Kort opsumering på dagens samråd Chr.borg ang. lægekonsulenters rolle

[kastor]

Hej allesammen,
Har ligget underdreget pga. at min mail-udbakke gik i udu. Regner med at være på banen igen
Jeg har modtaget svar på min henvendelse til fru Støjberg. Beklageligvis kniber det åbenbart voldsomt for ministre og sundhedsudvalg at begribe alm. dansk endsige at være bekendt med den lovgivning, som de skal administrere. Brevet omhandlede Sundhedsstyrelsens "hjemmestrikkede" fortolkning af autorisationsloven og ansættelse af "papirlæger", der arbejder uden om autorisationsloven (lov§§ var vedlagt!!!). Ikke desto mindre fik jeg den velkendte smøre om lægekonsulenternes beføjelser osv.

Samrådet (som jeg fulgte på TV)
Jeg havde forventet, at Anne Sophies spørgsmål indledningsvis var blevet læst op og at det var DET Bertel H. og fru Støjberg skulle besvare, altså om lægekonsulenternes udtalelser og vurderinger var retsgyldige ift. autorisationsloven og patienternes retssikkerhed og klagemuligheder. DET SPRANG MAN HØJT OG FLOT OVER!!!! - til gengæld trampede man rundt i de velkendte ansættelsesforhold og de lige så velkendte beføjelser eller mangel på samme, og totalt formålsløse "tiltag" til diverse undersøgelser osv., osv.

Pudsigt nok sagde Bertel H. at han ikke tidligere havde hørt navnet "papirlæger". Jeg har sendt ham kopi af Sundhedsstyrelsens "fortolkning" af autorisationsloven, hvor der indgår "papirlæger" og efterfølgende bedt om svar på, hvor disse personer figurerer i loven. Altså sad han og løj (undskyld) eller også har han ikke læst ordlyden fra de 2 forespørgselsdebatter endsige mine henvendelser. Måske er det sidste det mest sandsynlige.

Jeg er NØD TIL AT GENTAGE:
ADMINISTRATIVE ANSATTE (papirlæger) FINDES IKKE I AUTORISATIONSLOVEN. Der er ingen opdeling ift. ansættelsesforhold. Der er INTET i loven der beskriver opdeling i lægegerning med enten patient/lægeforhold kontra administrative ansatte læger/papirlæger.
Det betyder, at patientklager havner hos endnu en flok papirlæger i diverse klagesystemer, Retslægeråd, embedslæger og ikke at forglemme selve Sundhedsstyrelsen osv., som alle arbejder uden om autorisationsloven - altså ulovligt fordi de så ikke må kalde sig læger

MIT FORSLAG ER NU - (proceduren må undersøges nærmere)
-at urigtige oplysninger/vurderinger/udtalelser, som er strafbare, skal henvises til STAFFELOVENS §§ 162,163 OG SPEC. 175.Det er ikke kommune, borgmester eller anden myndighed med flere ansatte papirlæger, der skal behandle sig selv i det uendelige.

Jeg har til hensigt at kommentere samrådet overfor både ministre og sundhedsudvalg. Skal lige tænke over formuleringen.

Stor hilsen fra Kastor

[buster]

Netop, kastor, det var også hvad jeg savnede, alt det øvrige var vi/de jo så udmærket klar over og det ændrer altså STADIG ikke en døjt, at FR IS! læser højt at hvad der tidligere ER blevet nedfældet -igen igen, SUK!

TAK for din indsats, kastor og jeg afventer spændt svaret -som du måske i sin fulde ordlyd kan lægge herind, NÅR vi får et sådant

[popiae]

Kort;

Problemet er, at bla Ombudsmanden også HAR skrevet at de IKKE kan tage stilling i sager der bygger på lægefaglige vurderinger.
Det betyder at; Hvis en lægekonsulent har gået over grænsen, ift egen læge/speciallæger, har de IKKE kompentance til at udtale sig, da de IKKE har lægekonsulenter eller lign.

Det er sådan at alle klager behandles, fordi alm sagsbehandler, jurister i systemet IKKE kan anfægte hvad en lægekonsulent skriver!

Herudover er et problem til;
Der findes IKKE reumatologer i statsforvaltningerne, derfor bliver disse fagområder behandlet af ortopæder eller medicinere??
Ingen af disse har det fulde/hele overblik over sygdommes art og konsekvenser!

Ergo kunne det være interessant, at få svar på hvorfor der ikke findes egnede speciallæger, til netop de mest komplicerede fagområder???

VH POpiae

[gunvor]

Hej Kastor

Jeg var også yderst skuffet over, at vi stadig sidder tilbage med en manglende afklaring omkr. retsgyldighed af lægekonsulenter skriverier i SDP-sager, når disse jo faktisk oppebærer en autorisation.

Lægeloven skriver iflg. LBK nr 272 af 19/04/2001 Historisk

(Lægeloven)

§ 1. Ret til at udøve lægegerning og betegne sig som læge har kun den, der har modtaget autorisation eller i øvrigt har adgang til at udøve lægegerning i henhold til §§ 2, 3 og 3 a.

Ligesom flg. LOV nr 451 af 22/05/2006 Historisk

(Autorisationsloven)

Autorisation

§ 27. Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.

Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.

Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.

Erklæringer

§ 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.

Og § 6, 7 og 8 omhandler fratagelse af autorisation fra Sundhedsstyrelsen og disse afgørelser kan indbringes Sundheds- og indenrigministeriet.

Så jeg var lige rundt om Sundhedstyrelsens hjemmeside og lavede en søgning på de lægekonsulenter, der har været inde over min sag, og jo, ganske rigtigt de har begge en gyldig autorisation og som på dato for udstedelse virker, som en eksamensgave for bestået lægeeksamen.

Mange hilsner

Gunvor

[popiae]

Også bliver jkeg nødt til at påpege, at en vejledning, er og bliver en henstilling;

Ergo ender den nøjagtig som nu; kommunerne har intet retslig krav, de skal leve op til, selvom de selvsagt skal efterleve henstillinger der kommer fra ministere?

Men det stiller altså borgeren UDEN mulighed for at klage, da INGEN tager stilling til, hvad en lægekonsulent skriver, i vores klagesystem?

Fint vi har straffeloven? Men hvad hjælper det, for de borgere der sidder fast i systemet, uden økonomi til at hyre en advokat, eller syge/handicappede, på pension?

For husk lige, at disse lægekonsulenter også bruges ift andre sociale ydelser(se bare Bennys sag)?
Og har VORES KÆRE Claus Hjort F. IKKE lige lovet KL, at de godt må begrunde afslag i økonomi også?
Hvilket klart forringer vores retsikkerhed yderligere!

VH Popiae

[kastor]

Til jeres orientering kommer her min besvarelse /kommentar til fru Støjberg, der som ovenfor nævnt havde sendt mig et svar, der kun indeholdt det sædvanlige omkring konsulenternes "beføjelser".

Kære Inger Støjberg,

Tak for den fremsendte redegørelse vedr. lægekonsulenternes kompetence og eller mangel på samme samt de pågående tiltag.
Grundet PC-nedbrud har jeg ikke haft mulighed for at kommentere din besvarelse. Den kommer så her:

Det er svært indenfor almindelig velopdragenhed at udtrykke en passende kommentar, idet din besvarelse åbenlyst enten henvender sig til en anden spørger subsidiært at du ikke har forstået henvendelsen. Det vil være interessant at få dette klarlagt?
Jeg sætter selvfølgelig pris på, at du har noteret dig mine oplysninger og synspunkter – under forudsætning at det er MINE oplysninger!

Min henvendelse drejede sig om AUTORISATIONSLOVEN og de klare overtrædelser der helt klart sker i forbindelse med ansættelse af ”papirlæger”, sådan som Sundhedsstyrelsen kalder læger ansat både i egen ”forretning” samt ALLE andre administrative ansatte, - altså også lægekonsulenterne.
Jeg henviste i min henvendelse til 2 besvarelser, som tidligere sundhedsminister fremsatte i Folketinget. Bertel Haarder har efterfølgende meddelt mig, at han ikke har kommentarer eller yderligere bemærkninger – altså en accept af Sundhedsstyrelsens ”fortolkning” af autorisationsloven.
Der er gentagne gange stillet spørgsmål, hvor i loven Sundhedsstyrelsens fortolkning findes. DETTE ER FORTSAT UBESVARET! – hvorfor mon det?
Den findes ikke, kan jeg oplyse dig om.

Dette betyder
1. At der er givet urigtige oplysninger til Folketinget (MINISTERNSVARLIGHEDSLOVEN)
2. At patienters retssikkerhed er ikke eksisterende, idet diverse nævn og klageinstanser er bemandet med ”papirlæger”, som ”i visse situationer ikke er underlagt autorisationsloven” iflg. Sundhedsstyrelsen (citat slut).

Det må være et rimeligt forlangende, at du som beskæftigelsesmininster (eller en kommende ditto efter valg) drager omsorg for at bringe den gældende lovgivning ud, så SAMTLIGE administrative ansatte ansættes i overensstemmelse med gældende lov uanset om det drejer sig om ansættelse i kommuner eller centraladministration og klageinstanser.

Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til diverse lovparagraffer, som er gældende både inden for autorisationsloven og straffeloven (afgivelse af urigtige oplysninger).

Med venlig hilsen

...........

Desværre er der usikkerhed omkring min udbakke - men dette bliver sendt snarest.
Vedr. samrådet barsler jeg med kommentarer. De bliver næppe elskværdige for jeg er godt gal

Hilsen Kastor

[TimeGuest]

Vedr. samrådet barsler jeg med kommentarer. De bliver næppe elskværdige for jeg er godt gal

Pas på blodtrykket (og dermed din førlighed) ;-)


Det bemærkelsesværdige ved politik er, at det mest synes at bestå af snak, snak og atter sank ... som oftest uden en egentlig substantiel forankring i fakta.

Afsættet for (udenoms)snakken er som oftest den skjulte agenda, som den politiske salgstale arbejder på at liste mere eller mindre diskret over disken til forbrugeren i det politiske supermerked.

Eller sagt på anden vis: i politik regner man baglæns og tilpasser sine udregninger/udredninger til facit ...


I kontekst er det skjulte facit: minimer udgifterne til retsbestemte ydelser til borgerne (implicit: med de midler der kan slippes afsted med at anvende, herunder snyd og svindel under forudsætning af at det kan "fejes ind under gulvtæppet").

Midlerne kan i kontekst her være: henholdende snak, "lægekonsulenter", diverse "kør-rundt-systemer" med inspiration hentet i Kafkas litterære univers osv.

Det er derfor nærmest en præmis, at du skal blive "grøn i roen" af at sende forespørgsler til ministeren, før du evt. får et svar tilbage med et substantient indhold, der måske / måske ikke kan opfattes som et 1/2 svar.

Eller sagt på anden vis: Du skal ikke have svar og du skal ikke have ret, selvom du principielt har krav på både svar og på at få ret dersom du har ret ..., fordi en imødekommelse ikke passer til det facit, der er givet på forhånd - minister m. embedsmænd (M/K) ved jo godt, hvor "skoen trykker" og forsøger at lade som ingenting og give en sludder for en sladder.


MEN: Et klap på skulderen til dig for din indsats og vedholdenhed i sagen om "lægekonsulenterne", men samtidig en lejlighed til at sige: hvis du slider dig selv op ved at blive "gal i skralden" over forsøget fra politisk side på at køre dit engagement ud på et sidespor, så ender du med ikke at kunne bruge dine kræfter og indsigt til at "lægge modstanderen ned" i slutspurten.


Blot en kort detaljeorienteret bemærkning til din skrivelse til Støjberg:

Du skriver:

Der er gentagne gange stillet spørgsmål, hvor i loven Sundhedsstyrelsens fortolkning findes.

Det du vel mener er: hvor i lovgivningen finders afsættet for Sundhedsstyrelsens fortolkning - fortolkninger må foregå i relation til lovgivningen og er således næppe direkte at finde i lovteksterne.

[Odenseaneren]

Så fik jeg gang i kuglepennen

Til Beskæftigelsesminister Inger Støjberg
　
　
　
　
　
　

Blommenslyst, den 19. august 2011

　
　
　
　
　
　
Samrådet af 18. August 2011 – ang. lægekonsulenter

Jeg skal venligst anmode om afklaring af mine spørgsmål, jf. nedenstående.

Ministeren nævner ved samrådet, at der har været korrespondance i 2007 med Ombudsmanden. Jeg er alene bekendt med at der i 2005 har været en korrespondance, hvor konklusionen var, at der ikke er hjemmel i lov til at ministre udsteder retningslinier for kommunalt ansatte.


Karen Jespersen udfærdigede yderligere en besvarelse i Arbejdsmarkedsudvalget i 2008 http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/amu/spm/232/svar/571583/595898/index.htm hvor hun skriver

• "der er ikke fastsat regler om de kommunale lægekonsulenters arbejdsopgaver i de sociale love"

• 
  
• " Da lægekonsulenterne er administrative medarbejdere i kommunerne, er de som andre ansatte underlagt den kommunale arbejdsgiver, det vil sige kommunal-bestyrelsen. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der fastlægger lægekonsulentens arbejdsopgaver og har instruktionsbeføjelse over for lægekonsulenten."
  
• " Velfærdsministeriet har derfor alene mulighed for at vejlede kommunerne om lægekonsulenterne arbejdsopgaver i fx førtidspensionssager ud fra de saglige hensyn, der bør tages for at sikre den bedst mulige sagsbehandling i disse sager."

På ministerens hjemmeside står der;
1. Beskæftigelsesministeriet sender en orienteringsskrivelse ud om lægekonsulenternes rolle
Lægekonsulenternes rolle i kommunernes sagsbehandling præciseres over for samtlige landets kommuner. Formålet er at tydeliggøre rollefordelingen mellem borgerens egen læge eller speciallæge, lægekonsulenten og sagsbehandleren.

Har ministerens præcisering af lægekonsulentens rolle retsvirkning, således at forstå at denne præcisering har hjemmel i lov?

1. Jf. ministeren er alt andet uholdbart.

1. 
   
2. Jf. ministerens besvarelser på samrådet, er det ministerens opfattelse at hun - ved at udstede nye retningslinier - griber til en løsning på problemet.
   
3. Jf. Ombudsmanden er der ikke hjemmel i lov til dette.
   
4. Jf. Karen Jespersens besvarelse er der ikke retningslinier for lægekonsulenter i den sociale lovgivning
   
5. Jf. Karen Jespersen er det kun kommunalbestyrelsen der kan fastsætte retningslinier for kommunalt ansatte.

Det er min opfattelse af punkt 1 og 2 er direkte uforenelige med punkt 3, 4 og 5. Er ministeren enig i, at der er diskrepans mellem punkterne, og kan ministeren forklare mig hvordan det kan hænge sammen?

Såfremt ministerens skrivelse alene er vejledning uden retsvirkning, står ministeren så fast ved hendes udtalelse i går om at "det er uholdbart"?


Samtidig bliver der på samrådet sagt, at der i 2007 er fundet en løsning mellem Socialministeriet og Ombudsmanden, der skulle være fundet en løsning og være "rettet ind".

1. Jeg kan alene finde korrespondance fra 2005, - vil ministeren have ulejlighed med at fremsende den korrespondance fra 2007?

1. 
   
2. Har Ombudsmanden slækket på sin opfattelse af 2005 – således at Karen Jespersens besvarelse af 2008 ikke er korrekt, eller er det stadig gældende at ministre ikke har hjemmel i lov til retningslinier/vejledninger om kommunalt ansattes ansættelsesvilkår og –beføjelser?
   
3. Såfremt Ombudsmandens skrivelse af 2005 samt Karen Jespersens svar af 2008 begge er gældende i dag, - hvordan kan det så være foreneligt med ministerens besvarelser på samrådet i går?

　
Jeg håber at ministeren vil svare mig på ovenstående

Med venlig hilsen

　
Lena Michelsen

[gunvor]

Stort tak for jeres ihærdighed og gode afklarende spørgsmål herfra til både odenseaneren og kastor.

[kastor]

Rolig nu, TimeGuest, jeg har det fint. Hvorfor blander jeg mig så i debatten? Som mangeårig hospitalsansat har jeg jo oplevet lidt af hvert. Som bekendt rammer sygdom ikke kun naboen.
Min nu afdøde mand blev indlagt efter blodprop med venstresidige lammelser. Var ved indlæggelsen medtaget men klar og relevant og efterfølgende særdeles samarbejdsvillig mht. genoptræning. Opnåede en begyndende gangfunktion. I løbet af de første 14 dage fik han en overdosis af afføringsmidler med voldsom opkast og diarre til følge, og som for en sikkerheds skyld medførte isolering. Blev stadig for en sikkerheds skyld uden symptomer behandlet med mavesårsmedicin i ca. 5 uger(??)med et vægttab til følge!! I løbet af de følgende uger blev han "tiltagende dementiel stigmatiseret og svært hukommelsessvækket". Det skulle vise sig at han fik sovemedin i doser, der klart overskred det anbefalede. Blev medicinpåvirket sendt til neuropsykolog til undersøgelse for demens!! Herudover faldt han ud af seng og kørestol adskillige gange grundet manglende sikring - een gang med vejrtrækningsbesvær til følge, blev tabt på gulvet af plejepersonale under sengeredning, fik begyndende sidde- og liggesår. Efter 3 måneders indlæggelse på dansk hospital med blod i afføringen i hele forløbet blev han efter en kraftig blodstyrtning sendt til undersøgelse. Resultat: fremskreden cancer. Blev udskrevet til plejehjem grundet den manglende gangfunktion og efterfølgende stomiopereret.(dette er den korte version!)
En rystet patientvejleder anbefalede at fremsende sagen til Patientklagenævn/-forsikring. Dette blev gjort.
Både "papirlægerne" i Patientklagenævn og -forsikring fremsendte forslag til afgørelser i sagen baseret på så grov manipulation af journalmateriale, medicinkardex og datoer, at jeg returnerede forslag med relevant begrundelse (jeg er jo velkendt med journallæsning). Efter 2½ år gjorde jeg opmærksom på, at urigtige oplysninger hidrørte straffelovens §§, hvorefter jeg modtog flg.: "at såfremt jeg var utilfreds med afgørelsen kunne jeg jo bare anmelde nævnet til politiet". Afgørelse lød, at patienten havde fået bedste standardbehandling!!!
(grundet dødsfald, flytning blev nævn og forsikring ikke forsøgsvis anmeldt)

Herefter gav jeg og min sygeplejerske-makker os til at granske og fandt undervejs Sundhedsstyrelsens fortolkning af autorisationsloven.
Der er ingen opdeling i det lægefaglige arbejde mht. læge/patientforhold og administrative ansatte i "visse situationer" eller ansættelsesforhold.
Sagen har været forelagt en velkendt kbhvn.s advokat, som venligst har gennemlæst den. Han fandt sagen af "klar principiel interesse"

Eksempel: hvis en hospitalsoverlæge modtager patientmateriale mhp. en skriftlig vurdering af en ukendt patient, tager han lige en anden kasket på og bliver pludselig administrativt ansat Hvordan mon det kan gå til hr. Haarder. Lægekonsulenter er så vidt jeg kan se ofte praktiserende læger, som "i visse situationer skifter kasket" alene pga. ansættelsesforhold.


Jeg er så heldig at være rask skatteborger med normalt blodtryk, som fortsat gerne vil bidrage med forsøgsvis at hjælpe til med at få skovlen under dette uvæsen. Det kunne jo måske blive en af mine nærmeste eller mig selv næste gang.
Til gengæld vil jeg ikke som skatteborger finde mig i at blive trukket rundt i manegen af hverken folketingets medlemmer, ministre eller administrative ansatte, når jeg er tvunget til at bidrage til aflønning af ditto.

Her og nu er jeg vist løbet tør for ideer, måske en massiv underskriftsindsamling, hvor fejlbehandlede patienter og pårørende deltager kunne være den mest farbare vej - også økonomisk
Hilsen Kastor