K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-02-2016, 13:08   #1
Hubbie
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-02 2016
Lokation: Vestsjælland
Indlæg: 40
Styrke: 9
Hubbie er ny på vejen
Erfaringer med rygsmerter og behandling

Tak fordi, at jeg må være med her i dette forum. Jeg har læst med et langt stykke tid, men tog nu springet til at blive medlem.

Forhistorie: Jeg blev sygemeldt i marts 15 med en belastningsreaktion, der gjorde at jeg mistede mit samsyn og evnen til at akkomodere. Meget ubehageligt. Oveni dette udviklede jeg en del psykiske ting bl.a. depression og ifølge en psykiater ptsd.
Jeg blev fyret (uretsmæssigt), overgik til jobcenter og er tilkendt resurseforløb i to år. Jeg er så blevet behandlet fint af sb, rehab team osv., så indtil videre ingen klager der - det kommer sikkert
Jeg er tilknyttet Liaison mht min belastningsreaktion og de somatiske gener, den giver - her kunne jeg sagtens brokke mig.

I løbet af sommeren 15 får jeg problemer med nakken og brystryggen. Mange hold i nakken, tiltagende smerter, sovende fingre. Lægen vurderer, at det er psykisk og sikkert skyldes muskelspændinger.

Jeg starter til fysioterapi. Dette har ingen effekt.

Kraniosakral terapi hjælper til gengæld en smule, og jeg oplever en bedring i løbet af september og oktober.

I november får jeg meldt mig på et rehab hold gennem fysioterapien (ikke quick care) og får efter det voldsomme smerter i lænden. Det viser sig at være et låst si-led.

Jeg starter kiropraktor behandling og starter hos en privat fys. Der sker en smule bedring frem mod december 15.

I dec er den gal med nakken igen. Udstråling til armen og skulderen, smerter i brystryggen samtidig med at bækkenet er åndsvagt. Jeg har samtidig meget forhøjede levertal og hæver op ved hæle og knæ.
Fysioteraputen skriver til lægen, der endelig går med til at henvise til en reumatolog i januar 16.

Min sundhedsforsikring betaler for reumatolog og MR skanning i feb 16.
Jeg har umiddelbart ikke en gigtsygdom, men som reumatologen siger, så skal sådan noget nogle gange udvikle sig over mange år, før man kan stille en diagnose Jeg hæver stadig voldsomt op ved senetilhæftninger.

MR skanning viser:
C5/C6 højresidig paramedian discusprolaps
Th6/th7 venstresidig discusprolaps
Samt sacroilicialed med let sklerosering og iliitis condensans

Jeg har i dag været på rygcenter - vurdering ved kiropraktor - og bliver henvist videre til fysioterapien.
Jeg er også henvist til smertecenter.

Nu til spørgsmålene... Hvis nogle stadig hænger på.

Har nogle gode erfaringer med fysioterapien på rygcenter? I dette tilfælde er det på Valdemar i Ringsted.
Jeg har nemlig snart lidt svært ved at se, hvad fysioterapi kan gøre for mig. Jeg har været igennem tre fysioterapeuter siden i sommers, et utal af øvelser, og det er absolut ikke blevet bedre.

Jeg har overvejet Ølfeldt i Karslunde, men det er en lang tur at skulle tage. Jeg kan dog læse mig frem til, at Peter herinde taler godt om dem. Jeg ved så heller ikke om min læge vil henvise til dem.

Jeg har overvejet at tage til Tyskland og får opereret discus i nakken, da det er den, der giver de største smerter og gener, men frygter lidt at det vil være spildt, hvis jeg stadig har en dårlig muskelfunktion, for så kommer den sikkert bare igen.

Hvad gør en klog?

Som ekstra info er jeg i starten af 30'erne og normalvægtig til den lave side.

Alle input og tanker modtages med glæde

Mvh.

Hubbie
Hubbie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 13:32   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du tager omgående.....

Kære Hubbie

... til http://ofeldt.dk/ for en vurdering.

Hvis din læge nægter at sende en henvisning må denne argumentere for det.

Tag din MR-beskrivelser med sammen med relevante dokumentationer fra hospitalerne.

http://ofeldt.dk/index.php?id=20

Hvad laver du ved Liaison?

Du taler meget om at kiropraktor henviser til fysioterapien, som de jo må, men imellem dig og mig: Vis mig klinisk dokumentation for virkningen af begge behandlingsformerne.

Du som patient udtaler i det offentlige rum, at du ingen effekt har ved fysioterapien. Du er ikke den eneste. HVORFOR! S.U.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30823

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15141

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30308

http://www.k10.dk/showthread.php?t=21830

https://hjerneskadet.dk/author/hanne/

http://ofeldt.dk/index.php?id=77

Vær aktiv og tag dit helbred i egen hånd, stil spørgsmål, kræv svar og RESULTATER!

Læs alt igennem og bemærk, at du snart vil blive henvist til kommunal holdtræning med lidt musik og boltspil.

Ingen bevægelse eller øvelse må give dig yderligere smerte.

Hvis du eller andre fornemmer at jeg lyder vred er det korrekt opfattet. Fordi vi behandler især unge rygpatienter med hovedet under armen.


Bemærk venligst at jeg aldrig opfordre andre til hvad de skal modtage af behandling, men udelukkende en vurdering ved professionelle der gennem 43 år har hjulpet patienter med særdeles svære handicaps.

Jeg bruger aldrig ordet garanti udover at jeg garanterer for seriøsiteten af samtlige "Patientudtalelser" hvor jeg kender hver en skæbne, personligt.

Held og lykke og lad os høre nærmere om hvad du vælger.

Bedste hilsner

Peter med 36 års erfaring med genoptræning efter 56 indlæggelser 4 operationer.

Du Hubbie nævner din kontakt til sølle 3 fysioterapeuter. HA.... jeg har været igennem 40 af slagsen uden resultater overhovedet.

Sidst redigeret af phhmw; 25-02-2016 kl. 14:05.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 14:11   #3
Hubbie
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-02 2016
Lokation: Vestsjælland
Indlæg: 40
Styrke: 9
Hubbie er ny på vejen
Tak for dit svar Peter.

Jeg ringer til lægen i morgen og hører om en henvisning til Ølfeldt. Jeg kan se, at region sjælland samarbejder med dem, så fra den side burde det være muligt. Som du siger, så skader en vurdering ikke.

Jeg kan jo satse på, at lægen har lidt dårlig smag i munden over at hævde at alle mine smerter var psykiske, når jeg nu har bevis på, at det er de ikke.

Hvad jeg laver ved Liaison er et godt spørgsmål. Jeg er endt der, da mine problemer med synet bunder i noget psykisk - menes der. Jeg tænker nu selv, at det også kan have sin bund i dårlig funktion i nakken og afklemning af nerver.
Jeg er nok blevet stemplet som "tosset", og min læge har ment at alle symptomer var noget psykisk, så ender man hos Liaison. At jeg så med tiden har udviklet noget depressivt pga smerterne... Ja ja. Jeg tager det som en oplevelse og har haft nogle gode kampe med enhedslederen i Køge

Nu skrev jeg til lægen, så er det gjort med det samme. Jeg undlod at gøre det til et spørgsmål og skrev bare, at jeg gerne ville henvises til Øfeldt i Karlslunde, og hvis hun ikke kan finde henvisningen i sit system, så printer jeg den gerne og kommer op med den til hende. Så må vi se, hvad hun siger til det.

Men du har nok ret i, at jeg skal blive bedre til at kræve min ret, peter. Det er bare svært, når jeg er blevet parkeret som psykisk syg så længe. Jeg tænkte til sidst, at jeg vitterligt måtte være tosset, når jeg kunne fremkalde så stærke smerter uden grund.

Sidst redigeret af Webmaster; 25-02-2016 kl. 14:58. Årsag: 2 Indlæg lige efter hinanden lagt sammen til 1
Hubbie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 14:33   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det var en klog beslutning...

Kære Hubbie.

... en gang i mit liv har jeg grædt af vrede. Det var ved mit første og eneste besøg på Liaison på Bispebjerg hospital.

Hvor Herre bevares.

Hvad med din frygt for en eventuel fyring?

Har du tænkt på en § 56 ordning?

Hvad har arbejdsgiver foretaget sig for de sidste 12 måneder for at fastholde dig på jobbet?

Her tænker jeg fastholdelsesfleksjob?

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=176824

https://www.sundhed.dk/borger/sygdom...-arbejdsgiver/

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30994

Også her skal du selv være aktiv og afsøge de muligheder der findes.

Stol på dig selv og betragt kommunen som en modstander der ikke har de samme mål som du. Man skal ikke tro men vide med dokumentation.

Hilsen Peter

PS
"Jeg tænkte til sidst, at jeg vitterligt måtte være tosset, når jeg kunne fremkalde så stærke smerter uden grund."

VS

MR skanning viser:
C5/C6 højresidig paramedian discusprolaps
Th6/th7 venstresidig discusprolaps
Samt sacroilicialed med let sklerosering og iliitis condensans


Hvis ikke en patient har fået diagnosen "Hypokonderi" af en speciallæge, har patienten ret. BASTA PUNKTUM

https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...er/hypokondri/

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30650

Sidst redigeret af phhmw; 25-02-2016 kl. 15:12.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 16:00   #5
Hubbie
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-02 2016
Lokation: Vestsjælland
Indlæg: 40
Styrke: 9
Hubbie er ny på vejen
Jeg er blevet fyret, så min arbejdsgiver gør intet for at fastholde mig i job.

Min sb vil gerne give en paragraf 56 - lige pt. kan den så ikke bruges til så meget, da jeg slet ikke kan arbejde noget som helst. Jeg skal på et senere tidspunkt jobafklares, men er pt fredet frem til efteråret 16 ( dette kan jeg så takke Liaison for i det mindste)
Jeg har stadig et håb om, at jeg vil få det bedre og få et højere funktionsniveau både fysisk og kognitivt.

Jeg har en diagnosekode med somatoform lidelse lavet af en psykiater, så den er nok grunden til mange af mine problemer. Han var så mere tosset end mig, men det er der jo ikke nogen, der tror på.

Tak for din besked, Peter, jeg kan så ikke svare på den, men den er modtaget. Jeg har tidligere læst din historie, og man må sige, at det er noget nær et mirakel.

Jeg har læst tråden med term modellen før, og ja, det er et mærkeligt foretagende. Alt er psykisk incl bihulebetændelse og stærke smerter, men bare rolig en afspændingspædagog og noget tricyklisk antidepressivt vil klare alt
Hubbie er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 16:28   #6
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
Hubbie - kan se at Peter "har godt fat her" og det vil jeg slet ikke blande mig i, for han er temmelig god og meget aktiv og har min største respekt.

MEN når du skal igennem møllen med systemet på kommunen/jobcenteret så er din praktiserende læge den vigtigste medspiller for dig. og det lyder ikke til at du og din læge har et specielt godt forhold, og det lyder også som om din læge er en klaphat - så mit umiddelbare råd vil være at du hurtigst muligt får skiftet den praktiserende spade - undskyld læge - ud.

Gør det så hurtigt det er muligt, så din nye læge kan nå at lære dig at kende og kan følge med i forløbet over tid - det er også vigtigt senere.

OG du skal selv sørge for at alle vigtige og væsentlige papirer kommer med til den nye læge.

Det kan du bla gøre ved at søge aktindsigt ved egen læge - det kan Peter fortælle mere om

God vind og god bedring (Øfeldt er guld) - Gana
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 17:09   #7
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Først og fremmest....velkommen til K10 @Hubbie

Nu er man kommet meget længere @Peter...

Man har skam framet og lavet nysprog når det kommer til Hypokonderi...

Det startede med at hedde Hysteri = Hypokonderi = Helbredsangst = Sygdomsangst = Somatoform lidelse

De vil jo helst ikke fornærmere nogen...

Bare ordet Liaison....ja så rejser alle mine nakkehår...

Liaison = Funktionelle Lidelser = Term modellen....du kan så selv blande dem efter den rækkefølge du ønsker...

Er man i kontakt med ordet Liaison ja så bør man måske lige læse denne fil som forklare hvad det hele går ud på http://www.k10.dk/media/term_artikel...rket_smith.pdf

Læg specielt mærke til navnet på overlægen i psykiatri der udtaler sig i artiklen og lav evt nogle søgninger på nettet på ham...(nævner ikke navnet på ham her da han så vil kunne få fjernet linket til denne side i søgemaskinerne)

Søg evt også gerne på Funktionelle Lidelser...

Vil man blive klogere på Term modellen så kan man søge på det eller kigge her http://www.overgangsalderen.net/foru...-TERM-modellen

Alt i alt skræmmende læsning...

@Hubbie....at du tager det hele som en oplevelse i forbindelse med Liaison....det er rigtig fint...og vigtigt at du bliver ved med...

Du skal dog være opmærksom på at du risikere at der rent faktisk er en årsag til dine problemer og disse næppe vil blive undersøgt videre medmindre du hårdnakket holder på at det skal du...så længe du er i hænderne på Liaison psykiatrisk enhed..

Liaison, Funktionelle lidelser eller Term...ja det hele går ud på at alt er psykisk og at der ikke er nogen grund til at...som de kalder det..."over-undersøge" patienterne...

Men prøv selv at læse lidt mere om de forskellige ting så du selv er bedre forberedt..

PS.

Er du selv uenig i at "alt er psykisk" som din læge siger...ja så kunne det være en god ide som @Gana skriver...at få skiftet lægen ud med en ny..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 17:50   #8
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hubbie Se meddelelser
I løbet af sommeren 15 får jeg problemer med nakken og brystryggen. Mange hold i nakken, tiltagende smerter, sovende fingre. Lægen vurderer, at det er psykisk og sikkert skyldes muskelspændinger.
Som "gammel" rygpatient er jeg de seneste par år nået frem til en helt anden vinkel på rygsmerter, en vinkel som især "florerer" blandt nogle alternative behandlere.

Allerførst lidt om mig selv.
Jeg er nu 52, jeg var 22 da jeg fik taget de første røntgenbilleder af ryggen, og de blev jo taget fordi jeg havde klaget over rygsmerter mere end én gang.
Senere blev der taget nye røntgenbillede, denne gang med funktionsoptagelser, og så kom diagnosen, arcolyse med spondylolistese L4/L5 (fremadglidning af lændehvirvel).
På et tidspunkt blev der taget billeder, som også viste lidt problemer ved TH10, disse blev senere afvist.

Jeg kæmpede med kommunen i 15 år før jeg blev tilkendt fp. Undervejs blev jeg mange gange mødt af påstande om, at jeg ikke burde have så mange smerter med den ryglidelse.
Og jeg har da også kunnet læse, at mange har denne lidelse uden nogensinde, at have smerter derfra.

I mange år tog jeg Ibumetin for smerterne, men siden ca. 2002 har jeg fået Dolol på recept.

Nu til noget helt andet, og så alligevel ikke.
Siden jeg var et sted i 20'erne er min fordøjelse blevet mere og mere træg, og set i bakspejlet gik det rigtigt ned af bakke efter jeg begyndte på Dolol.

De sidste ca. 5 år har jeg søgt med lys og lygte på en forklaring på mine fordøjelsesproblemer, først det sidste halve års tid har jeg nærmet mig en forklaring og en løsning.

Den sidste måned har jeg ikke taget Dolol (med undtagelse af et par dage i forb. med en tandudtrækning, og det fortrød jeg seriøst), og det bliver mere og mere tydeligt, at mine ryg-problemer har haft en sammenhæng med mine fordøjelsesproblemer.

Forstoppelse (også den skjulte, som vi ikke kan mærke) kan sidde og genere nogle nervebaner, og give gener helt andre steder end i maveregionen.

Eksempelvis har jeg erfaret utallige gange, at når jeg har ondt i baghovedet og spændinger i nakke-området, og vågner om morgenen med seriøse rygsmerter fordi jeg har ligget og spændt i ryggen, så har jeg forstoppelse i den første del af tyktarmen, også selvom jeg kommer af med noget min. én gang om dagen.

Så, prøv at give din fordøjelse lidt opmærksomhed. Føler du dig f.eks. tit oppustet eller anspændt i mave-regionen, eller har du svært ved, at komme af med "det"?
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2016, 22:09   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nu skal du forberede dig....

Kære Hubbie

.... forberede dig den nærmeste fremtid, hvor din rygproblemer ikke må blive værre.

Det psykiske har jeg ikke nogen mening om, blot at du skal lytte til den behandlende speciallæge og naturligvis også her være almindelig kritisk og bruge din egen sunde fornuft.

Dine rygproblemer er i den alvorlige ende.

Som du beskriver det, har du rodtryk, hvilket vil sige at dine nerver til din ene arm er påvirket. Jo hurtigere det rodtryk bliver lettet, des større mulighed for at det ikke bliver kroniske skader.

Min PB, Personlige Besked til dig bliver ikke aktuel da du har truffet din beslutning om en vurdering ved Øfeldt Centrene. Hvis du alligevel ønsker at tage imod mit tilbud, så er det det vi gør.

En vurdering skal du afsætte ca 2 - 3 timer til. Medtag MR-scannings CD hvis du har en sådan samt røngten overlægens beskrivelse.

Ring i god tid for en vurdering.

Faktuel har du:

MR skanning viser:
C5/C6 højresidig paramedian discusprolaps
Th6/th7 venstresidig discusprolaps
Samt sacroilicialed med let sklerosering og iliitis condensans

Det er vigtigt, at du hele tiden har den fulde viden om, hvor og hvorfor etc, fordi så forstår du senere, hvad du skal og især ikke skal:

https://dk.pinterest.com/pin/59250551322994880/

Dine hævelser har jeg ingen mening om, men konstatere at reumatologen helt korrekt nævner for dig, at gigtdiagnosen ikke er en diagnose man bare lige går til lægen for at få afklaret. Det er en kompliceret sag, som er tidskrævende.

https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/

https://www.gigtforeningen.dk/viden-...omer-paa-gigt/

Så i forbindelse med vedvarende hævelser, som beskrevet, bør du også her være aktiv for videre udredning.

Du nævner intet om, hvad lægen indtil nu har ordineret dig. af medicin?

Dårlig ryg og træg tarmfunktion er, som Vovse nævner som ild og vand. Her bør du tænke på, hvad du selv kan gøre for at holde din mave i orden, på alle måder.

Dine rygproblemer, findes der den mindste mulighed for at det kunne være arbejdsrelateret? S.U.

Det juridiske

Fra nu af skal du begynde at sætte dig ind i lovgivningen for at forberede dig på fremtiden, som ikke kommer til at glide, som du forventer.

Har du kontakt til en fagforening? S.U.

Kommunen har skærpet vejledningspligt over for dig. Som de naturligvis vil råde dig fremover, men...........

.... et er teori, noget andet er virkelighed. Desværre.

Bruger du på nuværende nogen form for hjælpemidler, ude som hjemme? S.U.

Læs og følg disse råd for nye på k10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Hvis ikke du har, skal du omgående søge aktindsigt ved alle 100%, som du har været i kontakt med, fysioterapeuter, kiropraktor, klinikker, reumatolog , speciallæger, Liaison og kommunen.

Du skal vide og forstå alt om, hvad andre skriver om dig. Fordi, at i sidste ende skal embedsfolk i kommunen træffe en afgørelse, udelukkende efter hvad der skrives om dig. Såre simpelt.

Aktindsigt

http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt

Journaliseringsliste (for at kontrollere at der ikke mangler dokumenter)

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30401

Læger, speciallæger reumatolog, hospitaler, Liaison, fysioterapien alle, etc

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf

Kommunen, evt senere Ankestyrelsen etc.

http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf

Det igangsætter du omgående og skal have modtaget alt inden 10 kalenderdage. Det kaldes retssikkerhed.

Din ryg.

Du har været i kontakt med mange professionelle indtil nu, men du nævner intet om hvad neurokirurgen eller ortopædkirurgen eventuelt har foreslået af eventuelle tilbud eller hvad?

Har du ikke endnu ikke haft kontakt til disse? S.U.

Har der været foretaget en røngten udført af kiropraktor, før behandling og før resultatet af MR-scanningen? S.U.

Din praktiserende læge.

Er, som nævnt en meget vigtig medspiller i din fremtidige sociale sag. Hvis ikke du er 100% tryg og tilfreds med det hidtidige samarbejde, så er det nu du skal skifte læge og ikke senere midt i processen.

"Koordinerende sagsbehandler"

Du er bevilget et ressourceforløb på 2 år, hvor du indtil videre er fredet.

Du har fået en "Koordinerende sagsbehandler" i den forbindelse og giver udtryk over tilfredshed med denne.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28338

DU har været aktiv og bedt om en henvisning af din praktiserende læge til Øfeldt Centrene for en vurdering.

Men hvis IKKE det var sket, hvilke planer har der ellers været med din person og af hvem? Hvilke undersøgelser har der ellers været planlagt? Hvis der er mistanke om gigt, hvad vil dine professionelle have igangsat? S.U.

Hvilke planer har din "Koordinerende sagsbehandler" med dig? S.U.

I dit møde med Rehabiliteringsteamet var der fra regionen en "Sundhedskoordinator" og efter at du har underskrevet den forberedende rehabiliteringsplan er kommunens administrative lægekonsulent ude af billedet. Har denne "Sundhedskoordinator" haft kontakt til din praktiserende læge for videre samarbejde om hvad der fremadrettet sak undersøges ved dine diagnoser? S.U.

Jeg spørger, fordi nu er din praktiserende læge blevet indgangen til det videre forløb i sundhedsvæsnet. Kan du nu se hvor vigtigt at dit samarbejde med din praktiserende læge er tilfredsstillende?

På et tidspunkt skal der findes dokumentation for din arbejdsevne, det skal du mentalt forberede dig om.

I en sådan arbejdsprøvning er det dit helbred der bestemmer hvornår du ikke kan mere. Man tager aldrig mere medicin for at bevise noget, end lægerne har ordineret. Aldrig.

Lad os høre nærmere om hvad der sker i din sag og dine oplevelser af en vurdering ved Øfeldt Centrene.

Hilsen Peter

PS Ved Øfeldt Centrene sker der ingen mirakler, men derimod hårdt arbejde af både patienter og behandlere.

Sidst redigeret af phhmw; 25-02-2016 kl. 22:34.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-02-2016, 10:08   #10
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
"Så i forbindelse med vedvarende hævelser, som beskrevet, bør du også her være aktiv for videre udredning." citat.

MEGET VIGTIGT at følge ovenstående råd!
Du har umiddelbart synptomer på Mb. Beterew. Tjek.
Halvdelen at denne gruppe, viser IKKE noget på blodprøver, men det betyder altså IKKE at man ikke har sygdommen.
Du bør få henvisning til reumatologisk afd. på hospital for nærmere udredning!

FØR YDERLIGERE BEHANDLING!

VH POpiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension