K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-10-2020, 09:35   #221
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
PTDS landsretsdom underkender arbejdsskademyndighedernes tidskriterium

Principiel landsretsdom underkender arbejdsskademyndighedernes tidskriterium og bevisvurdering i sager om PTSD. Konsekvensen er, at en række sager nu kan genoptages.

https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sager-om-ptsd/

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A lider af PTSD. Tvisten under sagen angår, om han opfylder betingelserne for at få sin lidelse anerkendt som en erhvervssygdom forårsaget af belastninger under hans udsendelse til Bosnien.

Det er en betingelse for at anerkende PTSD som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, at symptomer på sygdommen opstår senest efter 6 måneder, og at sygdommen er fuldt til stede inden for få år.

Efter de lægelige oplysninger er det ikke bevist, at der var symptomer på PTSD i løbet af de første seks måneder efter hjemkomsten, og at sygdommen var fuldt til stede inden for få år. Da de tidsmæssige betingelser ikke er opfyldt, tiltrædes det herefter, at A’s lidelse ikke er anerkendt som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at der på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse i 2015 forelå ny medicinsk dokumentation for, at A’s lidelse opfyldte kravene til optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det tiltrædes derfor, at sygdommen heller ikke er anerkendt som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Spørgsmålet for landsretten er herefter, om A’s lidelse må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Det afgørende herfor er, om årsagssammenhængen konkret er bevist, og der kan også ske anerkendelse efter bestemmelsen i tilfælde, hvor selve lidelsen er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, men hvor fortegnelsens tidsmæssige betingelser for at anse den for en erhvervssygdom ikke er opfyldt, jf. herved bl.a. U 2012.2637 H.

PTSD forårsages af traumatiserende begivenheder af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. A har været udsendt som soldat til et konfliktområde. Der er ikke i sagen oplysninger om, at A efter sin hjemkomst har været udsat for belastninger af den nævnte karakter.

Retslægerådet har i sin besvarelse af spørgsmål 3 anført, at der i de lægelige akter er beskrevet en række psykiske symptomer allerede fra 2001, men at A først i 2012 fik stillet diagnosen PTSD. Retslægerådet har anført, at det er sandsynligt, at PTSD har været til stede på et tidligere tidspunkt, men at man i tidligere lægelige vurderinger ikke har været opmærksom på sammenhængen mellem hændelserne fra missionen og symptomerne – og dermed lidelsens karakter. Det fremgår bl.a. af besvarelsen af spørgsmål B, at belastningerne under missionen vurderes at have været nødvendige, men ikke nødvendigvis enerådende, for udviklingen af det samlede symptombillede og konsekvenserne heraf. Af besvarelsen af spørgsmål D fremgår, at Retslægerådet med forbehold finder, at det er sandsynligt (mere end 50 %), at A lider af PTSD på baggrund af militær belastning fra udsendelsen.

Landsretten finder på den baggrund, at der med Retslægerådets besvarelser er beskrevet den fornødne årsagssammenhæng. Da forskellen i Retslægerådets og Ankestyrelsens vurdering af årsagssammenhængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter, lægges Retslægerådets vurdering til grund.

Landsretten finder det herefter godtgjort, at A’s PTSD-lidelse i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art i forbindelse med udsendelsen til Bosnien, og at sygdommen dermed må anses som en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.



Elmers kommentarer

Sagen blev henvist til behandling i landsretten som 1. instans med direkte ankeadgang til Højesteret. Ankestyrelsen har ikke anket dommen og har dermed taget resultatet til efterretning.

Dommen illustrerer meget klart, at skønnet ikke kan sættes under regel, når arbejdsskademyndighederne i enkeltsager skal tage stilling til, om et konkret sygdomstilfælde kan anerkendes efter opsamlingsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. Der skal foretages en helt konkret og individuel vurdering. Det er hele formålet med denne opsamlingsregel, at der konkret kan ske anerkendelse af enkelttilfælde af sygdomme, selvom der ikke findes generel medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng. Hvis der findes generel eller ændret generel medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng, skal der nemlig ske optagelse på eller revision af erhvervssygdomsfortegnelsen, og mens der ventes herpå, skal der i så fald ske anerkendelse efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Dommen illustrerer også, at det tidskriterium, som arbejdsskademyndighederne har opstillet for anerkendelse af PTSD uden for erhvervssygdomsfortegnelsen og efter opsamlingsreglen i § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, er underkendt. Dette får nu betydning ikke bare for alle fremtidige PTSD-sager men også for allerede afgjorte sager, som er blevet afvist med den begrundelse, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng. Disse sager kan nu genoptages ved henvendelse til AES.


https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...r-landsretsdom

Ny forskning og behandling af visse konkrete PTSD-sager efter landsretsdom
På et principielt møde har Erhvervssygdomsudvalget besluttet at bestille en medicinsk udredning om blandt andet den tidsmæssige sammenhæng mellem belastning og sygdommen i PTSD-sager efter, at en dom fra Vestre Landsret i juni 2020 havde tilsidesat gældende praksis. Samtidig har udvalget besluttet indtil videre at foretage en individuel og konkret bedømmelse af verserende sager.


https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...ige-ptsd-sager

Genoptagelse af særlige PTSD-sager
9. oktober 2020

Som følge af en dom fra Vestre Landsret i juni 2020 kan en række sager om PTSD genoptages. Det gælder, hvis en sag er blevet afvist, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD.


DOM.

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at har pådraget sig en psykisk li-delse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
I sagsomkostninger skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 229.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-10-2020, 19:21   #222
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Arbejdsskadeforsikringsselskaber skal betale renter af bruttobeløb og ikke af nettobe

Arbejdsskadeforsikringsselskaber skal betale renter af bruttobeløb og ikke af nettobeløb — Dom af 9. oktober

https://elmer-adv.dk/nyheder/arbejds...f-nettobeloeb/

Retten i Glostrup har under medvirken af tre dommere den 9. oktober 2020 afsagt dom vedrørende den principielle problematik, der omhandler, hvorvidt et arbejdsskadeforsikringsselskab, der ikke har betalt den tilkendte erstatning rettidigt, skal betale renter af den fulde tilkendte erstatning (bruttobeløbet), eller alene betale renter af den erstatning, der efter indeholdelse af kildeskat tilkommer den skadelidte (nettobeløbet).

Sagens forløb
Sagen er ført for Finansforbundet på vegne et medlem, der i 2010 var udsat for et røveri i den bank hvor hun arbejdede, og efterfølgende udviklede PTSD og måtte overgå til førtidspension. Hun fik tilkendt méngodtgørelse og dernæst i 2016 erhvervsevnetabserstatning svarende til knap 29.000 kr. månedligt. Denne erstatning mente arbejdsskadeforsikringsselskabet ALKA ikke, at hun var berettiget til. ALKA anlagde senere sag mod Ankestyrelsen, men hævede denne retssag i slutningen af 2018.

På dette tidspunkt havde skadelidte mere end 1,3 millioner kr. til gode i månedlige bruttoydelser — som efter kildeskatindeholdelse, netto udgjorde ca. 800.000 kr. ALKA ville kun betale renter af de 800.000 kr. og ikke af de yderligere ca. 500.000 kr. Forskellen udgjorde ca. 57.000 kr.

Samme ret – Glostrup Ret – havde tidligere ved en upåanket dom fra 2012 i en anden sag truffet afgørelse om samme problem, men med det modsatte resultat, og en del forsikringsselskaber har efterfølgende haft den praksis, at der kun skulle betales renter af nettobeløbet.

Ankestyrelsen har endvidere i en principafgørelse (48–19) truffet afgørelse om, at der kun skal betales renter af nettobeløbet.

Retten fandt at arbejdsskadeforsikringsselskabet skal betale renter af den tilkendte bruttoerstatning. Den netop afsagte dom fra Retten i Glostrup underkender således den tidligere retsopfattelse.

Afgørelsen
De tre dommere udtaler i begrundelsen bag afgørelsen følgende:

”Det er efter ordlyden af § 26, stk. 3, det i stk. 1 omhandlede erstatningsbeløb, der forrentes, og da erstatningen for tab af erhvervsevne er beregnet på baggrund af A´s årlige bruttoindkomst før skaden og udbetales som et månedligt skattepligtigt beløb, er det omhandlede erstatningsbeløb i sig selv et bruttobeløb. Bestemmelsens ordlyd taler således for, at renteberegningen skal ske med udgangspunkt i bruttoerstatningen og dermed uafhængigt af A´s skattemæssige forhold. Det bemærkes, at der ikke er holdepunkter for det modsatte i bestemmelsens forarbejder.”

Endvidere konstaterede de tre dommere, at den erhvervsevnetabserstatning som kvinden er tilkendt blev ydet som erstatning for forringelse af hendes indtjeningsevne, og at de løbende ydelser har karakter af erstatning for en mistet løbende indtægt. Da ydelserne substituerer en indkomst, der ville have været skattepligtige, er ydelserne ligeledes skattepligtige og de dermed sammenlignelige med løn eller tabt arbejdsfortjeneste. I begrundelsen understreges det desuden, at:

”Det er ubestridt under sagen, at renter for krav på tabt arbejdsfortjeneste opgøres på baggrund af skadelidtes bruttoindtægt uden fradrag af skat, ligesom det er antaget i litteratur og praksis, at en lønmodtager, der har krav på løn, kan kræve renter af bruttolønnen, uanset at skadelidte eller lønmodtageren derved måtte blive overkompenseret.”

På baggrund heraf fandt retten, at der ikke var grundlag for ved beregning af renterne for erhvervsevnetabserstatningen at tage hensyn til, om og i hvilket omfang ydelserne er beskattet. Retten konkluderede således, at renterne skal beregnes på baggrund af bruttoerstatningsbeløbet.

Kommentar
Om sagen ankes vides af gode grunde endnu ikke; men det er under alle omstændigheder væsentligt at være opmærksom på problematikken, idet en række sager – hvis afgørelsen står ved magt – vil kunne genoptages.


DOM.
https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

THI KENDES FOR RET:
Forsikrings-Aktieselskabet Alka skal inden 14 dage betale 57.035,33 kr. til sagsøger.
Hver part bærer egne omkostninger.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-10-2020, 08:36   #223
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankenævnet for Forsikring fordobler udbetaling fra børnesygdomsforsikring til 2,4 mio

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankenae...omsforsikring/

Sagen angik en ung pige, som døde af kræft kun 18 år gammel. Efter dødsfaldet fastsatte selskabet méngraden til 50% og udbetalte erstatning for mén som følge af sygdom i forhold hertil. Selskabet afviste at udbetale yderligere erstatning under henvisning til, at der ikke var fremsat et forfaldent krav, mens pigen var i live, og at selskabet ikke inden dødsfaldet havde haft de nødvendige oplysninger til at kunne fastsætte méngraden til mere end 50%.

Elmer Advokaters kommentarer til kendelsen
Kendelsen viser, at forsikringsbetingelsernes bestemmelse om, at ”ret til udbetaling fastsættes, så snart sygdommens endelige følger kan bestemmes,” skal tages for pålydende.

Méngraden skal således fastsættes og erstatningen udmåles pr. stationærtidspunktet. Ifølge kendelsen er det i så henseende uden betydning, om selskabet først på et senere tidspunkt kommer i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for at foretage vurderingen.

Kendelsen må endvidere forstås således, at der for selskabet gælder en vis pligt til selv at følge op på udviklingen i sygdomsforløbet, når skaden er anmeldt. Selskabet kan derimod ikke forbedre sin forsikringsmæssige position ved at holde sig i (bevidst) uvidenhed om udviklingen i forsikredes sygdom og om, hvornår stationærtidspunktet kan fastsættes.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-10-2020, 19:07   #224
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hudkræft anerkendt som arbejdsskade

Metal vinder principiel sag: Hudkræft anerkendt som arbejdsskade
Svejser fik hudkræft på grund af genskær fra svejselys, men blev i første omgang nægtet erstatning


https://piopio.dk/metal-vinder-princ...m-arbejdsskade

23. oktober 2020 - 10:45
Et svejser tog til lægen, fordi der var forandringer i huden på hans skulder.
Lægen var ikke i tvivl: Manden skulle tjekkes for hudkræft på hospitalet med det samme.

Lægens mavefornemmelse viste sig desværre at være rigtig. Hudkræften havde tilmed bredt sig til bag ørerne, og svejserne havde også fået modermærkekræft på brystet.

Både jeg og lægerne syntes, at det var underligt, at jeg for eksempel havde hudkræft bag ørerne. Det område bliver jo ikke udsat for særlig meget sollys. Vi fandt frem til, at det måtte skyldes mit arbejde,” fortæller svejseren til Dansk Metal.

I 30 år havde han bygget ståltanke, som indebar mange timers svejsninger i blanke overflader som poleret stål. Strålingen fra det kraftige genskær havde formentlig skadet hans hud, fx bag ørerne, som ikke var dækket af værnemidler.

Han kontaktede derfor Dansk Metal, der var enig i, at kræften måtte være en arbejdsskade.

Fandt dokumentation i amerikansk tidsskrift
Mens medlemmet kom i behandling, krævede Dansk Metal på medlemmets vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nægtede at betale erstatning.

Begrundelsen var, at medlemmet havde gået i solarie som ung, og derfor havde svejseren hudkræft. Det var Dansk Metal dog meget uenig i.

Fagforbundet fandt i et amerikansk tidsskrift dokumentation for, at genskær fra svejselys kan give hudkræft. Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring gav sig og medlemmet fik ca. 40.000 kroner i erstatning.

Men svejseren har sidenhen fået tilbagefald i sin kræftsygdom. Dansk Metal kræver derfor have, at svejseren får markant mere i erstatning. Af samme grund er sagen anket. Ankesagen verserer fortsat.

Systemet er svært at finde hoved og hale i, så jeg er glad for at have haft Dansk Metal i ryggen. De har virkelig slidt og slæbt,” fortæller svejseren, som håber, at hans sag på sigt kan hjælpe andre, der står i en lignende situation og bliver nægtet erstatning, selvom de har krav på det.

Svejseren ønsker at være anonym.


phhmw

HUSK, at kun AES kan og skal afgører om din anmeldelse er en arbejdsskade.

HUSK, at først den dag du har skriftligt, at AES anderkender din anmeldelse, som en arbejdsskade, har du en arbejdsskadesag kørende ved AES.

HUSK, ingen kan køre en social sag, herunder arbejdsskadesag, uden fuld og 110% fuld aktindsigt ved alle 110%.


http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

DU skal vide og forstå ALT 100% hvad andre skriver om dig.

Hilsen Peter

119.038
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2020, 21:32   #225
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommunerne kan blive pålagt erstatningsansvar

JURA: Kommunerne kan blive pålagt erstatningsansvar, hvis de ikke lever op til grundlæggende forvaltningsret

Udgifter til advokat eller anden professionel bistand er efter Ankstyrelsens vurdering hverken en nødvendig merudgift eller en rimeligt begrundet enkeltudgift.

Men lever kommunen ikke op til grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser, så kan det udløse erstatning for udgifterne. Det fremgår af en landsretsdom.


https://socialraadgiverne.dk/faglig-...QkjHBQOAvX3HXA

Kommunerne har på det sociale område høje omgørelsesprocenter, hvilket eksempelvis fremgår af Danmarkskortet fra Social- og Indenrigsministeriet. På socialområdet generelt var omgørelsesprocenten for de ankede sager på landsplan 41 procent. i 2019.

I de omgjorte sager har kommunerne endda revurderet sagerne som led i remonstrationen. Det betyder, at det må antages, at der er sket fejl i flere sager end de, der er påklaget, da kommunen selv efter revurderingen ikke har opdaget de markante sagsbehandlingsfejl. Spørgsmålet er i forlængelse heraf, om borgerne kan få dækket advokatomkostninger eller omkostninger til dækning af professionel bistand.

I principafgørelse 116-13 anfører Ankestyrelsen, at den sikrede ikke kan få dækket sine udgifter til advokat i forbindelse med en arbejdsskadesag, idet der ikke er hjemmel til at få dækket udgifterne i arbejdsskadesikringsloven, og at ”baggrunden for, at der ikke er givet mulighed for at dække advokatudgifter, er, at arbejdsskademyndighederne er forvaltningsorganer, som er underlagt et undersøgelsesprincip”, som derfor er forpligtede til af egen drift at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. I principafgørelse C-57-03 bruges enslydende argumenter i forhold til servicelovens § 100 om merudgifter og aktivlovens § 81 om enkeltydelser, hvor Ankestyrelsen lagde vægt på, at en administrativ myndighed har pligt til at belyse en sag fra alle sider og træffe afgørelse på grundlag af samtlige oplysninger (officialprincippet). Ankestyrelsen henviste endvidere til helhedsprincippet i retssikkerhedslovens § 5.

Advokatudgifter er således efter Ankestyrelsens vurdering hverken en nødvendig merudgift efter servicelovens § 100 eller en rimeligt begrundet enkeltudgift efter § 81 med henvisning til kommunernes grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser.

Vurdering af erstatningskrav

Virkeligheden er dog en anden, når kommunerne netop ikke lever op til de grundlæggende forvaltningsretlige forpligtelser. Derfor er det naturlige spørgsmål, om kommunerne er erstatningsansvarlige, hvis kommunerne ikke lever op til eksempelvis den grundlæggende forvaltningsret, og om en borger eksempelvis kan få dækket regningen til en advokat eller privat socialrådgiver.

Det korte svar er ja. I landsretsdommen FED 2013.140 havde en mor en hjemmeboende datter. Datteren var multihandicappet. Moren havde lidt et økonomisk tab på grund af kommunens mangelfulde sagsbehandling, da moren på grund af kommunens fejl havde antaget en advokat. I den konkrete sag fik moren en erstatning på 42.500 kr.

I byrettens dom lægges til grund, at der i sagen var flere afgørelser, hvor sagen ikke var fornødent oplyst, ikke var tiltrækkeligt begrundet, og der ikke blev foretaget fornøden partshøring.

Byretten anfører, at en sådan sagsbehandling kan være ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsret, og at det i den foreliggende sag som følge af kommunens fejl har været påregneligt for kommunen, at borgeren måtte søge advokathjælp. Landsretten tiltræder byrettens begrundelse og lægger herudover vægt på, at kommunen ikke behandlede morens klage, førend advokaten rettede henvendelse, ligesom det lægges til grund, at kommunen på grund af advokatens henvendelse traf en midlertidig afgørelse, således at moren fik bevilget 15 timers aflastning. Ankestyrelsen kan ikke tilkende erstatning, og derfor skal kravet rejses ved domstolene, hvilket afskærer de fleste fra at rejse kravet.

Kommunerne har dog mulighed for at udbetale sådanne krav, hvis det er et tilstrækkeligt sikkert krav, ligesom de er forpligtede til konkret at vurdere dette, hvis borgeren kræver erstatning. Med de høje omgørelsesprocenter må det antages, at der i en markant del af sagerne i kommunerne vil være et erstatningskrav – så nu er det op til kommunerne at vurdere, om de skal betale ved kasse 1.

Hovedkonklusion

Kommunerne kan efter en konkret vurdering blive erstatningsansvarlige for de udgifter, som en borger påføres, hvis borgeren antager professionel bistand ud fra et behov, som skyldes kommunens sagsbehandlingsfejl.

Det må antages at være tilfældet i en markant del af sagerne med henvisning til de høje omgørelsesprocenter. Kommunerne er forpligtede til at vurdere, om de skal betale ved kasse 1, hvis en borger kræver erstatning.

Kommunerne har på det sociale område høje omgørelsesprocenter i de ankede sager:

Omgørelsesprocenter på landsplan: 41 pct.
Særlige bestemmelser på børnehandicapområdet: 51 pct.
Særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet: 46 pct.
Kilde: Danmarkskortet fra Social- og Indenrigsministeriet for 2019


phhmw

Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b.

Retssikkerhedslovens § 79 b.


Mon det hjælper??????

http://www.k10.dk/showthread.php?p=371793#post371793

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-11-2020, 20:44   #226
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning

https://www.retsinformation.dk/eli/a...bUBF4KDSfwlTUw

J.nr. 19-27138
En kvinde oplyste i forbindelse med en telefonisk bordbestilling, at hendes datter sad i en specialklapvogn som følge af sit handicap. Medarbejderen på caféen oplyste, at der ville blive fundet en løsning i relation til datteren i klapvogn. Moren og datteren blev imidlertid afvist ved indgangen til caféen med henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne indenfor. Afvisningen skete i strid med caféens egne retningslinjer, hvorefter hjælpemidler for personer med handicap i form af klapvogne og kørestole var tilladt indenfor på caféen.

Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at moren og datteren ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Navnlig under henvisning til telefonsamtalen om bordbestilling vurderede nævnet, at den forskelsbehandling, som moren og datteren var udsat for ved afvisning ved caféen, ikke var objektivt begrundet i et sagligt formål, men derimod i manglende overholdelse af caféens egne retningslinjer.

Caféen havde derfor ikke godtgjort, at afvisning af moren og datteren ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagerne fik derfor medhold i klagen. De blev begge tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-11-2020, 17:12   #227
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Forsinket behandling af kræft berettiger til erstatning trods usikkerhed om årsagssam

Dom fra Vestre Landsret: Forsinket behandling af kræft berettiger til erstatning trods usikkerhed om årsagssammenhæng

https://elmer-adv.dk/nyheder/dom-fra...il-erstatning/

Sagens problemstilling
Ankenævnet for Patienterstatning havde afvist, at den næste 1–1½ år forsinkede behandling for tilbagefald (recidiv) af kræft i skjoldbruskkirtlen havde påført patienten en erstatningsberettigende skade. Der var under retssagen enighed om, at behandling på X‑hospital over en periode på ca. 17 måneder ikke havde levet op til bedste specialiststandard, og at behandlingen i øvrigt ikke havde efterlevet almindeligt anerkendte lægefaglige retningslinjer.

Ankenævnets begrundelse for trods dette ikke at anerkende, at patienten var påført en erstatningsberettigende patientskade, var følgende:



I lyset af P’s sygdomsstadie, finder Ankenævnet, at recidivet med overvejende sandsynlighed havde metastaseret sig til lungerne allerede på det tidspunkt, hvor der sås en stigning af thyroglobulin-værdien. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at recidivet ikke var jodoptagende, og at P havde mange lungemetastaser.

Det er således Ankenævnets vurdering, at P havde en uhelbredelig sygdom, og at en tidligere diagnosticering af recidivet ikke ville have ændret prognosen.



Retslægerådet udtalte sig om sagen både i by- og landsret. Deres besvarelser var umiddelbart til fordel for P, selvom Retslægerådet ikke med mere end 50 % fandt, at sygdomstilstanden var gået fra at have været helbredelig på det tidspunkt, hvor yderligere udredning burde have været iværksat og til det faktiske diagnosetidspunkt, hvor sygdommen var uhelbredelig. P døde inden ankesagen blev behandlet i Vestre Landsret.



Vestre Landsrets dom af 30. oktober 2020
For det første fandt landsretten, at der blev begået en lægelig fejl, da P ikke blev henvist til yderligere udredning, og at denne fejl var ansvarspådragende efter de almindelige erstatningsregler.

Med henvisning til Højesterets dom af 27. august 2019 (se vores tidligere nyhed om denne dom her), der er trykt i UfR 2019.3916, fandt landsretten for det andet, at det var P, der havde bevisbyrden for årsagsforbindelse mellem fejlen og skaden (= sygdom var uhelbredelig), men at kravet om mere end 50 % sandsynlighed kan lempes, når der – som her – klart var begået en fejl.

Landsretten fandt herefter som det tredje, at Retslægerådets besvarelse sammenholdt med de lægefaglige udtalelser indhentet af Patienterstatningen og Ankenævnet gjorde, at det ikke kunne anses for usandsynligt, at den manglende rettidige udredning havde haft betydning for sygdomsudviklingen og for, at kræftsygdommen var uhelbredelig, da den blev opdaget.

I den forbindelse lagde landsretten, som Højesteret gjorde i U 2019.3916 H, vægt på, at årsagen til, at det ikke var muligt at afgøre, om sygdommen allerede havde spredt sig på det tidspunkt, hvor fejlen blev begået, netop var den begåede fejl. Det var derfor rimeligt at lade tvivlen om årsagssammenhæng komme patienten til gode.



Elmers kommentarer
Byretten var med en lidt anden begrundelse nået frem til samme resultatet. Med de svar, som Retslægerådet havde givet og i lyset af den mellemkommende dom fra Højesteret (U 2019.3916 H) var det lidt overraskende, at Ankenævnet valgte at fastholde deres afgørelse, så sagen skulle afgøres af Vestre Landsret.

Det kan give udenforstående den tanke, at gældende ret om bevislempelse for årsagssammenhæng, når der er begået en ansvarspådragende fejl, ikke helt er ”trængt ind”. Det er forståeligt, at de læger, der bistår Nævnet og er medlemmer af Nævnet, kan have svært ved at acceptere, at kravet til sandsynlighed for sammenhæng mellem fejl og skaden kan være langt under 50 %, når man rent lægeligt arbejder med langt højere sandsynlighedsgrader for, at noget kan anses for at være en sandsynlig følge af en behandling eller her manglende behandling.

Sagen skal nu på ny behandles af Patienterstatningen, der skal tage stilling til, hvilken erstatning boet efter P er berettiget til herunder den efterlevende ægtefælles krav om forsørgertabserstatning.

Sagen blev i byretten ført af advokat Mie Ramsay Teit (p.t. på barsel) og i landsretten af advokat Karsten Høj.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-11-2020, 09:48   #228
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Farlig kemi: Rekordstor erstatning til lungesyg

https://fagbladet3f.dk/artikel/rekor...-fra-sky-light

Lungesyge Per Andersen får hidtil største godtgørelse fra Afskedigelsesnævnet http://www.arbejdsretten.dk/generelt...vnet/2020.aspx efter at være blevet udsat for farlig kemi på omstridt plastvirksomhed. 3F har rejst nye erstatningssager.

Plastvirksomheden Sky-Light i Varde skal til lommerne oven på fyringen af Per Andersen, der har arbejdet som elektriker på fabrikken, hvor han blev udsat for farlig kemi.

Og det er en rekordstor godtgørelse, som virksomheden skal punge ud med. Hele 38 ugers løn får den tidligere ansatte. Det er et højere beløb end den hidtil største godtgørelse, der er givet i Afskedigelsesnævnet.

- Jeg er godt tilfreds med at have fået erstatningen. Men det var virkelig træls at blive fyret. Jeg var glad for mit arbejde og havde mange gode kolleger, siger 50-årige Per Andersen, der var ansat i 27 år hos Sky-Light.

Farlig kemi i årevis
I 2019 afslørede Fagbladet 3F og Avisen Danmark, at ansatte hos Sky-Light i Varde er blevet alvorligt syge af at arbejde med farlig kemi.

Mindst otte har fået alvorlig astma, og indtil videre har syv fået anerkendt sygdommen som arbejdsskade.

De er blevet eksponeret for kemikaliet PMDA, som virksomheden brugte i perioden 2009-2017. Ansatte fortæller, at de ikke er blevet instrueret i, hvordan de skulle arbejde med det farlige stof. Ifølge Arbejdstilsynet har der heller ikke været styr på de lovpligtige sikkerhedsdatablade.

Officielt stoppede virksomheden med at bruge PMDA i slutningen af 2017. Men i april 2020 blev en ansat igen ramt af samme symptomer som ved eksponering for PMDA.

Frygter iltmaske
Per Andersen har stadig store problemer med helbredet efter at have været i nærkontakt med det farlige stof.

- Jeg er træt, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg skal ligge på sofaen og går i seng klokken ni. Jeg kan godt mærke, at lungerne ikke kan så meget som tidligere, siger Per Andersen, der har fået anerkendt sin astma som en arbejdsskade og tilkendt en méngrad på 10 procent.

- Kan jeg komme til at løbe med mine børnebørn på plænen engang, eller kommer jeg til at sidde i en stol med iltmaske? spørger Per Andersen.

Skal erkende ansvar
Per Andersen blev fyret i forbindelse med, at Dansk El-forbund havde lagt en erstatningssag an.

Det mener formand for 3F Varde-Billund, Villy Nielsen, er dybt kritisabelt:

- Det viser desværre bare, at Sky-Light stadig ikke har forstået, at medarbejderne er deres vigtigste aktiv, siger han.

3F kører i forvejen sag for en anden tidligere ansat, Alex Vejlgaard Hansen. Den afventer for tiden en udtalelse fra Retslægerådet.

For nylig er der rejst erstatningssager for to andre tidligere 3F'ere på fabrikken.

- Sky-Light har ikke haft styr på sikkerheden. De skal erkende deres ansvar og sørge for, at de ansatte får oprejsning, siger Villy Nielsen, der forventer, at endnu flere erstatningssager er på vej.

Nyt job
Per Andersen er kommet videre i nyt job hos Fibervisions i Varde. Han afventer fortsat en afgørelse i sin erstatningssag.

Administrerende direktør hos Sky-Light, Søren Kjær Larsen, har ingen kommentarer.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2020, 12:20   #229
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen dømt til at anerkende igen igen og igen

Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at det samlede erhvervsevnetab på 85% og ikke kun 50% skyldtes arbejdsulykke indtruffet i 2003.

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...ruffet-i-2003/

Sagens problemstilling
Skadelidte, A, kom i 2003 ud for en arbejdsulykke, der medførte en nakke, ryg- og skulderskade, der blev afgjort med et varigt mén på 18 %. Efter flere afgørelser blev erhvervsevnetabet i 2008 fastsat til 50 %, hvor A var kommet i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. A begærede i september 2012 sagen genoptaget, hvilket Arbejdsskadestyrelsen godtog med forhøjelse af erhvervsevnetabet til 65 %. Det var A ikke tilfreds med, så han klagede til Ankestyrelsen med krav om, at hans erhvervsevnetab udgjorde 85 %. A klagede samtidig over afslag på genoptagelse af varigt mén.

Ankestyrelsen afslog genoptagelse af det varige mén, da der ifølge dem ikke var bevis for en helbredsmæssig forværring, der havde årsag i arbejdsskaden. Samtidig blev erhvervsevnetabet nedsat til 50 % primært med den begrundelse, at der netop ikke var nogen forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde den yderligere nedsatte erhvervsevne. Denne yderligere nedsættelse måtte derimod med overvejende sandsynlighed skyldes en række konkurrerende lidelser (diabetes, overvægt, skuldergener og forværrede rygsmerter, der skyldtes degenerativ lidelse i ryggen og ikke arbejdsulykken).

Retssagen har angået krav om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken og med virkning fra september 2012 er nedsat med 85 %.



Bevisregel
Det følger af dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2), at

”Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod”

Det var således Ankestyrelsens bevisbyrde, at de af dem påberåbte konkurrerende lidelser med overvejende sandsynlighed, var årsag til den yderligere nedsatte erhvervsevne.



Retssagen
Umiddelbart efter retssagen var anlagt, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ”reparationsafgørelse”, hvori de nåede frem til samme resultat nu blot med en langt mere udførlig begrundelse. Retslægerådet besvarede til brug for retssagen en række spørgsmål. Da Ankestyrelsen ikke ville oplyse, om de var enige i, at det samlede erhvervsevnetab uanset årsag udgjorde 85 %, indhentede vi en vejledende udtalelse herom efter erstatningsansvarsloven § 10. Vurderingen var 85 %.

Under hovedforhandlingen afgav A partsforklaring mens Ankestyrelsens lægekonsulent afgav en supplerende vidneforklaring.

Der var enighed om, at A’s erhvervsevne ikke havde været nedsat forud for ulykken i 2003.



København Byrets dom af 3. november 2020
For hver enkelt af de lidelser, som Ankestyrelsen havde angivet som begrundelse for manglende årsagssammenhæng til den yderligere nedsatte erhvervsevne, var der stillet spørgsmål til Retslægerådet om. Deres svar blev helt afgørende, idet byretten fandt, at svarene ikke understøttede, at disse kunne være årsag til nedsat erhvervsevne, og dermed havde Ankestyrelsen ikke med overvejende sandsynlighed løftet deres bevisbyrde.

Byretten fandt endvidere, at udtalelsen fra AES, sammenholdt med de øvrige oplysninger, at A havde ført bevis for, at det samlede erhvervsevnetab var 85 %, og at det bestod, da A anmodede om genoptagelse i september 2012. Dermed fik A fuldt medhold.



Elmers kommentarer
Den arbejdsskadede havde en række sygdomstilstande, der ikke skyldtes arbejdsulykken. Ankestyrelsens lægekonsulent havde til brug for den genoptagne sag og ”reparationsafgørelsen” afgivet en lang og grundig udtalelse om betydningen af de konkurrerende lidelser, som han uddybede mundtligt under retssagen. Retslægerådets besvarelse var på flere punkter tvetydig, men det afgørende blev, at bevisreglen i arbejdsskadesikringsloven fører til, at det er Ankestyrelsens bevisbyrde, at et påvist erhvervsevnetab skyldes andre forhold. Tvivl herom kommer således Ankestyrelsen til skade.

Det er fortsat uafklaret om dommen bliver anket til landsretten. Bliver den ikke det, kan A se frem til en yderligere erstatning på ca. 2 mio. kr. før skat. A var under sagen repræsenteret af advokat Karsten Høj.


DOMMEN

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden den 2. september 2003 udgør 85 % med virkning fra den 16. september 2012.
Ankestyrelsen skal inden 14 dage til statskassen betale sagsomkostninger med 176.800 kr.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Bilag

Vejledning


https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...dom-031120.pdf

Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten.

Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten.

Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres

Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke.

Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten.

Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Frister for at anke og kære

Fristen for at anke er 4 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan anke uden en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet inden 4 uger.

Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er 2 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger.

Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære

Du kan anke dommen på minretssag.dk https://www.minretssag.dk/frontpage ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen der.

Hvis du vil kære omkostningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen der.

Hvis du ønsker at søge tilladelse til anke eller kære hos Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere din ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Du kan ikke indlevere ansøgningen på minretssag.dk. https://www.minretssag.dk/frontpage

Du kan få mere vejledning om, hvordan du søger tilladelse hos Procesbevillingsnævnet på domstol.dk. http://domstol.dk

Du kan få mere vejledning blandt andet om retsafgift på domstol.dk. http://domstol.dk


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-11-2020, 12:50   #230
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.150
Styrke: 27
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Højesteret erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter en arbejdsskade var ikke foræ

16 NOV 2020
HØJESTERET
Forældelse af krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter en arbejdsskade var ikke forældet


https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...KIyaXwoKMT0yRI

Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter en arbejdsskade var ikke forældet

Sag 2/2020
Kendelse afsagt den 16. november 2020

Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A
mod
Kims A/S

Den 13. august 2009 var A udsat for en arbejdsulykke under sin ansættelse hos Kims A/S. Ved stævning modtaget i retten den 13. juni 2012 anlagde A retssag mod Kims med påstand om bl.a. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af arbejdsulykken. Kravet på tabt arbejdsfortjeneste var i stævningen opgjort for perioden indtil udgangen af januar 2012, og A tog forbehold for en senere forhøjelse af påstanden. Ved byrettens deldom af 28. oktober 2014, som stadfæstet af landsretten den 7. januar 2016, blev Kims dømt til at betale påstandsbeløbet. Efter landsrettens dom blev sagen i byretten, som fortsat verserede, løbende udsat på A’s fremsættelse af yderligere krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ved processkrift af 13. september 2017 nedlagde A påstand om, at Kims skulle betale yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1. februar 2012 til den 1. april 2017. Sagen for Højesteret angik, om dette krav var forældet.

Højesteret fastslog, at forældelsesfristen for kravet var 5 år, og at forældelsesfristen skulle regnes fra skadens indtræden.

Højesteret fandt, at sagsanlægget den 13. juni 2012 ikke alene havde fristafbrydende virkning for det oprindelige betalingskrav, men også for det yderligere betalingskrav, som der blev nedlagt påstand om senere under samme sag.

Højesteret fandt endvidere, at A ikke var afskåret fra at fremsætte yderligere krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste senere end 1 år efter landsrettens dom af 7. januar 2016, idet denne dom ikke afsluttede sagen, og at stævningen havde bevaret sin fristafbrydende virkning, idet A havde forfulgt sit krav inden for rimelig tid.

Landsretten var nået til et andet resultat.

HØJESTERET
Læs hele kendelsen i sag 2/2020 (pdf)

Thi bestemmes:

A’ krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. februar 2012 – 1. april 2017 er ikke forældet.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Kims A/S betale 297.100 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A.
Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter afsigelse af denne kendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Læs landsrettens afgørelse i sag 2/2020 (pdf)

https://domstol.dk/media/uwio4khq/2-2020-lr-anonym.pdf

Læs byrettens afgørelse i sag 2/2020 (pdf)


https://domstol.dk/media/udtbyxpi/2-2020-by-anonym.pdf

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension