Søger en person med erfaring..

[SmallAngel]

Nu har jeg så sorteret mine papirer og sendt en mail afsted til min SB..
-men jeg er en lille smule spændt i maven, på alt det som skal ske, fremover, da alt er gået så langsomt de sidste 5 år, og i bare disse dage er der sket mere i mit hoved end på de 5 år..

Jeg er aldrig rigtigt blevet "sat ind i min sag".. -Hvis man kan sige det sådan, og jeg ved ikke hvad man skal lægge vægt på, hvad der skal stå, og hvad ting kan medføre og udledes af hvad der står.. Altså hvad skal der stå i mine lægelige papirer før det medfører gavn for mig, og hvad kan gøre gavn for kommunen? Det meste er jo foregået forbi mit hoved med advokat, forsikring, læger osv, fordi jeg havde værge på sagen dengang..

Så hvis der er en person herinde, som er god til at forstå hvad de lægelige papirer betyder for mig og eventuelt kommunen, så vil jeg rigtig gerne i kontakt med dem, og oplæse de væsentligste papirer.. Jeg har både fastnet og skype, og mobil.. Jeg tror det vil kunne give mig en bedre forståelse for min nærmere sortering hvis jeg skal til det §17..

Knus og kram til Jer alle, og tak for den store hjælp indtil videre..

[annagw]

Hejsa

Det er altid en kæmpe fordel om sagsbehandleren indstiller en til førtidspension jvf. pensionloven §18.
Hvis man søger jvf. pensionsloven §17 på foreliggende grundlag behandles sagen udelukkende ud fra de oplysninger der findes i sagen. Langt de fleste får afslag på en §17 på foreliggende grundlag.
Det giver på sin vis mening i og med at årsagen til, at sagsbehandleren ikke indstiller til førtidspension, er fordi denne mener at der mangler oplysninger i sagen.
Samme oplysninger som pensionsnævnet vil lægge til grund for et afslag.
Dermed ikke sagt at du skal lade være med at søge selv, for nogle får tilkendt førtidspensionen efter at have søgt §17 på foreliggende grundlag - jeg siger bare, at det er bedre at have sagsbehandlerens opbakning.

For at vurdere hvordan du står i forhold til at få tilkendt førtidspension, er vi nødt til at vide følgende:

Hvad står der i dine lægepapirer angående funktionsevne/funktionsniveau, arbejdsfunktionsevne og behandlingsmuligheder?
For at få tilkendt førtidspension skal behandlingsmulighederne være udtømte - dvs. alt skal være forsøgt.

Hvordan forholder kommunens lægekonsulent sig til dine lægepapirer? Giver lægekonsulenten den behandler der har skrevet statusattesten/udtalelsen ret i dennes konklusioner?
Hvis det i lægepapirerne eller af lægekonsulenten menes at der er yderligere behandlingmuligheder, vil du formodentlig få afslag på førtidspension, i og med at der må formodes at være chance for, at du kan få det bedre hvis den og den behandling forsøges.

Hvornår har du sidst været i arbejdsprøvning - om nogensinde - og hvordan gik det?
Du slipper ikke udenom et arbejdsprøvningsforløb hvor din arbejdsevne dokumentere grundigt. Her lægges der vægt på hvor mange timer du er i stand til at være tilstede, hvor mange pauser du har brug for samt hvor effektivt du arbejder når du arbejder.
Dette skal dokumenteres for at det skal vurderes hvorvidt du vil kunne klare et flexjob.

Vh. Anna

[Carmen]

Oprindeligt indsendt af SmallAngel

Nu har jeg så sorteret mine papirer og sendt en mail afsted til min SB..
-men jeg er en lille smule spændt i maven, på alt det som skal ske, fremover, da alt er gået så langsomt de sidste 5 år, og i bare disse dage er der sket mere i mit hoved end på de 5 år..

Jeg er aldrig rigtigt blevet "sat ind i min sag".. -Hvis man kan sige det sådan, og jeg ved ikke hvad man skal lægge vægt på, hvad der skal stå, og hvad ting kan medføre og udledes af hvad der står.. Altså hvad skal der stå i mine lægelige papirer før det medfører gavn for mig, og hvad kan gøre gavn for kommunen? Det meste er jo foregået forbi mit hoved med advokat, forsikring, læger osv, fordi jeg havde værge på sagen dengang..

Så hvis der er en person herinde, som er god til at forstå hvad de lægelige papirer betyder for mig og eventuelt kommunen, så vil jeg rigtig gerne i kontakt med dem, og oplæse de væsentligste papirer.. Jeg har både fastnet og skype, og mobil.. Jeg tror det vil kunne give mig en bedre forståelse for min nærmere sortering hvis jeg skal til det §17..

Knus og kram til Jer alle, og tak for den store hjælp indtil videre..

SmallAngel - jeg tror altså, du skal tilbage i din oprindelige tråd, din forhistorie taget i betragtning.

annagw råder dig super, men din forhistorie er væsentlig i forhold til, hvor du står lige nu.

Bare min ydmyge mening :-)

[SmallAngel]

Er ret ny jo, så skal lige finde ud af det.. Hehe
Link til min første tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=17146

Jeg finder lige papirene, og skriver konklusionerne ind Anna.. Knus..

[Carmen]

Oprindeligt indsendt af SmallAngel

Er ret ny jo, så skal lige finde ud af det.. Hehe
Link til min første tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=17146

Jeg finder lige papirene, og skriver konklusionerne ind Anna.. Knus..

...jeg er selv ret ny, SmallAngel, så det var ikke ment bedrevidende eller irettesættende, men din forhistorie med mange års stilstand er ret speciel, derfor mit ydmyge råd :-)

Og det med at skrive konklusionerne er en rigtig god idé!

[SmallAngel]

Oprindeligt indsendt af annagw

For at vurdere hvordan du står i forhold til at få tilkendt førtidspension, er vi nødt til at vide følgende:

Hvad står der i dine lægepapirer angående funktionsevne/funktionsniveau, arbejdsfunktionsevne og behandlingsmuligheder?
For at få tilkendt førtidspension skal behandlingsmulighederne være udtømte - dvs. alt skal være forsøgt.

Hvordan forholder kommunens lægekonsulent sig til dine lægepapirer? Giver lægekonsulenten den behandler der har skrevet statusattesten/udtalelsen ret i dennes konklusioner?
Hvis det i lægepapirerne eller af lægekonsulenten menes at der er yderligere behandlingmuligheder, vil du formodentlig få afslag på førtidspension, i og med at der må formodes at være chance for, at du kan få det bedre hvis den og den behandling forsøges.

Hvornår har du sidst været i arbejdsprøvning - om nogensinde - og hvordan gik det?
Du slipper ikke udenom et arbejdsprøvningsforløb hvor din arbejdsevne dokumentere grundigt. Her lægges der vægt på hvor mange timer du er i stand til at være tilstede, hvor mange pauser du har brug for samt hvor effektivt du arbejder når du arbejder.
Dette skal dokumenteres for at det skal vurderes hvorvidt du vil kunne klare et flexjob.

Vh. Anna

Jeg har en masse, masse, masse papirer så jeg skriver ikke det hele ind men her er det væsentligste:

Speciallæge i neurologi Kurt Virring Søren skriver d. 20.04.2006
Bevæger med diffus let indskrænket bevægelighed i alle retninger og angiver ømhed ved sidebøjning og sidedrejning mod venstre. MR Scanning og rgt af col cer viser tegn på lille ligamentlæsion mellem processus spinosus på C2 og C3 på over 3 mm. samt kronisk ligamentlæsion mellem C3 og C4, hvor der er ca. 1 ½ cm.
Diagnose: Commotio Cerebri (følger efter hjernerystelse)
Distorsio columnae cervicalis sequelae (følger efter forvridningstraume mod halshvirvelsøjlen)
Konklusion: Tilstand må vurderes som stabil og har antaget en blivende karakter. Der er ikke forslag til yderligere undersøgelse eller behandling. Det vurderes højst sandsynligt at der er sammenhæng mellem skade og tilstand.

Neuropsykolog Torben Giehm-Reese skriver d. 30.10.2006:
Konklusion: ved de kognitive prøver ses der usikker funktion ved tænkning og abstraktion, men her er resultatet rimeligt, når der er meget ro og god tid. Meget nedsat indlæring med ringe overlapning af det indlærte. Meget nedsat hukommelse. Overblikket er meget nedsat ved normal tid, lidt bedre ved god tid. Upåfaldende ved konstruktionelle spatiale færdigheder. Tydeligt nedsat simpelt visuomotorisk tempo, og også tydeligt nedsat komplekst visuomotorisk tempo, hvor patienten har flere pauser undervejs, hvor hun konfererer med sig selv, og derfor i en hverdag nemt vil kunne afledes her. Hun udtrættes meget.

Samlet således en hel del følger efter trafikuheldet. Jeg mener derfor helt klart, at man skal tage hånd om denne patient og få sat funktion op mhp. at træne med hende og se på, hvordan man får hende længst muligt i en hverdag. Hermed sent til Hjerneskaderådgivningen.

Hjerneskaderådgivningen skriver d. 05.07.2007:
Fysisk: Sabina har siden ulykken haft daglig hovedpine samt nakkesmerter. Tager Ibumetin 600mg samt Pamol 500mg herfor.

Udtrætning: Sabina udtrættes og har brug for hyppige pauser og hvil i løbet af dagen. Det er alment kendt at hjerneskade medfører træthed. Træthed og udtrætning forringer de kognitive færdigheder, hvilket vi også oplever i forhold til Sabina.

Kognitivt: Det er afgørende, at Sabina er udhvilet, og at der ikke er uro på hjemmefronten og for mange uløste problemer.

Opmærksomhed: Ved nye og ukendte opgaver, er det vigtigt at Sabina ikke forstyrres eller afbrydes, da hun let mister tråden og har vanskeligt ved at genoptage opgaven. Hun har behov for hyppige pauser og afveksling for at opretholde evnen til at koncentrere sig.

Hukommelse: Sabina har en god hukommelse, men det er væsentligt at der er meget ro omkring hende, og at hun ikke skal modtage flere beskeder på en gang.

Executive funktioner: Vi oplevet at Sabinas væsentligste vanskeligheder drejer sig om overblik, planlægning og problemløsning, som er færdigheder placeret i frontallapperne. Vi oplever klart at Sabina fungerer bedst, når der er personer tæt på hende til at hjælpe med at strukturere, planlægge og problemløse. Vi oplever at Sabina har meget brug for en person, hun kan kontakte, når der opstår uforudsete hændelser f.eks. omkring økonomi, familiære forhold og til støtte i dagligdagen.

Konklusion: Sabina har deltaget på kurset UPS, på ugentligt timetal på 10. Har fremmødt stabilt (blev vækket om morgenen, blev afhentet i taxa, alt var planlagt). Vi oplever en markant forandring dels i forhold til Sabinas fremmøde, humor og motivation, når der har været problemer som hun ikke har kunnet overskue. Det har været afgørende for hendes funktionsniveau, at der er personer omkring hende til at hjælpe og støtte op, når det har været svært. I det videre forløb vil vi herfra foreslå, at Sabina tilknyttes hjemmevejleder for at sikre, at hun jævnligt har kontakt til en person, der kan støtte på omkring de problemer, der opstår. I forhold til uddannelse / job er det væsentligt at tage udgangspunkt i noget, som Sabina selv er motiveret for. Grundet ovennævnte vanskeligheder omkring overblik, planlægning, problemløsning, udtrætning og smerter, mener vi det er relevant at tilbyde Sabina uddannelse eller job på særlige vilkår.

Psykolog og neropsykolog Teit Juel Jensen skrev d. 02.11.2009:
Vurdering og konklussion: På baggrund af den videre undersøgelse vurderes det yderligere at SHR er karakteriseret ved en række markante vanskeligheder med hensyn til en række kognitive funktioner. Det vurderes at dette resultat er helt foreneligt med postcommotionelt syndrom. Det vurderes således at SHR er karakteriseret ved
- særdeles markante vanskeligheder med hensyn til koncentrationsevne
- særdeles markante vanskeligheder med hensyn til auditiv deklrativ hukommelse
- trådtab
- nedsat overblik
- vanskeligheder med hensyn til eksekutive funktioner
- markante vanskeligheder med hensyn il forarbejdningshastighed

Det vurderes endvidere at SHR er karakteriseret ved en kronisk smertetilstand. SHR er plaget af smerter i nakke og skuldre og har konstant hovedpine. Det vurderes, at SHR yderligere er plaget af hurtig udtrætning og øget støjfølsomhed. Det vurderes endvidere, at SHR er præget af en række symptomer på et emotionelle område. SHR's kognitive vanskeligheder gør det meget svært for hende, at håndtere almindelige situationer som ikke er kendt på forhånd. Hun stresses let og mister overblikket, bliver irriteret og ked af det. Der er tale om et symptombillede, der omfatter lettere angstsymptomer uden der er tale om en egentlig angsttilstand, humørsvingninger med tristhed og irritabilitet, søvnproblemer og nedsat energi. Det vurderes at symptomerne ikke er udtryk for en depressionstilstand, men snarere et led i det post-sommotionelt syndrom.
Det vurderes endvidere, at SHR er præget af en række personlighedsmæssige vanskeligheder. Disse vanskeligheder vurderes at have sammenhæng med det beskrevne postcommotionelle syndrom. De vigtigste træk ved de personlighedsmæssige vanskeligheder omfatter: særdeles begrænsede socio-emotionelle ressourcer til at håndtere belastninger, en stærk sårbarhed for at blive overvældet af dagliglivets krav og belastninger, en tendens til tilbagetrækning, tendens til at bekymre sig også hvor det ikke er nødvedigt, langsom problemløsning, samt problemer med at omstille sig. Der ses samtidig tegn på en række personlighedsmæssige ressourcer, som omfatter grundlæggende evner for empati, introspektion og selvrefleksion, samt egenskaber så som hjælpsomhed, venlighed, varme, sensitivitet same ligefremhed. Samlet set vurderes det at SHR er præget af nedsat kapacitet til at håndtere belastninger. Det vurderes at hun har en sårbarhed for at blive overvældet af dagliglivets krav.

Det vurderes endvidere, at SHR er præget af problemer med hensyn til ADL-funktioner, i form at vanskeligheder med hensyn til madlavning, opvask, tøjvask m.v.

På baggrund af det samlede testbillede vurderes det, at der ganske utvetydigt er tale om, at den overvejende del af SHR's vanskeligheder er direkte - og må forstås som følger efter- trafikulykken 25.10.2003

Det vurderes, at den samlede tilstand i meget høj grad påvirker SHR's arbejdsevne. Det vurderes således ud fra en kombineret klinisk psykologisk, neuropsykologisk og revalideringspsykologisk helhedsbetragtning, at SHR's arbejdsevne er vedvarende nedsat i svær grad i ethvert erhverv. Hendes vanskeligheder vil udgøre en barriere for hende i enhver arbejdsmæssig sammenhæng. Det vurderes at arbejdsevnen er nedsat i sådan grad, at det vil være realistisk at etablere fleksjob. Det kan anbefales at arbejde i denne retning som et vigtigt led i arbejdet på at få etableret en dagligdag, som SHR skal fungere og trives i. Det vurderes endvidere , at der er mulighed for via et psykologisk samtaleforløbat støtte SHR på en række områder og at dette vil kunne øge muligheden for at hun vil kunne bestride et fleksjob. Herudover vurderes det, at der ikke foreligger yderligere mulighed for ved psykologiske behandlingsforanstaltninger at ændre afgørende på SHR's tilstand eller funktionsniveau. Hendes funktionsniveau vurderes som i alt væsentligt stationært.


-Udover dette har jeg en udtalelse fra kommunens lægekonsulent
Bodil Nørgaard d. 02.01.2007 som understøtter tidligere udtalelser og friholder mig fra aktivering.

[SmallAngel]

-Og jeg har været i 4 arbejdsprøvninger.. Hvoraf de 2 måtte jeg ophøre tidligere end 3 mdr, pga. smerter og kognitive problemer.. (I en børnehave som medhjælper, og på en handicap institution som medhjælper) Den 3 ophørte pludseligt da de mente jeg hørte under på et psykisk værested i stedet for, og den 4 er ikke gjort færdig endnu. Der stoppede jeg fuldført på 10 timer, i august, men med ustabilitet grundet smerter og kognitive problemer..

De 3 første er således erklæret utilstrækkelige af min sagsbehandler...

[Huldra]

hold op hvor har du en god sætning nederst i dine indlæg.. jeg må le højt..

jeg husker altså ikke lige hvad I kalder den slags sætninger.. beklager..

[SmallAngel]

Øøhm, signaturen? Det der citat jeg har sat ind?

[annagw]

Ja, det må være signaturen. Jeg syntes også at den er sjov

Jeg syntes det lyder som om at du vil have okay chancer for en pension. Hvis du har 10 timer i dig og samtidig har svært ved koncentration m.m. så du ikke arbejder særlig effektivt...

Min mening er at du må være arbejdsprøvet nok efterhånden.
Men igen; det er virkelig svært at vurdere hvad de kan finde ud af at mene på kommunen. Hvad siger din sagsbehandler i forhold til førtidspension?