K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 12-08-2014, 08:44   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.769
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage, SB, Borgmesteren, Ankestyrelsen, Afdelingschefen

Denne tråd er oprettet for at andre kan se hvordan tidligere klager er formuleret.

Meningen er, at du har mulighed for at blive inspireret til, hvordan du selv skal udforme en eventuel klage.

Vores erfaring siger, at den enkelte skal være aktiv i sin sociale sag, uanset hvad den handler om.

Vores erfaring siger, at hvis du møder uoverensstemmelser eller manglende oplysninger samt fejlagtige oplysninger i din sag, skal du reagerer hurtigst muligt. Ellers opdager du først disse uoverensstemmelser meget sent i forløbet.

Hvad dine omgivelser siger har ingen betydning, men hvad der står skrevet i din kommunale journal har stor betydning, fordi det er grundlaget for en senere afgørelse, som træffes ud fra de skriftlige dokumentationer, som står skrevet i din personlige journal.

Derfor er det dit ansvar at reagerer når oplysningerne i din journal ikke stemmer overens med det du mener.

Hvis du mener, at lovgivningen ikke overholdes skal du reagere med en klage.

Klagemuligheder i Danmark :

https://www.borger.dk/Sider/Klagemul...i-Danmark.aspx

http://ams.dk/da/Borgerservice/Klagemuligheder.aspx

Tråden bruges hovedsaglig til dine personlige klager, over eksempelvis en sagsbehandling ved kommunen, som efter din mening ikke følger lovgivningen.

Eller du mener, at din sagsbehandler behandler din sag efter private meninger eller ånden i afdelingen.

Hvis, du tidligere har klaget og stadig har din klage liggende, så indsæt den i tråden uden debat. De offentliggjorte klager, skal kun bruges til inspiration til andre.

Ingen debat i denne tråd! Kun faktuelle klager fra andre brugere

Snille, er grunden til denne tråds oprettelse da hun offentliggøre hendes klage, til glæde for andre.

Husk, at folketingspolitikere, kommunalpolitikere, embedsfolk, socialrådgivere, journalister følger tæt med på k10, derfor hold en dannet og kultiveret tone.

Hilsen Peter

Venligst ingen debat i denne tråd, kun indsamling af eksempler på klager.

Sidst redigeret af phhmw; 12-08-2014 kl. 09:31.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-08-2014, 08:51   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.769
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Snille`s klage til Ankestyrelsen, fejl, lægens behandling respekteres ikke

Til Ankestyrelsen

Vedr. journalnummer xxxxxxxxx

Jeg takker hermed for de fremsendte akter af xxxxxxxx som jeg modtog med post xxxxxxxxxx.

Jeg har følgende bemærkninger til de fremsendte akter og min sag, som den nu er formuleret i kommunens remonstration til Ankestyrelsen:

1. Det fremgår af kommunens remonstration af min klage, at jeg skulle have fundet, at min læges behandling var tilstrækkelig. Dette er ikke korrekt, at ”jeg” har vurderet dette og det fremgår heller ikke af sagens akter. Det ikke mit ansvar, men lægens ansvar at stille diagnose og tilrettelægge en korrekt behandling. Det er lægen som har fravalgt kommunens behandlingsform. Jeg har af samme grund skriftligt spurgt kommunen flere gange, hvordan jeg skulle forholde mig når kommune og læge ikke var enige om behandlingen, men ikke fået svar.

2. Det fremgår senere i samme remonstration, at ”jeg” skulle mene jeg har brug for ro. Igen er det min læge og ikke jeg, som vurderede dette og forgæves forsøger at få sagsbehandler til at forstå, at forløbet hos anden aktør vil være skadeligt for min helbredelse og ikke give mig den ro, som er hans behandling.

3. I samme remonstration fremgår det, at jeg skulle mene, at Jobcenter har fået tilstrækkelig information fra egen læge. Jeg har ikke afholdt kommune fra at få yderligere information, tværtimod, og der er heller ikke dokumentation for dette i sagen. Lægen har udfyldt to lægeerklæringer på begæring fra kommunen. Erklæringerne er faste skemaer som kommunen selv har fremsendt til lægen og kommunen må have vurderet at de var oplysende og egnede til formålet. Kommune har ikke bedt om yderligere, men har på min foranledning både fået en samtale med lægen og en yderligere erklæring. Af lægeerklæringerne fremgår det, at jeg skal have ro og samtaler med lægen. Det fremgår, at der ikke skal andre faggrupper ind over og at det kan forstyrre behandlingen. Det fremgår, at diagnosen er klinisk og veldokumenteret og behandlingsforløbet anerkendt og forventes iøvrigt kortvarigt da det er udløst af tumult ovenpå en skilsmisse.

Efter et forløb med sagsbehandler, som insisterede på at misforstå lægens erklæringer, valgte min læge at pensle diagnose og behandling ud i en udtalelse direkte til sagsbehandler.

Også denne udtalelse valgte sagsbehandler at misforstå, hvilket jeg gør lægen opmærksom på. Lægen og jeg havde derfor endnu en samtale hvor han uddyber den skade som et aktiv forløb kan betyde for mig. Lægen valgte derpå en ny fremgangsmåde i form af en telefon opringning til sagsbehandler. Her ville lægen direkte til sagsbehandler forklare, at det var af helbredsmæssige årsager at jeg ikke skulle i diverse forløb og at det kunne være potentielt skadeligt og af helbredsmæssige årsager ikke kunne forenes med mit sygdomsforløb.

Min læge sender mig et referat af samtalen. Af referatet fra læge fremgår det, at samtalen handlede om at få sagsbehandler til at forstå, at det var af helbredsmæssige årsager at jeg ikke kunne deltage. Referat fra læge indsat under punkt 4.

4. Vedr. telefonsamtale mellem lægen og sagsbehandleren:

Det fremgår af lægens referat, at han tydeligt forklarer sagsbehandler, at det er af helbredsmæssige årsager at jeg ikke kan deltage.
Det fremgår af sagsbehandlers referat, at lægen ikke mener der er helbredsmæssige årsager til, at jeg ikke kan deltage. Derudover har sagsbehandler ændret min diagnose til depression. Noget som er afvist i lægens undersøgelse af mig og som det fremgår af 3 lægeerklæringer til sagsbehandler, at jeg ikke fejler.


From: xxxxx (lægen)
Sent: xxxxxx 2014 16:29
To: xxxxxxxx (mig)
Kære xxxxxx
Jeg fik længere samtale med xxxxxxx på Jobcentret.
Hun fik at vide,at der var pga. helbredsmæssige grunde, at det hele drejede sig om.
Jeg understregede, at det var uheldigt, at de pressede dig. Jeg bad dem om at skåne dig for De tiltag de ville gå i gang med. Det er særdeles uheldigt, at der er for mange ”kokke” i spillet.
Hun var noget uforstående og henviste til lovgivningen. Hun fik klar besked, at det hele var pga.helbredsmæssige Årsager.
Siden har jeg ikke hørt mere fra Jobcentret.

¬¬¬Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxx (lægen)

Læge xxxxxxxxxxxx


5. Der blev i løbet af få uger nødvendigt for min læge, at lave omfattende dokumentation til sagsbehandleren. Af alle vurderinger fra læge fremgår diagnose og behandling tydeligt. Jeg har som sygedagpengemodtager pligt til at følge lægens anvisning til hurtigst muligt at tilbagevende til arbejdsmarkedet. Det er derfor et problem når sagsbehandler, ud fra nogle økonomiske betragtninger og andet som har været i spil, vælger kontinuerligt at misforstå lægen og fortsætte med et forløb som lægen mener er skadeligt for mig. Jeg ser frem til at Ankestyrelsen afgør, hvordan jeg skulle forholde mig i en situation hvor en sagsbehandler på eget initiativ og uden fagkundskab udstikker en behandling, som lægen afviser er foreneligt med sygdommen. Sagsbehandler har skriftlig bekræftet, at hun ikke har benyttet lægefaglig ekspertise i eget regi til at designe behandlingsforløbet til mig.

Det ser for mig ud til, at kommunen udnytter et hul i lovgivningen: Fravælger de lægens behandling skal de give en faglig begrundelse, men vælger de blot at lade være med at få kontakt til lægen, kontinuerligt misforstå hans erklæringer, undlade at tage stilling til hans behandling og dermed også undlade at gå ind i en begrundelse for at fravælge hans behandling, så kan de nå at få den sygemeldte ind i de statstilskudsudløsende forløb uden at nogen når at reagere. Hvilken virkning forløbet har for den syge er uden relevans da forløbet blot skal opstartes, for at udløse tilskud og sygedagpengerefusion fra staten. (Ud over selvfølgelig, at det overfor politikerne fremstår somom jobcentret har afskaffet flere ledige). Jeg mener, at man er ude i en rutine hvor man med kortsigtede motiver sælger ud af mit helbred, for kommunekassen skyld.

6. Med hensyn til om nogen når at reagere, så finder jeg det iøvrigt forkasteligt, og forhåbentlig imod reglerne, at de fleste breve med krav fra sagsbehandlerens side til mig, udskrives og journaliseres først i ugen men postes sidst på ugen, så de leveres hos mig om lørdagen (enkelte breve har jeg dog modtaget fredag). Samtidigt har jeg ikke modtaget en opfølgningsplan eller andet, som jeg har kunnet reagere på eller klage over. Det har været den gennemgående tendens i min sag og styrker mig i at tro, at kommunen her er kommet ind i et fejlspor som retter sig mod at få startet de sygemeldte i forløb som udløser statstilskud og statslige refusioner, mere end det handler om i samarbejde med læger og patienter at finde den bedste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det, som ellers er den politiske intention med reglerne.

7. Endelig bemærker jeg, at der kronologisk i sagen er indlagt en mail fra mig til en ansat i kommunen om hvor meget jeg nyder sommeren og friske initiativer jeg har gang i (mailen er lagt i datorækkefølge mellem diverse lægeerklæringer om hvor syg jeg er mv. ) - jeg beder om at mailen udgår, da jeg mener den kun har til formål at vildlede Ankestyrelsen til at tro at den er fra 9. juli 2014, dagen efter at min dagpenge har været suspenderet pga. afbud til møde pga. sygdom. Mailen er imidlertid fra 9.juli 2013 og afspejler altså mit helbred 12 måneder tidligere.

8. Sluttelig fremgår det ikke af sagen, at jeg rettidigt har klaget til Ankestyrelsen via kommunen over flere forhold end det som fremgår af kommunens remonstration. Jeg vil derfor gerne spørge jer, hvilke af mine klager I har fået tilsendt fra kommunen? og hvilke som vil blive behandlet i jeres regi?


Med venlig hilsen
xxxxxxxxxxxx

Ref.: http://www.k10.dk/showthread.php?t=30322

Venligst ingen debat i denne tråd, kun indsamling af eksempler på klager.

Sidst redigeret af phhmw; 12-08-2014 kl. 09:01.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-08-2014, 08:59   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.769
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Peter`s klage til Amtet`s sagsbehandler, indvalidebil, død i afdelingerne

Dragør den 13. august 2005.

Til


Center for Syn og Kommunikation
Københavns Amt
V/XXXX XXXXX



VEDR.: Peter JR nr. XXXXXXX-XXXX

Kære XXX XXXX.


Jeg tillader mig herved, at kommentere vores sidste telefon samtale fredag den. 5. august då., sidste dag før din ferie, hvor jeg kontaktede dig for at høre til min sag, da jeg var vidende om, at Politiet havde færdigbehandlet sagen hos dem.

Vores samtale foregik i en venlig og voksen tone og som sådan skal du også betragte tonen i dette brev til dig. Det er i alle tilfælde min inderste intension. Men jeg føler det er min pligt at være ærlig omkring det, der opleves som min virkelighed. Med den håbløshed man som klient kan føle når ens sag trækker ud, med store konsekvenser i ens daglige liv.

Du nævnede i vores samtale, at der var mange flaskehalse i en sag; dette vil jeg medgive dig i, som du nævnede, at kommunerne ofte var yderst langsomme. Alene at skrive ansøgningen til Amtet tog 3 måneder, trods alle oplysninger var til rådighed.

Du nævnede også over for mig at der desværre var sket dødsfald i afdelingen hvilket jo er sørgeligt. Dette havde i sagens natur også indflydelse på behandlingstiden i en periode. Det kan jeg godt forstå men omvendt må du og omgivelserne også forstå at da jeg for ca. 1 ½ år siden startede min sag op om invalidebil, at allerede der, af min kommunale sagsbehandler, fik nøjagtig den samme besked at min sag ville trække lidt ud, netop pga. et dødsfald i Amtet. Jeg skulle forvente en behandlingstid på ca.1 år da Amtet godt kunne være langsom.


Det er det jeg kalder ping pong med store konsekvenser for mennesker, som jeg, der sidder med det egentlige problem. Så nu er det anden gang jeg hører denne begrundelse, som delvis undskyldning for behandlingstiden. Jeg, som klient, har i sagens natur ingen mulighed for at kommentere om der i berørte afdeling har fundet 2 dødsfald sted inden for det nævnte tidsrum blot konstatere at det jo er en meddelelse hvor jeg som klient bliver spillet skakmat og ikke kan kommentere det eller disse dødsfald.
Men jeg tillader mig i tilfælde, at hvis der kun har fundet ét dødsfald sted i afdelingen at belyse den store urimelighed der findes, hvis det generelt er dødsfald der bliver brugt, som årsag til en evt. længere behandlingstid.

Du nævnede videre at det kunne godt være du besluttede dig til at henvise mig yderlig til en neurolog da mine papirer nu så ud til at være for gamle. I det tilfælde tager jeg det som en selvfølge at der er bestilt tid hos denne neurolog inden du er taget på ferie da jeg erfaringsmæssig kender til neurologers ventetid. Konsekvensen i mit tilfælde vil ellers være uger måske måneders yderlig venten på en afgørelse.

Angående min journals alder, hvor du nævnede du kun havde akter tilbage fra 2003 er jeg bekendt med at Amtet i min sag har brev af 17. september 2004 hvor der står nævnt at hverken neurologerne eller neurokirurgerne har flere behandlings tilbud til mig, underskrevet af Klinikchef overlæge Jens Ole Jarden AH. Min situation er status quo dog i retning af det negative da jeg desværre ikke ser mig i stand til at bruge den invalidecykel pt. som kommunen har bevilget mig. Jeg har stadig ingen gangfunktion. I den forbindelse skal det også med i bedømmelsen af min sag, at jeg sandsynligvis skal gå til livslang efterbehandling i Karlslunde for at undgå hospitalsindlæggelser, hvilket kræver transport flere gange om ugen.

I tilfælde Amtets beslutning bliver at jeg skal udredes yderlige hos en neurolog bliver det således den 12de neurolog, som jeg får kontakt med siden begyndelsen af 2003. Her må jeg så konstatere at min ansøgning blev skrevet d. 19. maj 2004, Dragør Kommune tilsender mig en kvittering d. 14. juni 2004 hvor Amtet modtager min ansøgning d 12. november 2004 og hvis ikke der i min sag d.d. findes nok informationer til en afgørelse nu 15 måneder efter må jeg udtrykke min utilfredshed. Det er ikke rimeligt efter 15 måneders behandlingstid for så at finde ud af der mangler yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse og derfor beder jeg om en skriftlig tilkendegivelse om, hvornår min sag evt. kan afsluttes.

Jeg beder dig om, at se situationen fra min vinkel. Jeg er vel vidende om, at når man søger det offentlige om hjælp skal sagen belyses, endog meget grundigt og tillader mig at afslutte med teksten fra Amtets hjemmeside, hvor der meddeles mig følgende:

TIDSFRISTER
__________________________________________________ ____________ KBHAMT.: afgørelse om støtte til invalidebil ( § 99 )……………. 6 måneder

Disse tidsfrister indeholder ALLE afprøvningsforløb og DIALOG mellem ansøger og involverede samarbejdsparter.
__________________________________________________ _____________


I håb om du har haft en god ferie

Med venlig hilsen



Peter

Ref.: http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235&page=11

Venligst ingen debat i denne tråd, kun indsamling af eksempler på klager
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension