Nogen der kan gennemskue dette?

[Ninja]

Jeg må lige hurtigt slå fast, at mine 35 arbejdsprøvninger/aktiveringer IKKE har noget med min pensionsansøgning at gøre!!
Jeg har ikke været i jobprøvning siden år 2000, hvilket er halen i historien, da det er dét min sagsbehandler lader sig ophidse af - hun påstår jo at der skal ligge en frisk arbejdsvurdering max 6 mdr gammel før end min sag kan lukkes og sendes til pensionsnævnet. Det er så MIN kamp, for der bliver ikke flere arbejdsprøvninger fra MIN side, ALDRIG!!

Men nu hvor jeg har læst lidt mere om dig, så kan jeg godt sige dig hvor det ér du møder problemer. For det første er Asperger syndrom ikke en lidelse der pr automatik udløser førtidspension, for det første kan de fleste udmærket arbejde, og medicinsk behandlig er forlængst dokumenteret som værende en god støtte for mange - endvidere er Asperger overhoved ikke nævnt i Morten Birket-Smiths rapport som kommunenerne kører efter. Tilbage er der bla din angst, sociale fobi, som de ikke han se er særlig alvorlig, hvis du selv kan møde op til div møder velforberedt. Rigtig mange med socialfobi (mig selv incl) kan ikke møde op til samtaler på kommunen. De lægger meget vægt på fremtoning og håndtering af ens egen sag, som de ofte ser som en ressource! Depression kan være alvorlig, men Morten Birket-Smiths rapport siger at de fleste deprimerede har gavn af arbejde (jeg har lagt hans rapport herinde et sted, hvor du kan læse mere om kommunens arbejdsredskaber). De vil se dokumentation på at man Feks er i behandling for depresssion. Og lider man af svær depression, så er det godt at få fat i journaler, hvis man har været i kontakt med distriktpsykiatrien eller har været indlagt i forløbet. Og hvis man Feks ikke er tilknyttet en psykiater, men kun har en speciallægeerklæring fra denne, så kan de finde på at shoppe. Men man har til enhver tid ret til at genoptage forbindelsen til sin psykiater, eller finde en anden god psykiater som man har tiltro til, der kan komme med en second opinion.
Kommunen har RET TIL at indhente en second opinion, hvis de Feks kun har papirere fra dine egne læger og behandlere - det har de også fået på mig, men de var totalt enige med mine andre læger/psykiater, så der var ikke noget at komme efter.

Dine diagnoser, selvom de er alvorlige nok, ligger præcis udenfor skalaen og det er vel dét din sagsbehandler bliver ved at bide mærke i, og de diagnoser som endelig ligger indenfor skalaen (social fobi, stress - og tildels depression), kan hun nok ikke aflæse af din fremtoning, og har ingen mulighed for at få bevist eksisterende...

Mine diagnoser ligger i den tunge ende af skalaen, depression, psykoser med hallucinationer, paranoide forestillinger, voldsom og patologisk OCD, angst, socialfobi mm, og selv om jeg har været syg i 35 år, og de har papire fra læge, psykiater, psykiatrisk ambulatorium, distriktpsykiatrien, deres egen psykolog og en helt anden sagsbehandler fra Reva, så ender min kamp ikke hér. Jeg kan risikere at hun ringer igen i morgen og spørger dumt, om jeg kan komme i arbejdsprøvning

Pointen er, at de er blevet fuldstændig urimelige mht psykiske lidelser - de har fået så mange klø pga de mange pensioner der er blevet tildelt på baggrund af en psykisk lidelse. Og det er hamrende svært nu, at få dem overbevist og det er ligefør de vil se lig på bordet

Jeg forstår dig så bedre efter du har belyst mediconnects arbejdsgang og funktion - det havde du ikke da jeg svarede, men på baggrund af de nye oplysninger, så synes jeg selvfølgelig også du skal holde fast i din ende af rebet og ikke vige en tomme, men istedet selv få gang i en second opinion hvis det er dét de er ude efter.

[zuza]

Jeg kan faktisk slet ikke se hvor de får noget refussion ud af mig... jeg er fritaget aktivering og at stå til rådighed, så de får aligevel kun 35% på mig, lige som en førtidspensionist.

Så længe kommunen skriver et par ord i din journal løbende om dit og dat, så kan kommunen få refusion... sikkert også den høje refusion.

Hvis kommunen skriver, at du er henvist til læge, så får kommunen refusion i ventetiden, sagsbehandlingstiden osv... Kommunen skal blot "dokumentere", at der er gang i din sag.

Så jo... du kan fortsætte i det uendelige, fordi du ikke sætter foden i og får et ankenævn til at se på din sag.

Du kan blive arbejdsprøvet i det uendelige... og så længe alle muligheder ikke er afprøvet, så kan kommunen holde dig på kontanthjælp.

Hvis kommunen i sin yderste konsekvens vil trække din sag i langdrag, fordi I kører en magtkamp, så kan kommunen sige, at din arbejdsevne IKKE kan siges at være VARIGT nedsat, fordi du endnu ikke er arbejdsprøvet på Månen.

Da lovgivningen er så "gummi-agtig" - eller en elastik-lovgivning - så kan du rejse land og rige rundt, men det er jo dit valg.

Som sagt før... jeg fatter ikke, at du orker blive ved.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jeg må lige hurtigt slå fast, at mine 35 arbejdsprøvninger/aktiveringer IKKE har noget med min pensionsansøgning at gøre!!
Jeg har ikke været i jobprøvning siden år 2000, hvilket er halen i historien, da det er dét min sagsbehandler lader sig ophidse af - hun påstår jo at der skal ligge en frisk arbejdsvurdering max 6 mdr gammel før end min sag kan lukkes og sendes til pensionsnævnet. Det er så MIN kamp, for der bliver ikke flere arbejdsprøvninger fra MIN side, ALDRIG!!

Men nu hvor jeg har læst lidt mere om dig, så kan jeg godt sige dig hvor det ér du møder problemer. For det første er Asperger syndrom ikke en lidelse der pr automatik udløser førtidspension, for det første kan de fleste udmærket arbejde, og medicinsk behandlig er forlængst dokumenteret som værende en god støtte for mange - endvidere er Asperger overhoved ikke nævnt i Morten Birket-Smiths rapport som kommunenerne kører efter. Tilbage er der bla din angst, sociale fobi, som de ikke han se er særlig alvorlig, hvis du selv kan møde op til div møder velforberedt. Rigtig mange med socialfobi (mig selv incl) kan ikke møde op til samtaler på kommunen. De lægger meget vægt på fremtoning og håndtering af ens egen sag, som de ofte ser som en ressource! Depression kan være alvorlig, men Morten Birket-Smiths rapport siger at de fleste deprimerede har gavn af arbejde (jeg har lagt hans rapport herinde et sted, hvor du kan læse mere om kommunens arbejdsredskaber). De vil se dokumentation på at man Feks er i behandling for depresssion. Og lider man af svær depression, så er det godt at få fat i journaler, hvis man har været i kontakt med distriktpsykiatrien eller har været indlagt i forløbet. Og hvis man Feks ikke er tilknyttet en psykiater, men kun har en speciallægeerklæring fra denne, så kan de finde på at shoppe. Men man har til enhver tid ret til at genoptage forbindelsen til sin psykiater, eller finde en anden god psykiater som man har tiltro til, der kan komme med en second opinion.
Kommunen har RET TIL at indhente en second opinion, hvis de Feks kun har papirere fra dine egne læger og behandlere - det har de også fået på mig, men de var totalt enige med mine andre læger/psykiater, så der var ikke noget at komme efter.

Dine diagnoser, selvom de er alvorlige nok, ligger præcis udenfor skalaen og det er vel dét din sagsbehandler bliver ved at bide mærke i, og de diagnoser som endelig ligger indenfor skalaen (social fobi, stress - og tildels depression), kan hun nok ikke aflæse af din fremtoning, og har ingen mulighed for at få bevist eksisterende...

Mine diagnoser ligger i den tunge ende af skalaen, depression, psykoser med hallucinationer, paranoide forestillinger, voldsom og patologisk OCD, angst, socialfobi mm, og selv om jeg har været syg i 35 år, og de har papire fra læge, psykiater, psykiatrisk ambulatorium, distriktpsykiatrien, deres egen psykolog og en helt anden sagsbehandler fra Reva, så ender min kamp ikke hér. Jeg kan risikere at hun ringer igen i morgen og spørger dumt, om jeg kan komme i arbejdsprøvning

Pointen er, at de er blevet fuldstændig urimelige mht psykiske lidelser - de har fået så mange klø pga de mange pensioner der er blevet tildelt på baggrund af en psykisk lidelse. Og det er hamrende svært nu, at få dem overbevist og det er ligefør de vil se lig på bordet

Jeg forstår dig så bedre efter du har belyst mediconnects arbejdsgang og funktion - det havde du ikke da jeg svarede, men på baggrund af de nye oplysninger, så synes jeg selvfølgelig også du skal holde fast i din ende af rebet og ikke vige en tomme, men istedet selv få gang i en second opinion hvis det er dét de er ude efter.

Lad mig starte med at slå fast, at Asperger Syndrom IKKE kan medicineres væk... det er et arveligt dysfunktion, og der findes ingen medicin imod det.

Men du har ret i, at ingen psykiske sygdomme i det hele taget giver anledning til førtidspension, blot fordi de er til stede, da det er resourcerne man ser på, og ikke sygdommen og barriærerne.

Hvad angår mine depressioner og min angst, så er det forsøgt medicineret flere gange, og kognitivt behandlet... en speciallægeudtalelse fra psykolog affærdiger at der er flere behandlingsmuligheder.

Umiddelbart vil jeg være så naiv, at jeg faktisk tror at jeg ville være berettiget til førtidspension, og at kommunen ville skrive det hvis bare jeg havde den skide arb. prøvning i baghånden... pointen er bare, at det kommer ikke til at ske, så simpelt er det... og så har vi dilemma'et.

Kun hvis en speciallæge erklæring gør at jeg kan tvinges til arb. prøvning må jeg jo gøre det... men det ender i en sygemelding, og så er vi ved status quo igen...

Måske må vi bare se i øjnene, at Hjort (den rigide idiot!) har lavet et system der er strammet så meget, at det er blevet umuligt at få pension under normale vilkår som psykisk syg... ved det ikke... men så venter jeg bare på at en nyu regering komemr til, og så begynder jeg at storme ministrene med min historie, så de får lavet det om... de bliver ALDRIG fri for mig, det kan de være sikker på, så længe jeg befinder mig på kontanthjælp...

Jeg er kort og godt for standhaftig til at ville acceptere, at det du skriver kan være rimeligt over for psykisk syge borgere, og jeg vil ikke finde mig i den bahandling hvad end de kan gardere sig med lovgivning af en eller anden kryptisk karakter... så er lovgivningen forkert skruet sammen, og så må jeg bidrage til at den bliver lavet om ved at kæfte op...

Hvad rådgivere mener at vide omkring social angst, og evnen til at arbejde, blot fordi jeg kan diske op til et møde, og side og ryste hele seancen igennem kommer ikke mig ved... hvis de tror det, så tager de fejl, og burde se at blive uddannet i psykiske sygdomme i stedet for at side og se sig selv som diagnostikere de slet ikke har kompetence til.

Min holdning er kort og godt, at fordi det er lovgivning, behøver det ikek være verken fair eller rimeligt... og så må man få det lavet om så det BLIVER det.

NÅ!

[annasen]

Lige to spørgsmål ang. det at sende sin sag til ankenævnet, i tilfælde af, at alt er gået i hårdknude.

1. Hvad er det bedste der kan ske?
2. hvad er det værste der kan ske?

Lidt tanker fra
Anna

Oprindeligt indsendt af zuza

Så længe kommunen skriver et par ord i din journal løbende om dit og dat, så kan kommunen få refusion... sikkert også den høje refusion.

Hvis kommunen skriver, at du er henvist til læge, så får kommunen refusion i ventetiden, sagsbehandlingstiden osv... Kommunen skal blot "dokumentere", at der er gang i din sag.

Så jo... du kan fortsætte i det uendelige, fordi du ikke sætter foden i og får et ankenævn til at se på din sag.

Du kan blive arbejdsprøvet i det uendelige... og så længe alle muligheder ikke er afprøvet, så kan kommunen holde dig på kontanthjælp.

Hvis kommunen i sin yderste konsekvens vil trække din sag i langdrag, fordi I kører en magtkamp, så kan kommunen sige, at din arbejdsevne IKKE kan siges at være VARIGT nedsat, fordi du endnu ikke er arbejdsprøvet på Månen.

Da lovgivningen er så "gummi-agtig" - eller en elastik-lovgivning - så kan du rejse land og rige rundt, men det er jo dit valg.

Som sagt før... jeg fatter ikke, at du orker blive ved.

Det gør jeg heller ikke for at være ærlig... men min plan er sådan set også sat.

Jeg får taget en speciallægeerklæring nu... af en specialist JEG accepterer.

Efter dette forventer jeg, at de glemmer den arb. prøvning, og indstiller mig via §18 med eller uden anmodning om afslag.

her efter går jeg ud fra at det hele havner i beskæftigelsesankenævnet til vurdering.

Jeg har ingen jordisk chance for at gøre meget andet jo...

Oprindeligt indsendt af annasen

Lige to spørgsmål ang. det at sende sin sag til ankenævnet, i tilfælde af, at alt er gået i hårdknude.

1. Hvad er det bedste der kan ske?
2. hvad er det værste der kan ske?

Lidt tanker fra
Anna

Det bedste der kan ske? ... at systemet lader mig være i fred resten af livet... om det er på kontanthjælp eller førtidspension er efterhånden mig ligegyldigt... det handler om at få FRED OG RO til at kunne klare hverdagen hjemme psykisk.

Det værste? ... at de tvinger mig til at blive aktiveret, deltage i alverdens tilbud jeg hverken har energi til, er for angst til, eller er for deprimeret til.

I bund og grund handler det værste vel om, at få fjernet eksistensgrundlaget, og det er jeg temmelig bange for ville ske, hvis de begyndte at forlange alt muligt, for jeg er simpelthen ikke i stand til at efterleve kravet og forventningerne.

[Ninja]

Nej, selvfølgelig kan man hverken medicinere dysfunktioner eller psykiske lidelser væk, men man kan være heldig at kunne få lagt en dæmper på nogle af symptomerne, så forskellige situationer bliver udholdelige. Min søn går i skole med én der har Asperger syndrom (16 år) og han får noget medicin der gør, at han bedre kan koncentrere sig og lettere kan komme gennem hverdagen, medicinen virker kun få timer, så det er nok med en dosis der kun virker i skoletiden...ved ikke lige hvad det er for noget medicin.

Men jeg er enig i at reglerne er latterlige, firkantet og/eller direkte gummiagtige, og svære at omgåes, men derfor kan man jo ikke 'bare' melde sig ud på dén begrundelse, man bliver jo nødt til at følge dem hvis man vil frem af. Selvfølgelig kan man råbe op, brokke sig og stille spørgsmålstegn hen af vejen, men man skal ikke regne med at blive hørt, og jo, det kan være svært at acceptere og synes dybt urimeligt....

Samtidig skal man også huske på, at der er en vis fordel for kommunen, at få kørt klienterne trætte, så de forbliver på kontanthjælp (istedet for førtidspension). Så hvis du ikke kan eller vil arbejdsprøves, selvom det kunne være billetten til din førtidspension, jamen så er det da helt fint med dem. De er ligeglade, så ved de jo præcis hvor de har dig - og har dig præcis hvor de gerne vil have dig! Så jo mere du stritter i mod, jo mere gnider de sig i hænderne lidt a la 'jamen hvis du ikke KAN, jamen så kan du jo ikke' og så fortsætter vi da bare derud af....og spare pensionen. En rigtig mønster klient der køre lige efter bogen - lad os finde på mere han kan gå i baglås over, så tiden kan gå lidt med det! Det er stygt, men sådan tænker de....

Så længe din sagsbehandler ikke er overbevist om, at du hverken kan eller må arbejdsprøves og at en arbejdsprøvning er direkte farlig for dit helbred (her er det vigtigt at psykiateren skriver direkte, at en arbejdsprøvning vil forværre din sindstilstand!!), jamen så vil i køre i de samme cirkler om og om igen.....til kommunens lykke og din ulykke.

Jeg står jo selv i nøjagtig samme dilemma.

Oprindeligt indsendt af helenekr

Nej, selvfølgelig kan man hverken medicinere dysfunktioner eller psykiske lidelser væk, men man kan være heldig at kunne få lagt en dæmper på nogle af symptomerne, så forskellige situationer bliver udholdelige. Min søn går i skole med én der har Asperger syndrom (16 år) og han får noget medicin der gør, at han bedre kan koncentrere sig og lettere kan komme gennem hverdagen, medicinen virker kun få timer, så det er nok med en dosis der kun virker i skoletiden...ved ikke lige hvad det er for noget medicin.

Men jeg er enig i at reglerne er latterlige, firkantet og/eller direkte gummiagtige, og svære at omgåes, men derfor kan man jo ikke 'bare' melde sig ud på dén begrundelse, man bliver jo nødt til at følge dem hvis man vil frem af. Selvfølgelig kan man råbe op, brokke sig og stille spørgsmålstegn hen af vejen, men man skal ikke regne med at blive hørt, og jo, det kan være svært at acceptere og synes dybt urimeligt....

Samtidig skal man også huske på, at der er en vis fordel for kommunen, at få kørt klienterne trætte, så de forbliver på kontanthjælp (istedet for førtidspension). Så hvis du ikke kan eller vil arbejdsprøves, selvom det kunne være billetten til din førtidspension, jamen så er det da helt fint med dem. De er ligeglade, så ved de jo præcis hvor de har dig - og har dig præcis hvor de gerne vil have dig! Så jo mere du stritter i mod, jo mere gnider de sig i hænderne lidt a la 'jamen hvis du ikke KAN, jamen så kan du jo ikke' og så fortsætter vi da bare derud af....og spare pensionen. En rigtig mønster klient der køre lige efter bogen - lad os finde på mere han kan gå i baglås over, så tiden kan gå lidt med det! Det er stygt, men sådan tænker de....

Så længe din sagsbehandler ikke er overbevist om, at du hverken kan eller må arbejdsprøves og at en arbejdsprøvning er direkte farlig for dit helbred (her er det vigtigt at psykiateren skriver direkte, at en arbejdsprøvning vil forværre din sindstilstand!!), jamen så vil i køre i de samme cirkler om og om igen.....til kommunens lykke og din ulykke.

Jeg står jo selv i nøjagtig samme dilemma.

Der findes ingen medicin imod Asperger Syndrom... det er et faktum. Mange Aspergere har dog tit AD/HD oveni, som jo netop omhandler koncentrationsbesvær, så jeg vil gætte på, at den medicin din søn's kamerat for er noget mod AD/HD, som f.eks. Ritalin eller lign.

Vi er helt enige om, at man er nødt til at følge reglerne, selv om de kan være åndsforladte... men det kræver altså, at man også har evnen til at honorere de krav der stilles. Det nytter jo ikke noget, at man skal have sit helbred forværret pga. deres afklaring. Det kan jo så også blive bevist om er tilfældet, men jeg synes bare det kræver en enorm masse tovtrækkeri der IKKE burde være nødvendigt.

En anden ting er, at selv om reglerne er som de er, så er der altså mange (i hvert fald mig) som ikke helt kan se logikken i mange af de regler, og jeg er altså bare typen der ikke kan lade være med at sætte mig på tværs, når regler bliver så håndfast håndhævet, selv om man udmærket kan "se om på den anden side af tiltagende" og på den måde vide at der intet nyttigt kommer ud af tiltagende.

Lad os tage et eksempel med mig:

HVIS jeg nu evt. var "compliant", og bare lod mig "glide med"... lad os forestille os, at jeg kom til afklaring og fik en speciallægeerklæring der sagde at jeg har AD/HD, Middel angst problematik og middel depressionstilstande med ledsagende stress (dette kan meget vel blive udfaldet).

Man mener så, at stress og depression samt angst kan behandles væk sikkert, og vil nok forsøge dette igen, selv om jeg allerede HAR været det igennem uden held... men ok, systemet stinker, vi accepterer aligevel.

Så er der AD/HD'en... jammen fint, det var ikke Asperger alligevel men AD/HD, da de minder meget om hinanden i symptomer, og HOV! det kan man medicinere... fint... den nupper vi også med... vi er jo Compliant.

Det bliver nok hurtigt fastslået at arb. prøvning ikke er farligt, for ifølge skrivelse jeg har set efter at have kontaktet SR bistand, fik jeg at vide at man stort set kun undlader arb. prøvning til retarderede og døende... ok... fint nok, vi nupper også den så... compliant igen...

Lad os sige at arb. prøvningen så viser, at der ER nogle angst problematiker der skal tages hensyn til, og at AD/HD'en gør at koncentrationen bare ikke er som den bør være... ja lad os bare sige at man finder frem til, at et fleksjob måske kunne være en mulighed... rette støtte, det rigtige job, de rette hensyn osv...

Jeg ville som sådan have det fint med det, hvis det vitterligt skulle vise sig at være muligt og jeg havde det godt med det... hellere end gerne! jeg er ikke arb. sky på nogen måde.

Men vi har krise nu.... da vi ikke havde krise havde vi 25% ledighed blandt fleksjobbere... fleksere bliver nu fyret som de første... En ting jeg ved jeg aldrig kommer til at kunne er at søge job selv... det vil skulle hjælpes frem til mig pga. mine angst problemer... vil kommunen hjælpe mig med det?

Eller bliver effekten ikke snarere, at jeg ryger på ledighedsydelse, med en fortsat kontanthjælpssats, og så kan gå og "stønne videre som social zombie" der ind til jeg enten anvises job, eller skal pensioneres?

Hvad finder Hjort på!? han finder vel hurtigt på noget med, at man som flekser så også skal søge 2 gange om ugen for at stå til rådighed som flekser... fint... det er jeg ikke i stand til, hvad så?

min pointe her er, at ligegyldigt hvad der sker, så tror jeg simpelthen ikke på at det i længden vil føre til noget som helst for mig... fint med alle de stupide regler, men de fører bare ingenvegne aligevel hvis du spørger mig...

Sådan nogle tanker er med til at gøre mig stejl... det får mig til at kunne se det, som ingen i systemet åbenbart vil indse fordi de bare skal have deres love og regler til at gå op... Det ser så fint ud på papiret, men i praksis er det som at træde i vande... der sker intet!

Muligt jeg er sort-seer, men nu har jeg altså også fulgt det rådne system som compliant i 20 år, og det uden effekt... på et tidspunkt mister man troen på systemet.

[Ninja]

Den 5 Januar, fejrede jeg fødselsdag, men i bitter erkendelse af, at det også var mærkedagen for mine 21 år på kontanthjælp....

Det BURDE jo ikke være et problem at få en førtidspension igennem, alene på baggrund af at man har været på kontanthjælp i over 20 år - det lugter jo langt væk af, at man ikke egner sig til arbejdsmarked, specielt når man som jeg, aldrig nogensinde har haft et arbejde

Jeg fatter ikke systemet!
Og fatter ikke, når man sidder med en liste på 35 arbejdsprøvninger, aktiveringer oa som ALDRIG er gennemført, at de så hænger sig i en bagatel som endnu en håbløs arbejdsprøvning jo er!

Og jeg fatter SLET IKKE, at ens speciallæge i psykiatri ikke kan have det sidste ord, og at ens egen læges udtalelser heller ikke er en pot pis værd - hvorfor dælen indhenter de så dé informationer, når de udelukkende bliver brugt til at så endnu mere tvivl, hvorfor de så vil hente endnu flere oplysninger 'hos deres egne folk i marken'....
Nu har jeg endelig givet dem deres second opinion, og jeg vakler på dirrende ben ned til min postkasse hver formiddag, i håbet om at min sagsbehandler har skrevet et brev tilbage der fortæller hvor jeg SÅ STÅR, og om vi snart skal i gang med en ressourceprofil.....og jeg har heller ikke hørt en SKID om lægekonsulentens vurdering af min sag, påtrods af, at han fik den ind på bordet i Juni 2007....for snart 8 mdr siden!!!!
Og Reva/Incita smed deres vurdering ind på sagsbehandlerens bord d 22 December....

Spørg mig om jeg er træt af at vente

Spørg om jeg synes jeg træder vande......

Jeg har ALDRIG været ude for noget lignende, og tænker jeg for meget over det, så sidder jeg og harmdirre.....

[superhoax]

Hej Helenekr. Undskyld på forhånd at jeg nok spørger dumt; men modtager du invaliditetsydelse?

1Svaret er sikkert desværre nej; men hvis du gør så burde en pension "efter gamle regler; men bedre end kontanthjælp være nemmere. Du vil i så fald have ret til fp, hvis ikke indtægt er til hinder for en sådan tilkendelse