Jeg må ikke melde mig syg (arbejdsprøvning).

[stribe]

pige29..men uanset har jeg altid sagt - er man syg er man syg...og bliver hjemme..jeg tror du får stress af at gå og tænke på,hvad skal jeg gøre imorgen hvis jeg har det dårlig osv...når du er hjemme har du det jo godt nok skriver du..stress er farligt og det skal du ta alvorligt.

hilsen stribe førtidspensionist

[viggo]

Jeg forstår ikke ligedet der, jeg arbejdede i flexjob i mange år og havde masser af sygemeldinger pgr af de lidelser der gav mig flexjob

Jeg vil da også sige ,er man syg så melder man sig syg ,fordi at det er man nødt til

Det virker på mig underligt, at hvis nogen siger at du ikke må melde dig syg, så lader du være at melde dig syg

Når at man er syg, kan man da ikke vælge, at lade være at være syg

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Ninja

Her er jeg meget enig med Vovse, du skal endelig ikke spørge om noget - du skal blive direktøren i din egen sag, forstået på den måde, at det er DIG der bestemmer hvad du vil have vedlagt din sag - det er simpelthen din RET!!

Da min sag om førtidspension rullede, så kunne jeg bedst sammenligne det med et spil skak. Det handlede HELE TIDEN om at tænke flere træk frem, beskytte sig selv, og forsøge at få kommunen sat skakmat - de fleste sagsbehandlere opføre sig som de rene dronninger og tror de kan bevæge sig frit på hele brættet, så det er vigtigt du sætter ind med alt hvad du kan for at bremse det....

Hov, hvor kom den sammenligning nu fra
håber du forstår hvad jeg mener........

Uanset hvor du har det fra, så er det en supergod formulering.

Hvorfor kom jeg ikke i tanker om den.

Jeg kan godt blive i tvivl, om det er nok, at aflevere dagbogen til anden aktør.
Hvis du vælger den fremgangsmåde, så synes jeg, at du skal bede om, at få på skrift, at de ting du afleverer til anden aktør bliver lagt i din journal.

Kender du evt. én, som kan aflevere det på kommunen for dig?

Når man afleverer noget personligt på kommunen, så behøver man ikke, at tale med sin sb, men jeg har selv oplevet, at min sb kom ud til skranken mens jeg stod der.
Og jeg er fuldt ud overbevist om, at hun kom fordi hun havde hørt mig (min stemme er lidt gennemtrængende, har jeg ladet mig fortælle).

M.h.t. dagbogen, så kan du jo gøre det samme som med smerteskalaen (det står i et af de 3 første indlæg i den tråd jeg linkede til med dagbog).
Sammen med den første omgang dagbog sender du en kopi af smerteskalaen og en liste hvor du har skrevet dine små "koder" og så "oversættelsen".

Men for alle parters skyld tror jeg det er vigtigt, at man laver dagbogen så enkel og overskuelig som muligt.
Så tror jeg der er større chance for, at modtageren reelt læser den.

Når jeg læser min rapport fra anden aktør, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at han har læst min dagbog.


Når jeg skriver de råd, som jeg gør, så er det ud fra mine egne dårlige erfaringer.
Jeg har selv fået forbud mod, at sygemelde mig p.g.a. ryggen fra en aktivering. Heldigvis blev jeg gravid, for min ryg har haft det allerbedst de to gange jeg har været gravid, ellers aner jeg ikke hvad jeg skulle have gjort.

Hvis jeg havde vidst dengang hvad jeg ved nu, så havde jeg dels bedt sb om, at få det på skrift, og dels havde jeg klaget over aktiveringen.
Via en arb.prøvning på et Revacenter var det tidligere slået fast, at min arbejdsevne var nedsat, men ikke til det halve (det var jo de magiske ord dengang), ergo ligner det dælme da ikke noget, at sende mig i aktivering på fuld tid og så forbyde mig, at sygemelde mig.

Men så kvik var jeg desværre ikke dengang.

Da min første rp skulle laves havde jeg skrevet mine kommentarer, og fik den så tilbage igen til underskrift, men da jeg kunne se, at sb ikke havde kommenteret på mine kommentarer (havde da fået læst lidt på lovgivningen), så sendte jeg den retur med besked om dette, uden underskrift.

Så blev jeg kaldt til møde, tilstede ved mødet var sb og en faglig konsulent, og deres eneste dagsorden var, at få mig til, at underskrive rp'en.
Og den dag i dag ærgrer det mig så jeg ikke kan beskrive det, at jeg ikke var stærk nok til, at sige fra.

Den havde ikke gået i dag.

Min næstsidste arb.prøvning var så gennemsyret af kommunale løgnehistorier så det var ulækkert.
På den baggrund mener jeg, at det burde være strafbart, at handle direkte i strid med det, som ens stilling går ud på.

Jeg véd, at jeg ikke får en hujende fis ud af, at brokke mig højt eller lavt over de ting, der skete i min egen sag.
Men til gengæld har jeg valgt, at prøve, at råde og vejlede andre, i håb om, at de kan komme uden om de faldgruber jeg selv faldt i.

Og jeg kan forvisse dig om, pige29, at den fremgangsmåde du har brugt hidtil, den virker ikke, det er min erfaring.