psykologisk speciel læge erklæring ang FP

[nille60]

hejsa er der nogle af jer der har fået lavet sådan en psykologisk speciel læge erklæring i forbindelse med instilling til FP og kan fortælle mig hvordan det foregår, vil jeg blive meget glad for jeg skal have lavet sådan en som skal ligge sammen med min sag.

[Helle Smith]

Oprindeligt indsendt af nille60

hejsa er der nogle af jer der har fået lavet sådan en psykologisk speciel læge erklæring i forbindelse med instilling til FP og kan fortælle mig hvordan det foregår, vil jeg blive meget glad for jeg skal have lavet sådan en som skal ligge sammen med min sag.

Jeg var ved sådan en speciellæge i april, han var rigtig sød, og vi sad bare og snakkede sammen i et par timer, så sagde han at nu havde han hvad han skulle bruge og ville lave den erklæring, det eneste han sagde den ville indeholde var at jeg selvf. skulle have pension synd han ikke bestemmer det

Jeg venter stadig på nyt her ca 6 uger efter...

[Jessica]

Hej Nille60
Jeg har været ved en sådan undersøgelse d.7/4.
Det førsts spørgsmål psykiateren stillede var: Hvor er du født? og hvordan var fødselen?
Så gennemgår I din barndom, og dit voksen liv.
Du skal huske at tage din medicin med, da I også gennemgår den.

[Helle Smith]

Oprindeligt indsendt af Jessica

Hej Nille60
Jeg har været ved en sådan undersøgelse d.7/4.
Det førsts spørgsmål psykiateren stillede var: Hvor er du født? og hvordan var fødselen?
Så gennemgår I din barndom, og dit voksen liv.
Du skal huske at tage din medicin med, da I også gennemgår den.

Det gjorde jeg altså ikke vi talte om min medicin, men jeg skulle da ikke have den med, og vi snakkede barndom, ungdom, voksen og sygdom/arbejdsliv, men det var ikke så skemalagt som du får det til at lyde nærmest hyggeligt..

[LUM]

Ja sådan var det også ved mig (dog ik til FP) altså vi startede med at jeg var mig, og ved min fulde 5 (ikke på bedøvende medicin ell) så tog han graviditeten og fødslen og frem efter.

Godt nok var han faktisk ikke så tilfreds for jeg kunne intet fortælle omkring graviditeten eller min fødsel, jeg ved kun meget få ting der fra fordi jeg er adopteret. Og min mor er død så hun er squitte så nem at spørge *gg*

Men da vi kom lidt længere frem blev han ret ligeglad med det jeg ikke viste om min fødsel, for det han var ude efter var om graviditet/fødslen havde skadet mig på nogen måde, men da han blev oplyst om at min ene storebror er en af de første her hjemme med Damp diagnosen, og at min nivø ret sikkert er aspberger (stav selv) samt at jeg ser ADHD træk i, i hvert fald min søn, var der ingen tvivl i hans sind, mit ADHD (som han fangede med det samme) er den arvlige og ikke opstået som en hjerneskade ifb med min mors graviditet eller min fødsel.

Der efter forsøgte han at få fundet ud af hvad jeg kan hvornår (en form for mundtlig funktions evne snak) da det var ovre, spurte han efter hvad jeg selv mente var realistisk for mig i fremtiden ( i forhold til arbejdsevne) og gav mig hans umiddelbare vurdering (jeg bad om den skal siges) hvor efter vi sagde farvel og tak og en god time mere af mit liv var gået.

Der var intet farligt i det, og jeg havde hele tiden en klar følelse af at jeg bare kunne sige; "Det har jeg ikke lyst til at svare på" også uden at få; "hvorfor ikke?" smidt i fjæset.
Han var også ekstrem åben for at jeg da naturligvis kunne få en kopi af rapporten til kommunen hos ham (kotymen er ellers normalt at man skal bede om den hos sagsbehandler eller egen læge) og jeg skule endelig ringe og spørge hvis der var ord jeg ikke forstod, eller ønskede en forklaring på hvorfor han havde valgt lige den måde at formulere sig.
Og selvfølgelig måtte jeg under hele forløbet både have manden med og optage, ville jeg tage notater fandt han gerne blok og pen, intet problem... dog bad han faktisk mig om at gå på et tidspunkt *gg* vi var kommet ind på vores personlige forhold, og han ønskede at stille gemalen et personfølsomt spørgsmål om ham (det blev også optaget) det var mere pga udfaldet af svaret han bad mig gå, og ikke fordi jeg ikke måtte vide hvad det gik ud på, og det sys jeg var (er for sys det stadig) helt oka, dog tror jeg nu ikke manden ville have svaret anderledes med mig ved siden af, men det så en anden sag.

En ganske behagelig fætter, der værgen bed eller nowet

[Jessica]

Oprindeligt indsendt af Helle Smith

Det gjorde jeg altså ikke vi talte om min medicin, men jeg skulle da ikke have den med, og vi snakkede barndom, ungdom, voksen og sygdom/arbejdsliv, men det var ikke så skemalagt som du får det til at lyde nærmest hyggeligt..

Der stod i brevet fra kommune, at jeg skulle have min medicin med

Hun havde alle spørgmålene skrevet ned på et styk. papir.
Men vi havde det hyggeligt alligevel. Hun var nem at snakke med. Mødet tog næsten 2 timer, men der var også meget at gennemgå.

[nille60]

hejsa skal man "bare" fortælle om sin fødsels,barndom osv det har jeg jo gjort til uendelig i kommunen hos læger, pædagoer, psykologer, neuro psykologer osv men er det en psykolog eller psykiater man snakker med, jeg får ingen medicin. Skal de finde ud af en diagnose på noget psykisk eller hvordan det ?

[Enteneller]

Hej Nille,

Jeg har været til et par stykker af de der samtaler, 2 ved kommunen, samme psykiater og 1 i forbindelse med min helbredssikring hos "mit forsikringsselskab. De 2 første var de bedste .

Jeg følte helt klart af psykiateren var "med mig" under hele samtalen. Først sad jeg rettligt op, men undervejs (det varede 2,5 timer), sagde jeg at jeg snart ikke gad mere og var træt. Jeg følte at jeg kunne sige hvad jeg ville og undervejs hører hende hvad hun kom frem til omkring mig.

Psykiateren skal jo skrive en erklæring, der definere en som person og evt. kommer frem til hvorfor man har det som man har det i dag. Psykiateren stiller et evt. bud på hans/hendes diagnose omkring en, giver bud på ens arbejdsevne evt. skåne hensyn og prognose for ens fremtid på arbejdsmarkedet.

I mit tilfælde havde kommunen stillet konkrekte spørgsmål omkring min arbejdsevne og prognose for samme, evt. skåne hensyn mm. Dette fik psykiateren så flettet ind i rapporten. Jeg fik også en kopi af rapporten, samtidig med min sagsbehandler omtrent og syntes faktisk af den var meget rammende.

For mig var det en behagelig oplevelse begge gangene og jeg stillede selv spørgsmål til psykiateren undervejs om dette og hint for hans prognose og behandlings tiltag omkring mig.

Held og lykke med det Nille.

Kh. EE

Ps. Nille, jeg var lige ude i solen med min morgen kaffe og kom til at tænke over noget du måske lige skal være opmærksom på under din samtale. Nu ved jeg ikke hvad din diagnose er ?? Men i den psykologiske og psykiatriske verden har de haft meget svært ved at finde en konkret diagnose på mig andet end generaliseret angst overordnet set. Ved min seneste psykiatriske speciallægeerklæring blev der desværre også koblet lidt ADHD på mig. Det er muligt, at jeg har ADHD træk, men ikke noget jeg behøves medicin for iflg. min egen psykiater og mig (for jeg har prøvet det i 3 dage og følte jeg var kommet på speed). Pt. står og falder det lidt om lægekonsulenten vil æde den, at jeg ikke skal afprøves for medicin mod ADHD, min egen læge er desværre "kommet til" at brygge lidt videre på at medicin ikke er afprøvet for ADHD og min egen psykiater for det ikke helt dementeret i hans rapport, så dahm at det lige blev tager op dengang, selvom jeg i starten var rørende enig !!! Man søger jo selv med lys og lygte hvorfor man er som man er når man er på kanten...

Men til dig vil jeg bare sige, at hvis du ikke har helt klare diagnoser i forvejen, så vær opmærksom på at psykiateren ikke "søger" herefter undervejs, hvis ikke er nødvendigt altså ??

[sørensen]

Hej
kommunen bad i mit afklaringsforløb om en psykologisk udredning ved en psykolog på privathospitalet. Ved ikke lige om det er det samme...?

Men jeg fik en masse skemaer/tests tilsendt jeg skulle have udfyldt inden jeg kom. Da jeg kom var der endnu en del spørgsmål/skemaer der skulle udfyldes.
Derefter gennemgik vi mit liv fra start til nu. Vi gennemgik hele mine søskende og min mors families liv. (da det hænger sammen med min situation.

Det hele tog lidt over 3 timer. Hun var rigtig sød og forstående. Jeg bad om mange pauser, og havde svært ved at koncentere mig i så lang tid.
Jeg havde ingen diagnoser på dette tidspunkt og fik ingen medicin.

Hun blev min redning.

Jeg havde på dette tidspunkt gået ved en psykiater i 9 mdr uden at være kommet videre, uden at have fået nogle rigtige diagnoser og ingen medicin.
Hun sagde at jeg skulle stoppe ved psykiateren med det samme og søge via egenlæge at komme til distrisk psykiatrien.

Hun var med til at skubbe på og hjalp med at få stillet diagnoser så jeg i dag har det meget bedre.

Så jeg ville ikke være nervøs for at skulle afsted, men vores situationer er jo sikkert ikke ens...
Held og lykke håber det bliver positivs for dig

[nille60]

hejsa jeg har ingen diagnose men det skal der findes ud af måske men har haft snakket med psykiatere efter et selvmords forsøg og fik at vide der at jeg ikke fejlede noget psykisk men var meget sårbar psykisk, så om kommunen skal have uddybet dette ved jeg så ikke men døjer med depressioner men medicin hjælper ikke på dette hos mig, det er afprøvet.