"Drøftelse af min sag".

[Enteneller]

Hej med jer,

Tak fordi I stadig gider være med på min tråd, det er opløftende med nogle råd og guide lines til at komme videre og kun på K10 er stedet hvor man får dette .

Det skal lige siges, at alle mine forrige sagsbehandlere kalder sig "Arbejdsmarkeds konsulenter". De er alle i afklaringsteamet og hende den sidste var så åbenbart teamleder. Ham der stod for min arbejdsprøvning kalder sig "virksomheds konsulent" kan jeg se af de mails jeg har fra ham.

Mht. diagnose der har jeg ikke fået skrevet det den "sidste" psykiater skrev, det var som flg.:

F.32.1: Depressiv enkeltepisode, p.t. af moderat grad (kronisk?)

F 62.8 Personlighedsændring efter langvarig arbejdsmæssig belastning.

Som svar på mine mails til psykiateren svarede han som flg.:

"Jeg har nu læst dine mails og jeg har kigget på min erklæring og konklusion endnu engang. Jeg kan ikke se, at jeg kan formulere det anderledes, og jeg mener også, at jeg gav udtryk for under vores samtale, at prognosen var tvivlsom det har jeg også skrevet.

Også at du næppe ville få pension efter den behandling, der var givet hidtil, og jeg synes at det er fint, at du og din psykiater nu er gået igang med et af de præperater, som jeg nævner i konklusionen, nemlig et dual action præperat.

Når og hvis der er gået 2 -3 mdr. på den behandling, og du ikke har fået det bedre, kan man efter min mening udtale sig endeligt og definitivt om prognosen og din funktionsevne, men først da."

Det sidste han skriver er måske meget godt ??

Jeg bør vel sende kopier af det hele til kommunen, det kan jeg så gøre pr. mail ved at scanne det.

Næste problem er så bare at min egen psykiater jo heller ikke har vist sig at være så kontant som han SKAL være. Det er nok ham, der skal give den sluttelige bedømmelse og jeg håber godt nok ikke at den bliver vævende. Det må jeg jo fået skåret ud i pap eller bede den nye sagsbehandler om at spørge kort og kontant.

Mon ikke jeg skal få sendt al korrespondancen til min tidligere sagsbehandler og bede om at få etableret kontakt med den nye ?

Det er mega hårdt og ligesom at starte forfra, jeg kunne godt tænke min at skrive til min "tidligere" sagsbehandler om hvordan det kan betale sig at jeg skifter på nuværende tidspunkt, det vil jo forsinke sagen yderligere. Det er jo ikke min skyld at min arbejdsprøvning nu er 1½ år gammel. !

Ihhh altså, sikke en redelighed.

EE

[Ninja]

Jooo, eller også skal man ikke se det som en forhindring, men som en sidste håndsrækning der MÅSKE kan være netop dét der gør, at man kan få det bedre, for den mulighed er der jo......

Engang imellem bliver man så forblændet af 'førtidspensionssagen' at man rent faktisk glemmer, at der jo ér mulighed for at man kan få det bedre, og at krafterne går udelukkende på at få kradset førtidspensionen i hus, istedet for at se mulighederne i, at man måske kan få det bedre og få lidt mere ud af sit liv i en langt bedre rustet krop.....

Der er nemlig sådan en lidt sjov tendens med, at se alle lægernes velmenende forslag, som noget fanden har skabt, og istedet for at blive glad for at der muligvis ER behandlingsmuligheder tilbage, så bliver man irriteret og muggen.....ét eller andet sted, giver det jo ingen mening.
Man bliver rigtig hurtigt 'hjernevasket' til KUN at ville se udtømte behandlingsmuligheder, selvom det jo er noget af det mest forfærdelige der kan ske, for SÅ hænger man på den!

For tænk, hvis man nu fik det bedre, en ny chance, nye spændende muligheder osv, det er vel dét man skal satse på som menneske, og ikke på at håndklædet kan kastets i ringen hurtigst muligt og broerne brændes definitivt.

[MTVRV1]

helenekr
det har du helt ret i
Men når 5 læger har skrevet ingen behandlingsmuligheder og ubetydelig erhvervsevne
på mit fysiske
mens kommunen stadig ikke har taget sig sammen til en angive en §18
men bliver ved med at stille?, forbi man har en sjælden sygdom
så kan man spørger sig selv.
'hjernevasket' til KUN at ville se udtømte behandlingsmuligheder eller er det kommunen som trække sagen fordi man ingen indtægt har fra kommunen.
det næste jeg skal er sikkert en ydeligere arbejdsprøvning og have psykisk special erklæring.
for man kan kun få en pension, hvis man er psykisk syg også.

kan ikke se en større forskel i EE sag, det er bare omvendt i forbindelse med fysisk og det psykisk
man kan ikke helt påpege en klar diagnose og derfor vil sagen kører i ring mange år
den ene læger efter den anden lægger ansvaret over på den anden.
gennemsnit en vente tid på 3-6 måneder
kommunen hjælper heller ikke og især når EE ingen indtægt har.
så er det i deres fulde interesse at trække sagen.
Ja måske dual action præperat hjælper, det skal jeg ikke kunne sige
men læger skriver jo stadig prognosen var tvivlsom i forhold til arbejdesmarkedet

men at man ikke kan afklare en person efter 4 år i systemet
samt at man faktisk først er begyndt at gøre noget ved sagen nu.
det er netop langt ude og gøre folk bare tænker på at få ro og fri for mistænkeliggørelse fra systemet.
hvis kommunen ikke mener EE skal have pension, så må de vil have i iværksat flex eller revalidering for længe siden
husk EE har aldrig søgt pension.


en pension gives baseret udfra erhversvsevne og ikke en diagnose.
men det har en kommune vist glemt alt om

[Lunasdatter]

EE.. sorry jeg var måske for hurtig på aftrykkeren mht evt ny arbejdsprøvning.. den der titel snød mig.. jeg skal vel bare lære at titlerne er forskellige rundt om i DK..

Jeg mener stadig at du skal sende de forskellige mails til den nye sb.. men måske skulle du lige vente indtil du får aktindsigt.. det burde du jo få om et par dage ik ... det kan jo være at alt er ok når du får læst alt igennem..
Og hvis ikke, så ville jeg bede om en plan over hvad de har tænkt sig.. din nye sb skal sgi arbejde for sin løn

Kh
Lone

[Enteneller]

Helene jeg forstår hvad du siger og har du lyst til at tage håndklædet op af din ring igen syntes jeg, at du skal gøre det.

Bliver jeg klar om nogle år til arbejdsmarkedet ved jeg at jeg selv gør det, der skal 10 vilde heste til at holde mig tilbage hvis jeg får det så godt, men det tror jeg nu aldrig, at jeg gør/får det bedre.

Jeg er helt sikkert glad for, at komme i afklaring og afprøve andre behandlingsmuligheder, men nu er det sådan at den sidste psykiater sagde at ingen terapi, ingen psykologi snak vil hjælpe på mig. Medicinen vil muligvis gøre, at jeg får det lidt bedre og det har den faktisk gjort på nogle punkter. Fx. er jeg ovenud lykkelig over at jeg kan være sammen med mine børn uden af være konstant angst og i pinsel og smerte. Jeg har stadig mange smerter og må hvile flere gange i løbet af dagen, men bare den tager noget af angsten i forbindelse med mine børn er jeg super glad.

Jeg lever for at være der for mine børn ligesom vi alle gør. De kan ikke være hos mig fast en uge ad gangen, et par dage og så er det det, men det er jeg meget glad for at jeg kan "komme igennem", det kunne jeg ikke tidligere, så jeg håber at det holder.

Jeg var da opmærksom på, at medicinen kunne gøre, at jeg fik det bedre og såfremt jeg er springklar til en ny arbejdsprøvning, så ville jeg gøre det, men jeg kan og vil ikke risikere at mit helbred igen tager skade. Blot ved at stå op og lave kaffe om morgenen er grænsen nået, så det er ikke meget jeg vil kunne formå på en arbejdsplads.

Den seneste psykiater sagde, at såfremt medicinen ikke tager de fysiske smerter, er der ikke noget der kan hjælpe mig, det er nærmest umuligt at helbrede somatisering som det hedder. I "gamle dage" kaldte man det hypokondri !!

Jeg har ikke stirret mig blind på en ftp. sag, jeg har åbenbart brændt mig op på arbejdsmarkedet og i privat livet og må bare have ro. Jeg føler at jeg har travlt i forvejen med at passe min dagligdag og få hvile. Om det så bliver en midlertidig pension ville være fint med mig, men det er ikke det min kommune bruger desværre, så vi må gå hele vejen så jeg kan få ro til at genopbygge mit liv med mine børn.

Kh. EE

[Anne Mette]

Jeg ville i hvert fald sørge for at de får alt relevant (også hvad jeg syntes er relevant information og det være sig diverse artikler osv. om kroniske smertepatienter og fibromyalgi - de skal jo oplyses, de kære mennesker, hvis ikke de allerede ved, så kan de jo lære noget nyt *LOOOL*)

Men alvorligt, så ville jeg sende hele molevitten ind til dem. Måske har de det allerede, måske ikke. Men det kan jo også være du ser det når du får alle papirer (dem har du ikke fået endnu, vel - eller husker jeg galt?)

Og jeg ville også tage fat i dem og finde ud af hvem den nye sags-et-eller-andet-konsulent-noget er og få sat et møde i stand. Det er altid rart at have mødt vedkommende, så får man også en bedre fornemmelse af hvem vedkommende er og om det er en der tager en alvorligt (det er det jo ikke ligefrem alle der gør *SS*)

Kan godt forstå du i bund og grund bare gerne vil have noget ro på dagligdagen og have dit liv til at fungere med dine børn. Men det kræver godt nok sin mand/kvinde at være syg i dette yndige lille land! Og man skal hele tiden selv være fremme i skoen, hvis ikke man skal glemmes helt.

Det i sig selv er en stor belastning og jeg håber så inderligt for dig at det snart få en ende for dit vedkommende, så du får den ro du har brug for og ikke skal slås hele tiden med det fantastiske system vi har

[Enteneller]

Tak Anne-Mette,

Jeg har lige fået aktindsigt, idag. Det ser ud til, at de har alle dokumenter på nær min korrespondance med psykiateren. I aktindsigten indgik blot kopi af alle de dokumenter jeg allerede har, samt kopier af alle de rykker mails jeg har haft sendt

Derudover var der et journal notat hvor sagsbehandlerne har skrevet og tænk sig den seneste jeg har haft har kun skrevet et eller to notater på 10 mdr.

Jeg er stensikker på, at jeg skal have min pension, det tog mig tid at erkende dette efter min arbejdsprøvning sidste år, så bliver jeg bare ærgerlig når nogen skriver, at man også skal prøve at se positivt på det og ikke bare tænke i ftp. Jamen det gør man jo, man vil jo kæmpe for sin sag for der er ingen andre der gør det. Det tager enormt på ressourserne men det bliver man jo ikke "rask" af. Jeg kan kun blive ved med at kæmpe indtil min sag er gjort fyldest, jeg har ikke noget at gemme på.

Når jeg får kræfter, sammen fatter jeg en mail til min sagsbehandler, det må blive en dag i næste uge forhåbentlig

kh. EE

[Lunasdatter]

EE.. god ide med at sende en mail til hende..

Du får lige en masse varme tanker og herfra.. energien er der ikke meget i overskud af ... men jeg håber at 1-2 gode nattesøvn vil give dig overskud til at forfatte en mail hvor du får fortalt hende hvad du ønsker og mener om din situation...

Kh
Lone

[Ninja]

Næææ, jeg kan desværre ikke hale mit håndklæde ud af ringen i øjeblikket, men jeg håber da inderligt jeg en dag vil være i stand til det...

Jeg ved bare fra min egen sag, at jeg KUN kunne tænke førtidspension, og jeg havde en eller anden forventning om, at bare jeg fik den, så ville alt blive godt.
Men sagen er jo den, at den kun giver fred og ro, den bringer ikke helbredelse eller noget større håb med sig, for man bliver overladt til sig selv med en hel bunke papirer der siger, at man altså aldrig får det bedre!
Jeg ville ikke støde nogen, men formulerede mig måske ikke så tydeligt, og tænke mere, at det bare må være rart at få på skrift, at der stadig er håb for ens tilstand, at der muligvis stadig er behandlingsmuligheder og en lille bitte chance for, at man måske kan rejse sig igen og helt undgå alt det med en førtidspension - jeg troede bare, at det var sådan en drøm vi alle kunne have engang imellem....men beklager at jeg tog fejl og fik formuleret mig lidt kejtet.
Men det kommer sig måske også af, at jeg stadig, selvom jeg er førtidspensionist, drømmer om en mirakelpille der kan fjerne alt det grimme, så jeg kan få afmeldt pensionen og begynde på et nyt og spændende kapitel i mit liv...som rask, hvilket jeg jo aldrig har prøvet.

Så i min lille hjerne, så ser jeg jo sådan en erklæring med 'næppe udtømt' og muligvis bedring osv osv, som sådan et dokument hvor der stadig er et lille håb inden endestationen, hvor erklæringen bliver mere dyster og definitivt fjerner håbet.

Selvfølgelig skal du kæmpe, det er slet ikke dér jeg vil hen! Jeg mener bare, damn hvor må det være rart at kunne klynge sig til et håb om noget andet end førtidspension, jeg skriver stadig til min psykiater hvert halve år, og spørger om der ikke er kommet nye piller på marked som kunne tænkes at virke, men desværre...ikke endnu. Men jeg drømmer da om han en dag siger ,,jo Helene, der er kommet en ny pille som jeg vitterligt tror vil kunne hjælpe dig'', bare det at kunne få en chance mere, woooow. Hehe.

[MTVRV1]

Der er nok ingen som er i tvivl om du skriver det i en god mening

Men vi har allerede følt i mange år man er overladt til sig selv
man har været hos den ene læge efter den anden, for at finde en diagnose
herefter bliver der så stillet spørgsmålstegn om der er en behandlingsbemulighed
man har arbejdet i nogle år med sin sygdom og det er kostet rigtig meget
på det social liv og andre ting. Der var kun plads til arbejde og ikke andet
så måtte man opgive at arbejde og har stadig ikke noget social liv, da ens sygdom kun er blevet værre. alt i mens man prøver gang på gang og finde en behandlingsmulighed
så får man det bare værre og værre psykisk.
især når man har fået at vide flere gange der ikke er nogen
så hvis jeg får en behandligsmulighed på min fysisk del, så kan jeg bruge år eller kommer måske aldrig oven på psykisk.
Så nej vi har ingen forventning om en pension gør ens sygdom bedre
men at man har overskud til at tænke på noget andet.
der går vil ikke en time uden jeg tænker på hvornår denne endeløse måske behandlingsmulighed ophører.
kan kun tale for mig selv, men nok også det EE føler på et plan.
i teorien kan denne jagt på måske behandlingsmulighed vare i mange år.
Det kan kun gøre en mere syg.
Da man sidder med den følelse af at være beskyldt for at gjort noget, som man er helt uskyldig i.