K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-01-2020, 22:16   #131
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.766
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://fagbladet3f.dk/artikel/ankes...UrmY6NBcy6FHNU

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling.

I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal.

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter at medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen.

Ingen samtale i et år
I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året.

Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen.

“Vi vurderer […], at ovennævnte sagsbehandlingsfejl ikke har haft betydning for sagens endelige resultat,” som Ankestyrelsen skriver.

Hvordan kan Ankestyrelsen sige, at det ikke har nogen betydning, at man ikke taler med en borger i et helt år? Sådan lyder spørgsmålet fra Bente Wallin Rasmusson, socialrådgiver i 3F Sydsjælland.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-06-2020, 15:32   #132
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.766
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...m5npkxPw4xVMH4

Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F.

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling.

Det skriver Fagbladet 3F.

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.

I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året.

Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen.

John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universietet, forklarer, at hvis en kommune tilsidesætter en garantiforskrift, er kommunens afgørelse som udgangspunkt ugyldig. Og kun hvis det er godtgjort, at fejlene har været uden betydning for afgørelsen, medfører det ikke ugyldighed, forklarer han.

- En række sager handler om at standse en borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil sige meget indgribende afgørelser. Det er meget vigtigt, at der er dyb respekt for de regler, der skal sikre, at der træffes den rigtige afgørelse. Garantiforskrifterne er derfor afgørende for borgerens retssikkerhed, siger John Klausen.

- I nogle sager har Ankestyrelsen i deres afgørelse ikke taget udtrykkeligt stilling til, om fejlene kunne have haft betydning. Det er en nedprioritering af borgernes retssikkerhed, siger professoren.


phhmw

Kommunen træder straks i karrakter, hvis de skal sanktionerer borgerne, bare få sekunders overskridelse etc falder hammeren, som et slag i sjælen.

Men vores samfund kræver intet ved, bevidste eller ubevidste ulovligheder, fra myndighedermes side af.

Et dysfunktionelt socialt system, som kræves ændret. NU


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-06-2020, 23:35   #133
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.766
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion

https://www.altinget.dk/social/artik...L_oyvoimn2L8ok

DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sage. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd.

Af Julie Fabian og Esben Kullberg
Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd

Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd.

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse.

Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne".

Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse.

Retssikkerheden eller økonomien?
Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse.

En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området.

Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling.

Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu
At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’.

Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret.

Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget.

Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel.

Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal.

Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.

Der er behov for at gentænke retssikkerheden
På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem.

Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner.

Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer.

Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger.

Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler.

Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde.


phhmw

Findes der stadig tvang i den sociale sagsbehandling, trods Folketinget har nedlagt forbud ved lov?

Hvorfor er Ankestyrelsen ikke enig med Folketinget?

Læs fra indlæg # 186 og fremefter:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836&page=19

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2020, 14:45   #134
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.766
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Vestre Landsret underkender Ankestyrelsen i sag om varigt mén

""Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”"

https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...om-varigt-men/

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.”

Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst.



Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet

Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at ”lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.”

Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.”

Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden.



Afgørelsen

Byretten frifandt Ankestyrelsen.

Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.”

Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener — der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener — vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden.

På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom.

Denne retssag — hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 — forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret


Kommentar

Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”

Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen.

Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden.

DOMME


Byretten
https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

Landsretten
https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at appellanten er berettiget til godtgørelse for va- rigt mén svarende til 5 % i anledning af arbejdsskaden den 20. januar 2012.
I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 58.500 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for appellanten Beløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 07-07-2020 kl. 14:48.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension