighedens sagsbehandling.

Mangelfuld journalisering indebærer risiko for, at myndigheden skal bruge ekstra ressourcer f.eks. på at genskabe bortkomne eller slettede dokumenter. Samtidig forringer det sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-10-2021, 15:15   #16
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Journallisten skal uopfordret medsendes aktindsigten

Folketinget`s Ombudsmand:

https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...iseringspligt/

""Hvis der bliver anmodet om aktindsigt i en sag, skal myndigheden på eget initiativ som udgangspunkt udlevere en udskrift af sagens aktliste.

Det fremgår af offentlighedslovens § 7, stk. 2, nr. 2. På den måde kan den aktindsigtssøgende kontrollere, om myndigheden har forholdt sig til og inddraget samtlige de dokumenter, som der er anmodet om aktindsigt i. Det er en forudsætning for den beskrevne kontrol, at aktlister genereret fra journalsystemer er læsbare og forståelige.""


Typiske fejl

Visse forvaltningsmyndigheder har journaliseringspligt. Pligten skal understøtte reglerne om aktindsigt, men varetager også en række andre hensyn af navnlig ordensmæssig karakter.

Typiske fejl i forbindelse med journalisering:

Myndigheden forsømmer at journalisere eller fejljournaliserer dokumenter.

Myndighedens manglende journalisering fører til, at myndigheden i tvivlstilfælde ikke kan dokumentere indholdet af de afgørelser, som den træffer, og bevise, at breve mv. er sendt eller modtaget.

Myndigheden misforstår offentlighedslovens dokumentbegreb og tror fejlagtigt, at der er pligt til at journalisere eksempelvis alle e-mails uanset indhold og karakter.

Myndigheden misforstår offentlighedslovens dokumentbegreb og tror fejlagtigt, at reglerne om aktindsigt kun omfatter journaliseringspligtige dokumenter.

Myndigheden har ikke journaliseret alle dokumenter i sagen på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om aktindsigt. Det kan medføre, at myndigheden ikke har det nødvendige overblik over sagens akter og derfor skal bruge mange ressourcer på at behandle anmodningen.

Myndigheden forsømmer at anføre en kort, tematisk angivelse af dokumentets indhold, når det journaliseres. Det kan i så fald være ressourcekrævende for myndigheden at skulle identificere og fremfinde dokumentet på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med aktindsigt.

Myndigheden får ikke indtænkt regler om journalisering, når den udvikler nye IT-systemer, f.eks. digitale selvbetjeningsløsninger.
8
Konsekvenserne af manglende journalisering

Manglende journalisering vil som udgangspunkt ikke i sig selv medføre, at en afgørelse bliver ugyldig.

Manglende journalisering kan dog føre til, at myndigheden har svært ved f.eks. at dokumentere grundlaget for sin afgørelse eller bevise et økonomisk krav mod borgeren. Det kan betyde, at myndigheden ikke kan opretholde sin afgørelse eller sit krav. Se FOB 2010 20-5.

Manglende journalisering kan også medføre, at myndigheden– ikke mindst i langstrakte sagsforløb – ikke har den samlede viden om sagen, som skal til, for at den til enhver tid kan vurdere, hvad der er det rigtige at gøre. Det kan f.eks. skyldes, at myndigheden kun har et sporadisk og punktvist overblik over sagen og derfor ikke kan vurdere, hvor alvorligt den samlet set har udviklet sig. Se f.eks. FOB 2018-28, hvor en skole havde begået væsentlige fejl bl.a. i forhold til reglerne om journaliseringspligt.

En myndighed har også i visse tilfælde pligt til at udfolde rimelige bestræbelser på at rekonstruere dokumenter, der som følge af manglende journalisering er bortkommet, eller som uberettiget – f.eks. i strid med arkivlovgivningen – viser sig at være slettet eller tilintetgjort. Myndigheden risikerer dermed at skulle bruge mange ressourcer på f.eks. at behandle en simpel aktindsigtsanmodning, hvis der ikke er journaliseret korrekt.

Ministerium havde pligt til at forsøge at rekonstruere dokument under behandlingen af en aktindsigtsanmodning
Se også FOB 05.474, hvor et ministerium ligeledes skulle forsøge at rekonstruere bortkomne dokumenter under behandlingen af en aktindsigtsanmodning.

phhmw

Aktliste
Journallisten er en hovedliste, som har til formål at få overblik i en sag. Ved aktindsigt kan man hurtigt se på Journallisten om der mangler væsentlige oplysninger som mangler i ens aktindsigt


Alle bevægelser i en social sag skal journaliseres omgående

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 28-10-2021 kl. 15:19.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-10-2021, 17:06   #17
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Børn bliver tabere, når forkerte sagsoplysninger hænger ved

Derfor SKAL du kræve al kommunikation med kommunen sker skriftligt

Derfor SKAL du ansøge om aktindsigt, herunder Journallisten.

Derfor SKAL du forstå alt på skrift.


https://www.kommunen.dk/artikel/boer...ewsletter&nb=1

MIKAEL HERTIG
PARTSREPRÆSENTANT, CAND.SCIENT.POL OG FOLKEPENSIONIST
AQUUT.COM, SØNDERBORG

Debat/ Børn bliver tabere, når forkerte sagsoplysninger hænger ved
Fejl i socialsager rettes ikke, for rettelser skal vedlægges som bilag, der nemt at overses. Konsekvensen er uretmæssige afgørelser, skriver partsrepræsentant.

DUBU står for ”Digitalisering – udsatte børn og unge” og er Kommunernes Landsforenings firma Kombits digitaliseringssystem. Man bør med andre ord kunne forvente et system udformet til at give udsatte børn og unge den størst mulige sikkerhed i den digitale sagsbehandling.

Men sådan er det ikke.

Dette er beretningen om det digitalt system, hvor man i praksis har gjort det umuligt at rette faktuelt fejlagtige oplysninger, som kan føre til uberettiget tvangsfjernelse af børn. Tvangsfjernelse er det alvorligste tvangsindgreb, der eksisterer udenfor straffferetsplejen, og man skulle derfor tro, der var sikkerhed for at tvangsfjernelse ikke gennemføres på et fejlagtigt grundlag. Sandheden er desværre en anden.

Dette indlæg handler om alvorlige mangler i moderne digital sagsbehandling, herunder systemet DUBU, som de fleste af landets kommuner anvender i sager, der handler om såkaldte "udsatte familier" og dermed også tvangsfjernelser og tvangsadoptioner.
To konkrete sager:

1. Der stod i kommunens handleplan, at den unge kvinde formentlig var skizofren, men kommunen havde selv sendt hende til psykiatrisk udredning, og fået et negativt svar. Kvinden var ikke skizofren. Alligevel blev den formodede skizofreni stående i sagens akter og var siden medvirkende til, at hendes nyfødte barn blev tvangsfjernet og inden længe skal tvangsbortadopteres.
2. En grønlandsk dreng blev fejlplaceret i en skole for svagt begavede børn på baggrund af en intelligenstest beregnet på danske børn. At drengen var grønlandsk med grønlandsk sprog og kulturbaggrund blev der ikke taget højde for. Fejlanbringelsen fortsatte, og indsigelsen blev bare lagt i sagen som "side 2347".

Rettelser drukner
Det var sagen om den grønlandske dreng, der bragte mig på sporet af systemets ulyst til at berigtige urigtige oplysninger. Når jeg som repræsentant for en borger henvender mig til sagsbehandleren for at få en helt fejlagtig oplysning korrigeret, får jeg det svar, at mit brev bliver vedlagt sagen, men at oplysningerne i handleplanen ikke vil blive ændret. De typiske familiesager op til en tvangsfjernelse fylder mellem 500 og 2000 sider. Så når der bliver lagt et nyt brev ind i sagen, er der nærmest garanti for, at den forkerte oplysning ikke vil blive ændret. Juridisk taler man om at fejl skal ”berigtiges”, men der finder ingen reel juridisk berigtigelse sted.

En af forklaringerne er, at det er uhyre svært at rette urigtige oplysninger i moderne digitale sagsbehandlings-systemer. Derimod er vejen tilbage tung og nærmest umulig. Dette indlæg handler om alvorlige mangler i moderne digital sagsbehandling, herunder systemet DUBU, som de fleste af landets kommuner anvender i sager, der handler om såkaldte "udsatte familier" og dermed også tvangsfjernelser og tvangsadoptioner.

Som partsrepræsentant i socialsager har jeg af og til prøvet telefonisk at spørge meget naivt, hvorfor fejlagtige oplysninger ikke bare bliver ændret. Som regel svarer sagsbehandleren to ting: For det første, at "handleplanen er et originalt dokument, der ikke må ændres i", og for det andet, at "oplysningerne er låst". At der eksisterer en ledelseskultur i nogle kommuner, hvor man ikke må rette erkendte og åbenbare fejl, er desværre nok rigtigt. Det er en sag for sig, men som systemerne typisk er indrettet, hverken kan eller må en sagsbehandler lave korrektioner i låste dokumenter. Hun skal gå til den nærmeste superbruger, og det er formentlig rigtig besværligt. I praksis er det formentlig kropumuligt at erstatte falske informationer med sande i dokumenthåndteringssystemer, helt uden hensyn til, at de falske udsagn risikerer at ende med uberettigede tvangsfjernelser.

Skrivemaskinelogik længe leve
Det ligger i de juridiske grundprincipper, at alle afgørelser skal hvile på et lovligt og sandfærdigt grundlag. Logikken er naturligvis, at man først må afgøre en sag, når de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse er opfyldt.

Borgerens mulighed for at berigtige falske oplysninger er nærmest den eneste chance, vedkommende har for at forhindre, at der foretages dybe indgreb på falske forudsætninger i hendes eller hans liv. Men der sker altså ingen berigtigelse. Allerhøjest lægges et retteblad ind i en sag, der fylder mange hundrede sider.

Der er to grunde til, at denne kronik er nødvendig. Den væsentligste er, at det KL-ejede system DUBU, som jeg ser det, ikke tilnærmelsesvis lever op til Databeskyttelsesforordningens (GDPRs) artikel 5 stk. 1 litra d og 16 om berigtigelse. Datatilsynet har udsendt en vejledning, der i et helt kapitel gennemgår, hvordan berigtigelse skal gennemføres. Det fremgår her ret klart, at fejl skal korrigeres, så det slår igennem i den endelige afgørelse. Fejl må ikke slettes, men der skal laves et nyt dokument, hvor den rigtige fremstilling fremgår, suppleret med en henvisning til det hidtidige dokument, der påføres en bemærkning om, at oplysningen er berigtiget.

I skrivemaskinealderen kunne vi skelne mellem det originale og det kopierede dokument. Vi kunne på den måde læse datoen på informationen og se hvem, der havde indført den. En sådan logik kunne man også lave i et moderne system. Det er der tilsyneladende ingen, der har bedt om, når det gælder DUBU.

Man retter da sine fejl
Når det ene dokument afløser det andet, for eksempel et "statusnotat" en "Børnefaglig Undersøgelse", en "Forældrekompetenceundersøgelse" (undskyld sproget, men det hedder det), så er det et originalt dokument, som formentlig bliver låst af det digitale system. Heri kan der indgå graverende fejl, men da de er låst, kan de næppe blive berigtiget. Når der skal laves en ny version af sådan et dokument, kan sagsbehandleren via copy/paste bruge det hidtidige dokument som kladde. Resultatet er, at der ikke kan skelnes mellem forfattere, der har skrevet teksten, hvem der står inde for den, og hvorfra de originale oplysninger, sande eller falske, kommer fra. Til gengæld optræder de falske påstande et utal af gange, uden at de bliver afkræftet.

Det er min vurdering, at fejlagtige oplysninger skal rettes, hvor de forekommer, forudsat en såkaldt konkret væsentlighedsvurdering viser, at de kan tænkes at påvirke senere afgørelser usagligt. Det er så ikke een rettelse, men rettelser ti-tyve-eller tredive steder i dokumentet. Det er nyt, men en simpel konsekvens af uskikken med at copy/paste i sagsbehandlingssystemer.
Princippet om at kun rigtige præmisser må ligge til grund for en afgørelse, skal og må fastholdes.

Jeg opfordrer derfor Socialminister Astrid Krag til sammen med Justitsminster Nick Hækkerup at tilsikre, at alle digitale forvaltningssystemer indrettes, så berigtigelse kan finde sted i overensstemmelse med Datatilsynets Vejledning om De Registreredes Rettigheder tilføjet en åbenbar ny information om, at berigtigelser skal ske hvert sted, hvor den samme urigtig påstand indgår i en sag.


Hilsen Peter

Bilag som bør læses.
https://www.aquut.com
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:54.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension