Overgreb udøvet af "de funktionelle lidelsers prædikanter" ...

[TimeGuest]

Spørgsmål:
=======

Er der nogen der kender til overgreb foretaget af "de funktionelle lidelsers prædikanter" igennem tiderne, herunder aktuelt?

Og kan man lave en mere officiel liste over kendte overgreb foretaget fra den kant?

Eller forsvinder den side af sagen bare upåagtet ind under gulvtæppet i det mest dunkle hjørne?


Begreber:
======

Men det er nok nødvendig at starte med at definere begrebet: overgreb relateret til begrebet: funktionelle lidelser.

Hvornår er et overgreb et overgreb?

Er det fx et overgreb at tvangsindlægge somatisk syge patienter under uforstandig påstand af, at de bare er "gag i låget", således at patienterne liftes ind under psykiatrilovens bestemmelser om tvangsindlæggelse?


Uddybning:
=======

Da Marianne Rosendal forsvarede sin phd thesis på AArhus Universitet, General Practitioners and Somatising patients, for en del år siden blev hun fra salen spurgt om den fejldiagnostiske konsekvens, hvortil MR - frit efter hukommelsen - svarede, at i det tilfælde at man havde fejldiagnostiseret patienter med en somatoform lidelse og derfor havde taget dem i behandling derfor: så fik patienterne nok også noget ud af det alligevel ...

Og det kan damen - i sin nivitet - have ret i. Om ikke andet kan patienterne have fået det ud af det at "vågne op" til en verden, der kan være vendt voldsomt & fuldstændig op og ned både helbredsmæssigt og socioøkonomisk.

Cancer-, MS- og SLE-patienter der ikke har fået den adækvate medicinske behandling, herunder i tide, og derfor står i en både helbredsmæssig og/eller socioøkonomisk meget dårligere situation end de ellers ville have gjort, dersom de fra start som udgangspunkt havde fået adækvat medicinsk behandling for deres somatiske grundlidelse, frem for EKSPERIMENTIEL behandling for en påstået "funktionel lidelse".

Sådanne eksempler har været oppe i det offentlige / halvoffentlige rum igennem perioden med fokus på "funktionelle lidelser".


Oplæg til debat:
==========

Men er det OK at nogle læger (i hvert fald med blækklat & stempel herpå - hvad man så ellers skal kalde dem, det er jo spørgsmålet?) med den øverste sundhedsmyndigheds og det politiske baglands accept foretager og fortsætter med at foretage den type overgreb på somatisk syge patienter, der tilmed kan forringe patienternes helbredsmæssige status?


Sådanne typer overgreb kan grundlæggende i praksis formodentlig være ret voldsomme for både patienterne og deres pårørende, fx hvis der en tidlig morgen uopfordret og uden forudgående aftale dukker 8 mand, herunder to politibetjente op på adressen for at tvangsfjerne ...

Men sådan noget sker vel slet ikke i dagens Danmark?

Eller er jeg bare naiv, når man i øvrigt ser på hvordan den politiske samfundsdebat aktuelt udfolder sig?

Er det er overgrebs-samfund (på mange planer) vi er på vej imod?

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Spørgsmål:
=======


Sådanne typer overgreb kan grundlæggende i praksis formodentlig være ret voldsomme for både patienterne og deres pårørende, fx hvis der en tidlig morgen uopfordret og uden forudgående aftale dukker 8 mand, herunder to politibetjente op på adressen for at tvangsfjerne ...

I det jeg lægger til grund, at du ikke tidligere har givet anledning til formodninger om at du farer med halve vinde, og kaster om dig med hele hønsegårde, tillader jeg mig at tolke, at du har en form for kendskab til validiteten i ovenstående eksempel.

Det synes IMHO at være et opgradering af Den danske Gøgerede - Klinik for Funktionelle Lidelser's ageren, ifht hvad vi tidligere har hørt/læst eksempler på herinde.

Såfrem det er på deres anmodning 'besøget' blev foretaget.


Ordet 'skræmmende' er i den sammenhæng for vagt...




Set i lyset af ovenstående føler jeg mig mindre og mindre paranoid, men derimod mere og mere klartseende og deraf nødvendiggjort langtidsplanlæggende...

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af L.S.

I det jeg lægger til grund, at du ikke tidligere har givet anledning til formodninger om at du farer med halve vinde, og kaster om dig med hele hønsegårde, tillader jeg mig at tolke, at du har en form for kendskab til validiteten i ovenstående eksempel.

Hvor stor en vind jeg har sluppet, det vil tiden formodentlig vise ... hold fremadrettet øjne og øre åbne ...

Det synes IMHO at være et opgradering af Den danske Gøgerede - Klinik for Funktionelle Lidelser's ageren, ifht hvad vi tidligere har hørt/læst eksempler på herinde.

Den del af virkeligheden har i hvert fald ikke forsømt, at skaffe sig taletid i den offentlige debat for at prædike det "glade budskab" såvel højt som lavt.


Vi var nok nogle stykker, da dette "modefænomen" dukker op i en version 2.0 upgrade, der ikke fuldt ud var og fortsat ikke er enig i inklusionskriterierne til området.

Men "firmaets" propagandamaskine kører for fulde omdrejninger og kræver sin "fuel" for at holde farten ... over hvor mange lig det bliver ... det må så tiden vise.

Man kan jo blot håbe på nogle dybdeborende og fagligt forstandige journalister kan få skovlen under noget af det væsentlige der pågår ... og så skal man heller ikke forglemme at kikke opad i systemet ...

Set i lyset af ovenstående føler jeg mig mindre og mindre paranoid, men derimod mere og mere klartseende og deraf nødvendiggjort langtidsplanlæggende...

Ja, ingen kender dagen før den er omme ...

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Hvor stor en vind jeg har sluppet, det vil tiden formodentlig vise ... hold fremadrettet øjne og øre åbne ...

Jeg kan se at sagen er sluppet ud på Facebook ...

https://www.facebook.com/meforeningen.dk?ref=ts&fref=ts


Det bliver interessant at følge den ... og ikke mindst Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers http://funktionellelidelser.dk/ reaktioner på et mere offentligt fokus på deres metoder ... måske nogle dygtige journalister kan gøre en positiv forskel for den pågældende og de pårørende.

Men ikke mindst bør interesserede journalister gøre sig den ulejlighed at kikke OPAD i systemet - det kunne tænkes, at de faldt over noget, der kunne interessere offentligheden.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Jeg kan se at sagen er sluppet ud på Facebook ...

Og her ser det ud til at være uddybende oplysninger:

http://fb.DMEF.dk/


En ubehagelig sag, hvor man kun kan gisne om afsættet for sagen.


Som i så mange andre sammenhænge, der er flerfacetteret, handler det om at "komme hele vejen rundt om grøden" ... thi det der umiddelbart ser rigtig eller forkert ud fra én vinkel, det kan se fuldstændig omvendt ud fra en anden vinkel.

Generelt kan man sige, at der findes mennesker (fx men ikke begrænset til visse læger), der har det meget svært i en flerfacetteret (og i substansen filosofisk) diskussion om bla. virkelighedsbegrebet.


Jeg er af den opfattelse, at Forskningsklinikken for funktionelle lidelser http://funktionellelidelser.dk/ under Per Finks ledelse skylder offentligheden 1) en overordnet forklaring på, hvorfor man i konkrete sager ikke ønsker en dialog men derimod en konfrontation af en sådan voldsom karakter, at det principielt fremadrettet måske kan skade både patient og de pårørende og 2) at indgå og forsøge imødegjort en (læge)faglig opposition til den tangent som forskningsenheden bevæger sig ud af, ligesom 3) inklusionskriterierne til enhedens pågående forskning og eksperimentielle "behandlinger", den bør brydes med andre kompetente fagspecialer i ind- og udland end alene psykiatrien.

I det konkrete tilfælde forstår jeg, at der er tale om en patient med grundlidelsen: Myalgisk Encefalomyelitis (ME), der er klassificeret i WHO's International Classification of Diseases (ICD) under kategorien: Other disorders of the nervous system -> Other disorders of brain -> Postviral fatigue syndrome : med ICD-10 diagnosekoden G93.3, der iflg. stående tiltrædelse tilpligter Danmark at implementere afsnittet i den nationale dignosekontekst. I praksis listet i SKS http://medinfo.dk/sks/brows.php hvor tilstanden således er at finde under afsnit D -> Klassifikation af sygdomme -> Sygdomme i nervesystemet -> Andre sygdomme i nervesystemet -> Andre hjernesygdomme -> Postviralt træthedssyndrom, med diagnosekoden DG933 og videre -> Benign myalgisk encefalomyelitis : DG933A.

Man kan altid være (læge)fagligt uenig om 1) et givent klassifikationssystem og 2) den operative anvendelse af samme, ligesom man i det daglige kliniske arbejde kan a) tage fejl, b) være uvidende eller 3) ganske enkelt uenig i nationale og internationale kollegers opfattelse.

Men den type uenigheder løses ikke - heller ikke i konkrete sager - ved magtdemonstrationer, men derimod ved en seriøs faglig dialog, herunder at lade andre fagspecialer end det man selv står for komme til orde - og det gælder principielt begge veje.

Samtidig skal man i den medicinske virkelighedsdiskussion, særligt omkring det såkaldte MUS-begreb (Medically Unexplained Symptoms) ihukomme, at: absence of evidence is not evidence of absence (fravær af evidens/dokumentation er ikke evidens/dokumentation for fravær) - men det kræver måske en mere fagfilosofisk tilgang til området end de hovedansvarlige i denne sag evner?


Jeg er derfor i kontekst af den opfattelse, at nærværende sag kunne have været løst på en langt mere elegant og hensigtsmæssig måde - og man må efterfølgende spørge sig selv og andre, hvorfor forskningsenheden med de hovedansvarlige som den stærke part i sagen m. tilhørende formodet opbakning fra tilsynsmyndighden på området, de ikke har ladet ind- og udenlandsk fagspecialer med kontakt til patienten og familien vægte mere i afgørelsen om, hvorvidt man - på egen eller andres foranledning- skulle intervenere i sagen på denne aktuelt beskrevet temmelig uhyggelige måde.

Er der en generel faglig diskurs i forskellige lag og nivauer, der er blevet fejet grundigt ind under gulvtæppet, måske fordi den har været for ubehagelig at tage i fuld offentlighed, da den måske er gået de overordnede sundhedsøkonomiske mål imod?

Har man måske manipuleret med fakta for at få et bestemt verdensbillede til at passe ind i nogle bestemt overordnede rammer?

Og flere andre spørgsmål kan givet stilles ...


Svarene kender jeg ikke, men måske en dygtig journalist kan muldvarpe sig frem til, hvad der er op og ned i den overordnede kontekst, hvor vi aktuelt "blot", ser en flig af konsekvensen af en overordnet stillingtagen eller måske mangel herpå ...

[L.S.]

Jeg kender kun til sagen fra dine indlæg her TG.

Afsættet for 'hjemmevisitten' er jo nok så relevant.

Spørgsmålene hober sig ganske rigtigt op.

Enig, dygtige journalister, kom frit frem - ham der nyligt fik Cavlingprisen burde være oplagt.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Den del af virkeligheden har i hvert fald ikke forsømt, at skaffe sig taletid i den offentlige debat for at prædike det "glade budskab" såvel højt som lavt.


Vi var nok nogle stykker, da dette "modefænomen" dukker op i en version 2.0 upgrade, der ikke fuldt ud var og fortsat ikke er enig i inklusionskriterierne til området.

Men "firmaets" propagandamaskine kører for fulde omdrejninger og kræver sin "fuel" for at holde farten ... over hvor mange lig det bliver ... det må så tiden vise.

Her midt i agurketiden er pressen til falds for alt hvad, der kan brygges en historie på ...

http://www.b.dk/nationalt/jeg-vil-sa...n-jeg-kan-ikke

http://www.b.dk/nationalt/85.000-lider-af-hypokondri

mf ...


Men derfra og så til at slutte at 85.000 patienter, der løber til læge med: klager over fysiske symptomer, der volder dem besvær og bekymring, men hvor der ikke (uanset grunden) kan findes et tilfredsstillende fysisk grundlag for symptomerne, de løber en alvorlig risiko for at blive anset for de rene hypokondere ... der bør der være et stykke vej rent fagligt ... med mindre det er en omgang populistisk reklamepladder, man her har gang i for at "skaffe kunder" i "somatiseringsbutikken".


Det er fx kendt faglig viden, at en MS-diagnose er svær at stille i initialfasen.

Der går iflg. Per Soelberg Sørensen i gennemsnit ca. 7 år fra en patient med sclerose oplever sine første symptomer til der foreligger en endelig diagnose.

I den mellemliggende tid "svæver" patienten i "ingenmandsland" og løber en forhøjet risiko for at få prædikaten: funktionel lidelse / somatiserende patient på sig ...

Det er der desværre historisk set eksempler på ... også hvor det har betydet en nedtur for patienten både ehvervsmæssigt, økonomisk og personligt.


Og jeg vil her gerne gentage den definition, der anvendes af overlæge, ph.d., dr.med. Per Fink, Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital:

Ved funktionelle eller somatiserende tilstande forstås tilstande, hvor personen klager over fysiske symptomer, der volder besvær og bekymring eller får vedkommende til at gå til behandler, men hvor der ikke kan findes et tilfredsstillende fysisk grundlag for symptomerne.

Kilde: http://www.psykiatrifonden.dk/forsid...nelle+lidelser


Selvf. skal de der lider af sygdomsangst have hjælp, i det omfang det er muligt - men det betyder omvendt ikke, at man skal skræmme somatisk syge mennesker fra at gå til lægen med deres symptomer og heraf afledte bekymringer, fx ved en populistisk opreklamering af tilstanden "helbredsangst", uden at reklamefremstødet finder sit afsæt i en substantiel videnskabelig forankring.

Når vi holder patienter hen og "ser tiden an", så er der en gruppe patienter, der løber risikoen for, at deres somatiske sygdom forværres eller at de afgår ved døden pga. manglende behandling af deres sygdom.

Og igen er inklusionskriterier og prævalensen interessante størrelser, som man bør forholde sig til ud fra en videnskabelig vinkel.

I en forskningsmæssig kontekst bør man derfor have adgang til at foretage langtidstudie af patientgruppen, der får plastret etiketten: somatisering, helbredsangst osv på sig.

Og samtidig bør man være opmærksom på, den stigmatisering en sådan diagnose kan trække efter sig - også i en arbejdsmæssig og økonomisk kontekst, hvorfor der her bør gøres gældende, at at diagnosticering og "behandling" omfattes af et omfattende erstatningsansvar, der kan rumme de dokumenterede tab, som en fejldiagnose evt. påfører patienten.


Det er selvf. i sidste instans Sundhedsministerens ansvar, at patienter ikke fejlbehandles, herunder eksperimentielt behandles imod sin vilje og at der ydes passende erstatning, skulle der alligevel være patienter, der fejldiagnostiseres og fejlbehandles med afsæt i fx en somatiseringestese.

Og her er det selvf. her helt afgørende, at det ikke er de(n) diagnostiserende og behandlende lægefaglig(e), der skal vurdere klagens omfang, men at man som patient / pårørende kan påberåbe sig retten til at anvende sine egne jurister og vidner, herunder lægefaglige vidner, med fuld adgang til samtlige lægefaglige oplysninger samt som en selvfølgelighed patienten, herunder selvf. også såfremt en sådan sag, eller dele heraf, når frem til retssystemet.

Men retten til egne jurister og fagpersoner er jeg helt sikker på, at den til enhver tid siddende Sundhedsminister vil håndhæve med fast hånd, thi det modsatte vil altid kunne tolkes i obstruerende og konspirerende retninger.

Og den til enhver tid siddende Sundhedsminister ønsker næppe at ende under mistanke for fx at medvirke til sammen med embedsmandsvældet, udvalgte behandlere mf. at obstruere eller konspirere imod patienter i dette land, fx med afsæt i en sundhedsøkonomisk agenda.

[TimeGuest]

Slinger i den psykiatriske branche er åbenbart ikke et ukendt fænomen:

http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Uds...4/24134604.htm

http://podcast.dr.dk/P1/p1_dokumenta...1304251403.mp3

... sagen blotlægger, hvordan man i branchen i årevis, uden egentlige alvorlige konsekvenser, kan leve ret fint i den vildfarelse, at man som speciallæge i psykiatri nærmest: "kan gå på vandet".

Udsendelsen blotlæger samtidig, at der i Sundhedsstyrelsen, er hvad vi kunne betegne som: god plads til forbedringer i arbejdsgangen ...


Hvorvidt hele "cirkusset" omkring de såkaldt "funktionelle lidelser" er lige så eller mere betændt med Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren i spil ... ja, det kan vel kun en egentlig kulegravning af det specielle område være med til at afdække.

Men med det i denne tråd tidligere omtalte, kan man vel kun gætte på, hvad man kunne hænde at finde ...

[østerbro]

Bispebjerg hospital har en lidt anden indgangsvinkel på samme, se side 4 i tema
Birket Smidth http://www.bispebjerghospital.dk/NR/...EMA2006nr4.pdf

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af østerbro

Bispebjerg hospital har en lidt anden indgangsvinkel på samme, se side 4 i tema
Birket Smidth http://www.bispebjerghospital.dk/NR/...EMA2006nr4.pdf

Det ligner ellers til forveksling den vanlige omgang karlsmart fortælling fra den psykiatriske persongruppe med fokus på: helbredsangst, hvortil Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus også hører til ...


Den egentlige "lakmusprøve" på om det er et sundhedsøkonomisk ærinde man går, det er at sætte fokus på den påståede prævalens for tilstanden.

Almindeligvis er der faglig konsensus om at prævalensen for: Hypokondri ("sundhedsangst") i vestlige lande ligger omkring 0,2 - 1,3 % alt efter hvilke inklusionskriterier der anvendes.

Dertil kommer den differentialdiagnostiske stillingtagen (idet "helbredsangst" kan maskere andre tilstande).

I almen praksis ses "helbredsangste" patienter måske en kende oftere (nogle undersøgelser peger på 4 - 6 %), men vi taler stadig om marginaler.

Så når en væsentlig større procentdel af befolkningen "pludselig" begynder at lide af "helbredsangst", og alle mulige og umulige tilstande herunder egentlige fejldiagnostiserede tilstande inkluderes, så bør man forholde sig kritisk til afsættet for postulatet.

Umiddelbart ser jeg ikke den store uenighed imellem Bispebjerg og Aarhus ... profeterne bræger op i begge byer ... så det ...


Omvendt kunne man forestille sig et tankeeksperiment, hvor psykisk sygdom, herunder en diagnose ingen for området dækket af WHO's ICD F45 klassifikation (de såkaldte: somatoforme tilstande) fluks udløste maximal samfundsstøtte til de berørte, herunder en indiskutabel adgang til adækvate sundhedsundersøgelser samt en tilsvarende indiskutabel adgang til socialøkonomisk kompensation (førtidspension, fleks etc.).

Den samfunds-/sundhedsøkonomiske agenda ville i et sådant tænkt scenario givet være vendt på hovedet og her handle om, at så få som mulig fik en psykiatrisk diagnose hæftet på sig ... aktuelt - som systemet fungerer i dag - synes det omvendt som om tendenser er stik modsat heraf, idet så mange som muligt sendes i retning af at få konverteret egentlig fysisk sygdom til psykisk sygdom (hvilket passer fint ind i en finanslovspolitisk kontekst, hvor psykiatrien netop brødfødes af satspuljen).

Det kan man så tænke over ... ligesom man kan tænke over de overgrebsmetoder, afledt af en mulig spareagenda, der kunne tænkes bragt i spil for at nå de opsatte mål vedr. minimering af forbrug af sundheds- og socialøkonomiske ydelser.

Tvangsindlæggelse og tvangsbehandling på kanten eller ud over kanten af juraen vedtaget på Tinge kunne måske være et anvendt arbejdsredskab ... hvis formålet helligere midlet ... hvem ved ... man kunne vel håbe på nogen i omegnen af den 4. statsmagt gad grave lidt ned i substansen.

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Det er simpelthen uhyggeligt at en mand som Arne Mejlhede ikke bliver stoppet....

Og måske spankulerer der flere i den kategori rundt inden for det psykiatriske fagspeciale og antager (i deres vildfarelse), at de nærmest "kan gå på vandet"?


Det forekommer mig, at der både i Aarhus og Bispebjerg måske vil kunne findes kandidater i samme skuffe ...

Hvis jeg selv havde et barn/ung der blev udsat for noget af det rygterne fortæller om sker inden for trådens kontekst, så ville jeg da blive fløjtende arrig og trække nogle af landets bedste advokater på banen ...

Mejlhede er her vel "bare" "en lille fisk" i den store kontekst?