Hvornår bliver jeg klogere... - K10

sun-lady · 20-09-2008, 08:49

Jeg sad og læste op på alle de nye indlæg her på siden, da jeg faldt over nogle guldkorn fra Heidien til LUM ( http://www.k10.dk/showthread.php?t=6002 )
Jeg håber det er ok Heidien, at jeg sådan nupper lidt fra dit indlæg til LUM, men det gav mig i den grad stof til eftertanke, så mange tak

Heidien skriver:

Citat:

...Det der plager her og nu det der gør ondt her og nu ja det husker man det andet glemmer man .. og det at man lever et liv med de skavanker gør jo at de er blevet en del af en og derfor tænker man altså ikke over dem hverdag , man lære at tilpasse sig , at gøre tingene på sin egen måde og klare det som man bedst kan ...

Det er jo lige det man gør. Det har jeg aldrig tænkt over, men det er lige præcis grunden til jeg sommetider banker mig selv oveni hovedet, fordi jeg så ikke magter alt det jeg gerne vil. For jeg burde da kunne tage mig sammen, når jeg har det fint lige nu.

Men som Heidien så rigtigt skriver:

Citat:

...Jeg har som mange andre oplevet at jeg har tænkt hold da op, hvad piver jeg for jeg fejler jo ikke noget .. og når jeg så er kommet i arbejdsprøvning ja så har man fået en brat opvågning .. for så kan man ikke engang klare 3 timer hverdag ...

Jeg gør det gang på gang, og får et sviende nederlag hver gang, når jeg alligevel ikke kan klare det jeg mente jeg bør kunne klare.

Lige nu er jeg i praktik med henblik på fastansættelse i fleksjob. Jeg har været der i 4 uger nu, og på tirsdag skal der være møde om hvorvidt jeg skal fastansættes eller hvad.

Det er på mit eget initiativ jeg igen er kommet i praktik, for jeg havde en god periode, og mente helt bestemt at det burde jeg da kunne klare. Jeg var så skråsikker på at jeg da ikke fejlede noget særligt, at jeg begyndte at kigge efter alm. jobs

Men hvad jeg ikke lige havde med i mine overvejelser - igen - var at de 16 timer jeg bruger på jobbet, dræner al min energi, så der ikke er noget tilbage når jeg kommer hjem. Med det resultat, at jeg meget snart løber tør for ressourcer, og dermed kommer ind i en dårlig periode - igenigen - med migræne hver dag, hukommelsessvigt, talebesvær, træthed, stress og søvnløshed til følge.

Det er et kæmpe nederlag for mig hver gang jeg må give op, og jeg bliver så vred på mig selv, over at jeg ikke magter det. Men jeg glemmer at der jo li'som en grund til jeg er blevet visiteret til fleksjob

Hvornår bliver jeg klogere...

buster · 20-09-2008, 09:18

Åh ja, det er så genkendeligt.

Man bliver ved at prøve igen og igen, men inderst inde ved man også at "regningen" kommer -før eller senere -ikk`

Alting tager dobbelt så lang tid. Førhen kunne jeg pudse alle vinduer på engang. Nu må jeg nøjes med at tage et par stykker af gangen og når jeg så langt om længe har været hele vejen rundt -tja, så kan jeg starte forfra for de først pudsede er allerede blevet beskidte igen, kender du det

Jo, man lærer at tilpasse sig og de ting som førhen var småting kan til tider være store uoverskuelige bjerge -men så finder man som regel en måde at løse dem på, ganske umærkbart, som hejdien så rigtigt skriver.

Selv ens diverse skavanker forsøger man at bagetalisere, det gør jeg i hvert fald for jeg gider ikke rende til lægen hver anden dag, hvis du kan følge mig

Nye klager, ny medicin og desværre, det er nok en følgeskade af...= kronisk, det kan vi ikke reparere!
Sådan oplever jeg det mange gange så jo, det bliver dagligdag

Kun en enkelt gang, i alle de år jeg har været kronisk syg, har jeg oplevet en læge der ligefrem skældte mig ud(positivt) for ikke at kontakte ham. Da havde jeg i 3 uger haft ca 40 i feber og haft det rigtig dårligt(det var jo nok bare lidt influenza og det render man ikke til læge for!)
Kontaktede ham først da jeg vitterligt ikke kunne trække vejret længere og det viste sig at jeg havde en alvorlig lungebetændelse. Jeg blev indlagt og fik drop m antibiotika, for jeg havde gået alt for længe med det, hmmm....

Ak ja, jeg tror det er ganske menneskeligt og er en form for overlevelsesinstinkt.

Meeen jeg har en god veninde som engang sagde nogle kloge ord til mig, da jeg sidste gang lå i hospitalssengen og igen ikke kunne røre mig: "Skal det være for enhver pris du afprøver dig selv igen og igen?"

Det satte i hvert fald nogle tanker igang hos mig og i dag er jeg hende taknemmelig for at hun kunne pin pointe situationen

Nå, men nu vil jeg forsøge at stryge lidt vasketøj. Er da kommet igennem halvdelen af bunken på et par dage så mon ikke også jeg kommer igennem resten -på et tidspunkt ellers er det ærgeligt

20-09-2008, 12:39

Sun-Lady du snupper bare alt det du kan bruge

og en debat om emnet det er nok ikke helt af vejen for jeg tror vi er rigtig mange der har det på den måde...

Man går hjemme og man har det rimeligt og tænker hmm det går sgi da meget fint og godt det her

Men der skal ikke meget til at vælte læsset, men man opdager det først når det går galt eller ændringerne er der ...

bare sådan noget som hvordan kommer man rundt...

Jeg har en eksmand som har verdens bedste kone

de har to biler men fordi min eksmand er lastbilchauffør der har bilen med hjem har de ikke noget at bruge to biler til , og det er faldet dem ganske naturlig at låne mig den ene for at jeg kan komme rundt (kvit og frit) nu er min eksmand blevet fyret (og jeg er sikker på at han nu tror på mig når jeg siger at der ikke er den mangel på arbejdskraft som man hævder

) men han skal naturligvis bruge deres nummer to bil, til at komme rundt og søge job....

og det at man pludselig ikke har bil mere gør at man skal omlægge en hel del af sin hverdag, for nu er det jo pludselig ikke så nemt at lige kaste sig i bilen og køre ned og handle dagens indkøb...

Nææ nu skal man tænke på at den dag man handler der skal man ikke lave noget aftensmad der kræver for meget energi og at man står eller går for meget (for den energi der måtte være er smuttet til handle turen ) og jeg er endda så heldig at jeg har en at følges med ned og handle som har en el-scooter og hans scooter kan jeg smide indkøbene op på så jeg skal ikke slæbe (og tro mig det er lige før jeg kan flytte en sofa på sådan en el-scooter) he he

men tænk sig at noget som ikke at have en bil mere, gør at man skal lægge hele sin daglige rutine om (skal ikke handle for sent der skal være tid til lige at ligge bagefter) det påvirker hvad man får at spise osv ...

og på samme måde er det jo med job, man har ganske stille og roligt gået og fundet sin egen rutine , jeg er sikker på at mange herinde slet ikke har en ide om hvor mange gange de hviler i løbet af en dag ...

for slet ikke at tale om at selv diaionisere sig selv som buster skriver om , den har vi nok alle sammen være på

i mit sidste fleksjob gik det ned af bakke i en hulens til fart, jeg var stædig og ville ikke sygemelde mig for det var jo noget jeg skulle lære at leve med det har jeg altid fået at vide og jeg var jo arbejds prøvet til mellem 15-20 timer så man bider tænderne sammen og fortsætter for man ved jo godt hvad det er der er galt , det er fordi man fejler det og det og det ...

Jeg måtte til sidst kapitulere og jeg stoppe i jobbet efter det ikke hjalp at komme ned på 18 timer heller, og først efter 2 måneder hjemme hvor jeg heller ikke fik det bedre, tog jeg mig sammen og gik til læge og fandt ud af at der var tre nye diagnoser kroniske men noget af det kunne afhjælpes en smule med medicin .. ja det ville jo have været en god ide hvis man havde vist det i jobbet, så var reaktionen nok en anden og jeg havde ikke bedt min arbejdsgiver om at rende mig et vist sted en dag hun var ekstra idiotisk for jeg ville ikke have været der , jeg ville have ligget hjemme i min seng

Men jeg vidste jo meget bedre , det var bare min stress der ikke kunne klare jobbet

Jeg tror at det er enormt vigtigt at kigge godt på sig selv og sin hverdag, at sige til sig selv hvordan fungere jeg i det hele taget , for mange gange så tror jeg slet ikke vi er klar over det , så derfor kan det være en god ide at skrive ned og føre dagbog...

da jeg var i arbejds prøvning her for et par måneder siden , bad kommunen mig om at stoppe efter 14 dage (og nej jeg har stadig ikke fået taget mig sammen til at skrive om den arbejds prøvning men det skal jeg gøre for den skal i altså høre om

)

jeg kunne simpelthen ikke hænge sammen, og jeg var der altså i to timer om dagen, men jeg havde min eks bil, og jeg meldte kommunen at da jeg jo ikke kunne forvente at have bil på alle andres regning hele livet , ja så ville jeg prøve med bussen, men den ville kommunen ikke være med til , der kunne de godt se at der ville gå kuk i den (og min læge var rasende på dem over arbejds prøvningen )

Men det korte af det lange er, at kommunerne er nogen idioter men vi skal også engang imellem tage os sammen og kigge på os selv når vi går hjemme ,find ud af hvor mange gange du hviler om dagen, sover du om natten eller finder du din egen måde at klare det på (jeg kan ofte ikke sove om natten, pga smerter eller andet uro "har stress" ) nogen gange ordner jeg vasketøj andre gange sidder jeg her og andre gange sidder jeg bare og stener over i sofaen foran en film (tænk på de syge for bare tyve år siden, hold da op nogen lange døgn de må have haft inden internet og tv 24-7 )

Når kl så er 6:30 så kravler jeg ud af sengen for jeg vil ikke lade min datter lide for min sygdom , så jeg står op sammen med hende , og laver morgenmad til hende vi ser dem sgi ikke for meget i forvejen , så den tid vil jeg have

men så er man jo i seng igen når hun er gået eller man køre på halvt hele dagen, jeg har en kæreste der fortæller mig at jeg i perioder er noget af det mest sløve, når jeg siger jeg skal have slået græs er beskeden ja ja , siger jeg skal støvsuge og svaret er ja ja og jeg bliver hammer irreteret og beder ham om at holde mund for han skal ikke være spydig

men jeg ved jo godt selv at jeg siger det tier end jeg gør det, jeg ville gerne når jeg siger det og der trænger virkelig når jeg siger det, men det er altså ikke altid at kroppen vil følge med ...

Sidst jeg var ved jobkonsulent spurgte hun også lidt ind til hvad jeg kunne og det at handle bliver hurtigt en barriere for en for det er noget der skal gøres og det er noget der mærkes både på energi og smerter når man er gået ned og handle ...

Min jobkonsulents svar var, din datter er 12 år hold op med at handle det kan hun godt klare... "NEJ" det er ved gud at hun ikke kan klare det hun er ikke den voksne og har sit barne liv ved siden af skolen hun skal ikke være den der står for sådan noget og syntes heller ikke at man kan forlange det, hun kan køre efter en liter mælk eller en pose kartofler selvfølgelig kan hun det .. men man kan ikke forlange at hun skal kunne handle ... for slet ikke at snakke om prisen, hun ville da bare tage det der stod på sedlen ville ikke kigge på priser eller noget bare kaste ned og hjem igen..

og jeg gad se den jobkonsulent der ville byde sin egen 12 årige for det samme

Jeg har første sal på og her er det på dårlige dage min datter der må rende op og ned med det rene tøj, for trappen er ikke min bedste ven de dage ...

sidst jeg var i arbejds prøvning skulle jeg op og snakke med min læge omkring det da jeg var nød til at stoppe , jeg klarede samtalen fint lige indtil vi kom til at tale om at jeg ikke kunne klare 2 timer om dagen ....

Jeg var mildest talt rasende og ked af det og frustret på en gang...

jeg er en af dem der har været rimlig heldig for jeg har haft terapeut til at hjælpe mig med at acceptere div sygdomme og begrænsninger, jeg har haft kommuner der troede på mine sygdomme og i stedet for at dømme mig , satte netop terapeut til rådighed, jeg har haft læger der har været af den mening at hvis man får en diagnose eller flere der har en voldsom indgriben i ens hverdag så skal man have talt det igennem og lære at acceptere sine begrænsninger osv... så det har jeg haft en del timer terapeutisk til ...

Og fået en del værktøjer til at klare (men man glemmer at bruge dem når hverdagen melder sig ) nå det blev en længere afhandling det her, men nu vil jeg smutte, jeg SKAL slå græs og dampe gulve he he (og jeg gør det altså

)

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Ankestyrelsen, man kan blive klogere...	phhmw	Nyt fra Ankestyrelsen	1	07-07-2013 08:32
Når Kommunen er klogere end speciallæger og psykologer	Justitia	Er det overhovdet til at få fleksjob?	11	21-01-2013 22:45
Så blev jeg så meget klogere.....	Ragdoll	Accept fra vores omgivelser	14	09-04-2012 00:56
Så blev jeg dét klogere..	Synf	Alt det andet	28	31-10-2010 08:52
Du bliver behandlet som en ting der bliver talt ned til dig.	Stella	Politik og Samfund	3	01-09-2009 19:39

20-09-2008, 12:39	#3
Hejdien Gæst Indlæg: n/a	Sun-Lady du snupper bare alt det du kan bruge og en debat om emnet det er nok ikke helt af vejen for jeg tror vi er rigtig mange der har det på den måde... Man går hjemme og man har det rimeligt og tænker hmm det går sgi da meget fint og godt det her Men der skal ikke meget til at vælte læsset, men man opdager det først når det går galt eller ændringerne er der ... bare sådan noget som hvordan kommer man rundt... Jeg har en eksmand som har verdens bedste kone de har to biler men fordi min eksmand er lastbilchauffør der har bilen med hjem har de ikke noget at bruge to biler til , og det er faldet dem ganske naturlig at låne mig den ene for at jeg kan komme rundt (kvit og frit) nu er min eksmand blevet fyret (og jeg er sikker på at han nu tror på mig når jeg siger at der ikke er den mangel på arbejdskraft som man hævder ) men han skal naturligvis bruge deres nummer to bil, til at komme rundt og søge job.... og det at man pludselig ikke har bil mere gør at man skal omlægge en hel del af sin hverdag, for nu er det jo pludselig ikke så nemt at lige kaste sig i bilen og køre ned og handle dagens indkøb... Nææ nu skal man tænke på at den dag man handler der skal man ikke lave noget aftensmad der kræver for meget energi og at man står eller går for meget (for den energi der måtte være er smuttet til handle turen ) og jeg er endda så heldig at jeg har en at følges med ned og handle som har en el-scooter og hans scooter kan jeg smide indkøbene op på så jeg skal ikke slæbe (og tro mig det er lige før jeg kan flytte en sofa på sådan en el-scooter) he he men tænk sig at noget som ikke at have en bil mere, gør at man skal lægge hele sin daglige rutine om (skal ikke handle for sent der skal være tid til lige at ligge bagefter) det påvirker hvad man får at spise osv ... og på samme måde er det jo med job, man har ganske stille og roligt gået og fundet sin egen rutine , jeg er sikker på at mange herinde slet ikke har en ide om hvor mange gange de hviler i løbet af en dag ... for slet ikke at tale om at selv diaionisere sig selv som buster skriver om , den har vi nok alle sammen være på i mit sidste fleksjob gik det ned af bakke i en hulens til fart, jeg var stædig og ville ikke sygemelde mig for det var jo noget jeg skulle lære at leve med det har jeg altid fået at vide og jeg var jo arbejds prøvet til mellem 15-20 timer så man bider tænderne sammen og fortsætter for man ved jo godt hvad det er der er galt , det er fordi man fejler det og det og det ... Jeg måtte til sidst kapitulere og jeg stoppe i jobbet efter det ikke hjalp at komme ned på 18 timer heller, og først efter 2 måneder hjemme hvor jeg heller ikke fik det bedre, tog jeg mig sammen og gik til læge og fandt ud af at der var tre nye diagnoser kroniske men noget af det kunne afhjælpes en smule med medicin .. ja det ville jo have været en god ide hvis man havde vist det i jobbet, så var reaktionen nok en anden og jeg havde ikke bedt min arbejdsgiver om at rende mig et vist sted en dag hun var ekstra idiotisk for jeg ville ikke have været der , jeg ville have ligget hjemme i min seng Men jeg vidste jo meget bedre , det var bare min stress der ikke kunne klare jobbet Jeg tror at det er enormt vigtigt at kigge godt på sig selv og sin hverdag, at sige til sig selv hvordan fungere jeg i det hele taget , for mange gange så tror jeg slet ikke vi er klar over det , så derfor kan det være en god ide at skrive ned og føre dagbog... da jeg var i arbejds prøvning her for et par måneder siden , bad kommunen mig om at stoppe efter 14 dage (og nej jeg har stadig ikke fået taget mig sammen til at skrive om den arbejds prøvning men det skal jeg gøre for den skal i altså høre om ) jeg kunne simpelthen ikke hænge sammen, og jeg var der altså i to timer om dagen, men jeg havde min eks bil, og jeg meldte kommunen at da jeg jo ikke kunne forvente at have bil på alle andres regning hele livet , ja så ville jeg prøve med bussen, men den ville kommunen ikke være med til , der kunne de godt se at der ville gå kuk i den (og min læge var rasende på dem over arbejds prøvningen ) Men det korte af det lange er, at kommunerne er nogen idioter men vi skal også engang imellem tage os sammen og kigge på os selv når vi går hjemme ,find ud af hvor mange gange du hviler om dagen, sover du om natten eller finder du din egen måde at klare det på (jeg kan ofte ikke sove om natten, pga smerter eller andet uro "har stress" ) nogen gange ordner jeg vasketøj andre gange sidder jeg her og andre gange sidder jeg bare og stener over i sofaen foran en film (tænk på de syge for bare tyve år siden, hold da op nogen lange døgn de må have haft inden internet og tv 24-7 ) Når kl så er 6:30 så kravler jeg ud af sengen for jeg vil ikke lade min datter lide for min sygdom , så jeg står op sammen med hende , og laver morgenmad til hende vi ser dem sgi ikke for meget i forvejen , så den tid vil jeg have men så er man jo i seng igen når hun er gået eller man køre på halvt hele dagen, jeg har en kæreste der fortæller mig at jeg i perioder er noget af det mest sløve, når jeg siger jeg skal have slået græs er beskeden ja ja , siger jeg skal støvsuge og svaret er ja ja og jeg bliver hammer irreteret og beder ham om at holde mund for han skal ikke være spydig men jeg ved jo godt selv at jeg siger det tier end jeg gør det, jeg ville gerne når jeg siger det og der trænger virkelig når jeg siger det, men det er altså ikke altid at kroppen vil følge med ... Sidst jeg var ved jobkonsulent spurgte hun også lidt ind til hvad jeg kunne og det at handle bliver hurtigt en barriere for en for det er noget der skal gøres og det er noget der mærkes både på energi og smerter når man er gået ned og handle ... Min jobkonsulents svar var, din datter er 12 år hold op med at handle det kan hun godt klare... "NEJ" det er ved gud at hun ikke kan klare det hun er ikke den voksne og har sit barne liv ved siden af skolen hun skal ikke være den der står for sådan noget og syntes heller ikke at man kan forlange det, hun kan køre efter en liter mælk eller en pose kartofler selvfølgelig kan hun det .. men man kan ikke forlange at hun skal kunne handle ... for slet ikke at snakke om prisen, hun ville da bare tage det der stod på sedlen ville ikke kigge på priser eller noget bare kaste ned og hjem igen.. og jeg gad se den jobkonsulent der ville byde sin egen 12 årige for det samme Jeg har første sal på og her er det på dårlige dage min datter der må rende op og ned med det rene tøj, for trappen er ikke min bedste ven de dage ... sidst jeg var i arbejds prøvning skulle jeg op og snakke med min læge omkring det da jeg var nød til at stoppe , jeg klarede samtalen fint lige indtil vi kom til at tale om at jeg ikke kunne klare 2 timer om dagen .... Jeg var mildest talt rasende og ked af det og frustret på en gang... jeg er en af dem der har været rimlig heldig for jeg har haft terapeut til at hjælpe mig med at acceptere div sygdomme og begrænsninger, jeg har haft kommuner der troede på mine sygdomme og i stedet for at dømme mig , satte netop terapeut til rådighed, jeg har haft læger der har været af den mening at hvis man får en diagnose eller flere der har en voldsom indgriben i ens hverdag så skal man have talt det igennem og lære at acceptere sine begrænsninger osv... så det har jeg haft en del timer terapeutisk til ... Og fået en del værktøjer til at klare (men man glemmer at bruge dem når hverdagen melder sig ) nå det blev en længere afhandling det her, men nu vil jeg smutte, jeg SKAL slå græs og dampe gulve he he (og jeg gør det altså )