K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-01-2010, 12:31   #1
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Jeg fik brev i fredags

Efter snart 2 års ventetid finder Patientklagenævnet ud af, at de alligevel ikke kan behandle min klage. Det selvom de flere gange måde mundtligt og skriftligt har tilkendegivet, at de KAN behandle klagen.

Nedenstående mit svar til dem, i håb om de skifter mening!

Citat:
Jeg har d.d. modtaget skrivelse fra Patientklagenævnet, hvor Patientklagenævnet lægger op til følgende konklussion;

Ved en fornyet gennemgang har Patientklagenævnet vurderet, at Deres klage ikke er omfattet af Nævnets kompetence, idet Patientklagenævnet alene kan behandle klager, som relaterer sig til udøvelsen af sundhedsfaglig virksomhed i et læge-/patientforhold.

Jeg er uenig i denne afgørelse, med følgende begrundelse;
Elisabeth Schmidt har d. 23.08.05 udarbejdet en socialmedicinsk vurdering, der blandt andet indeholder egne sundhedsfaglige iagttagelser. Se vedhæftede.
Det fremgår af Patientklagenævnets hjemmeside, at Patientklagenævnet KAN behandle klager over urigtige oplysninger i erklæringer. "Klager over urigtige oplysninger i erklæringer vil kunne behandles af Patientklagenævnet. Denne særstilling for erklæringer skyldes, at de urigtige oplysninger i følge klager ofte er årsag til, at lægens konklusion er forkert. De urigtige oplysninger hænger således uløseligt sammen med lægens skøn, som nævnet i næsten alle erklæringssager tager stilling til."Odense kommune har efterfølgende berigtiget urigtige oplysninger i erklæringen, se vedhæftede.
Det er faktuelt forkert, at Elisabeth Schmidt alene har udfærdiget erklæringen på baggrund af skriftligt materiale i sagen. Elisabeth Schmidt har derimod benyttet egne sundhedsfaglige iagttagelser. Dette begrundes med;
Indholdet af Elisabeth Schmidts erklæring harmonere ikke med den lægelige dokumentation der ligger på sagen.
Jeg var til en lægesamtale hos Elisabeth Schmidt d. 22. juli 2005. Dette bekræftes af mail afsendt af Finn Erling Hansen af samme dato, som ligger på sagen. Det fremgår klart af mailen at der var tale om en lægesamtale, som Finn Erling Hansen ligeledes deltog i. Samtalen havde samme karakter som de samtaler jeg har været ved hos egen læge, og som f.eks. har dannet grundlag for lægeerklæringer, statuserklæringer mv. Dette kan bekræftes af min ægtefælle, der deltog ved mødet.
Såfremt Elisabeth Schmidts erklæring alene beror på den lægelige dokumentation på sagen, hvad var så formålet med lægesamtalen, og hvordan kan den så indeholde hendes sundhedsfaglige iagttagelser ?
Elisabeth Schmidts erklæring indeholder en formodning om psykisk diagnose. Dette fremgår ikke af nogen af de lægeerklæringer der ligger på sagen.
Eneste dokument der kan understøtte Elisabeth Schmidt i en eventuel psykisk vinkel er således fra hendes kollega fra Reva-Odense, der er en del af Odense Kommune. Denne kollega er ikke lægelig uddannet, endog ikke autoriseret psykolog, og var derfor ej heller underlagt psykologloven på daværende tidspunkt. Dertil kommer, at jeg ikke mener at kommunalt ansatte må diagnostisere borgerne, men bør henvise til eksterne lægefaglige personer.
På baggrund af lægesamtalen, udarbejder Elisabeth Schmidten socialmedicinsk vurdering, indeholdende sundhedsfaglige iagttagelser. Der udarbejdes en 5-siders beskrivelse af oplysninger, der ikke alle fremgår af det foreliggende materiale på sagen. Se vedhæftede "Elisabeth schmidt 23.08.05."
Det fremgår af Patientklagenævnets hjemmeside, at Patientklagenævnet KAN behandle klager over urigtige oplysninger i erklæringer. "Klager over urigtige oplysninger i erklæringer vil kunne behandles af Patientklagenævnet. Denne særstilling for erklæringer skyldes, at de urigtige oplysninger i følge klager ofte er årsag til, at lægens konklusion er forkert. De urigtige oplysninger hænger således uløseligt sammen med lægens skøn, som nævnet i næsten alle erklæringssager tager stilling til."Odense kommune har efterfølgende berigtiget urigtige oplysninger i erklæringen, se vedhæftede.
Elisabeth Schmidt erklæring tilbagevises efterfølgende af såvel Smerteklinikken på OUH og Psykiater Kim Balsløv. Kim Balsløv skriver endog, at Elisabeth Schmidts konklusion af psykiske aspekter ikke er lægefagligt muligt, da samtlige mine gener kan forklares i mine diagnoser.
I skrivelse af 11. november 2009 er listet gentagne fejl og mangler, disse er indrømmet af Odense Kommune, alternativt dokumenterbare.
Elisabeth Schmidt henviser i sin skrivelse til Nyhedsbrev nr. 2/98. Denne finder jeg ikke er anvendelig, med følgende begrundelse;
Det fremgår at "hvis en læge udfærdiger en erklæring alene på baggrund af journalmateriale og andet skriftligt materiale, er denne ikke omfattet af nævnets kompetance". Elisabeth Schmidt har indkaldt mig til en lægesamtale, og foretaget en klinisk undersøgelse/screening af mig. Det understøttes af erklæring af 23.08.05 - en 5 siders rapport omhandlende de oplysninger hun fik af mig til lægesamtalen, hendes sundhedsfaglige iagttagelser samt lægelig dokumentation på sagen.
I skrivelse af 14. november 2008 erkender Elisatbeth Schmidt at samtalen har fundet sted, og at lægesamtalen havde til formål at vurdere mig lægefagligt, at vurdere funktionsniveau, skånebehov og prognose. Dette er - ifølge min overbevisning - nøjagtigt det samme der finder sted, når egen læge bliver bedt om en lægeerklæring.
Det er derfor fortsat min overbevisning at Patientklagenævnet har kompetance til at behandle klagen, under henvisning til;
Jeg har deltaget i en lægesamtale, og på baggrund er af denne er der udarbejdet socialmedicinsk erklæring af 23.08.05. Det er åbentlyst, at denne erklæring indeholder flere/andre oplysninger end de på sagen lægelige akter - herunder sundhedsfaglige iagttagelser - og derfor HAR der fundet en lægesamtale sted, og Elisabeth Schmidt HAR udfærdiget en erklæring indeholdende hendes sundhedsfaglige iagttagelser.
Der er rigelig dokumentation for - og indrømmelse af - urigtige oplysninger i erklæringen.
Der er efterfølgende lægelig dokumentation for, at Elisabeth Schmidts vurdering ikke er lægefaglig mulig.
Der er direkte diskrepans mellem Elisabeth Schmidts erklæring og de lægefaglige akter på sagen.
Jeg er fortsat af den opfattelse at Elisabeth Schmidts erklæring blandt andet bygger på hendes sundhedsfaglige iagttagelser samt talrige urigtige oplysninger, og at hun derfor har udarbejdet en socialmedicinsk vurdering, der er underlagt lægeløftet samt Patientklagenævnets kompetance.


Med venlig hilsen

Lena Michelsen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2010, 10:01   #2
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Her er opgørelse over, hvad der - iflg. min overbevisning - kan dokumenteres omkring sociallægen i min sag.

Citat:
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

 
 
 
 
 
 
 
 
Blommenslyst, den 11. November 2009’

 
 
 
 
 
 
 
 
Nedenstående mine kommentarer til Sociallægeerklæringen

Tillad mig at fremsende skrivelse til brug for min klagesag. Jeg har prøvet – punkt for punkt – at liste samtlige uoverensstemmelser og kritikpunkter i min klage. Jeg henviser i den forbindelse til flere indrømmelser fra Odense Kommune, som – hvis ønskes – kan eftersendes.

Den fejlbehæftede sociallægeerklæring har haft en direkte økonomisk konsekvens for mig, idet jeg fik frataget forsørgelsen i 12 måneder på grund af denne. Jeg er i dag tildelt førtidspension udfra fysiske problemstillinger, og der er i den forbindelse ikke indhentet yderligere speciallægeerklæringer hvad angår det fysiske, mellem påklagede sociallægeerklæring og tildeling af førtidspension. Dette betyde, at grundlaget var tilstede allerede ved 1. ansøgning.

 



Med fed og kursiv ordret hvad sociallægen har skrevet
  • I punkomstilling den dokumentation der modsiger dette
Med lilla skrift mine uddybende kommentarer.

Sammenfattende vurderes der at være tale om en 34-årig kvinde med en stabil og fast tilknytning til arbejdsmarkedet frem til aktuelle sygemelding 2004 på grund af en smerteproblematik. Lena er relevant og grundigt udredt i flere specialistregier, blandt andet med MR-scanning af halsdel og brystdel, ud over dette MR-myolografi, hvor nerveafgange er blevet visualiseret samt endelig angiografi – disse parakliniske undersøgelser har alle været normale.



  • Odense Kommune har i berigtigelser af 8. Januar 2008 skrevet "Oplysningerne om, at Lena Bæk Michelsen har fået foretaget MR-myelografi og angiograti er fejlagtige, og kan derfor på ingen måde tillæges betydning."
  • Odense Kommune skriver i brev af 13. Juli 2007 "Vi har forståelse for, at en indikation af sammenblanding af 2 sager, reference til 2 ikke-eksisterende undersøgelser samt henvisning til dateret lægeskrivelse, der ikke findes, skaber utryghed. Det er meget beklageligt, at en sådan situation er opstået.

Sociallægen har i ovenstående alene vægtet parakliniske undersøgelser, trods det faktum, at såvel Fibromyalgi, som Hypermobilitetssyndrom i svær grad og Ehlers Danlos (undtaget den vaskulære variant) stilles via en klinisk undersøgelse, og at parakliniske undersøgelser ikke kan anvendes til at diagnostisere i forhold til de 3 diagnoser.

Sociallægen vægter en angiografi-undersøgelse. Såfremt sociallægen var bekendt med diagnosen Ehlers Danlos, ville sociallægen være vidende om, at angiografi kraftigt frarådes Ehlers Danlos patienter, idet en sådan undersøgelse er risikobetonet i forhold til Ehlers Danlos patienters skøre væv.

Eneste faktuelt korrekte lægelig oplysning i ovenstående er således MR-scanningen af hals og øvre ryg, af hvilken man ikke kan forvente fund i forhold til mine diagnoser.

Speciallæge har stillet diagnosen Ehlers-Danlos hypermobilitet samt fibromyalgi (Glen Gorm Rasmussen, jfr. Statusattest fra denne august 2005). Reumatolog Jannie Beier har overvejet en variant af Ehlers-Danlos syndrom, har stillet diagnosen hypermobilitet forud for denne overvejelse.



  • Odense Kommune skriver i berigtigelser af 8. Januar 2008 "følgende vildledende oplysninger skal hermed berigtiges – speciallæge har stillet diagnosen Ehlers-Danlos hypermobilitet samt fibromyalgi – de rigtige oplysninger er; Speciallæge har ved klinisk undersøgelse fundet, at Lena Bæk Michelsen har et svært hypermobilitetssyndrom og sekundær fibromyalgi. Speciallægen har tillige oplyst, at Lena Bæk Michelsen opfylder Holzberg kriterier for Ehlers Danlos synddrom og således lige akkurat opfylder kriterierne for Ehlers Danlos Syndrom, hypermobil type. Endvidere har speciallæge oplyst, at diagnosen Ehlers-Danlos syndrom understøttes af manglende effekt af lokalbedøvelse, rigelige blødninger ved operationer og svær sårheling.
  • Jf. journal fra Jannie Beier findes Ehlers Danlos syndrom, supplerende skriver Jannie Beier "findes hypermobil sv.t. samtlige led, øget elasticitet i hud især sv.t. hænder, multiple små ekvimoser uden at der foreligger traume, moderate striae sv.t. abdomen samt femora, B DQ796 Ehlers-Danlos syndrom"
Samtlige referencer til kliniske undersøgelser (som er måden man diagnostiserer Ehlers Danlos, svært hypermobilitetssyndrom og Fibromyalgi), er omtalt vildledende og urigtigt, ligesom der er udelukket væsentlige oplysninger, f.eks. at den ene lidelse er i svær grad.

Sociallægen undlader her at gøre opmærksom på, at samtlige kliniske undersøgelser understøtter mine gener, ligesom speciallægerne udelukker enhver psykisk medkomponent. Dette virker bestemt ikke objektivt, ej heller som et forsøg på grundig og uvildig/uhildet udarbejdet erklæring.

Det virker åbentlyst som om, sociallægen ikke har haft den fornødne viden om hverken Ehlers Danlos eller Hypermobilitetssyndrom i svær grad, og hun har på intet tidspunkt søgt denne viden hverken ved Klinik for Sjældne Diagnoser eller hos VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation). Viso nævner netop på deres hjemmeside, at de tilbyder kommunerne sparring omkring borgere med sjældne handicaps.

Ud fra Lenas kliniske fremtræden og sygehistorie samt ved vurdering af de samlede lægelige sagsakter skønnes der ikke at være tale om en fysisk tilstand, som nedsætter funktionsniveauet i svær grad. Såfremt Lena har diagnosen Ehlers-Danlos, skønnes dette i så fald at være i let grad.



  • Jf. berigtigelser fra Odense Kommune af 8. Januar 2008 fremgår det "Følgende vildledende oplysninger skal hermed berigtiges – såfremt Lena har diagnosen Ehlers-Danlos, skønnes dette i så fald at være i let grad – de rigtige oplysninger er; Lena har diagnosen Ehlers Danlos. Det skønnes at Lena har denne lidelse i let grad.
  • Jf. sociallægeerklæring af 9/6-08 foretaget af Tine Boesen Larsen fremgår det "at funktionsevnen nu varigt er nedsat i svær grad". Denne erklæring er baseret på nøjagtig samme diagnoser som Elisabeth Schmidts vurdering, ligesom denne erklæring er udarbejdet uden yderligere arbejdsprøvning. I forbindelse med Tine Boesen Larsens erklæring er der ikke hentet yderligere speciallægeerklæringer hvad angår diagnoserne Ehlers Danlos, Hypermobilitetssyndrom i svær grad og Fibromyalgi, hvorfor disse erklæringer – jf. sociallæge Tine Boesen Larsen - kan begrunde mine fysiske gener. Til gengæld er der indhentet psykiatererklæring, som underkender såvel Elisabeth Schmidt som Anette Ellermann.
  • Jf. sociallægeerklæringen mangler diagnosekoderne for Fibromyalgi og Ehlers Danlos.
  • Jf. journalnotater fra egen læge af 7. Juli 2005, 2. Samt 29. December 2005 fremgår det, at jeg har akutte fysiske gener fra arbejdsprøvningerne. Heller ikke i disse akter er der nævnt psykiske barrierer og/eller diagnoser.
  • Jf. Glen Gorm Rasmussens erklæring af 20. Juli 2005 fremgår "Det må konkluderes, at helbredstilstanden ikke muliggør, at klienten helt eller delvis kan vende tilbage til sit hidtidige arbejde som kontorassistent" og "Hvorvidt helbredstilstanden gør, at klienten kan vende helt eller delvis tilbage på arbejdsmarkedet må afhænge af arbejdsprøvning, g det foreløbige resultat er negativt."
  • Citat fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside; "Det kan være særdeles vanskeligt at stille en korrekt diagnose af Ehlers-Danlos syndrom alene baseret på det kliniske billede på grund af undertypernes kompleksitet, overlapning og varians. Genetisk og biokemisk diagnostik er mulig, men dog ikke altid nødvendig. Undersøgelserne er komplicerede og tidskrævende og indgår ikke rutinemæssigt i udredningsprogrammet" samt " Der er i Danmark kun beskeden viden og ekspertise vedrørende Ehlers-Danlos syndrom. En centralisering til højt specialiseret landsdelsniveau, må anses for en nødvendig forudsætning for udvikling af ekspertise på området. I den forbindelse bør eksisterende
Sociallæge Elisabeth Schmidt begrunder ingen af disse påstande, hverken i de på sagen foreliggende papirer eller ud fra kliniske test eller andre prøver. Hendes påstand står således ubegrundede.

Der er diskrepans – det vil sige uoverensstemmelse – mellem de på sagen foreliggende lægelige akter, og såvel Elisabeth Schmidts oversættelse samt vurdering. En lægekonsulent kan godt være uenig med speciallægerne, men i så fald skal uenigheden begrundes. Det er ikke sket her!

At Elisabeth Schmidt kan udføre et lægeligt skøn om hvorvidt jeg har Ehlers Danlos, og i givet fald i hvilken grad jeg er ramt, finder jeg meget ejendommeligt, idet reumatologer for at stille diagnosen dels skal foretage klinisk undersøgelse, dels medregne familieanamnese. I fald man accepterer at Elisabeth Schmidt har foretaget dette skøn, må det jo samtidig betyde man underkender Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Ehlers Danlos.

Såfremt en sociallæge på forsvarlig vis kan gøre dette, vil det jo faktisk betyde Sundhedsstyrelsen anbefalinger omkring Ehlers Danlos ville være overflødige, ligesom det vil betyde at der er fejl i Sundhedsstyrelsens hjemmeside, jf. citat "Undersøgelserne er komplicerede og tidskrævende og indgår ikke rutinemæssigt i udredningsprogrammet".

Der skønnes at være diskrepans, det vil sige uoverensstemmelse mellem det svært nedsatte funktionsniveau og hvad der kan forklares rent fysisk rent helbredsmæssigt. Der skønnes at være tale om en betydlig funktionel/psykisk medkomponent forklarende det svært nedsatte funktionsniveau fysisk.



  • Jf. speciallægeerklæring fra psykiater Kim Balsløv fremgår følgende "Diagnosticeringen af somatieseringstilstand kræver til gengæld, at organisk grundlag for symptomer og funktionsindskrænkning ved grundig undersøgelse er udelukket, hvilket jo ikke er tilfældet her, hvor der foreligger flere speciallægevurderinger, der bekræfter tilstedeværelse af lidelse i bevægeapperatet.
  • Jf. speciallægeerklæring fra Glen Gorm Rasmussen fremgår det, at der er overensstemmelse mellem beskrevne symptomber og objektive fund.
  • Jf. speciallægeerklæring Claus Madsen fremgår det, at jeg fremstår reel i min sygdomsfremstilling.
  • I mail af 13. Februar 2006, omkring hele forløbet med arbejdsprøvninger, herunder faktiske lægelige fund hos egen læge, skriver speciallæge Glen Gorm Rasmussen "Jeg kan hermed bekræfte at forløbet er fuldt foreneligt med Ehlers Danlos syndrom og min erklæring af 20. Juli 2005 til Danica Pension.
  • Jf. jurist fra Den Sociale Højskole – Bo Møller Petersen – er der i den grad grundlag for kritik af min sagsbehandling, se gerne
Der er intet grundlag for denne passage i erklæringen, grundlaget fra eksterne læger støtter ikke denne vurdering.

Jf. Velfærdsministerens svar omkring sociallægers rolle, blandt andet spørgsmål 470 -
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20072/almdel/SOU/spm/470/index.htm – fremgår det, at sociallæger "har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten/sociallægen til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler i en sag" Det kan derfor undre, dels at Elisabeth Schmidt ikke peger på behovet for en vurdering hos psykiater, dels tillægger en psykologs vurdering status som læge udtalelse. Annette Ellermann er ikke lægeuddannet, faktisk var Annette Ellermann på daværende tidspunkt nyuddannet, og end ikke autoriseret psykolog, og derfor heller ikke underlagt psykologloven.

Med hensyn til behandlingsmuligheder og prognose i forhold til dette henvises der venligst til psykolog Annette Ellermanns psykologvurdering. Set isoleret skønnes de fysiske forhold at nedsætte funktionsniveauet forventeligt i let grad.



  • Jf. Anette Ellermanns vurdering fremgår følgende " Der kan overvejes et terapeutisk forløb, der formentlig vil blive langvarigt, men der synes ikke at være en reel motivation for at behandlingsforløb med henblik på at generhverve sin funktionsevne.
Min undren er stor over, at en sociallæge lader en ikke-lægelig uddannet udstikke behandlingsforslag. Anette Ellermann har endog gisnet om, hvorvidt jeg skulle være motiveret for behandlingsforløb. Det er i alle ender og kanter en udokumenteret og ikke-lægefaglig vurdering.

Igen jf. psykiater Kim Balsløv er dette skøn slet ikke lægefagligt muligt.




Jf. Velfærdsministerens besvarelse, tillader jeg mig at gengive dette igen, med understregning af mangler hos Elisabeth Schmidts vurdering;
  • "har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten/sociallægen til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler i en sag"
Tillad mig igen at understrege;
  • Annette Ellermann er ikke læge

  • Elisabeth Scmidt har ikke klarlagt indholdet af andre lægers udtalelser, men tværtimod gentagne gange vildledt omkring diagnoser og medtaget urigtige oplysninger.
 
Jf. Patientklagenævnets side om kompetence vedr. klager fremgår;
"Denne særstilling for erklæringer skyldes, at de urigtige oplysninger i følge klager ofte er årsag til, at lægens konklusion er forkert. De urigtige oplysninger hænger således uløseligt sammen med lægens skøn, som nævnet i næsten alle erklæringssager tager stilling til."
Sociallæge Elisabeth Schmidts vurdering, kan jf. ovenstående pilles fuldstændig fra hinanden, således at grundlaget for det lægelige skøn er ikke-eksisterende.

Vedhæftet fremsender jeg resultatet af en MR-scanning af min lænd, af nyere dato. Jeg kan af gode grunde ikke argumentere for, at de visualiserede forhold var så slemme på tidspunktet for Elisabeth Schmidts vurdering. Alligevel mener jeg denne MR-scanning er relevant forstået på den måde, at såfremt min ryg så sådan ud på daværende tidspunkt, ville det ikke fremgå af nogen af de nævnte speciallægeerklæringer, simpelthen fordi det var andre undersøgelser jeg blev underlagt på daværende tidspunkt. Denne MR-scanning dokumenterer – i mine øjne – at Ehlers Danlos for mig ER et stærkt invaliderende handicap, som ydermere bliver kompliceret af tilstedeværelsen af sekundær Fibromyalgi og Hypermobilitetsyndrom i svær grad.

At gisne/skønne psykiske problemstillinger, fremfor at henvise til speciallæge indenfor psykiatri for afklaring af dette, mener jeg ikke er i harmoni med lægeløftet. Specielt ikke når dette skøn sker på baggrund af ikke læge-faglig terapeut. Sociallæge Elisabeth Schmidt skriver jo netop i sit referat fra mødet at hun skønner mig psykisk upåfaldende, hvorfor så denne ændrede holdning senere?

Det er derfor fortsat min opfattelse, at Elisabeth Schmidt ikke har udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed. Jeg skal anmode om at denne skrivelse indgår i sagens grundlag.


med venlig hilsen


Linket til tv2fyn er http://www.tv2fyn.dk/video/20409

Hvordan kan Patientklagenævnet hævde ikke at kunne behandle klagen, hvordan kan den passere samtlige ankeinstanser, og hvor er retssikkerheden så henne??

Forskellen på gud og lægekonsulenter er vist, at gud ved han ikke er læge

Sidst redigeret af Odenseaneren; 21-01-2010 kl. 10:04. Årsag: indsat link fra tv2 fyn
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2010, 08:53   #3
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Opsummering omkring Patientklagenævnet

Jeg har nu fået et skriv om, at Patientklagenævnet KAN behandle min klage, og samtidig et forslag til afgørelse.

Altså erkender Patientklagenævnet, at Odense kommune - ved at indkalde mig til lægesamtale - indleder et læge/patientforhold.

Sammen med brevet får jeg så 2 eksterne lægers vurdering af sagen, altså en vurdering af sagkyndige. Nu bliver det så igen interessant. Disse er dateret i maj 2009 og november 2009.

Hvorfor indhente disse, og derefter i januar 2010 skrive at de alligevel ikke kan behandle anken`??????

Oplæg til afgørelse går desværre ud på, at jeg IKKE får medhold i min anke

Jeg kan nu komme med mine kommentarer, mit forløbige udkast er som flg.

Citat:
 
 
 
Bemærkninger til udkast af afgørelse –

Patientklagenævnet har i skrivelse af 19. Februar 2010 lagt op til, at Sociallæge Elisabeth Fossar Schmidt ikke kritiseres i forbindelse med min sag.

Følgende punkter er dokumenterbare i min sag;


Sociallæge Elisabeth Schmidt ønsker en psykologvurdering jf. skrivelse af 29.07.05. Hun vælger at få denne psykologvurdering foretaget af kommunens egen uautoriserede psykolog, altså ikke en ekstern uafhængig psykolog, og ikke en psykolog der er underlagt psykologloven. Derimod en psykolog der – ligesom Elisabeth Schmidt – er aflønnet af Odense Kommune (Odense Kommune har en økonomisk gevinst ved ikke at tildele mig førtidspension).
  • Såfremt der er mistanke om psykisk sygdom, mener jeg der – for at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje - skulle være henvist til en speciallæge indenfor psykiatri. Det er for let – og usagligt - at forklare mine smerter med en gisning om psykologiske problemstillinger.
  • Enhver usikkerhed Elisabeth Schmidt måtte have, burde søges afdækket af eksterne specialister, og ikke fremstå som udokumenteret gisninger. Der ses således ingen lægelig dokumentation for vurdering af psykisk medkomponent, ligesom dette skøn ikke ses begrundet.
  • Elisabeth Schmidt har ikke henvist mig til nogen eksterne specialister overhovedet, hverken hvad angår det fysiske eller det psykiske. Dokumenterne fra reumatolog Glenn Gorm Rasmussen og neurolog Claus Madsen er således dokumentation der er rekvireret af Danica Pension, i forbindelse med de vurderer min arbejdsevne til under 1/3, og tilkender mig fuld dækning fra min forsikring vedr. tab af erhvervsevne. (Der er således også her diskrepans mellem Danicas vurdering og Elisabeth Schmidts vurdering). Øvrig lægelig dokumentation er rekvireret af egen læge løbende under min sygemelding.
  • Elisabeth Schmidts erklæringens er et vigtigt delelement for at træffe afgørelse om mit videre forsørgelsesgrundlag. Dette mener jeg er skærpende for, at sociallæge Elisabeth Schmidt får fuldt afklaret, hvad jeg fejler. Erklæringen har i min sag bevirket, at jeg mistede 1 års førtidspension, og har derfor betydet et økonomisk tab i størrelsesordenen ca. kr. 100.000,00 Jeg mener ikke der kan være udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje, når erklæringen ikke underbygges af specialister, - i dette tilfælde en psykiater.
  • Jeg er efterfølgende tilkendt førtidspension på samme speciallægepapirer, suppleret med en psykiatererklæring (Kim Balsløv), der tilbageviser såvel Elisabeth Schmidts som Annette Ellermanns erklæring.
  • Jeg er – inden Elisabeth Schmidts vurdering – tilkendt fuld dækning for tab af erhvervsevne, hos Danica Pension. Denne tilkendelse sker på baggrund af erklæringerne fra Glenn Gorm Rasmussen og Claus Madsen. Dette mener jeg ligeledes dokumenterer, at Elisabeth Schmidts vurdering ikke harmonere med de på sagen liggende speciallægeerklæringer.
  • Kravet om tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje kunne være imødekommet ved at inddrage den fornødne lægefaglige specialist, indenfor de punkter hvor Sociallæge Elisabeth Schmidt måtte være i tvivl.
  • På side 4 i Elisabeth Schmidts vurdering fremgår "Skønnes umiddelbart psykisk upåfaldende". Elisabeth Schmidt ser altså heller ingen psykiske problemstillinger ved konsultationen, ej heller notere hun noget om appellerende fremtoning.
Omkring diagnosen Ehlers Danlos fremgår det af forslag til afgørelse, at "tegn på, at LBM lige netop opfyldte kriterierne for diagnosen Ehlers Danlos". Med formuleringen "opfylder således lige akkurat kriterierne for Ehlers Danlos" menes, at min hud kun akkurat opfylder kravet om overstrækbarhed for Ehlers Danlos (som for øvrigt er et meget omdiskuteret kriterier jf. udlandske specialister). Det er således huden der "lige akkurat opfylder", - og huden har som sådan intet med de smertende symptomer at gøre. Derimod er der talrige minor-kriterier der understøtter at jeg har Ehlers Danlos.

Jeg har efterfølgende fra anden side fået oplyst, at lægeerklæringer udarbejdet til/for forsikringsselskaber ikke er udformningsmæssigt egnet i socialsager.

Elisabeth Schmidt har på et møde udtalt "jeg vælger at tilsidesætte Glenn Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener han er farvet af det er hans speciale". Dette kan bevidnes af jurist i min fagforening, Tine Svarer. Her kunne Elisabeth Schmidt have valgt – for at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje – at inddraget nok en specialist, såfremt hun var i tvivl om diagnosen. Dette skal ses i lyset af, at Ehlers Danlos er et sjældent handicap. Se vedhæftede "kort om Ehlers Danlos" fra Sjældne Diagnoser, hvoraf det fremgår "diagnosen stilles af en ekspert, og personen bør kontrolleres hos specialister alt efter symptomer." Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen går ligeledes på at inddrage specialister.


I "forslag til afgørelse" skrives, at psykolog – som er ansat i Odense Kommune - finder, at jeg fremtrådte appellerende og at jeg ønskede bekræftelse i, at jeg skulle søge pension. Indsigelser til dette;
  • Der mangler begrundelse for denne påstand
  • Der er diskrepans mellem dette, og psykiater Kim Balsløvs vurdering. Jeg mener det bør vægtes, at Kim Balsløv er speciallæge indenfor psykiatri, samt at Kim Balsløv er uafhængig.
  • I det hele taget finder jeg det bekymrende, at Elisabeth Schmidt ikke undrer sig over den manglende begrundelse i Annette Ellermanns erklæring, og ikke søger undersøgelse hos ekstern lægefaglig specialist på området.
Jeg står uforstående overfor at Elisabeth Schmidt kan mene der er tale om "betydelige psykiske komponenter" når hun samtidig finder, at jeg "skønnes umiddelbart psykisk upåfaldende". At Elisabeth samtidig fejlagtigt får indført, at jeg har fået foretaget en angeografi, tyder tværtimod på et meget ringe kendskab til diagnosen Ehlers Danlos, idet angeografi direkte frarådes Ehlers Danlos patienter pga. det skøre væv.

Der skrives i afgørelse at jeg har en let grad af Ehlers Danlos. Denne formulering finder jeg bekymrende, for det fremgår INGEN steder af mine lægelige papirer. Eneste der fremgår er, at min hud er knap så hårdt angrebet, men som tidligere skrevet er det ikke min hud der giver mig mine symptomer. Derimod skal jeg henvise til efterfølgende mailkorrespondance mellem Glenn Gorm Rasmussen og undertegnede, der bekræfter at min funktionsnedsættelse i arbejdsprøvningerne hænger udmærket sammen med diagnosen Ehlers Danlos. Desuden skal jeg henvise til de 3 lægekonsultationer hos egen læge, der ligeledes bekræfter de fysiske skader/symptomer, som arbejdsprøvningen påførte mig.

I en lægeerklæring – der har til formål at afklare en borgers forsørgelsesgrundlag – finder jeg det kritisabelt, at en læge giver udtryk for usikkerhed om en borgers helbredsmæssige situation, når denne usikkerhed faktisk kan af- eller bekræftes ved en henvisning til en psykiater. Dette finder jeg ikke foreneligt med at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje. Konsekvensen blev et afslag på førtidspension for mig, og dermed også tab af forsørgelse i 1 år. Efterfølgende er jeg nu tilkendt førtidspension på nøjagtig samme speciallægepapirer, kun suppleret med en statusattest fra egen læge, samt en psykiatererklæring fra Kim Balsløv, der tilbageviser psykolog Annette Ellermanns vurdering, samt skriver, at man ikke kan sætte en somatiseringsdiagnose, når der er fysisk diagnose tilstede, der forklarer generne.

Elisabeth Schmidt har ikke inddraget specialister på området. Derved tilsidesætter hun Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Ehlers Danlos, der blandt andet siger " Der er i Danmark kun beskeden viden og ekspertise vedrørende Ehlers-Danlos syndrom. En centralisering til højt specialiseret landsdelsniveau, må anses for en nødvendig forudsætning for udvikling af ekspertise på området. I den forbindelse bør eksisterende ressourcepersoners ekspertise inddrages."

Efter "Almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer" tilknyttet Lægelovens § 8, stk. 1 må lægen ikke
afgive erklæring om sygdomme eller forhold, der ikke foreligger fornødent lægeligt kendskab til. Således kan
lægen eksempelvis ikke attestere noget om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Der skal, hvor
særlige grunde ikke taler derimod, i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser
for sygdomme, anatomiske forhold m.v. I forbindelse med angivelse af diagnoser anføres betegnelsen
normalt på såvel latin som dansk. Oplysningerne skal være så fyldige og tydelige, at formålet med
erklæringen opfyldes. Det skal fremgå, hvilke oplysninger der stammer fra undersøgte selv, og hvilke der er
resultatet af egne undersøgelser eller er meddelt fra andre - fx sygehus. Kilde "Socialt-lægeligt samarbejde
2005"

Patientklagenævnet har i flere sager oplyst, at det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler, der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer, at lægen ved afgivelse af lægeerklæringer stadig bør erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin egenskab afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.


En accept af sociallæge Elisabeth Fossar Schmidts erklæring, vil derfor være en accept af;
  • Der vægtes undersøgelser der aldrig har fundet sted

  • Der vægtes at parakliniske undersøgelser intet viser, trods det at parakliniske undersøgelser ikke kan bruges til at diagnostisere Ehlers Danlos og Fibromyalgi.
  • Parakliniske undersøgelser af en begrænset del af kroppen kan bruges til at udelukke gener i hele kroppen (i dette tilfælde er undersøgelserne foretaget af nakke og øvre ryg, selvom smerterne forekommer i hele kroppen)
  • Der bliver sået tvivl om allerede stillede diagnoser, uden der argumenteres for tvivlen. Ligeledes ønsker Elisabeth Schmidt heller ikke at henvise mig til eksterne speciallæger, selvom vi foreslår dette.
  • Der foretages gisninger/formodninger, uden lægefaglig undersøgelse af dette, og uden at dette først søges be- eller afkræftet (hvilket også er i strid med retssikkerhedslovens §10)
  • Der stilles en somatiseringsdiagnose, selvom denne – jf. psykiater Kim Balsløv – slet ikke er lægefaglig mulig
  • Det accepteres, at en psykolog der hverken er autoriseret eller uafhængig, kan så tvivl om speciallæges diagnose og prognose. Der er tale om en speciallæge indenfor en sjælden diagnose, med årelangt kendskab til diagnosen, og som arbejder som ledende overlæge på Aalborg Sygehus.
  • At bruge psykiske vinkler på de problemstillinger, sociallægen ikke formår at afklare, uanset om dette måtte være fysisk eller psykisk!
  • Det er acceptabelt at kommunens egen læge og egen uautoriserede psykolog – i modstrid med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sjældne Diagnoser – underkender den specialistviden der fordres.
Berigtigelser/indrømmelser fra Kommunen er i den forbindelse ikke formildende, da de først blev givet efter afslag på førtidspension, og kun på foranledning af henvendelse fra Datatilsynet. Berigtigelserne blev således først vedhæftet sociallægeerklæringen fra Elisabeth Schmidt i 2008, mens afslaget på førtidspension fandt sted i 2006.

Jeg skal venligst anmode Patientklagenævnet om at gennemse denne udsendelse
http://www.tv2fyn.dk/video/20409 hvor en jurist udtaler sig om min sag.

Jeg skal desuden henlede opmærksomheden på følgende dom
http://www.folkebladet.dk/glostrup/artikler/laegekonsulent-kraenkede-borger-med-ulovlig-diagnose.aspx
" En borger fra Glostrup har nu rettens ord for, at det var et klart brud på lovgivningen og en krænkelse, da kommunes tidligere lægekonsulent erklærede ham psykisk syg
GLOSTRUP: Ifølge dommen fra Glostrup Ret den 30. maj handlede Glostrup Kommunes forhenværende lægekonsulent, der senere blev fyret, i strid med retningslinierne og lovgivningen, da han under en pensionssag i 2002 pludselig gav sig til at stille en psykiatrisk diagnose på en 54-årig mandlig Glostrup borger. Glostrup Kommune er nu dømt til at give manden 30.000 kr. i tortgodtgørelse.Udover at det er ulovligt for kommunale lægekonsulenter at stille diagnoser i sager som kommunen behandler, lagde retten vægt på at lægekonsulenten havde stillet diagnosen uden først at underrette sagsøger om formålet med samtalen. Sagsøgte blev heller ikke efterfølgende oplyst om, at diagnosen eksisterede, og havde dermed heller ikke mulighed for at klage over diagnosen.Diagnosen blev efterfølgende brugt under sagsbehandlingen i Glostrup Kommune, og blev sendt til andre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsskadestyrelsen.'Stemplede mig gak'Ifølge sagsøgers advokat, Sandra Boding Møller fra Advokatfirmaet Christian Harlang, opdage hendes klient først, at der var en diagnose, da han senere søgte aktindsigt.- Min klient føler sig krænket. Det er jo dybt rystende for ens retsikkerhedsfølelese, at kommunen på denne måde handler i åben strid med reglerne, siger Sandra Boding Møller.For den 54-årige borger har det været en lang sej kamp. Han glæder sig nu over, at have bevist, at han havde ret, og at han er blevet skidt behandlet af kommunen.- Retssikkerheden har jo været ude af drift i Glostrup. De troede de kunne stemple mig som gak. Men nu går skuden bagud for kommunen. De troede, de fik ret per automatik, fordi de er en myndighed, men den gik ikke, siger den 54-årige mand, der ønsker at være anonym.- Kommunen kunne have undgået det her. De havde fået en henstilling fra socialministeriet og tilsynsrådet. I sidste ende er det Glostrups borgere, der nu skal betale. Kommunen skal betale 30.000 kr. og jeg vil også have mine sagsomkostninger dækket, siger den 54-årige borger"

Desuden skal jeg anmode om, at kommentar fra min rådgiver ligeledes indgår i sagen, - se bilag 1.

Såfremt Patientklagenævnet fastholder afgørelsen, skal jeg venligst forespørge om afgørelsen kan ankes videre, eller om næste tiltag vil være et civilt søgsmål.

 
 
BILAG 1 – KOMMENTAR FRA MIN RÅDGIVER

1) 5. februar 2005 – Undersøgt af speciallæge i neurologi.
2) 31. august 2005 & 12. september 2005 – Samtaler hos psykolog.
3) 15. februar 2006 – Sociallæge E. Schmidts vurdering, med blandt andet følgende konklusion:
4) "………… at der skønnes at være en betydelig funktionel psykisk medkomponent forklaret med svært nedsat funktionsniveau. Endelig er det konkluderet, at de fysiske forhold nedsætter funktionsniveauet i let grad".
5) "……………… og det er derfor vurderet, at sociallæge Elisabeth Fossar Schmidt har foretaget en selvstændig lægelig vurdering………………
6) …………………… gav udtryk for sin usikkerhed om Lena Bæk Michelsens helbredsmæssige situation."
7) "Nævnet finder på den baggrund at Elisabeth Fossar Schmidt handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udfærdigelse af erklæringen den 15. februar 2006."

Jeg vil da gerne vide; at når en sociallæge foretager en selvstændig lægelig vurdering (punkt 5)
og den selvsamme sociallæge giver udtryk for sin usikkerhed (punkt 6), hvad og med hvilken lovhjemmel dette kan udgøre en anerkendt faglig standard (punkt 7), som Nævnet oven i købet "blåstempler"?

Der er foretaget psykologiske undersøgelser (punkterne 1 & 2) forud for denne sociallæges usikkerhed, og der er (mig bekendt) IKKE fundet nogen tegn/symptomer på psykisk medkomponent!!!
Mener Nævnet dermed, at når en læge ikke lige kan overskue hvilken sygdom der eventuelt kan være, så smider man bare en psykisk diagnose i erklæringen?
En faglig korrekt standard ville være, at man som usikker sociallæge skriver, at man ikke har været i stand til at foretage en anerkendt faglig standard.
I og med at hun er usikker, kan der IKKE være tale om en anerkendt faglig standard!

Retssikkerhedsloven § 10 siger;
" § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Det må man jo sige at din sag er. Dette kan derfor ikke føre til en usikker sociallæges tvivlsomme vurderinger, konklusioner og beskrivelser, da man som udgangspunkt, skal bruge de – til sagen oplyste dokumenter. Loven giver ikke hjemmel til at bruge en usikker sociallæge, til at pådutte andre sygdomme, der slet ikke er belæg for.

Officialprincippet;

Der står blandt andet det her: (jeg har fremhævet det du skal bide mærke i)
Bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10 om oplysning af sociale sager bygger på officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, der har været gældende i mange år. Officialprincippet bliver også kaldt undersøgelsesprincippet. Efter officialprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Oplysningerne skal være pålidelige, jf. FOB 99.140, somhandler om manglende kontrol af rigtigheden af nye oplysninger i en sag om inddragelse af opholds- og arbejdstilladelse. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen. Dette gælder også oplysninger indhentet fra en anden myndighed. Officialprincippet gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område, det vil sige alle de sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven, jf. §§ 1 - 4 i retssikkerhedsbekendtgørelsen.

 
Pia Mortensen
Socialrådgiver

Jeres kommentarer modtages med kyshånd!



Venner er som fødder. De behøver hinanden for at komme fremad og videre
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-02-2010, 13:03   #4
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
uh ha, dér må jeg melde pas men SEJT at se at du fortsat kæmper for retfærdighed -RESPEKT
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ung og alene Klund De Unge 12 28-10-2012 12:08
Vi er heldigvis ikke alene Tvillingemor Den nyttige viden vi alle har 5 26-08-2011 10:34
Hjælp - er helt alene mantrordetikke Alt det andet 34 28-02-2010 13:14
Er jeg helt alene? werschlein Din historie 1 03-07-2008 01:06




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension