K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-03-2010, 10:45   #1
FrkNorden
Klart Afhængig af K10
 
FrkNordens avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 408
Styrke: 15
FrkNorden er ny på vejen
Hvad skal jeg skrive/hvordan skal jeg gøre...

Kæreste K10'ere....

Jeg har sq sådan brug for hjælp!!!

Jeg har i forrige uge fået min RP til gennemlæsning, da de vil stoppe mine SD. Jeg fik forfattet en god mail tilbage til dem (med tak for alt hvad jeg har lært herinde). Desværre fastholder de stoppet og jeg har netop fået min sag til partshøring. Jeg har til på torsdag til at komme med kommentarer. Jeg er under ingen omstændigheder klar til at smide håndklædet i ringen og opgive mod de store "stygge" på kommunen.....

Men jeg har brug for hjælp. Hvad skal jeg skrive til dem? Er der evt nogen der vil hjælpe mig med at forfatte noget? Jeg kan scanne min sag ind og sende privat, hvis der er nogen der har overskud til at hjælpe... Fagforeningen vil ikke hjælpe, da jeg er blevet meldt ind til dem EFTER min sag er startet. Har tænkt mig at ringe til DUKH i morgen, men da mine problemer er psykiske, ved jeg ikke om de vil hjælpe. Har også overvejet at gå til retshjælpen på tirsdag, men syntes bare det ville være rart at komme med et udkast, hvis jeg skal gå til dem...

Åhhhh - jeg VIL ikke opgive, men jeg orker virkelig ikke mere... De slidder på mig, ødelægger mig, gør mine psykiske problemer meget værre og nu hvor jeg også skal have økonomiske problemer oveni... Åhhh.... Ved sq ikke hvad jeg snart skal gøre og hvordan jeg skal komme igennem dette.... Overvejer at tage et job, selv om jeg VED jeg ikke kan klare det... FRUSTRATION!!!!!

Sorry skulle vist lige have luft sammen med mit spørgsmål om hjælp - ved I kender det!!!!
FrkNorden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 11:21   #2
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
FrkNorden kan du ikke lige skrive lidt mere om hvordan din sag stå ...

Hvad siger læger og speciallæger (hvordan ser det ud med arbejdsevnen)
Hvad står der som konklusion i din ressourceprofil kan du komme tilbage til ordinært marked ?
Er du arbejdsprøvet hvad siger den i så fald ?
Er du forlænget før ?
Hvad er dine diagnoser er de stationære ? (mest om de er stationære du behøver ikke at skrive selve diagnosen)

Du er nok nød til at fortælle lidt mere og selv om det er psykisk det du fejler så skal du være klar over at duhk ikke skelener til det så du kan roligt ringe til dem
  Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 11:47   #3
FrkNorden
Klart Afhængig af K10
 
FrkNordens avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 408
Styrke: 15
FrkNorden er ny på vejen
Hejdien, du kan tro jeg vil skrive det hele... Har jo egentlig en tråd, men glemte altså at bruge den - UNDSKYLD....

Har ikke været til special læge, da jeg afventer et behandlingsforløb på psykiatrisk afdeling i Gentofte. Dette har jeg ventet på i over 6 måneder, men da der er ventetid er der ikke så meget at gøre... Min læge skriver følgende i seneste status:

Ciatat...

"1/ ja, hun er i optimal behandling ift hvad der er muligt i det offentlige system. En privat intensiv gruppeterapi specielt for hendes svære problemer ville være det bedste, men det er jo desværre helt urealistisk. Tilbuddet på Gentofte er højst specialiseret og godt.

2/ der er sagt op mod 1/2 års ventetid - dvs forår/sommer 2010

3/ Det er muligt at pt kan blive helt rask indenfor en 2 år fra august 2009. Men der er risiko for at hun fortsat vil have specielle behov arbejdsmæssigt og således vil være kandidat til fleksjob eller evt revalidering. Hun er jo belastet af mangeårig psykisk lidelse, der er noget kronificeret pga manglende behandling før de senere år." Citat slut

Jeg har ikke været i arbejdsprøvning, men var på 13 ugers kursus hos anden aktør. Jeg var der i snit 6 t/ugen. Og pga jeg brækkede armen kunne de ikke sende mig i praktik. Anden aktør skriver efter endt forløb hos dem i deres vurdering:

Citat" Vi vurderer, på baggrund af forløbet og de foreliggende oplysninger, at pt aktuelt har en væsentlig nedsat funktionsevne ift hendes psykiske tilstand, der synes at vanskeliggøre en genindtræden på det ordinære arbejdsmarkeds vilkår. Med baggrund i vores erhvervspsykologs udtalese, henviser vi til at pt gennemgår sit forestående behandlingsforløb hos Gentofte Psykiatriske Afdeling, samt kommer i et behandlingsforløb hos en psykolog, førend man kan vurdere hendes arbejdsevne i et afklaringsforløb." citat slut.

Kommunen skriver derefter i sin vurdering følgende:

Citat " pt er helbredsmæssigt uafklaret - hvorfor der ikke ses yderligere forlængelse i sagen jf. SD lov §27

Jeg sender følgende mail til dem, efter at have læst hele RP:

citat " Hej KK.

Jeg er blevet oplyst om at du er min nye sagsbehandler, så jeg tillader mig derfor at sende denne mail til dig. Skulle der være sket en misforståelse, håber jeg, du vil være venlig at viderestille den.

Jeg har fået tilsendt min ressource profil til gennemlæsning af tidligere sagsbehandler C.M. Pga flytning har jeg først modtaget den den 4 marts og tillader mig derfor at indsende kommentarer nogle dage for sent.

Jeg er for så vidt enig i min profil, men er under ingen omstændigheder enig i vurderingen, der anbefaler et stop af mine sygedagpenge.

Jeg har til fulde samarbejdet igennem hele mit sygeforløb, og mener ikke at det er min skyld at jeg ikke har fået mulighed for at gennemføre en arbejdsprøvning. Jeg brækkede armen, og blev fortalt af Markman, at man ville vente med at sende mig ud, til jeg igen var funktionsdygtig med armen. Jeg kan ikke forstå at jeg aldrig er blevet tilbudt en psykologisk vurdering. I vælger at gå imod Markmans anbefaling, min læges anbefaling og erhvervs psykologens anbefaling om dette. Jeg er stadig syg, men som min læge henviser til i sin seneste status, er det MULIGT at jeg inden for en 2 års periode med behandlinger, vil kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Jeg henviser derfor til at mine sygedagpenge bør forlænges ifølge lov om sygedagpenge §27 stk 3 med op til 2x 52 ugers forlængning.

Endvidere henviser jeg til lov om sygedagpenge §28, der direkte siger at der ikke må stoppes for sygedagpenge FØR der er taget stilling til revalidering, flex eller førtidspension. Jeg må derfor formode at opfølgningsregler i min sag ikke er overholdt og at jeg ikke har fået muliged for at bevise min evne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, med eller uden skånehensyn.

* § 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Jeg vil påminde om den principielle afgørelse fra ankestyrelsen der henviser til ulovligt stop af sygedagpenge.

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf


Derudover henviser jeg til retssikerhedsloven § 7 a.

* Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

* Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning

http://ast.kommuneinformation.dk/Pri...?sw=D-14-03min


Jeg afventer at høre nærmere fra jer - hvad enten det blir Københavns Kommune der skal afgøre min sag eller Århus Kommune, som jeg nu er bosat i.
Denne mail sendes også til fagforening, ligeledes vil den indgå i en evt anke samt evt klage over min sagsbehandling i Københavns Kommune.

Med venlig hilsen" citat slut

De opdaterer derefter RP med følgende udtalelse:

citat: " Det vurderes, at de fremkomne kommentarer ikke ændrer på tidligere samlede konklusion om at pt's helbredsmæssige situation er uafklaret, og at der ikke foreligger nogen sikker forventning om, at behandling alene vil genskabe arbejdsevnen, idet egen læge i status oplyser "Men der er risiko for at hun fortsat vil have specielle behov arbejdsmæssigt og således vil være kandidat til fleksjob eller evt revalidering."

Borgerens kommentar: Der er den 8/3 modtaget kommentar pr mail, vedlagt link til udskrift af dombogen - Retten i Helsingør - afsagt den 9/9-09 i sag bla bla samt link til afgørelse truffet af Ankestyrelsen den 20/6-03 i nr bla bla.

Pt skriver bla følgende:

Jeg er for så vidt enig i min profil, men er under ingen omstændigheder enig i vurderingen, der anbefaler et stop af mine sygedagpenge.

Jeg er stadig syg, men som min læge henviser til i sin seneste status, er det MULIGT at jeg inden for en 2 års periode med behandlinger, vil kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Jeg henviser derfor til at mine sygedagpenge bør forlænges ifølge lov om sygedagpenge §27 stk 3 med op til 2x 52 ugers forlængning." citat slut



Og her er jeg så nu!!!! Jeg tror ikke jeg kan få kontanthjælp, da jeg har boet i Malmö i en årrække, så jeg er henvist til starthjælp til trods for mit MEGET danske statsborgerskab. Banken vil ikke hjælpe og familien KAN ikke hjælpe...

Undskyld det blev så langt, men så er der vist alt der skal bruges...
Min diagnose er svær depression, spiseforstyrrelse, OCD og PTSD.
FrkNorden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 12:01   #4
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Mht dUHK så vil de gerne hjælpe hvis de kan, dem har jeg før snakket med. MEN jeg kom altså ikke til at snakke med en af deres jourister med det samme, jeg kan ikke huske hvor lang tid der gik, men noget tid gik der da... jeg skrev en mail, og blev ringet op nogle dage efter hvor de tilbød en samtale med en jurist, og sagde at han ville ringe mellem kl det og det den dag. Måske det går lidt hurtigere hvis du ringer *ss* der får du sikkert en dato med det samme

At jeg så ikke fik meget ud af at snakke med Duhk er lidt en anden sag *ss* Men min sag er altså også ekstraordinær speciel, så jeg bebrejder dem ikke.

Du kan gøre det at du skriver til kommunen at du gerne vil udsætte parts høringen i fx en uge, fordi du ønsker tid til at søge prof hjælp til gennemgang af din sag, og denne først har tid den og den dag. (DUHK)

Nu ved jeg ikke hvornår du sidst har fået dine sagsagter, men er det et godt stykke tid siden er det en genial ting at bruge som udsættelses grund... du søger aktindsigt, og ønsker udsættelse til 14 dage efter modtagelse af denne, så du har ordentlig tid til at se sagens agter i gennem (evt sammen med juridisk vejledning) Desværre tyder noget på at den ikke er brugbar i dit tilfælde.
Men under alle omstændigheder hvis du har en rimelig grund til at udsætte parts høringen (og det er prof hjælp) og du sætter et rimeligt tidskrav, så SKAL kommunen efterleve dit ønske.

Som jeg forstår så har du klaget over at de vil stoppe din ydelse til kommunen og du har fået afslag af kommunen uden de har gjort mere, det afslag skal du klage over, så SKAL de sende klagen videre i systemet, og de må IKKE stanse din ydelse før det er afklaret.... du kan godt tillade dig at gøre bække dele på en gang, altså klage over afslaget og bede om udsættelse (der kan du bede om udsættelse til klage sagen er afsluttet) så du har tid til at få ordentlig vejledning. Med held har du skubbet stoppet en måneds tid på den måde.... lidt har også ret *ss*

Mere nøjagtigt hvad du skal skrive, er jeg ikke den rette til at hjælpe dig med, jeg er ikke (længere) inde i §§ omkring sygedagpenge, tingene ændrer sig med ekspres fart sys jeg, og efter som at jeg ikke selv skal bruge det, har jeg ikke fulgt med, og orker ikke lige nu at sætte mig ind i det, jeg skal lige bruge tid på at komme mig over mit dilettant, der fra kommer opgaverne/tingene lidt slav i slav for mit vedkommende.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 12:08   #5
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Som jeg læser det du har skrevet så har du gjort alt hvad du kan og det har din læge også , desværre er det ikke sådan at man kan trylle og i ny og næ laver kommunen da også afgørelser hvor det virker helt knald i låget og hvor man tænker det der er en går den så går den ...

Det eneste jeg umiddelbart kan se at du ikke har med er denne her
Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Det vil i min verden sige at den tid du har ventet på behandling på gentofte skal trækkes fra i den står også erhvervsmæssig beskæftigelse og ikke ordinær marked og din læge skriver jo at han mener du kan komme tilbage evt i form af fleks eller revalidering

Det du selv har skrevet syntes jeg er fint og helt klart at du skal anke ...
  Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 12:31   #6
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Enig i at den burde forlænges, fordi du afvendter lægebehanling, hvilket de selv skriver.
Vh Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 12:38   #7
FrkNorden
Klart Afhængig af K10
 
FrkNordens avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 408
Styrke: 15
FrkNorden er ny på vejen
Åhh, I er simpelthen nogle skattemennesker... Det er så rart at få støtte, når man selv er ved at give op!!

Jeg prøvede at bruge den § som hejdien nævner:

Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. " citat slut.

Dog ikke stk 2 i §. Men mhp § mener kommunen jo så at min læge har stoppet for den mulighed. jeg havde ikke lige "læst" at der stod erhvervsmæssig beskæftigelse - den § vil jeg HELT klart slå på igen.

Jeg mener det var i august 09 jeg blev henvist til Gentofte og har fået besked på at det TIDLIGST blir april jeg blir indkaldt. Nu skal behandlingen jo overflyttes til Århus, jeg skal til min nye læge på torsdag og snakke med hende om dette. Hvordan skal jeg skrive det ind i anken?

I er sq guld værd - både på forum og de private mails - tak

Hov forresten...

Jeg har jo fulgt med i de andre tråde herinde, og har bla set den med principafgørelse på §28. Og det virker jo desværre ikke som om der er nogen. jeg har nævnt den § i min mail til dem i sidste uge og har tænkt mig at slå på den igen.

men det jeg ikke forstår og som egentlig er mig spørgsmå... HVORFOR have den §, hvis den alligevel kan tilsidesættes, efter kommunens ønske? Jeg har jo ikke selv VALGT ikke at gennemføre en arbejdsprøvning, det er anden aktør samt kommunen der har valgt det fro mig.. Og dermed også dem der sætter en stopper for min evt tilbagevenden til arbejdsmarkedet...

Og kan jeg på nogen måde få ind, at de burde give mig førtidspension med revurdering om 2 år? Jeg er jo ikke helbredsmæssig afklaret, så ved godt jeg egentlig ikke kan få det, men som jeg læser § og diverse tråde, burde jeg et eller andet sted kvalificere mig til den ydelse...

jeg vil prøve at bede om udsættelse, bare en uges tid. Så kan jeg se OM DUKH evt kan hjælpe mig og vigtigere er, at jeg kan komme til min nye læge og få startet hendes og mit samarbejde...

Øv at være syg......

Sidst redigeret af Stezu; 16-03-2010 kl. 14:00. Årsag: indlæg slået sammen - brug venligst redigerfunktion ved tilføjelser og skriv til flere brugere i samme indlæg
FrkNorden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-03-2010, 13:01   #8
FrkNorden
Klart Afhængig af K10
 
FrkNordens avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 408
Styrke: 15
FrkNorden er ny på vejen
Idag har jeg snakket med DUKH. Jeg er så sandelig berettet til at få hjælp fra dem. Hvilket jo er rart, men samtidig bekræfter mig i at jer ER syg... Jaja, det VED jeg jo godt jeg er, men når man hører det fra fremmede og på den måde, rammer det alligevel bare på en helt anden måde.

Desværre har de lang ventetid, men som jeg sagde til dem, er denne sag jo igangværende og langt fra afsluttet. Så at jeg skal vente med at snakke med deres rådgiver til den 29/3 er jo "peace of cake"....

Jeg har desuden mailet min sagsbehandler fra SPECIALenhen (ja SÅ speciel er jeg tydeligvis!!!!) at jeg beder om udsættelse for tidsfristen på partshøringen. Håber de godkender den. Så vil jeg kunne nå at snakke med rådgiveren på DUKH først!

Jeg sidder stadig og prøver at få skrevet alle jeres gode råd ind i min eksisterende mail... Men puha, hvor jeg syntes det er svært! jeg kæmper på... IGEN.... Og igen.... Og igen... OSV.
FrkNorden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-03-2010, 11:46   #9
FrkNorden
Klart Afhængig af K10
 
FrkNordens avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 408
Styrke: 15
FrkNorden er ny på vejen
YES!!!!! Fået udsættelse på indsigelserne til parthøring til 29/3-2010... Så kan jeg nå at få snakket med DUKH og høre om de måske kan hjælpe mig videre;o)
FrkNorden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-03-2010, 13:25   #10
lone t
Afhængigheds tegn af K10
 
lone ts avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-09 2006
Indlæg: 348
Styrke: 18
lone t er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af FrkNorden Se meddelelser
YES!!!!! Fået udsættelse på indsigelserne til parthøring til 29/3-2010... Så kan jeg nå at få snakket med DUKH og høre om de måske kan hjælpe mig videre;o)
Tillykke med det. Det kan godt betale sig og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne.
__________________
"Ingen tænker på, at visse mennesker bruger enorm energi, bare på at være
normale... "

- Albert Camus -
lone t er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hvad skal jeg gøre KattenJames De Unge 11 07-08-2013 12:00
Hvordan skal jeg gøre? mhn Spørgsmål ang fleksjob 4 25-10-2011 12:55
hvad skal jeg gøre logan Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 06-05-2011 15:48
Hvad skal jeg skrive.... Susanne2412 Alt det andet 3 29-11-2010 13:08
Hvad skal jeg gøre? mumle_mund Alt det andet 10 10-06-2009 10:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension