For syg til arbejdsprøvning/virksomhedspraktik

[E-M]

Kære jer
Jeg er en 41 årig kvinde der for 1 år siden blev sygemeldt pga sekundær addison (min krop producerer ikke kortisol, som er kroppens stresshormon). Derudover har jeg igennem mange år haft kroniske smerteproblemer, (endometriose) som er tiltaget efter addison. Jeg har også lige fået konstateret hashimoto (lavt stofskifte). Jeg er multiallergiker og lider også af kronisk forstoppelse. Jeg tror det var det hele

Jeg har for nogle år siden, i forbindelse med et lederjob, haft en paragraf 58. Jeg endte dog med at blive fyret pga sygdom. Jeg er blevet fyret mange gange grundet sygdom. Jeg er sygeplejerske og har nok kørt for hårdt på og ikke lyttet til min krop. Jeg har været syg længe med addison og da jeg fik diagnosen og startede på medicin, stoppede min krop helt med at producere kortisol (en bivirkning man får, når man får tilført kortisol via medicin).

Kort om mit funktionsniveau. Jeg er blevet super sensitiv for alle lyde, støj, mange mennesker, sociale sammenhænge og alt der har med at skulle noget. På en god dag, har jeg max 2 timer i mig (hvor jeg kan lave lidt mad, gå i bad, ordne lidt hus osv). Disse "gode" dage, har jeg måske 1-2 af om ugen. Jeg ligger ned 21-22 timer i døgnet. Hvis jeg bliver presset og her taler vi bare om at skulle gå i bad, købe ind osv. så får jeg ekstrem kvalme, mavepine, får diarré, bliver ekstrem grådlabil og bliver træt som et alderdomshjem. Jeg lider af ekstrem træthed og stærke smerter i underliv, tarme, muskler og led. Jeg får depotmorfin for dette.

Jeg er blevet forlænget med sygedagpenge i 69 uger. Nu vil kommunen "arbejdsprøve" mig. Jeg der ikke engang kan tage til lægen uden at være fuldstændig smadret i flere dage efter. Min læge er rasende, da han mener, at jeg ikke er stabil nok og måske aldrig bliver det. Men min sagsbehandler (som i øvrigt er den 5 i rækken jeg har fået på 1 år) siger at jeg SKAL vurderes. De vil opstarte mig på 2 timer om ugen til at starte med (det har jeg forlangt). Men jeg ved at det aldrig vil gå og at jeg vil blive såååå syg og dårlig
Jeg skal jo tydeligvis igennem dette forløb, selv om jeg er hundesyg. Jeg kan jo ikke engang klare at være hjemme uden at blive dårlig. Vi ser ingen mennesker mere, jeg er blevet helt isoleret da jeg intet støj kan klare, samt det sociale dræner mig fuldstændig. De skal finde et sted der kan tilgodese alle disse behov og jeg skal have mulighed for at ligge ned, da jeg kan blive hurtigt dårlig.

Hvad gør jeg? På den ene side vil jeg gerne bare have det overstået, så jeg kan komme videre til en afklaring, som jeg håber bliver fp. Men jeg er bange for mit liv og at jeg får det så dårligt, at jeg intet kan. Alt er jo så skrøbeligt i forvejen