Lægekonsulenter m.fl. og lovgivning

[buster]

Hmm..undskyld men jeg har svært ved at se hvordan en ADMINISTRATIV MEDARRBEJDER(lægekonsulent!) kan udtale sig om funktionsevnen hos den enkelte borger, eftersom denne ADMINISTRATIVE MEDARBEJDER aldrig fx møder borgeren (-ej heller i borgerens hjem fx)

...bare lige en strøtanke!

Uanset hvordan man vender og drejer det: lægekonsulenten er og blir en kvaksalver i min verden når denne (læge)konsulent IKKE står under lægeloven!

...men det er så min mening/udtalelse og så kan denne mene lige meget hvad han/hun vil.

OG, ikke at forglemme: Det er Byrådet som er øverste ansvarlige arbejdsgiver for Lægekonsulenterne, og hvis ikke Byrådet stiller deres ansatte til ansvar for det arbejde de udfører, må det jo betyde at Byrådet er tilfreds med deres arbejde!?!.

Ps: der ER forskel i lovteksten på KAN og SKAL, set udfra SB synspunkt -men så syns jeg da at det ville klæ samtlige af DK´S sb at stole på speciallæge erklæringerne og hvis man er i tvivl om disse, ja, så er jeg da sikker på at speciallægen gerne tage imod en henvendelse fra sb, det har jeg da kun oplevet positivt!
HUSK, lovgivningen er i forvejen sådan at ALLE læger(og nej, her taler jeg ikke om administrative medarbejdere!) har PLIGT til at skrive i et let forståeligt sprog.

[gunvor]

Hej herinde.

Jeg ved godt, jeg afleder tråden en smule, men mener det er central for at forstå det iboende problem i såvel arbejdsevnemetoden, lægekonsulentens rolle og for den sags skyld SB rolle i tolkning af lægefaglige oplysninger.

Til start til jeg henvise til min tidl. tråd, hvoraf det fremgår hvad en spec.lægeerklæring skal indeholde: http://www.k10.dk/showthread.php?t=16371

Udover man bør give specifikke spørgsmål forud til en sådan, hvilket ikke altid sker, så bør den i korte rids opbygget på flg. måde:

Tidligere sygdomme:
Nuværende sygdom:
Aktuelle subjektive symptomer (klager):
Aktuelle subjektive funktionsniveau
Relevante sociale oplysninger
Objektiv undersøgelse:

Konklusion:
Årsagssammenhæng
Diagnose:
Behandling:
Prognose:

Nedenstående vil ikke altid være at finde i spec.lægeerklæring, medmindre det har relevans for spørgsmålene el. rekvirent.
Varige skånehensyn:
Varigt mén:
Varigt erhvervsevnetab
Revalideringsmuligheder:
Stationærtidspunkt:
Vurdering af psykisk fremtoning

Hvorfor skriver jeg så metode, jo fordi der eft. min mening er forks. tilgange til dels undersøgelsen og udfærdigelsen af spec.lægeerklæringen.

Hvis vi nu ser bort fra de erklæringer, der ikke opfylder ovenstående, for de forekommer jo også, ligesom det er blevet praksis blandt spec.læger at afsnittene nogle gange bliver skrevet sammen, således at det kan være svært at skelne dem klart fra hinanden, hvilket er centralt da forks. afsnit bygger på hver sin metode til at udsige sig noget om netop dette afsnit.

f.eks. subjektive symptomer og funktionsniveau = er patientens egne ord

og objektive: er spec.lægens "fund" v. såvel undersøgelse som f.eks. billeddiagnostiske fund ect.

Denne sidste blander altså 2 slags metoder sammen, nemlig læges "objektive" vurdering og de undersøgelser der foreligger i form af røntgen ect.

Her ser jeg 2 metodemæssige problemer: dels at der er en tendens til at undersøgelser via apparater bliver tillagt en stor vægt (har selv oplevet hvordan udmærket MR-scanning ikke helt svarede til mine oplevede symptomer), men der mangles erkendelse af selvom vi nu har MR og CT muligheder, har disse også deres begrænsninger, ligesom da vi kan havde røntgen var iboende begrænsninger.

Så er det spec.lægens objektive fund: dette bygger på en positivistisk tilgang til feltet, nemlig at den naturvidenskabelige metode. og at læger altid forholder sig objektivt til patient og dennes sygdom, hvilket jeg tror, der er mange herinde, som kan skrive under på ikke er fakta. Uanset forskningsfelt, mener jeg ikke, man kan forholde sig objektivt til noget, idet man jo trods man befinder sig i et arbejdsfelt, jo, ikke kan lade sin hele person blive hjemme. Dette afstedkommer bl.a. at nogle kigger m. et sæt briller og andre m. et sæt andet briller, hvorfor nogle herinde oplever, at deres sygdom el. symptomer ikke bliver betragtet objektiv, idet lægen ikke anerkender lige netop deres sygdom. Eller worse case scanrio: at det dermed skyldes noget psykisk, f.eks. hypokondri.

Så er der lægekonsulentens tilgang via hans normalt 1 stk. papir til SB, hvoraf det fra hovedet fremgår flg.: ” …bør indeholde kort sygdomsbeskrivelse, diagnoser, prognoser og sammenfatning – herunder beskrivelse af helbredsforholdenes virkninger og sociale samt erhvervsmæssige forhold.” Min personlige erfaring er at det pga. udformningen af siden fylder max ¾ A4, hvoraf sammenfatningen har overvægt. Dette sikkert begrundet i dels tid og pris for en sådan. Jeg forholder mig ikke til det rimelige i dette, men afhængig af hvor omfangsrig en sygehistorie patienten har, ja, så siger det sig selv, at jo større sygehistorie, jo mere bliver der kun skrabet på overfalden.

Det er ligeledes min personlige erfaring, at disse udfærdigede papirer fra lægekonsulent til SB hovedsageligt indeholder, spec.lægen/lægens diagnoser opremset, måske oversat til dansk, som tidl. anført herinde. Derved er der i denne fremgangsform/metode forsvundet flg.: begge subjektive tilgange fra patienten, og da lægekonsulenten i kraft af sit arbejdsområde jo ikke kommer i kontakt m. patient (el. burde gøre), ja, så er denne vinkel jo helt væk, og måske i bedste fald overladt til SB at holde for øje, hvilket denne eft. min mening ikke er uddannet til at se i et samlet billede i forhold til diagnoser ect. Hvis ikke ja, så bliver de pludselig usynlige = læs ikke eksisterende.

Her kommer arbejdsevnemetoden så ind, hvor der jo kan tales om barrierer. Og her støder man så på en anden metode, en diskurs, hvor barrierer er en vinkel for 12 delelementer i RP’en. Og hvoraf det fremgår under helbredsmæssige forhold flg. formål: ”.. at arbejde med elementet er at beskrive, om borgerens helbredsmæssige forhold står i vejen for anvendelse eller udvikling af de øvrige ressourcer.” Sætningsanalytisk oversat: bliver de helbredsmæssige barrierer derved set i lyset af noget, der skal udfordres via patientens egen motivation evt. vha. hjælpemidler for at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvilket jeg kan underbygge i flg. uddrag også fra Arbejdsevnemetoden s. 49: ” Endelig er formålet at beskrive, om borgeren har et skånebehov pga. eventuelle helbredsmæssige begrænsninger, som kan afhjælpes ved brug af hjælpemidler, mindre belastende arbejde el. lign.”

Og ikke mindst ved flg. sætning samme side: ” Hvis borgerens indstilling til en mulig relevant
behandling udgør en barriere (manglende lyst til og tro på behandling), er det desuden et
formål at søge at overvinde denne barriere.”

Samtidig kan jeg også underbygge, hvordan det gøres legalt for SB og lægekonsulent, at adskille tidl. spec.lægeudfærdigelse subjektive og objektive del via denne sætning fra side 50, samme kilde som før: ” I nogle situationer vil der være uoverensstemmelse mellem borgerens oplevelse af sit helbred og lægernes beskrivelse af de objektive fund..” Her henvises så til afsnittet i samme kilde s. 81, omkr. ”Uenighed med borgeren” hvoraf det fremgår, at SB via en dialog m. borgeren skal vurdere om denne uenighed skal kan tilføre sagen noget nyt el. ej, som kan give anledning til ”..ændret faglig vurdering eller afgørelse.” (stadig samme kilde og sidetal).

Ud fra dette må man derfor konkludere, at det ligger i SB’s hænder om en borgerens subjektive beskrevne smerter, funktionsnedsættelse ect. kommer med i sagen. Og ”parden me” herinde: dette bygger altså eft. min mening på en subjektiv metode, hvor også SB’s briller afgør om dette el. hint er relevant for sagen. Har en SB f.eks. de briller på at en bestemt sygdom drejer sig om manglende motivation, hypokondri el. andet, ja, så er det vel ikke sandsynligt, at SB dette relevant under helbred, men snarere under rubrikken: ”Borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv” Hvilket dermed slutter ringen for, hvornår noget er en udfordring, der skal overvindes og et uløseligt problem man må leve med. Som efter min mening er den diskurs, som er herskende på feltet.

Vi kender alle ordsproget: Alle veje fører til Rom, jeg vil her tillade mig, at sætte det i en lidt anden vinkel et det normalt bruges for at kunne sige noget kort omkr. ovenstående:

Vist man skal fastholde en positivistisk tilgang til det at komme til Rom, kunne man måle mange ting, bl.a. hvor hurtigt man kommer til Rom, da vi på forhånd har afgjort at målet er Rom. Men hvis man som Arbejdsevnemetoden påberåber sig et helhedssyn på menneske, ved vi alle godt, at målet måske ikke for alle er Rom, og ligeledes at nogle foretrækker tog, bil el. fly, måske afhængig af deres funktionsevne el. bare personlige perferrence.

Problemet m. Arbejsevnemetoden i lyset af ovenstående består efter min mening i flg.: i en sammenblanding af metoder, hvor det bliver helt uklart for såvel læger som SB (for ikke at nævne dem der udnytter svagheden i denne metode til øk. besparelser), hvornår man anvender hvilken, og hvorfor det bliver centralt: at det alt sammen alligevel ender op i et skøn (og dermed subjektivitet), hvilket man jo netop fra politisk hold ville eliminere mest muligt.

Det lader sig ikke gøre! Hvorfor jeg mener, se dette i øjnene, og lad os få en forskningsrapport, der ikke kun afdækker, hvor mange der kommer i mål (læs: for fleksjob el. FP) holdt op mod, hvor mange man ønsker der skal til Rom.

Mange hilsner

Gunvor


Et lille PS: sidste del af lægekonsulentens skriv ender tit m. enten bemærkninger el. skøn: hvorunder der er frit spil til netop disse forfærdelige smagsdommerudtalelser, som vi har set mange eks. på, kan få god plads. Men det centrale er: at trods de indføjet i en lægekonsulents udtalelse/attest, ja så bærer de alt for stor præg af subjektivitet og lægekonsulentens briller, som kan være farvet af såvel fremtidig indtjening, som egne preferrencer til forskellige sygdommes evidens på bjerget, som jo altid vil bære præg af ny viden el. paradigmeskift.

[popiae]

Nej, CURLS;

Jeg mener IKKE, at det er lægekonsulentens opgave at forklare funktionsnedsættelsen, andet end den rene oversættelse fra speciallægen.

Som du selv er inde på, har lægekonsulenten IKKE den faglige viden.
"Findes ca 200 forskellige diagnoser i rygsøjlen alene. De fleste med alvorlige og indgribende sygdom, som leddegigt"
Du skriver
"kan der f.eks. være ca. 200 diagnoser rygproblemer,"

Nej der er netop IKKE tale om alm. rygproblemer, men diagnosen betyder betændelsgigt. dette giver de samme symptomer og problemer, som ved leddegigt, dog med den forskel at det er rygsøjlen, som ødelægges, og ikke de forskellige led(som udgangspunkt).

Ikke at sammenligne med div skader, og slid, mv fra rygsøjle.

Kan kun blive bekrymret, hvis du til daglig arbejder med et felt, hvor du skal træffe beslutning om hjælp til syge/handicappede borgere, og selv vurdere på et grundlag du åbentbart ikke kender.

Hvis og når speciallæge beskriver evt. en mangelfuld erklæring, kan man jo netop spørge igen, især hvis man ikke mener at der er sammenhæng, imellem de objektive fund og symptomer.

Som de selv beskriver(antyder), vil lægen nok bare hjælpe patienten?
men her kan du så tage grueligt fejl, hvis du alene vurdere på objektive forandringer.

Der er især på det reumatologiske område, at borgere misforstås/svigtes, og har meget svært ved at få hjælp, fordi selv en mediciner, ikke kender til diagnosernes betydning og omfang, ej heller, ud fra hvilke indicer denne fastsættes.

Desværre har man heller ikke en rematolog, til rådighed i nogen af statsforvaltningerne, til stor skade for disse patienter.

VH POpiae

[curls]

I en beskrivelse fra en speciallægeudtalelse nævnes der diagnoser, funktionsnedsættelse osv... De er DISSE ord, som lægekonsulenten skal oversætte. Det er da klart, at en lægekonsulent skal beskrive disse på en mere forståelig måde, som sagsbehandleren kan forstå. En speciallægeudtalelse indeholder jo ikke kun diagnoser. Hvordan ville I ellers have, at lægekonsulenten skal beskrive andre ord, der står i de speciallægeudtalelser udover diagnoser??

Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, at funktionsnedsættelsen og arbejdsevne absolut ikke er det samme.... Det er sagsbehandlerens opgave at vurdere arbejdsevnen samlet ud fra en ressourceprofil - ud fra lægeoplysninger, arbejdsprøvninger osv...

Til buster: Der er INGEN direkte lovgivning om, hvordan lægekonsulenternes job skal være. Der er kun vejledning, og den vejledning bør kommunen sørge for at lægekonsulenten overholder.

Vejledninger om, hvordan lægekonsulentens rolle kan være:
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19805
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=86668

Oprindeligt indsendt af popiae

Kan kun blive bekrymret, hvis du til daglig arbejder med et felt, hvor du skal træffe beslutning om hjælp til syge/handicappede borgere, og selv vurdere på et grundlag du åbentbart ikke kender.

VH POpiae

Synes du skal tage og slappe af. Hvad ved DU, hvordan JEG arbejder?? Jeg bliver godt vred over ovenstående sætning. Du er altid efter mig herinde....
Jeg får stor ros for mit arbejde, både fra mine kollegaer og fra borgere, som sender mig takkekorte...! Jeg er dygtig til mit arbejde! Desuden tror du, at du altid har ret i alting herinde, men det har du altså ikke... Respekter venligst folk for at gøre deres job så godt de kan. Hvis du er så utilfreds med den danske velfærd, hvorfor flytter du så ikke til et andet land, som du kan få en bedre behandling??

Jeg gider ikke skrive mere i denne tråd.

[gunvor]

Hej Curls.

Hvis du ikke har lyst til at diskutere emnet ud fra Popaies skriv på denne tråd, havde du muligheden for gribe fat i mit skriv ovenfor og diskuteret det ud fra en mindre personlige erfaringssynsviklen.

Mvh.

Gunvor

[buster]

pst, curls, om du så stak mig en vejledning fra Dronningen selv ang (læge)konsulenter ja, så ville jeg fortsat ikke værdige den så meget som ét blik!

Den såkaldte vejledning giver jeg ikke en hujende papf.. for og den er ikke det blæk værd den er skrevet med.

(læge?)konsulenter ER OG BLIR KVAKSALVERE uanset HVEM der tolker vejledninger, lovgivninger etc!

(Læge)konsulenterne ønsker åbentbart ussel mammon i stedet for det lægeløfte de engang aflagde -og man bider da ikke den hånd der fodrer vel!

Curls, det er da bare godt, at dine "kunder" er tilfredse når du nu sidder i en servicefunktion til det kan jeg da lige "prale" og sige, det var mine også, dem jeg behandlede ude i "felten" ja, de var endda så tilfredse at den dag jeg valgte at sige stop ja, da havde jeg selve toppen af ledelsen bogstaveligt hængende efter mig for at få mig til at blive!

-Men jeg sagde fortsat nej, man har (næsten)altid et valg, selv om det koster! (Alt andet minder mig desværre alt for meget om en vis Herre der udtalte ang krigen: "....Den krig der blev mig påtvunget!" hmmmm....)

Ha en fortsat go lørdag alle sammen

[Danmark]

Lægekonsulenter i dag arbejder under folketinget og kommunes politiske censur.
Ingen læge i Danmark .Ingen real diagnose for syg borge .Ingen hjælp til syg borge.Ingen liv tilbage for syg borger.

Snart i Danmark bliver kun Pia G .og aldre mensker tilbage .rasten e befolkning flytter fra Danmark.

Pas på sig selv !!

[popiae]

Curls;
Pigefornærmet og/eller martyrrollen bruges ofte når man udgår for argumenter!

Fuldstændig rigtig at funktionsnedsættelse og arbejdsevne ikke er det samme.
Men når arbejdsevnen skal vurderes, har funktionsnedsættelsen STOR betydning, da det jo ofte er den der nedsætter arbejdsevnen.

Trist hvis du føler at jeg "altid er efter dig".
Men til forskel for dig, synes jeg at jeg holder en sober tone, og giver dig mulighed for at argumentere.

Et af mine formål, er at få "Systemet i den anden ende" til at tænke selv, kende loven, og træffe egne beslutninger, ud fra devisen om, at der er ingen tvang for det arbejde man laver. Kan man ikke stå inde for det, kan man søge andre græsgange.

VH Popiae

[L.S.]

Det er i min optik følgende tre spørgmål der skal bruges krudt på at få rejst de rigtige steder - lige i kølvandet på Vibeke M. sejren:

1) Er det muligt og 100% juridisk inddækket på nuværende tidspunkt, når man har aflagt lægeløftet, derefter at kunne fralægge sig en del af det ansvar man implicit har påtaget sig derved, og indskrænke sit arbejds- og ansvarsområde til kun at agere som 'papirlæge' ?
(Kan man være delvis gravid? )


2) i bekræftende fald, altså 100% juridisk underbygget og vedtaget af Folketinget - vores øverste lovgivende myndighed - hvem/hvilken juridisk agerende instans opsætter så rammer for, og kontrollererer, at 'papirlægen' indiskutabelt u-d-e-l-u-k-k-e-n-d-e fungerer som neutral tolk og oversætter, af fagsprog til lægmandssprog?

3) Hvad er derefter straffen og konsekvenser for at overtræde disse rammer og beføjelser på området?


Jeg har flere forslag til punkt 3.
Vi starter med (sags)behandlingsgaranti på max 3 måneder i Retssystemet, fratagelse af Lægeautorisation, og seriøse økonomiske kompensationer til skadelidte - uden forhaling - således at der fra den første dag efter domsfældelse, af det Offentlige trækkes direkte i lønnen hos skadevolder og overføres til skadelidte.

Er skadevolder utilfreds med afgørelsen, må betalingerne stadig pågå mens der køres ankesag og dommens konsekvenser får livet til at ramle omkring vedkommende, og der måske skal flyttes fra hus og hjem.
Skadevolder er nemlig skyldig, til det modsatte er bevist.

Det er præcis den fart hvormed vores liv bliver ødelagte ved inkorrekt sagsbehandling.


'Ret og Pligt' må jo også her gælde begge veje...... eller er vi ej heller på dette punkt 'alle lige for loven' i Dk?

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af Odenseaneren

Tak for dit svar Andersine!

Håber det er okay at jeg lige "forfølger" emnet.

I min sag er der skrevet af speciallæge at jeg har Ehlers Danlos, Hypermobilitetssyndrom i svær grad samt sekundær fibromyalgi, og at tilbagevending helt eller delvist til arbejdsmarkedet på afhænge af arbejdsprøvning. 'Det foreløbige resultat er negativt (gennemfører efterfølgede 2 yderligere arbejdsprøvninger med samme resultat) Prognosen er at det er varig lidelse med varigt skånehensyn. Ingen behandlingsmuligheder. Behov for bandager, skinner og hjælpemidler i stigende omfang i årene der kommer. Overensstemmelse med subjektive symptomer og objektive fund.

Sociallægen skriver at der er tvivl om Ehlers Danlos, hun nævner ikke at Hypermobilitetssyndrom er i svær grad - glemmer også fibromyalgi. Til gengæld nævner hun at 2 undersøgelser er fundet normale - disse har jeg så bare aldrig fået foretaget. Endelig mener hun at "der skønnes at være tale om en betydelig funktionel/psykisk medkomponent".

Hvordan vil du forholde dig til det, - såfremt du var sagsbehandler?

Du forfølger bare Så længe det er på denne rare måde, så gør det jo ingenting

Spørgsmålet er, om jeg af mig selv ville lægge mærke til fejlene (for ja, DET er det) - jeg har jo netop en lægekonsulent til at sammenfatte oplysningerne for mig, så jeg ikke behøver have dem alle inde under huden (ville jeg dog nok have, navne og ansigter kan jeg ikke, en folks samlede livshistorie og sygdomsbillede er klistret HELT fast ).

Men hvis en borger så klagede over indholdet i lægeskønnet, så ville jeg nu nemt kunne se, at det var dig der havde ret i dette tilfælde... det er jo lige for!